Ny luftrensende beton optimeret til Nordens solfattige gader
Har du bemærket, at luften er renere på Fælledvej i København, end den plejer at være? Fortovfliserne på vejen er af luftrensende beton, som indeholder en modificeret titaniumdioxid, der reducerer farlig NOx-luftforurening kun ved hjælp af synligt lys:
»Vi har taget patent på, hvordan vi har modificeret titaniumoxiden, så det er hemmeligt. Men vi kan måle, at det virker under synligt lys og ikke kun under uv-lys som almen titaniumdioxid,« fortæller Martin Kaasgaard, konsulent på Teknologisk Institut.
Modificeringen gør derfor, at betonen nu også kan rense luft i vejr som det danske, der ikke er det mest solrige.
Fortovet på Fælledvej udgør et af tre demonstrationsprojekter, hvor man måler, hvor meget den nye luftrensende beton kan reducere farlig NOx-luftforurening. Demonstrationsforsøgene er en del af EU-forskningsprojektet Light2CAT, hvor Teknologisk Institut er projektleder.
Omdanner 21 pct. mere NO2
Titaniumdioxid katalyserer omdannelsen af det farlige NO2 til nitrat, men også omdannelsen af NO til NO2. På det parameter har Teknologisk Instituts opgraderede titaniumdioxid endnu en bonus. For af det samlede omdannede NOx, omdanner betonen med almen titaniumdioxid – 70 pct. til nitrat og 30 pct. til NO2. Betonen med den modificerede titaniumdioxid omdanner 85 pct. til nitrat og 15 pct. til NO2.
Og der er god grund til at gøre en indsats for at mindske NOx-luftforureningen så meget som muligt.
»Luftkvaliteten i danske bygader ligger generelt under EU’s grænseværdier, men det betyder ikke, at luftforureningen er uden effekter på sundheden i Danmark,« siger Ole Hertel, forskningsprofessor fra Institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
Han peger på en række danske studier, som har påvist en sammenhæng mellem luftforurening og en række negative helbredsudfald. Her i blandt nævner han kræft, hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdom og diabetes og tilføjer:
»Man regner med, at der årligt dør cirka 3.000 danskere for tidligt på grund af udsættelse for luftforurening. Det kan man sammenligne med de under 200, der årligt dør som følge af trafikulykker.«
Læs også: Nyt våben mod NOx: Betonfliser med indbygget katalysator
Teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell råber vagt i gevær over for luftforureningen:
»Hvert år dør 500 københavnere for tidligt på grund af luftforurening, mens flere tusinder bliver syge og får en dårligere livskvalitet. Det er et kæmpe problem,« skriver Morten Kabell til Ingeniøren.
Han pointerer, at luftkvaliteten i København ikke lever op til EU’s grænseværdier, hvilket er regeringens ansvar. Derfor håber han, at den nye miljøminister ‘vil være sig sit ansvar bevidst’.
Luftforurening skal bekæmpes lokalt
Og hvor skal man sætte ind for at komme under grænseværdierne? Ifølge Ole Hertel skal indsatsen gøres lokalt, hvis man vil NOx-luftforurening til livs.
»NO2 i by-gader er primært et resultat af udledninger fra trafikken i selve gaden. For at reducere denne forurening må man derfor enten begrænse udledningerne yderligere eller reducere trafikken. Rensende overflader kan naturligvis i denne forbindelse være et supplement til reduktion af niveauerne,« siger han.
En rensende overflade som Teknologisk Instituts luftrensende beton ser dog ikke indtil videre ud til, at få en fremtid i de københavnske gader.
»Vi har for lidt viden om den type løsning i dag. Og det vil være et meget omfattende og dyrt arbejde at skifte fortovsfliserne i hele byen. Det eneste rigtige er at bekæmpe luftforureningen ved at sikre mindre biltrafik og ved at flytte mest mulig af biltrafikken over på el, brint og gas,« skriver Morten Kabell.
Light2CAT skal skabe mere viden om luftrensende beton og har også optimeret dens effekt. Tidligere brugte man coating, hvor titaniumdioxiden blev malet på overflader, men ved at blande den i betonen mister betonen ikke effekt på grund af slid. Derudover er betonen også selvrensende, og snavs og smuds vil derfor heller ikke mindske den luftrensende effekt. Martin Kaasgaard nævner dog én ting, som kan svække de luftrensende kræfter:
»Nitraten vil blive skyllet væk med regnvand, men noget vil også blive siddende på overfladen, og det betyder, at den luftrensende beton vil blive mindre effektiv med tiden.«
Til gengæld udgør nitraten ikke et problem for miljøet.
»Nitrat er en gødning som kan påvirke biodiversiteten, men de nitratmængder, der vil være tale om, er ubetydelige set i forhold til den øvrige atmosfæriske afsætning af nitrat, ammoniak og ammonium,« forklarer Ole Hertel.
Svært at måle effekt
Den luftrensende beton gavner altså umiddelbart mere end den skader. Men det er ikke sikkert, at der kommer meget mere viden om, hvor meget den luftrensende beton gavner på trods af de tre demonstrationsprojekter.
»Det kan være vanskeligt at måle en effekt på grund af et forholdsvist lille overfladeareal af den luftrensende beton i forhold til luftudskiftningen,« siger Martin Kaasgaard om demonstrationsprojekterne.
Godt nok har Teknologisk Institut har i et laboratorieforsøg med ren NO gas målt op til 60 pct. omdannelse af NO, men ifølge Martin Kaasgaard vil det ‘ikke være seriøst at sige noget om effektiviteten i den virkelige verden på baggrund af laboratorieforsøg’.
Det er altså slet ikke sikkert, at Fælledvejs luftrensende fortov kan fortælle mere om, hvor meget beton kan reducere luftforurening, men Ole Hertel bemærker her, at ‘få procents reduktion kan have stor betydning i forhold til at overholde grænseværdier og reducere effekten på sundheden’.
