Ny målinger bekræfter: Mørk energi driver universets udvidelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny målinger bekræfter: Mørk energi driver universets udvidelse

Mørk energi driver med stadig voksende hastighed universets udvidelse. Det har data fra Nasas Galaxy Evolution Explorer og det engelsk-australske teleskop i Siding Spring bjergene i Australien nu givet den hidtil bedste uafhængige bekræftelse på.

De nye undersøgelser støtter teorien om, at mørk energi fungerer som en konstant kraft, der påvirker hele universet og driver dets udvidelse.

Resultater modsiger samtidig den alternative teori, hvor det er "tiltrækning" som skubber rummet fra hinanden. Ifølge denne alternative teori er Albert Einsteins ideer om tyngdekraften forkert, idet den også kan blive frastødende i stedet for blot tiltrækkende, når den påvirker over store afstande.

En kosmisk brydekamp

Ideen om mørk energi blev foreslået i det forrige årti, hvor studier af supernovaer viste, at de blev slynget ud ad med voksende hastigheder på grund af mørk energi.

Forskerne mener, at den mørke energi og tyngdekraften i hele universets historie har kæmpet mod hinanden. I det tidligere univers efter Big Bang havde tyngdekraften overtaget. Omkring otte milliarder år efter Big Bang, da universet udvidede sig, og materialet i rummet herved blev fortyndet, svækkedes tyngdekraften og mørk energi fik overtaget.

Milliarder af år fra nu, mener forskerne, at mørk energi vil være endnu mere dominerende. Her forudser astronomerne, at universet vil være meget øde med langt større afstande mellem galakserne end i dag - så langt, at man ikke vil kunne se fra den ene til den anden.

Tre fjerdedele af universet er mørk energi

I de nye undersøgelser har forskerne benyttet to forskellige metoder til at bekræfte resultaterne fra supernova-observationerne. Det er første gang, man gennemgører denne slags tjek over hele det kosmiske tidsrum, som har været domineret af mørk energi.

Forskerne har samlet det hidtil største tredimensionelle kort af galakserne i universet tilbage til otte milliarder år efter Big Bang. Kortet er sammensat af data fra Galaxy Evolution Explorer-teleskopet. Galaxy Evolution Explorer er følsomt over for ultraviolet stråling og har scannet omkring en tredjedel af himlen og observeret over hundrede millioner af galakser. Med teleskopet har man identificeret klare unge galakser, som er hjørnestenene i det tredimensionelle kort.

Ved hjælp af kortet kunne astronomerne undersøge, hvordan galaksehobe vokser med tiden som byer, indtil de indeholder tusindevis af galakser. Disse galaksehobe tiltrækker nye galakser på grund af tiltrækningskraften, men den mørke energi trækker dem samtidig fra hinanden og forsinker processen. Herved kunne astronomerne måle den mørke energis frastødende kraft.

Chris Blake fra Swinburne teknologiske universitet i Melbourne, Australien, siger i en pressemeddelelse:

»Effekten af mørk energi er, som hvis man smider en bold op i luften, og den bliver ved med at flyve op mod himlen hurtigere og hurtigere. De nye resultater viser os, at mørk energi er en kosmisk konstant, som foreslået af Einstein. Hvis tyngdekraften var årsagen, ville vi ikke se disse konstante effekter hele vejen op igennem universets historie.«

Mørk energi menes at dominere universet og udgøre 74 procent af det. Mørkt materiale, der også er en mystisk substans, udgør 22 procent, mens normalt stof, der er alt med en atomstruktur såsom stjerner, planeter, levende væsner osv. blot udgør fire procent af universet.

De nye resultater er blevet offentliggjort i to artikler i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Galex-teleskopet
Artikel på BBC News Online
Artikel på onorbit.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så det er mørk energi der skubber galakserne fra hinanden. og mørkt stof der er i galakserne så tyngde kraften er stor nok til de kan tiltrække hinanden... Hvis man fjerner den ene bliver den anden overflødig ;-)

Ja ved godt det ikke hænger sådan sammen. men sjovt at se hvordan det kan komme til at lyde når store teorier skal formuleres på en måde så menig mand kan forstå det...
Ville ønske at ingeniøren havde medarbejdere der var kompetente til at formulere astrofysik på et niveau lidt højere end til EB læsere...

  • 0
  • 0

Når den mørke energi accelererer galakser fra hinanden, omdannes mørk energi så til kinetisk energi i de accelererede galakser?

  • 0
  • 0

Ved hjælp af kortet kunne astronomerne undersøge, hvordan galaksehobe vokser med tiden som byer, indtil de indeholder tusindevis af galakser. Disse galaksehobe tiltrækker nye galakser på grund af tiltrækningskraften, men den mørke energi trækker dem samtidig fra hinanden og forsinker processen. Herved kunne astronomerne måle den mørke energis frastødende kraft.

Det lyder fantastisk at de kunne se galaksehobe vokse med tiden. Gad vide om de har benyttet tidsrejser?

Så vidt jeg har læst og fået forklaret så er Universet kun det vi kan se. Hvad der er derudover vides ikke. Det kunne i princippet fortsætte ubegrænset, og i så fald burde man overveje ændrede teorier.
At gamle galakser er længere væk og fjerner sig hurtigt, kunne jo også skyldes at de startede hurtigere, og derfor er nået længere væk.
Kosmologi er svært, og hver gang man tror at have forstået noget, så strider det alligevel mod normal logik. Sammenblandingen af tid og afstand er nok det sværeste, og også der de fleste forsimplinger falder.

  • 0
  • 1

Kosmisk konstant? Mener Thomas A E Andersen ikke »kosmologisk« konstant, som den Einstein »snød« med for at få sin teori til at passe med Steady State-forestillingerne ?

Men vel så bare med en anden værdi ?

  • 0
  • 0

@Svend Ferdinandsen,

Jo længere man ser væk, desto længere tilbage i tiden ser man også. Så galakser der synes at befinde sig langt væk er ikke »gamle« men »unge« galakser.

Og naturligvis kan vi kun se den synlige del af universet; det er jo en tautologi. Det lys der endnu ikke har nået os kan vi af gode grunde ikke se, og det forhold at grænseværdien for den nødvendige ekstra energi til at sætte farten op på en masse går mod uendelig, for farten gående mod lysets fart, er jo ikke det samme som at det rummet ikke kan udvide sig hurtigere end c.

  • 0
  • 0

Er det noget som er der eller noget som ikke er der, f.eks. som en slags vacum uden om det som er? Og vil der så blive mindre mørk energi med tiden?

  • 0
  • 0

Den mørke energi er et tænkt fænomen, der skal sikre Big Bang teoriens fortsatte førsteplads af teorier om universet.

Fjernes den mørke energi, falder Big Bang teorien til jorden, fordi Big Bang teorien ikke kan forklare de observationer der er gjort af den universelle rødforskydning, med mindre man indfører den mørke energi.

Hvis det videnskabelige miljø var fornuftigt, droppede man Big Bang teorien og begyndte forfra, med at finde andre muligheder til forståelse af universet og den universelle rødforskydning.

Den mørke energi har det problem, at den påvirker rummet og ikke det der er i rummet. Hvordan den mørke energi så påvirker rummet, er videnskabens store problem, til forståelsen af den mørke energi.

Påvirker den mørke energi det der er i rummet og dermed ikke selve rummet, så er det også et problem, for så bliver den universelle rødforskydning en Dopplereffekt og det kan den universelle rødforskydning ikke være, da der i visse observationer (supernovaer) sker en tidsforskydning.

Dopplereffekten kan nemlig ikke skabe en tidsforskydning. Dopplereffekten er et fænomen der sker af et signals frekvens og ikke en tidsforskydning af et fænomens hændelsesforløb.

Dette kan forklares ud fra følgende tankeeksperiment:

http://hjertensfryd.dk/tankeeksperiment.pdf

  • 0
  • 1

Grundlæggende er den kosmologiske rødforskydning ikke noget der på nogen måde er underbygget ved hjælp af den videnskabelige metode.
Dette er det første store ”vær varsom” advarsels signal man ganske enkelt har ignoreret at tage særlig alvorligt.

Det andet store advarsels signal er at hele universet energi og tilmed rummet engang må have befundet sig inde i et punkt af INGENTING.
Heller ikke denne konsekvens er mulig at underbygge ved hjælp af den videnskabelige metode. Hverken hvordan energien kom ind i dette punkt eller hvad der fik det ud derfra.

Og sådan fortsætter den ene hypotetiske overbyning efter den anden for dermed at vride sig fri ud af det selvmodsigende verdensbillede man har rodet sig ind i.

For eksempel er det en kendt sag at den påståede ekspansion ikke finder sted f.eks. Mellem Jorden og Månen, skulle den det ville vi kunne måle det, med mindre en millimeters nøjagtighed.
Foton-energi kan ikke bare forsvinde, hvilken må være en konsekvens af denne spekulation.
Herudover kommer der flere og flere data der viser at stjerner og galakses metalliske indhold ikke stemmer med BB forudsigelser. Eller at der er fundet et hul på en diameter på 1 milliard lysår med ingenting. Eller Dark flow. Eller at en stor del af baggrunds-gamma ikke kan forklares. Eller at Higgs ikke er fundet (og aldig bliver det) – Alt sammen noget som får denne hypotese til at knirke.

Den anden mulighed for rødforskydning er dopplereffekt hvilket vil sige at rødforskydning sker som følge af bevægelse væk fra hinanden. Mange mener at ren bevægelse gennem rummet må kunne forklare rødforskydningen. Det vil sige at vi befinder os midt i Universet i og med at (omtrent) alt så bevæger sig væk fra os. Også dette strider imod sund fornuft.
Den sidste mulighed er at rødforskydningen skyldes gravitationel rødforskydning. Ligesom med dopplereffekt ved vi at denne mulighed er bygget på sikker viden (og ikke blot spekulation).
Det eneste det kræver, er at gravitationen var ekstrem for 13 milliarder år siden og derefter aftagende. Noget som man skal forvente kan have været konsekvensen af et BigCrunch.
Dette betyder at hastighed og gravitation i et tidligere univers gik grassat. Pga. den kraftige gravitation eksploderede et hel univers af stjerner for 13 til 15 milliarder år siden. Derefter aftog tyngdekraften, og det er netop det budskab rødforskyningen samt mange andre fakta reelt efterlader.
I denne version er der ikke behov for at en række rene spekulative overbygninger (de fleste tilmed i strid med videnskaben selv) for lov til at eskalere..
Men denne mere jordnære mulighed ser ud til slet ikke engang nogensinde at have været endda overvejet.
Vores verdensbillede skriger mod himlen efter hjælp.

  • 0
  • 0

At man kan afgøre så præcist at en bestemt procentdel af universet består af noget, som man ikke har skyggen af forklaring på hvad er, hvordan det er opstået, hvad det betyder for centrale aksiomer som f.x. energibevarelse, og ikke mindst det nøjagtige tidsforløb.

Tankevækkende ...

  • 0
  • 0

Den sidste mulighed er at rødforskydningen skyldes gravitationel rødforskydning. Ligesom med dopplereffekt ved vi at denne mulighed er bygget på sikker viden (og ikke blot spekulation).

Der er faktisk en mulighed mere, men som ikke er videnskabelig dokumenteret på nuværende tidspunkt, men som selvfølgelig vil kunne blive falsificeret, dersom der var en/flere forskere der satte sig ned og turde tænke i de efterfølgende tanker og baner.

Den elektromagnetiske stråling manifesteres gennem en veksling mellem de elektriske og magnetiske kraftfelter, nærmest ligesom at der hele tiden skete overførsel af energi fra en dynamo og til en elektromotor og tilbage igen.

I dynamoer omformes det magnetiske kraftfelt til et elektrisk kraftfelt og i elektromotoren omformes det elektriske kraftfelt til et magnetisk kraftfelt.

På den måde får man flyttet bevægelsesenergien fra magneternes bevægelser i dynamoen ført over til elektromotorens magneters bevægelse, hvormed vi kan udnytte den elektriske (og magnetiske) energi.

I den elektromagnetiske stråling sker overførslen af energi ved at det magnetiske kraftfelt bliver bevæget og udvikler et elektrisk felt, som bevæges og udvikler et magnetisk felt, som bevæges og udvikler et elektrisk felt, som bevæges .... o.s.v.

Denne veksling mellem de magnetiske og elektriske felter koster umådelig mængder af energi, når vi taler om dynamoer og elektromotorer og deres såkaldte induktion, udover den energi vi reelt kan udnytte fra dem. Der er med andre ord et tab af energi, når dynamoer og elektromotorer veksler de magnetiske og elektriske felter (laver induktion).

Men når vi taler om den elektromagnetiske stråling, så koster det vel også energi, når strålingen vekselvirker mellem de elektriske og magnetiske felter.

Nu er den elektromagnetiske strålings brug af energi til vekslingen mellem kraftfelterne ekstrem lille, hvorfor det næppe er muligt at måle strålingens forbrug af energi til dens egen induktion af kraftfelterne.

Dog kunne det tænkes, at der netop forbruges energi i den elektromagnetiske stråling til induktionen af kraftfelterne og hvordan vil den elektromagnetiske stråling kunne vise, at den forbruger energi til sin egen induktion af de elektriske og magnetiske kraftfelter?

Den eneste måde, hvorpå den elektromagnetiske stråling kan forbruge energi på, når energien kommer fra dens eget energiindhold, det kan kun ske ved at den elektromagnetiske strålings kraftfelter får en længere bølgelængde og dermed bliver rødforskudt.

Lyset taber ikke energi, når det forbruger energi af sit eget indhold af energi, lyset nedsætter sit energiniveau og det viser sig gennem rødforskydning.

Lyset taber tilsyneladende energi i forholdet til os og burde ud fra almindelig opfattelse, afgive energi til omgivelserne, men når lyset i stedet for forlænger sine kraftfelters bølgelængde så mister lyset reelt ikke energi til omgivelserne, men nedsætter alene kun sit energiniveau og det opfatter vi så som et tab af energi.

  • 0
  • 0

Den eneste måde, hvorpå den elektromagnetiske stråling kan forbruge energi på, når energien kommer fra dens eget energiindhold, det kan kun ske ved at den elektromagnetiske strålings kraftfelter får en længere bølge længde og dermed bliver rødforskudt.

Ukrudt skal helst kvæles ved dets rod, det skal tro også i det øjeblik det truer det der engang var videnskab.
Det jeg mener, er: at ingen kan (burde) seriøs tro eller mene at mørk energi er andet end end ren spekulation som ganske enkelt er opfundet som en nødvendighed for at undgå at beskæftige sig med det modsatte faktum: - nemlig at dersom der ikke var en frastødende kraft (mørk energi) så burde universet kollapse pga. af sin egen tyngdekraft.

Så i det øjeblik som der luges ud ved det ondes rod, ja så står vi helt automatisk overfor et Univers der SKAL kollapse og ende i et Big Crunch.
Før man derfor satte alt for meget gang i mørke energi fantasier, og dermed før man opfandt den rent spekulative (og nærmest fanatisk religiøse) ide om at der var en tredje årsag til rødforskydning så burde man i det mindste havde stillet sig spørgsmålet: kunne det tænkes at den gamle ide om at et big crunch sker ? - er muligt ? og KAN big crunch tilmed ske periodevis ?

I den forbindelse kan man jo næsten ikke undgå at komme i berøring med den gravitationelle rødforskydning, - ja man er jo ligefrem tvunget til at tænke i den retning, netop i det øjeblik man fjerner den eneste forhindring der er for et (eller flere) big crunch, - nemlig så snart den spekulative tese om at rummets ekspansion (mørk energi) fjernes, - Så MÅ der altså ske noget helt andet den det ”vi” har vænnet os til at tænke og TRO.

Og her har du da ret i at man skal have energiregnskabet med ind over. Men det er jo ikke noget problem, fordi når en ufattelig stor masse sætter sig i bevægelse pga. universet egen tyngdekraft da omsættes gravitationel potential energi til kinetisk energi, hvorved der MÅ ske en forøgelse af gravitationen. Så energi er der faktisk nok af.

Det hører selvfølgelig også med hvorvidt universet eller universernes udstrækning er uendelig.
Det korte og lange her er at et kollaps MÅ ske (i det øjeblik man skulle tillade sig selv tanken at den fantasifulde mørke energi er en fejltolkning).

Det næste bliver derfor at man ikke bør regne længe for at forstå at når gravitationen mere eller mindre går amok og dette MÅ forøge antallet af supernovaer. (som vi så pudsigt nok kan se derude var mere hyppige længere tilbage i tiden).

Opnås ekstrem hastighed kan man nemt få noget der minder en smule om et BigBang, - nemlig et helt univers af stjerner der eksplodere mere eller mindre samtidig.
BANG og milliarder af ”gravitationsbølger” udbreder sig i alle retninger i milliarder af år imod verdens ende.
Samtidig med dette opstår et nyt univers, - hvilket blot vil sige at stof genskabes fra plasma.

Dersom galaksehobe kredser om et universitet tyngdefelt ville det være enkelt at forstå hvordan et big crunch kan gentage sig.
En sådan model kan forstås inden for rammerne af sikker og kendt viden, uden nogen nødvendighed af en lang række spekulative overbygninger, og uden at være i strid med hverken sig selv eller med videnskaben som sådan.

Det faktum at vi mister tyngdekraft, - eller hvor energien til ”BigBang” kom fra, - eller hvorfor det sagde Bang, - eller en lang række andre fænomener som i dag er i åbenlys strid med både BigBang tesen og videnskaben er slet ikke så mystiske som nogen vil gøre det til.

  • 0
  • 0

Er der et begavet hoved her i foraet, som kan fortælle mig om forskellen mellem mørk energi og den til en hver tid iboende energi i enhver form for stråling under udspredning i universet.

Umiddelbart må man vel forvente at tyngdekraft og energi aftager efter samme princip, bortset fra, at strålingen i et vist omfang er påvirkelig af tyngdekraften (Jfr. Tyngdekraftens linsevirkning).

Kan man heraf udlede at strålingens effekt vil være tiltagende i forhold til tyngdekrafts effekt og i givet fald i hvilket omfang?
Hvordan er dette indregnet i begrebet mørk energi?

På forhånd tak

  • 0
  • 0

Royal Astronomical Society. (2017, September 13). New supernova analysis reframes dark energy debate. ScienceDaily:
Citat: "...
The accelerating expansion of the Universe may not be real, but could just be an apparent effect, according to new research. The new study finds the fit of Type Ia supernovae to a model universe with no dark energy to be very slightly better than the fit to the standard dark energy model.
...
Prof David Wiltshire, who led the study from the University of Canterbury in Christchurch, said, "The past debate missed an essential point; if dark energy does not exist then a likely alternative is that the average expansion law does not follow Friedmann's equation."
..."

  • 0
  • 0