Ny måling af universets udvidelse gør astronomerne endnu mere forvirrede

Den kosmologiske konstant viser os at rummet udvider sig - well, lyset er en artifakt i sig selv - som har overlevet rejsen gennem det tid og rum der har udfoldet sig mens den har været i broadcast, og spektret i en lyskvant fra tilsvarende lyskilder har de samme spektrometriske egenskaber uanset om de er broadcastet fra en supernova(SN) - af samme type, i går - eller for 6 mia. år siden. Blot gælder det, at jo længere det er siden de er undsluppet en SN-eksplosion des mere er spektret strakt.

Tænker du på lyset som en 'stråle' vil du når du sender den igennem prismer, kunne adskille spektret i bølgelænger med forskellig farve og nærstuderer mellemrummene (spektret), en SN-eksplosion (Type A) er en naturlig proces (implosion, sammenstyrtning og efterfølgende eksplosion, der gør at bestemte grundstoffer går op i røg og sender stråling på langfart i rummet, herunder fotoner, som altså afspejler det grundstof som med stjernen gik op i røg og udgør et slags 'fingeraftryk' for lyskvantet. Vi kalder kilden SN Type 1A for en standard candela.

Herudfra udleder vi ekspansionsraten, og den kosmologiske konstant, og med megen matematik og fysik kan vi beregne hvor langt tilbage i tid vi kan følge lyset, før det teoretisk set bliver umuligt for lyset med 299,792.458 km/s at nå vore øjne (det synlige univers størrelse). (Slå det op på Wikipedia, hvis du elsker facts)..

Men det siger egentlig ikke noget om rummets størrelse, det fortæller os bare hvor længe lyset har været tændt/kan være undervejs og ramme vore øjne.* For ingenting udvider sig nemlig hurtigere end lyset.

Einsteins teorier insisterer på at lys altid bevæger sig med samme hastighed, og siden hastighed er afstand divideret med tid - for hastigheden at forblive den samme med afstanden forøget - må tiden altså også være forøget: Tiden bliver strakt.

Og eftersom rummet bogstavelig talt er udsprunget fra The Big Bang (TBB) - ifølge standardmodellen, må der have været et tidspunkt hvor rummet er foldet ud fra singulariteten, hvilket antyder at udvidelsen er coherent med begivenheder som sker i de allerførste tik af tid. Rummet er derfor skabt af let stof omkring den prebaryoniske kromosfære eftersom intet andet var tilstede i rummet på det tidspunkt, og kun strålekvanter kunne fluktuere på kanten af ingenting.

Den kosmiske baggrundsstråling er så et ekko fra dannelsen af rummet, og ikke fast stof hvilket i denne forbindelse blot er en tilfældig undtagelse, der kan forklares med inkompatiblitet med rummets begyndelsesbetinger, og lige siden da blot har eksisteret i fjerne efterladte lommer i rummet som forlængst har flyttet grænserne langt væk fra hvad der kan registreres med lysets spektrum (som altså ligger udenfor 4,0×10³² kubiklysår.)

Lyset derimod strømmer stadig klart gennem tid og rum og danner blinkende pletter på nattehimlen og lader sig afpresse vidnesbyrd om hvornår det er fra og kan dermed stadig bruges som målestok for alle metriske afledninger af fakta, og er den ekspanderende lineal der måler alting.

Men uanset hvor klart lyset skinner og hvor langt det strækkes fortæller det intet om rummets beskaffenhed, men kaster dog et mystisk skær over al det 96,4 % af alting vi ikke kan se - eller ved noget om derude i 'rummet'.

Er spredningen i målingerne egentlig væsentlige. Universet er vanvittig stort, og kunne der ikke være forskelle som afhang af hvor man målte og hvad man målte på. Alene det, at fjerne galakser ikke ses hvor de er nu må give en vis usikkerhed. Vi kan jo aldrig få at vide hvor hurtigt de fjerner sig netop nu, vi kan kun se hvor hurtigt de bevægede sig dengang lyset vi ser blev udsendt.

Målt på en absolut fast målestok så er lysets hastighed overalt i universet forskellig. Det er kun lysets lokale hastighed der antages, at være den samme overalt i universet. Når en lysstråle udsendes må den på grund af universets udvidelses hastighed hele tiden accelerere for, at holde en konstant lokal hastighed. Dette burde så vidt jeg kan se koste energi, eller også er inerti/energi og bevægelsesmængde lokale fænomener? Gælder dette også for alle andre partikler?

Målt på en absolut fast målestok så er lysets hastighed overalt i universet forskellig. Det er kun lysets lokale hastighed der antages, at være den samme overalt i universet.

Denne absolutte faste målestok blev afskaffet med relativitetsteorierne. Lysets hastighed i vacuum er konstant ud fra en hvilken som helst målestok, i overensstemmelse med utallige eksperimenter.

Når en lysstråle udsendes må den på grund af universets udvidelses hastighed hele tiden accelerere for, at holde en konstant lokal hastighed.

Nej, den accelererer ikke. Den bevæger sig med konstant hastighed i et rum som udvider sig. Der er ingen acceleration lokalt.

Men har vi en absolut fast målestok? Er sekundets længde den samme uanset hvor vi befinder os?

Hvis vi kan rejse i tid, kan det så være fordi et sekund kan være kortere end et andet? Der er ulige vilkår for at deducere sig frem til noget her, især når man kun kender området meget overfladisk.

Jeg husker ikke de nærmere omstændigheder omkring nogle tanker, men noget med, om sekundets længde kunne have en mærkelig afhængighed med masse, som igen har en slags forbindelse med afstanden til tunge objekter, som er anderledes under ekstreme forhold. Kan vores forestillinger om fx fænomenet mørkt stof, i stedet være noget med tidens egenskaber? Sekundets længde er vel en konvention skabt på præmisser ved vores lokale omgivelsers egenskaber?

Sekundets længde er vel en konvention skabt på præmisser ved vores lokale omgivelsers egenskaber?

Et sekund er pr. definition den tid det tager at udføre 9.192.631.770 svingninger i et cæsium 133 atom.

En meter er den længde lys tilbagelægger på 1/299.792.458 sekund.

Heraf følger at man faktisk ikke kan skelne mellem ændringer i tid og længde, de to ting hænger sammen.

Jeg husker ikke de nærmere omstændigheder omkring nogle tanker, men noget med, om sekundets længde kunne have en mærkelig afhængighed med masse, som igen har en slags forbindelse med afstanden til tunge objekter, som er anderledes under ekstreme forhold.

Tyngdefelter og acceleration påvirker hvor hurtigt tiden og dermed ure går, men kun set på afstand. Uret selv ser ingen forskel. Det er grunden til at ure i satellitter går med en lidt anden hastighed end ure på jorden. Der skal dog temmelig nøjagtige ure til at måle det.

Om mørk energi i forbindelse med verdensrummets accelererende udviddelseshastighed, hvis man ikke skulle mene dette ville koste energi ?

Om mørk energi i forbindelse med verdensrummets accelererende udviddelseshastighed, hvis man ikke skulle mene dette ville koste energi ?

Mørk energi er stadig ret spekulativt, og ikke alle teorier benytter begrebet. Reelt er der formentlig ingen fysikere som kan give et sikkert svar her og nu.

Men hvis mørk energi faktisk findes er der den interessante mulighed at mørk energi skal regnes med negativt fortegn, og at universets samlede energi kan være nul. Hvilket kunne betyde at det ikke koster noget at lave et univers. Men det er som sagt meget usikkert.

Hvis universet udvidede sig med lysets hastighed, så måtte vi møde det stillestående lys fra de foranliggende stjerner med lysets hastighed, og lyset fra stjernerne bag ved os, måtte have den dobbelte hastighed, men sådan virker det vist ikke, vel. Dopplereffekten virker kun på frekvensen, og ikke på hastigheden, og så måtte vi accelererer i forhold til andre stjerner hvis deres lys skulle møde os med et spektre synligt for os?

Eller er det sådan at lysets hastighed ikke relaterer til noget andet end sig selv, så lyset fra de omkringliggende stjerner rammer os med samme hastighed uanset hvordan vi bevæger os i forhold til hinanden?

Alt hvad vi observerer relaterer til lysets hastighed på en eller anden måde, og vores observationer er, set i lyset fra universet, lokale. Kan man så sige at meteren og sekundet er universelt?

Hvis man har 2 ure der går nøjagtigt magen til hinanden, og viser samme tid, og man flytter på det ene ur, så er de ikke ens længere. Men så er "lokalt" et punkt!

Tales der om vekselvirkning mellem stof og antistof? I så fald må det vel koste noget stof?

Alt hvad vi observerer relaterer til lysets hastighed på en eller anden måde, og vores observationer er, set i lyset fra universet, lokale. Kan man så sige at meteren og sekundet er universelt?

Det kræver nogen tænken ud af boksen at acceptere at lysets hastighed er ens for enhver der prøver at måle det. En begyndelse kunne være at epsilon0 og u0 for det tomme rum ikke kan afhænge af din hastighed relativt til andet. Der er ikke andet og derfor heller ingen hastighed for dig som observatør. Der er kun relative hastigheder mellem forskellige observatører. Newtons love er ligeså relativistiske, da de ikke opererer med nogen absolut hastighed. Der hvor min mere praktiske hjerne krøller, er så når man siger at Universet er 13milliarder år gammelt, og det skyldes at man ikke kan se noget længere tilbage/væk. Enten fordi det fjerner sig hurtigere end lyset, eller fordi det ikke var der før. Min logik siger så, at når man ser noget 13milliarder år tilbage, så må det være der Big Bang opstod, men den holder ikke siger kosmologerne. Åbenbart er det så kompliceret, at det ikke kan forklares undtagen for de indviede. Måske jeg ikke har set lyset, men de forklaringer jeg har fået på dette enkle spørgsmål om hvor BB opstod, er ikke overbevisende., og når det populariseres med hævende rosinbolledej bliver det bare værre.

Eftersom rummet er tæt på at være fladt - og lyset udbredes i alle retninger - tænker man en perfekt kugle af lys i det flade rum som kan lyses op med vor lokation - lige nu - i centrum. Dette kan vi kalde vi for den medbevægende afstand fra Jorden til grænsen for det synlige univers, som ligger 46,5 mia. lysår væk i alle retninger eller den medbevægende radius r, og da vi opfatter det synlige univers som en perfekt kugle bestemmes det medbevægende rumfang derfor til 4/3 π R3 = 4,0×1032 kubiklysår som også svarer til 3,4×1080 kubikmeter lys.

Inde i denne teoretiske kugle sidder vi - lige nu - og kan betragte lyset fra galaxer, der befinder sig 46 mia lysår fra her (lige nu i kosmologisk tid).

Da lyset blev udsendt kun 40 mio. År fra det punkt i rummet der altså senere blev til Jorden har det været undervejs en del år i overhalingsbanen på grund af at rummet strækkes.

Det betyder ikke så meget for en foton, der netop bevæger sig med lysets hastighed og derfor - i fotonens perspektiv - og Einsteins ånd kommer allevegne på ingen tid. Det er dog en alvorlig streg i regningen at rummet nu ekspanderer med overlyshastighed, og at det teoretiske synlige univers boble på 4,0×1032 kubiklysår snart må efterlade fotonerne udenfor - da de jo er arkaiske artifakter fra en svunden kosmologisk tid udenfor boblen, og at vores punkt i rummet derfor vil opleve at mørket sænker sig over nattehimlen når den sidste lokale stjerne brænder ud.

Og som om det totale mørke ikke skulle være nok. Taler meget desuden for at rummet slet ikke udvider sig, men blot er tilstrækkeligt stort til at vi ikke kan se grænsen.

Computer modeller af rummet viser os den overordnede struktur af rummet består af sammenhængene superklynger af stof, der ville kollapse til en megasuperentitet hvis ikke lige det var fordi at rummet udvider sig hurtigere end stoffet kan samle sig.

Et populært synspunkt er at det skyldes mørk energi. Men det er ikke nødvendigvis den eneste forklaring.

En anden forklaring er at det kollapser indefra og ud på grund af negativt partikeltryk (en omvendt funktion af aggregering af de 7 promille ladede partikler pr. enhed brintatomer, der undslipper som lys fra stjernerne som superladede partikler og forsvinder ud af det synlige univers. Det betyder også at der ikke findes 'dark energy', nærmest næsten tværtimod.

Det har også den effekt at universet returneres i en præbarionisk tilstand der ender med at samle alt stof i en singularitet, når partikeltrykket falder under en mindsteværdi (meget lig en quasars kollaps når stråletrykket bliver mindre end tyngdekraften).

Det betyder også at universet er åbent og har en maksimal endelig udbredelse og at tiden ikke er en dimension, samt at vi ikke kan observere hverken distancer eller tid, andet end relativ til observationen, og endda kun inde i den relative 'tidsboble på 4.0 × 10³² kubik lysår', der er synligt for os.

I lyset af vi befinder os i en universets 'guldalder', hvor vi stadig kan 'se' den kosmiske baggrundsstråling, og de fjerne supernovaer, som har givet anledning til at vi har opdaget at universets tilstand - lige nu - er eksponentielt ekspanderende, er ideen om alt der er i rummet som udgangspunkt stammer fra en singularitet en tilsnærende løsning, men på grund af rødforskydningen kan vi kun regne tilbage til tidspunktet for den kosmiske baggrundsstråling, da vore beregninger er baseret på lysets strækning.

Standardmodellen giver en plausibel forklaring på hvornår BB opstod og hvilke faser universet har gennemløbet til idag. Det kan dog ikke hverken bevises eller efterprøves.

Man kan bruge en masse fysiske forklaringer og bevise dem matematisk - og med julelys i sveskestene med god ret hævde at BB skete for 13,82 mia. år siden. Det er en god forklaring. 3,4×1080⁸⁰ kubikmeter lys bekræfter hypotesen.

Men der er ingenting der ikke taler for at det forholder sig således at der kun er nogle få promille stof tilbage i det synlige univers, og at den altovervejende entitet er udenfor som energi og at rummet er løbet tør for partikler der som fotoner kan oppebære partikeltrykket mod kontinuummet (der for størsteparten befinder sig uden for det synlige univers) og at det faktisk kollapser indefra og ud samtidig med at det skubber grænserne med eksponentielt voksende hastighed. En praksis der vil få en ende når partikeltrykket går under en nedre universelle grænse.

Kan denne BB singularitet være uden for vores synlige del af universet?

Det må den næsten være mht kollapset, da vi ellers må have ca 13,82 mia år tilbage fra øjeblikket, hvor vi kunne observere det.

"Der er ikke andet og derfor heller ingen hastighed for dig som observatør. Der er kun relative hastigheder mellem forskellige observatører"

Men så relaterer lyset til sig selv, måske.

"Hvis man har 2 ure der går nøjagtigt magen til hinanden, og viser samme tid, og man flytter på det ene ur, så er de ikke ens længere. Men så er "lokalt" et punkt!"

Da vi absolut ikke opfatter universet som et punkt, og lysets hastighed relaterer til sig selv, så kunne tid udmærket være forskelle i lysets egentlige hastighed, da vi måler det med sig selv som reference? Kunne man måle lysets hastighed et andet sted i universet i forhold til lysets hastighed i vores nærområde? Det ville være svært :-)

Videnskaben taler om en mørk energi, men ved ikke hvad den er.

Hvordan kan videnskaben dog finde på at skabe noget som om muligt slet ikke eksisterer.

Når andre forsøger at forklare noget i universet, som ikke kan ses eller observeres, så eksisterer det ikke for videnskaben. Det videnskaben ikke kan se - eksisterer ikke.

Videnskaben siger, at den mørke energi eksisterer, fordi det er observeret at universet ekspanderer med en større og større hastighed, hvorfor der må være noget energi der forøger hastigheden på ekspansionen.

Det er selvfølgelig logisk, at sådan er det.

Hvad nu, dersom det ikke er sådan - hvad så?

Kunne det tænkes at der er andre måder at se på universets måde at fungere på?

Er det der hunden er begravet og som videnskaben ikke vil kendes ved?

Hvorfor er videnskaben ikke ydmyg og erkender at Big Bang teorien - ikke nødvendigvis skal skrottes - men den skal lægges til side, således at videnskaben kan starte på et blankt stykke papir og begynde forfra og ikke begynde med rødforskydningen og en ekspansion.

Se hvad der er i universet, mål op og se om der kan være andre veje i forståelsen af universet.

Videnskaben skal forsøge at lægge Big Bang og ekspansionen til side, for det forstyrre kun de videnskabelige hjerner mere end godt er og så skal videnskaben lytte til andre der har andre meninger om universet end Big Bang teorien. Ikke for at de andre er bedre end Big Bang, derimod for at give videnskaben en mulighed for at blive kreative og gå nye veje i forståelsen af universet.

Det kan godt være der opstår en lang lang omvej og at videnskaben igen havner ved krydset, hver vejskiltet "Big Bang" står inde i vejkanten, nu har videnskaben blot fået et nyt og langt mere nuanceret syn på universet og kan bedre vælge om videnskaben fortsat skal gå af vejen mod Big Bang.

Tør videnskaben gå nye veje, også veje der tilsyneladende ser helt forkerte ud, for det er ved at gøre vores fejl vi lærer at gøre det rigtige.

Jeg har et enkelt spørgsmål jeg håber nogen kan svare på.

Hvordan kan det hænge sammen, det med at vi bevæger os med den hurtigste hastighed af den universelle ekspansion, samtidig med at de nærmeste objekter til os og som indgår som objekter i den universelle ekspansion (galaksehobe), ren faktisk bevæger sig langsomst væk fra hinanden?

De burde jo netop bevæge sig hurtigst væk fra hinanden, da de skulle befinde sig i den hurtigste del af ekspansionen.

De burde jo netop bevæge sig hurtigst væk fra hinanden, da de skulle befinde sig i den hurtigste del af ekspansionen.

Der findes ikke nogen hurtigste ekspansion!

Ligegyldigt hvor i universet du befinder dig vil du se samme ekspansion i alle retninger. Og da rummet antages at udvide sig ensartet overalt er ekspansionen proportional med afstanden, dvs. at nære objekter fjerner sig langsomt og fjerne hurtigt. I gennemsnit, for tyngdekraften kan sagtens få galakser til at nærme sig hinanden lokalt.

Husk at universets centrum er lige der hvor du er. Og at en hvilken som helst alien hvor som helst kan sige det samme. Eller med andre ord: der er ikke noget centrum som alle kan blive enige om. Centrum er relativt til dig selv.

Hvordan kan videnskaben dog finde på at skabe noget som om muligt slet ikke eksisterer.

Når andre forsøger at forklare noget i universet, som ikke kan ses eller observeres, så eksisterer det ikke for videnskaben. Det videnskaben ikke kan se - eksisterer ikke.

Videnskaben har ikke skabt noget. Der er opstillet en hypotese som nødvendiggøre at der findes noget og videnskaben forsøger at finde beviserne på dettes eksistens og derved teorien...

Hvis andre havde den samme ydmyge indstilling til bevis som videnskaben, så ville de blive mødt med samme afslappet holdning til hypoteser... Hvis andre lagde samme arbejde i at bevise sine påstande, med fysiske målbare beviser, som kan eftergøres af andre, så kan vi snakke sammen...

Hvorfor er videnskaben ikke ydmyg og erkender at Big Bang teorien - ikke nødvendigvis skal skrottes - men den skal lægges til side, således at videnskaben kan starte på et blankt stykke papir og begynde forfra og ikke begynde med rødforskydningen og en ekspansion.

Videnskaben er ikke en samlet enhed der arbejder for et fælles mål. Der er plads til al forskning i videnskabens navn, bare den tager sit udgangspunkt i at målet er at finde fysiske beviser for ens påstande...

Der findes ikke nogen hurtigste ekspansion!

Ligegyldigt hvor i universet du befinder dig vil du se samme ekspansion i alle retninger. Og da rummet antages at udvide sig ensartet overalt er ekspansionen proportional med afstanden, dvs. at nære objekter fjerner sig langsomt og fjerne hurtigt. I gennemsnit, for tyngdekraften kan sagtens få galakser til at nærme sig hinanden lokalt.

Det er rigtigt, at vi ser samme antaget ekspansion i alle retninger, hvor vi end vender os. Vi kan på intet tidspunkt vide, om det også vil se ud magen til alle andre steder i universet. Vi har kun vort eget ståsted at gå ud fra.

Ekspansionen er derimod ikke ens i de antaget 13,7 mia. år universet skal have ekspanderet i.

Ekspansionen er størst i dag og stiger fortsat accelererende, hvad har gjort, at videnskaben har opfundet "Den mørke energi", for at kunne forklare den accelererende øgende ekspansion.

Når vi måler de nære ekspansionsobjekter hastighed, bevæger de sig med en lav ekspansionshastighed i forholdet til hinanden, selv om de faktisk befinder sig i den del af universet der har den højeste ekspansionshastighed.

Det er her ekspansionsteorien ikke længere hænger sammen.

Når vi måler de nære ekspansionsobjekter hastighed, bevæger de sig med en lav ekspansionshastighed i forholdet til hinanden, selv om de faktisk befinder sig i den del af universet der har den højeste ekspansionshastighed.

Prøv at læse mit svar igen. Der er ingen del af universet som har den højeste ekspansionshastighed! Den er ensartet overalt.

Ved en ensartet udvidelse af rummet vil du altid se fjerne objekter fjerne sig hurtigere fra dig end nære.

Prøv at læse mit svar igen. Der er ingen del af universet som har den højeste ekspansionshastighed! Den er ensartet overalt.

Ved en ensartet udvidelse af rummet vil du altid se fjerne objekter fjerne sig hurtigere fra dig end nære.

Udvidelsen er netop ikke ensartet, den er accelererende op gennem tiden og det er observeret lige siden 1990'erne ved hjælp af målinger af AI supernovaers rødforskydning.

Jeg taler ikke om de fjerne objekters bevægelse væk fra os af, men om de nære objekter vi observerer og de har ikke samme ekspansionshastighed i forholdet til hinanden, som den ekspansionshastighed vi måler i dag universet har. Det er forskellen mellem de nære objekters bevægelse i forholdet til hinanden der ikke er i overens med ekspansionshastigheden. Det er her ekspansionsteorien ikke hænger sammen.

Jeg har faktisk læst dit indlæg, mens du tilsyneladende ikke læser mit.

Jeg har faktisk læst dit indlæg, mens du tilsyneladende ikke læser mit.

Du har ikke forstået mit indlæg. Den udvidelse/hastighed vi observerer er proportional med afstanden, og både nære og fjerne objekter opfører sig som de skal.

Nære objekter skal fjerne sig langsommere fra hinanden end fjerne, ellers ville udvidelsen ikke være ensartet. At udvidelsen accelererer med tiden ændrer ikke på det forhold.

Du har ikke forstået mit indlæg. Den udvidelse/hastighed vi observerer er proportional med afstanden, og både nære og fjerne objekter opfører sig som de skal.

Ekspansionshastigheden er størst nu og lavest for mia. år siden. Samtidig er den accelererende i øgning af dens hastighed, hvad der er observeret ved hjælp af rødforskydningen.

Derfor kan objekterne ikke bevæge sig med samme hastighed gennem hele tidsforløbet.

Objekter der befinder sig i den højeste ekspanderende del af rummet, vil uvægerlig også komme til at skulle have en højere hastighed væk fra hinanden, end de der befinder sig i den del af rummet der har den laveste ekspansionshastighed.

Nære objekter skal fjerne sig langsommere fra hinanden end fjerne, ellers ville udvidelsen ikke være ensartet. At udvidelsen accelererer med tiden ændrer ikke på det forhold.

Det er fuldstændig rigtigt, at nære objekter fjerner sig langsommere fra hinanden end fjernere.

Derfor er ekspansionsteorien forkert,

da det er den del af rummet vi befinder os i, der har den højeste ekspansionshastighed og som derfor vil foranledige, at de nære objekter ville fjerne sig fra hinanden med en højere hastighed end de fjernere. Dette er - som du selv skriver - ikke observeret. Derfor ER ekspansionsteorien forkert.

Videnskaben må tilbage til tegnebrættet og begynde forfra.

Nu skal videnskaben blot ikke forholde sig til et ekspanderende rum, derimod til rødforskydningen og finde andre muligheder i forståelsen af, hvorfor det universelle lys rødforskyder sig som det gør.

da det er den del af rummet vi befinder os i, der har den højeste ekspansionshastighed

NEJ!!! Den er ens overalt!

Videnskaben må tilbage til tegnebrættet og begynde forfra.

Dine forudsætninger holder ikke! Det er dig som skal tilbage til tegnebrættet!

Du forudsætter at vi befinder os i en del af universet som er forskelligt fra andre dele. Det er ikke hvad der observeres.

Det er fuldstændig rigtigt, at nære objekter fjerner sig langsommere fra hinanden end fjernere.

Derfor er ekspansionsteorien forkert,

Sjov tobak ?