En netop vedtaget lov sætter nu udløbsdato på et særligt tilskud til biomassestrøm på 15 øre pr. kWh for eksisterende biomasseværker – både de, der er ombygget fra kul, og værker, der er født som biomasseværker.
De danske elproducenter har siden 2009 haft adgang til dette tilskud, og før dét eksisterede andre tilsvarende støtteordninger for biomassestrøm. Men pr. 1. april udløber EU's godkendelse af dette tilskud.
Med den nye lov tager politikerne dermed hul på at reducere støtten til elproduktion på biomasse for eksisterende værker.
Vilkårene for nye elproducerende biomasseværker fremgår af side 6 i Energiaftalen: De kan højst få et pristillæg, der svarer til resultatet af de teknologineutrale udbud, som ligger omkring 2,28 øre pr. kWh for det første, nys overståede udbud.
Afgiftsfritagelse af biomasse som brændsel har man dog endnu intet gjort ved.
I praksis handler loven som nævnt kun om eksisterende biomasseværker, forstået som værker, der leverer strøm til nettet pr. 1. april 2019.
Værkerne kan opnå støtte, indtil de er afskrevet, og i loven er afskrivningsperioden fastsat til 15 år for ombyggede værker og 20 år for nybyggede fra det øjeblik, hvor anlægget begynder at levere strøm til nettet.
Læs også: Biomasse – frelser og problembarn
Der er – som resultat af politiske forhandlinger – dog tilføjet en mulighed for at forlænge støtteperioden med op til fire år ved reinvesteringer.
Ministeren kan i øvrigt dispensere fra reglen om, at anlægget skal være i gang inden 1. april 2019 – dog senest til januar 2020.
Når anlæggene er afskrevet, kan ejerne dog søge om et nyt driftstilskud, der vil blive beregnet efter at kunne dække ekstraomkostninger ved at bruge biomasse.
Selskaber som Ørsted med Avedøreværkets blok 2 og jyske Verdo med Randers Kraftvarmeværk mener, at der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, fordi de har regnet med længere afskrivningsperioder på deres værker og derfor står til at miste penge. Således producerede Avedøreværket den første strøm på biomasse allerede i 2002 og står således til at miste tilskuddet i 2022.
Et tab, som for Ørsteds vedkommende overføres til fjernvarmekunderne på Vestegnen. Her vurderer direktør for VEKS (Vestegnens kraftvarmeselskab), Lars Gullev over for netmediet Energiwatch, at det kan øge fjernvarmeregningen for kunder på Vestegnen med 500-700 kroner på årsbasis.
Ministeren svarer med, at EU's statsstøttegodkendelse – som det eksisterende biomassetilskud hviler på – hele tiden har haft en slutdato på 31. marts 2019. Og med at netop de to værker allerede har modtaget meget store tilskud til etablering og drift.
Konkret anfører han over for Energiwatch, at det biomassefyrede Avedøre 2 – som består af en hovedkedel, der primært fyrer med træpiller, en halmfyret kedel og to gasturbiner – for eksempel modtager 2,4 mia. kr. frem til 2022 i samlede offentlige tilskud.
Og at Randers Kraftvarmeværk, der ejes af Verdo, frem til 2024 skønnes at modtage cirka 380 mio. kr. i offentlig støtte.
»Det vil være helt urimeligt, at skatteborgerne skal støtte yderligere,« siger Lars Chr. Lilleholt til EnergiWatch.
For fortsat at modtage elproduktionstilskud efter de nye regler, skal alle biomasse-kraftværker på banen og ansøge om tilskud inden 17. februar 2019, hvorfor Energistyrelsen allerede nu indkalder til informationsmøder om ordningen.
