Ny lov pålægger kommunerne at stormflodssikre sig

Danmark skal ruste sig til en tid, hvor stormfloder indtræffer langt hyppigere end i dag. Det dokumenterede et videnskabeligt notat fra DMI og Geus for en uge siden.

Derfor skal vi alle - boligejere, erhvervsfolk, kommuner og ministre -overveje, hvad der kan gøres for at indrette landet til at klare fremtidens voldsomme klimaændringer. Og det vil Naturstyrelsen under Miljøministeriet hjælpe med.

Det sker i tre spor, der alle tager udgangspunkt i risikovurderingen fra DMI og Geus: dels via ny lovgivning, dels via vejledning og dels via dialog.

Risikovurderingen var baseret på den forudsætning, at gennemsnitstemperaturen frem til år 2100 stiger med 3,5 grader og ikke 2 grader, som ellers har været pejlemærket for det 21. århundrede.

Læs også: København skal vænne sig til årlige stormfloder

I dag sker der en vandniveaustigning på 1,7 meter hvert 400. år i københavnsområdet. Men konsekvenserne af, at gennemsnitstemperaturen stiger med hele 3,5 grader, vil være, at vi i slutningen af århundredet kommer til at opleve sådan en 400-års hændelse langt oftere.

Kontorchef i Naturstyrelsen Kåre Jakobsen, der har ansvar for klimatilpasning, ridser de nye initiativer op:

I løbet af foråret fremsætter miljøminister Ida Auken (SF) to lovforslag, som ventes at træde i kraft med det samme. Det ene forslag vil give kommunerne mulighed for via lokalplaner at stille krav om grønne tage, regnvandsbassiner osv. Det har allerede været i høring.

Det andet forslag handler mere om finansiering og præciserer, hvad kommuner og forsyningsselskaber kan finansiere over vandtaksterne, fordi Forsyningsdirektoratet tidligere har vendt tommelen ned over for at takstfinansiere initiativer, der handler om klimatilpasning. Men fremover bliver det muligt at takstfinansiere eksempelvis en underjordisk rørledning, der kan lede spildevand fra Lyngbyvejen og ned til havnen.

Læs også: Eksperter dumper Danmarks strategi for klimatilpasning

Lige nu arbejder embedsmændene på et lovforslag, der kommer til efteråret, og som, på grundlag af det nye klimanotat, skal pålægge kommunerne at kortlægge deres risici og lave planer for, hvad de vil gøre for at klimatilpasse sig.

Det ligger i regeringsgrundlaget. Derfor har der også været talt meget om det, og en del kommuner har gjort det frivilligt, men lovgivningen kommer først nu.

Og så er der nedsat et nationalt embedsmandsudvalg med topfolk fra ni forskellige ministerier, bl.a. miljø-, klima- og energi-, transport-, finans-, sundheds- og forsvarsministerierne. Udvalget skal inden årets udgang lægge en national handlingsplan for klimatilpasning på bordet.

»Grundlaget er en kortlægning af de klimaudfordringer, vi står over for, hvor den nye viden fra DMI og Geus jo kommer meget belejligt. I løbet af foråret skal vi afrapportere denne kortlægning til regeringen og derefter byde på, hvilke konkrete indsatser der er behov for,« fortæller Kåre Jakobsen.

Læs også: Nu skal planloven klimatilpasses

Det tredje klimaspor er vejledning. Der er allerede lavet et rejsehold til at hjælpe kommunerne og et dialogforum, hvor miljøministeren mødes med forskere, erhvervsfolk, osv. Desuden bliver der løbende udviklet interaktive værktøjer som klimakort, kystplanlæggeren, klimameter, havvand på land, grundvand og et sårbarhedsværktøj, som bliver lagt ud på portalen klimatilpasning.dk.

Senere på året udgiver Naturstyrelsen sammen med Dansk Industri en virksomhedsvejledning, hvor virksomhederne kan se, hvad de selv kan gøre.

Det seneste værktøj er en 'boligwizard', som er en interaktiv side, hvor man kan panorere rundt og se, hvad man selv kan gøre for at klimatilpasse vinduer, tagrender, osv.

»Den kommer i både en dansk og engelsk version, fordi omverdenen gerne må se, hvad vi i Danmark kan på den grønne dagsorden,« siger Kåre Jakobsen.

I dag, fredag, lægger EU's miljøagentur på Kgs. Nytorv hus til et arrangement, hvor miljøkommisær Connie Hedegaard og miljøminister Ida Auken vil præsentere et danskinspireret, europæisk klimatilpasningssite, hvor EU-lande kan lade sig inspirere af hinandens indsatser for at klimatilpasse sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man mener noget med sikring mod oversvømmelser, kunne man jo starte med at rense vandløbene op, som man altid har gjort tidligere. Men strategien i de nye tiltag fra Naturstyrelsen er jo desværre, at undlade grødeskæring og oprensning, så transportevnen reduceres. Det betyder igen, at jorden fyldes med vand, så den tilgængelige vandkapacitet bliver mindre. Altsammen forværrer det oversvømmelserne både i byområderne og landområderne. I de kommende år, hvor vi forventer større behov for vandafledning, formindsker Naturstyrelsen denne vandafledningsevne til skade for hele nationen. Det vil betyde flere oversvømmelser med snavset spildevand. Og det vil igen betyde forurening og lukning af vandboringer. Det er logik for vandhøns. Men Naturstyrelsen arbejder målrettet videre på at sætte nationen under vand. - Er der nogen, der forstår motiverne?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten