Ny lov sætter udløbsdato på tilskud til biomasse-strøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Ny lov sætter udløbsdato på tilskud til biomasse-strøm

Illustration: Ørsted

En netop vedtaget lov sætter nu udløbsdato på et særligt tilskud til biomassestrøm på 15 øre pr. kWh for eksisterende biomasseværker – både de, der er ombygget fra kul, og værker, der er født som biomasseværker.

De danske elproducenter har siden 2009 haft adgang til dette tilskud, og før dét eksisterede andre tilsvarende støtteordninger for biomassestrøm. Men pr. 1. april udløber EU's godkendelse af dette tilskud.

Læs også: Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde

Med den nye lov tager politikerne dermed hul på at reducere støtten til elproduktion på biomasse for eksisterende værker.

Vilkårene for nye elproducerende biomasseværker fremgår af side 6 i Energiaftalen: De kan højst få et pristillæg, der svarer til resultatet af de teknologineutrale udbud, som ligger omkring 2,28 øre pr. kWh for det første, nys overståede udbud.

Afgiftsfritagelse af biomasse som brændsel har man dog endnu intet gjort ved.

Læs også: Udskældte træpiller undgår afgifter: Kunne have betalt fem energiforlig

15 og 20 års afskrivning

I praksis handler loven som nævnt kun om eksisterende biomasseværker, forstået som værker, der leverer strøm til nettet pr. 1. april 2019.

Værkerne kan opnå støtte, indtil de er afskrevet, og i loven er afskrivningsperioden fastsat til 15 år for ombyggede værker og 20 år for nybyggede fra det øjeblik, hvor anlægget begynder at levere strøm til nettet.

Læs også: Biomasse – frelser og problembarn

Der er – som resultat af politiske forhandlinger – dog tilføjet en mulighed for at forlænge støtteperioden med op til fire år ved reinvesteringer.

Ministeren kan i øvrigt dispensere fra reglen om, at anlægget skal være i gang inden 1. april 2019 – dog senest til januar 2020.

Kritik: I lovgiver bagud

Når anlæggene er afskrevet, kan ejerne dog søge om et nyt driftstilskud, der vil blive beregnet efter at kunne dække ekstraomkostninger ved at bruge biomasse.

Læs også: Vismænd: Sænk elafgiften, og læg afgift på biomasse

Selskaber som Ørsted med Avedøreværkets blok 2 og jyske Verdo med Randers Kraftvarmeværk mener, at der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, fordi de har regnet med længere afskrivningsperioder på deres værker og derfor står til at miste penge. Således producerede Avedøreværket den første strøm på biomasse allerede i 2002 og står således til at miste tilskuddet i 2022.

Et tab, som for Ørsteds vedkommende overføres til fjernvarmekunderne på Vestegnen. Her vurderer direktør for VEKS (Vestegnens kraftvarmeselskab), Lars Gullev over for netmediet Energiwatch, at det kan øge fjernvarmeregningen for kunder på Vestegnen med 500-700 kroner på årsbasis.

Minister: I har fået rigeligt

Ministeren svarer med, at EU's statsstøttegodkendelse – som det eksisterende biomassetilskud hviler på – hele tiden har haft en slutdato på 31. marts 2019. Og med at netop de to værker allerede har modtaget meget store tilskud til etablering og drift.

Læs også: Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023

Konkret anfører han over for Energiwatch, at det biomassefyrede Avedøre 2 – som består af en hovedkedel, der primært fyrer med træpiller, en halmfyret kedel og to gasturbiner – for eksempel modtager 2,4 mia. kr. frem til 2022 i samlede offentlige tilskud.

Og at Randers Kraftvarmeværk, der ejes af Verdo, frem til 2024 skønnes at modtage cirka 380 mio. kr. i offentlig støtte.

Læs også: Biomasse eller varmepumper? I Esbjerg står slaget om fremtidens fjernvarme

»Det vil være helt urimeligt, at skatteborgerne skal støtte yderligere,« siger Lars Chr. Lilleholt til EnergiWatch.

For fortsat at modtage elproduktionstilskud efter de nye regler, skal alle biomasse-kraftværker på banen og ansøge om tilskud inden 17. februar 2019, hvorfor Energistyrelsen allerede nu indkalder til informationsmøder om ordningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For fortsat at modtage elproduktionstilskud efter de nye regler, skal alle biomasse-kraftværker på banen og ansøge om tilskud inden 17. februar 2019.

Hvorfor er det at tilskudsordningen pludselig skal kræve ekstra ansøgninger og "papirarbejde", fra de el-producenter, der allerede er godkendt til at få støtte og har modtaget støtte hidtil? Bare for at opnå samme støtte som de ville have fået automatisk, før lovindgrebet? Er det en del af regeringens effektiviserings-strategi?

  • 10
  • 1

Hvorfor er det at tilskudsordningen pludselig skal kræve ekstra ansøgninger og "papirarbejde", fra de el-producenter, der allerede er godkendt til at få støtte og har modtaget støtte hidtil? Bare for at opnå samme støtte som de ville have fået automatisk, før lovindgrebet? Er det en del af regeringens effektiviserings-strategi?

Det er vel bare dansk i en nøddeskal - hvis man skal gå lidt OT, hvorfor skal man så forny det blå sygesikringsbevis hvert femte år, når der ellers ingen ændring er sket i status?

Men hvad skulle alle djøfferne lave, hvis ikke de kunne skabe en frygtelig masse bureaukrati som kan sikre deres høje lønninger i årevis.

  • 11
  • 1

Kan det være de håber på at vi måske glemmer at forny det blå kort, så de evt. sparer lidt småpenge, hvis vi får brug for hjælp på ferien?

  • 1
  • 2

Jeg synes her igen, at der er masser af gode, præcise og klart formulere informationer af finde i ikke mindst Sannes artikler, men redaktionens efterhånden temmelig skæve (forretningsførende?) tilgang til VE er problematisk.

Flere af de i artiklen indsatte links byder på et tå-krummende gensyn med mærkeligt farvende overskrifter, og af nærværende artikel må man så igen forstå, at Ingeniøren mener, at der bør lægges afgift på biobrændsler. (Jf. sætningen: ”Afgiftsfritagelse af biomasse som brændsel har man dog endnu intet gjort ved”)

Men der er jo heldigvis heller ikke afgift på hverken sol- eller vindindfald(!), så - frem for en konkurrenceforvridende afgift på biomasse - bør løsningen vel snarere være en kraftig nedsættelse/fjernelse af afgiften på el anvendt til især effektive kollektive varmepumper, der så - både fleksibelt el-forbrugende, varmeforsyningssikkert og uden behov for uøkonomisk store varmepumper og varmelagre - kan køre på el fra både vind, sol og biomasse?

Ingeniørens promovering af afgifter på biomasse må forstås som havende adresse til alt lige fra sodende brændeovne fyret med ikke-genplantet regnskovs-træ til potentielt fremtidige brændselsfleksible, exergetisk effektive, hurtigt regulerende, askeseparerende, næringsstofoprensende og biokoksproducerende større kraftvarmeværker med moderne røgrensning, der bl.a. kan modtage lokale organiske restprodukter som træaffald fra bæredygtigt drevne og ekspanderende danske skove, energiafgrøder, overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam, organisk husholdningsaffald og mere specifikke organiske restprodukter fra en lang række danske industrivirksomheder. Dette resulterende i: a) indtægter (/reducerede bortskaffelsesudgifter) til brændselsleverandører i (bl.a.) økonomiske yderområder frem for udgifter til brændselsimport, b) undgåelse af emission af (også stærke) klimagasser som følge af bakteriel nedbrydning i det fri, c) maksimal back-up (pr kg brændsel) til fluktuerende vind og sol, d) kompakt og lugtfri (askeformig) recirkulation af næringsstoffer efter effektiv termisk nedbrydning/separation af bl.a. sygdomskim, medicinrester, hormonlignende stoffer, mikroplast og cadmium, e) billigere (kompakt askebaseret) regional omfordeling af lokalt overskydende næringsstoffer under hensyn til følsomt vandmiljø (iltsvind og fiskedød), f) reduceret behov for import af dyr, ressourcekritisk men livsvigtig minebrudt fosfor til bl.a. sjællandske planteavlere, g) selvforstærkende jordforbedring og kulstofdeponering (”bioCCS”) baseret på recirkulation af aske med (variabelt) indhold af fint ”biokoks”.

Alt dette forventes - typisk CO2-negativt, stort set ”klimagældfrit” og med negativ LCOE (dvs. uden varigt støttebehov) - opnåeligt ved tilføjelse af brændselsfleksible og askeseparerende forkoblede lavtemperaturforgassere på – først – nogle af de resterende centrale kraftvarmeværker og siden på tilsvarende (om end nok typisk knapt så store) afløsende værker.

Den negative LCOE uden støtte er beregnet af EA Energianalyse for substituering af træpiller med (100 MW) forgasset halm og uden at medregne værdi af bl.a. undgåede stærke klimagasser eller recirkulering af næringsstoffer og biokoks. Se især den 3. søjle i figur 16 i denne rapport: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... .

Det synes vanskeligt at forstå, at Ingeniøren ikke finder anledning til i det mindste at skelne mellem sådanne nye muligheder og førstnævnte sodende brændeovn. Men det harmonerer godt med, at (såvel biologisk som termisk) bioenergi simpelthen er ladt ude af VE–menuen på nyligt etablerede ”GridTech.dk”. – Grundet indtægter af helsidesannoncer for fluktuerende energi, og/eller???

For resten burde ministeren ikke blot passivt refereres for at hænge biomassefyret kraftvarme ud som værende særligt støttekrævende uanset, at hans eget kun 1 år gamle ministersvar viste et helt andet billede. Se evt. ministersvaret via det aktive link ”oversigt” lidt nede i teksten i denne tidligere ing.dk artikel: https://ing.dk/artikel/statsstoette-biogas....

I denne tidligere Ing.dk –artikel var det ministersvarets markant højere støtte til produktion af el på biogas ifht. el fra vind og sol, der blev fremdraget, men hvorfor så ikke også omtale den (såvel absolut som MWt-specifikt set) langt større støtte til el fra vind ifht. el fra biomasse?

Både i forhold til den tidligere og den aktuelle Ing.dk-artikel, hører det med i billedet, at termisk kraftvarme– pt. støttefrit - leverer store mængder restvarme, som det ville koste megen yderligere støtte (inkl. til dækning af ekstraudgifter til dyr og tabsbehæftet varmelagring) at levere på basis af fluktuerende VE.

Det burde også problematiseres, at politikerne nu tilsyneladende mener, at behovstilpasset el fra kraftvarme fremadrettet kun må støttes med samme sats som den fluktuerende, selvom der er tale om meget forskellige ydelser. (Hvis to konkurrerende busselskaber slippes løs på samme rute, er det jo forventeligt, at det ene selskab får brug for ekstra støtte og/eller potentilt selvudslettende højere billetpriser for at opfylde køreplanen, hvis det andet selskab frit kan vælge kun at køre, f.eks. når der er billig el på nettet.) Det er således tosset at tale om ”teknologineutrale udbud” uden f.eks. at definere et forsyningsmønster, der i passende grad tilgodeser el-forbrugernes behov - f.eks. svarende til, at producenter, der byder ind med fluktuerende kapacitet, selv skal inkludere/tilkøbe den fornødne kontrollerbare produktion/lagring/back-up.

  • 0
  • 0