Ny månemission skal afsløre mysterium fra Apollo-tiden

Når Nasa lørdag morgen den 7. september dansk tid sender en rumsonde af sted mod Månen, er målet at undersøge det lag af støv, som udgør Månens overflade, efter at milliarder af års meteornedslag har knust månestenene.

Men der lurer også et andet mysterium på blokken, som daterer sig tilbage til Apollo-missionerne. Astronauterne så dengang en mystisk glød i Månens horisont før solopgang - og kom dette fra månestøv, som blev ladet af Solens UV-stråler, spørger forskerne.

Umiddelbart mener de, at månestøvet bliver løftet højt op i Månens atmosfære gennem elektriske ladninger på grænsen, hvor dag møder nat på Månen. Og nu skal denne mission med navnet Lunar Atmosphere and Dust Environment Explorer (LADEE) forsøge at opklare, hvad der er op og ned på mysteriet ved at sende en rumsonde af sted.

Samtidig håber forskerne at høste viden, der kan bruges til at forstå asteroider, andre måner og Merkur bedre, skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Læs også: ESA: Vi kan bygge en månebase med støv og en 3D-printer

Til formålet får Nasa samtidig mulighed for at afprøve en helt ny raket, Minotaur V, som er et ombygget ballistisk missil, bygget af Orbital Sciences Corp.

Det er tale om en femtrins version af forgængeren Minotaur IV, der er lavet til mindre missioner, som f.eks. at sende sonden i kredsløb om Månen. Det bliver i øvrigt første gang, der bliver sendt raketter så højt op fra Nasas Goddard-center i staten Virginia.

Samtidig er der også noget særligt ved rumsonden. Det er nemlig første gang, at Nasa forsøger sig med en sonde, der er bygget af hyldevarer og kan serieproduceres til andre formål.

Nasa skræddersyr normalt sine fartøjer efter missionen, men at gå over til samlebånd og genbrug af design vil gøre det muligt for Nasa at spare mange penge.

Denne Modular Common Spacecraft Bus, som danner grundlag for designet, kan derfor bruges til flere fremtidige missioner ved f.eks. at hægte ekstraudstyr på eller udskifte mindre ting.

Læs også: Nu vil Nasa have penge til at hente en asteroide

På missionen har rumsonden tre videnskabelige instrumenter med. Del et spektrometer til måling af UV- og synligt lys. Ved at analysere lyssignaturerne af det støv, den finder i atmosfæren, kan det bestemme sammensætningen af materialerne.

Derudover har den et massespektrometer med, som skal måle variationer i Månens atmosfære, samt et instrument, som samler og analyserer prøver på partikler fra månestøv. Det er dette instrument, som måske i sidste ende kan få fakta på bordet vedrørende den mystiske præ-solopgang.

Og så har Nasa samtidig opgraderet kommunikationssystemerne, så dem bliver der også anledning til at få prøvet af.

Systemet, som Nasa har døbt Lunar Laser Communications Demonstration (LLCD), skulle kunne levere datatransmission, der svarer til fiberløsningerne her på Jorden.

Ved at bruge laser i det nærinfrarøde spektrum i stedet for radiobølger slipper Nasa bl.a. af med de kæmpestore paraboler på Jorden, der skal opfange kommunikationen, da laserlysets bølgelængde er meget kortere end radiobølgers.

Læs også: Lasere skal bringe bredbånd til Månen

På samme måde kan onboard-udstyret gøres mindre, og kommunikationen generelt mere sikker. Og så er der masser af tid at spare, da det gamle udstyr ikke har kunnet præstere imponerede datarater efter nutidens standarder.

Med LLCD er det målet at opnå uploadhastigheder på 20 Mbps og download på 622 Mbps, hvilket er cirka fem gange bedre, end det bedste udstyr til denne type missioner kan opnå i dag.

F.eks. ville det tage normalt sonde-udstyr 639 timer at downloade en HD-film, mens laserudstyret ville kunne klare arbejdet på under otte minutter.

Det foregår ved, at der bliver sendt små pulser af sted fra sondens Lunar Lasercomm Space Terminal ned til tre teleskoper på Jorden i New Mexico, Californien eller Spanien.

Der er tre moduler i udstyret: Det optiske modul, som sidder uden på sonden, består af et teleskop på omkring 10 cm i diameter, som sidder på et toakset kardanled, som sikrer, at det kan være rettet mod Jorden hele tiden.

Læs også: Danskere vil sende rumfartøj til månen i jagt på Google-pris

Så er der et modem indenfor, som består af en 0,5 watt sender. Modemmet indeholder desuden en modtager, som tygger sig igennem data sendt fra Jorden. Indeni er der desuden kontrolmodul, som styrer det hele.

På Jorden er der behov for otte transceivere på et enkelt kardanled, som er forbundet til kontrolrummet. Fire 15 cm i diameter teleskoper sender data til sonden, og fire 42 cm teleskoper samler og fokuserer datasignalerne fra sonden til optiske fibre og videre til kontrolrummet.

LADEE-missionen skal vare 100 dage, når sonden har fundet sit kredsløb og er sat i drift efter en test af kommunikationssystemet.

Opsendelsen finder konkret sted kl. 5.27 dansk tid lørdag den 6. september.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så er der et modum indenfor

skal nok være et modem - ikke et modum. Det er i øvrigt en underlig sammenligning af transmissionshastigheder, når det først hævdes, at LLCDs downlink på 622Mbps er ca. 5 gange bedre end det bedste udstyr i dag, og der dernæst bruges et eksempel med en videodownload på 8 minutter, der dermed er knapt 4800 gange hurtigere (!) end sammenligningsgrundlaget på 639 timer.

  • 2
  • 0

Jeg studsede også over deres faktor 5 og medfølgende eksempel. Forklaring kunne være, at deres faktor 5 er målt i forhold til "det bedste udstyr", men forbedringen fra 639 timer til 8 minutter er med reference til "normelt" udstyr.

  • 0
  • 0

Hvem er hvem her? Skal download ses fra sondens side? I så fald er assymetriske forhold ikke særlig positivt, da vi gerne vil have store mængder data fra sonden, eller sonderne i fremtiden - ikke den anden vej rundt.

Ligegyldigt hvad, så er 'point 2 point' kommunikation ikke så hensigsmæssig med assymetriske båndbredder, da den ene 'kanal' vil overbelastet hurtigt...

/Martin

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten