Den kosmologiske konstant viser os at rummet udvider sig - well, lyset er en artifakt i sig selv - som har overlevet rejsen gennem det tid og rum der har udfoldet sig mens den har været i broadcast, og spektret i en lyskvant fra tilsvarende lyskilder har de samme spektrometriske egenskaber uanset om de er broadcastet fra en supernova(SN) - af samme type, i går - eller for 6 mia. år siden. Blot gælder det, at jo længere det er siden de er undsluppet en SN-eksplosion des mere er spektret strakt.
Tænker du på lyset som en 'stråle' vil du når du sender den igennem prismer, kunne adskille spektret i bølgelænger med forskellig farve og nærstuderer mellemrummene (spektret), en SN-eksplosion (Type A) er en naturlig proces (implosion, sammenstyrtning og efterfølgende eksplosion, der gør at bestemte grundstoffer går op i røg og sender stråling på langfart i rummet, herunder fotoner, som altså afspejler det grundstof som med stjernen gik op i røg og udgør et slags 'fingeraftryk' for lyskvantet. Vi kalder kilden SN Type 1A for en standard candela.
Herudfra udleder vi ekspansionsraten, og den kosmologiske konstant, og med megen matematik og fysik kan vi beregne hvor langt tilbage i tid vi kan følge lyset, før det teoretisk set bliver umuligt for lyset med 299,792.458 km/s at nå vore øjne (det synlige univers størrelse). (Slå det op på Wikipedia, hvis du elsker facts)..
Men det siger egentlig ikke noget om rummets størrelse, det fortæller os bare hvor længe lyset har været tændt/kan være undervejs og ramme vore øjne.* For ingenting udvider sig nemlig hurtigere end lyset.
Einsteins teorier insisterer på at lys altid bevæger sig med samme hastighed, og siden hastighed er afstand divideret med tid - for hastigheden at forblive den samme med afstanden forøget - må tiden altså også være forøget: Tiden bliver strakt.
Og eftersom rummet bogstavelig talt er udsprunget fra The Big Bang (TBB) - ifølge standardmodellen, må der have været et tidspunkt hvor rummet er foldet ud fra singulariteten, hvilket antyder at udvidelsen er coherent med begivenheder som sker i de allerførste tik af tid. Rummet er derfor skabt af let stof omkring den prebaryoniske kromosfære eftersom intet andet var tilstede i rummet på det tidspunkt, og kun strålekvanter kunne fluktuere på kanten af ingenting.
Den kosmiske baggrundsstråling er så et ekko fra dannelsen af rummet, og ikke fast stof hvilket i denne forbindelse blot er en tilfældig undtagelse, der kan forklares med inkompatiblitet med rummets begyndelsesbetinger, og lige siden da blot har eksisteret i fjerne efterladte lommer i rummet som forlængst har flyttet grænserne langt væk fra hvad der kan registreres med lysets spektrum (som altså ligger udenfor 4,0×10³² kubiklysår.)
Lyset derimod strømmer stadig klart gennem tid og rum og danner blinkende pletter på nattehimlen og lader sig afpresse vidnesbyrd om hvornår det er fra og kan dermed stadig bruges som målestok for alle metriske afledninger af fakta, og er den ekspanderende lineal der måler alting.
Men uanset hvor klart lyset skinner og hvor langt det strækkes fortæller det intet om rummets beskaffenhed, men kaster dog et mystisk skær over al det 96,4 % af alting vi ikke kan se - eller ved noget om derude i 'rummet'.