Tænk hvor bøvet det vil se ud, hvis cykelhjelm på skateboard blev lovpligtigt :-)
Opdateret
Er du som fodgænger træt af, at folk på skateboard suser om ørene på dig, så er der ikke godt nyt, for nu bliver det lovligt. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på vegne af Ole Birk Olesen (LA) sendt et lovforslag til høring, der blandt handler om at sidestille folk på skateboard med rulleskøjter - og de betragtes som gående.
Dykker man ned færdselsloven kan man nemlig læse sig frem til, at det er mere eller mindre ulovligt at køre på skateboard i Danmark. Der står:
'Der må ikke på vej køres på rullebræt eller laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset fra legegader må der ikke leges eller spilles bold til ulempe for færdslen.'
Og med vej menes der:
'Vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.'
Det har man i ministeriet nu sat sig for at se nærmere på. Men faktisk kommer lovforslaget om skateboards på baggrund af en helt anden teknologisk udvikling. Der er tale om alle de små, nye motoriserede køretøjer, der vinder indpas i det danske bybillede, og som forslaget har inddelt i to forskellige grupper. Den første gruppe bliver beskrevet som selvbalancerende køretøjer med ét eller to hjul, herunder Segways og Solowheels. Sidstnævnte fungerer som en Segway, men er ethjulet. Med i denne grupper er også motordrevne skateboards.
Den anden gruppe køretøjer omfatter elcykler, motoriserede løbehjul og motoriserede kickbikes, der vel nærmest kan betegnes som et løbehjul med cykelhjul. En moderne Væltepeter om man vil.
Og her kommer vi tilbage til skateboards. Det noget ældre køretøj - eller legetøj - er også nævnt i lovforslaget som et såkaldt rullebræt. Der står således at folk på skateboards skal sidestilles med rulleskøjter, hvor føren efter de nuværende regler betragtes som gående. Det bliver derfor lovligt for at færdes på fortove med et skateboard, og kun når der ikke er et fortov eller lignende, skal skateboardere trække ud på vejene.
I efteråret 2015 begyndte Trafik- og Byggestyrelsen at kigge på de øvrige europæiske lande, for at få et overblik over lovgivningen, regler for køretøjernes tekniske specifikationer og ikke mindst de adfærdsmæssige krav til førerne. Derudover har styrelsen også ledt efter statistik for ulykker, der involverer de alternative køretøjer. Og nu er lovforslaget så sendt til høring.
Læs hele lovforslaget her.
Opdatering: Ingeniøren havde tidligere skrevet, at folk på skateboard i det nye lovforslag blev sidestillet med cyklister, og derfor skulle ud på vejene.
Tænk hvor bøvet det vil se ud, hvis cykelhjelm på skateboard blev lovpligtigt :-)
Bøvet ? Tænk på hvad det koster at reparere en skater , der kører uden hjelm , knæ, albuebeskyttere og handsker når han for fremtiden skal køre på vejene frem for at terrorisere fodgængere på fortovene :)
I foreslaget står der altså at skateboards skal være gående for de skal indsættes i denne paragraf:
§ 11. Som gående anses også den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende, og den, der fører barnevogn eller legevogn. Den, der skubber kørestol, trækker cykel eller knallert, anses ligeledes som gående.
Lige efter rullestøjter.
Det nye er at man må køre skatebords på almindeligt fortov.
Skateboard hjelmen blev opfundet for over 30 år siden og anvendes af mange cykelister, da den kan tage noget kraftigere stød end en standard cykelhjelm!
Om tiltag med skatere på gaden frem for på fortov er en god ide må tiden jo vise. Men mig bekendt har politiet ikke gidet regulere dette de sidste 20 år, så mon dog om denne ændring flytter noget.
Skatere har været fredet i bybilledet de sidste 20 år og sådan skal det forblive regler eller ej! "Skateren" er iøvrigt lige glad med hvilke regler der er, der køres hvor "spottet" er!
Om tiltag med skatere på gaden frem for på fortov er en god ide må tiden jo vise.
Nu skal du læse rigtigt: "Et ikke-motoriserede skateboard foreslås samtidig indført i § 11 således, at den, der løber på skateboard – i lighed med den, der løber på rulleskøjter –anses som gående. Ved kørsel på skateboard vil den pågældende herefter skulle efterleve færdselslovens regler for gående."
Det er jo herligt med lovliggørelse nye typer køretøjer. I en tid med konstant stigende trafikmænger, kan nye køretøjer hjælpe med at flytte trafikken med én person i én bil til andre typer køretøjer. Vi skal blot passe på ikke at blive for fikserede på alt for mange regler, der kan risikere at bremse gode innovative tiltag. @Bjarne Mønnike - hvad har du af belæg for at genereralisere og sige at skatere "terroriserer" fodgængere. Det oplever jeg ikke. Jeg oplever derimod det samme som når jeg er på isen på skøjer, at de dygtige altid kører uden om.
Jeg har som en del af min uddannelse beskæftiget mig med at programmere. Professionelt har jeg arbejdet med at opstille data-og procesmodeller og så er jeg iøvrigt ret glad for analytisk filosofi. Den røde tråd i dette er generalisering og opstilling af regler med generel gyldighed. Det forekommer mig ubegavet i en lovtekst at nævne specifikke køretøjstyper (cykler, skateboards m.m.), og så skal disse jo iøvrigt også defineres for at teksten giver mening. Bare med cykler er der så mange typer, at det ikke giver mening at behandle dem ens.
Den begavede løsning (som enhver programmør ville vælge) er naturligvis at opdele i katagorier efter køretøjets egenskaber (vægt, dimensioner, fart og motorisering). Køretøjer med en type egenskaber på fortov, dem med andre egenskaber på cykelsti, og så resten på kørebanen.
Jeg forstår ikke, hvorfor redskaber til opstilling af generelt gyldige regler ikke er noget jurister lærer. I mange love ses denne håbløse opremsning af helt specifikke typer.
Jeg har aldrig oplevet noget problem med skateboards eller løbehjul. Kun positive vibes og farver i landskabet. Vi kommer til at se flere af disse "last mile" køretøjer i nærmeste fremtid. Altså et kompakt køretøj der kan transportere en person det sidste stykke fra f.eks et offentligt transport tilbud, eller et automobil der skal bruge alt for meget tid på at køre den sidste kilometer. Små kompakte motoriserede køretøjer nemme at bære og folde sammen. I en bil vil det være en kompakt foldecykel der problemløst kan køre 3-5 km.
@Mikkel E "Skateboard hjelmen blev opfundet for over 30 år siden og anvendes af mange cykelister, da den kan tage noget kraftigere stød end en standard cykelhjelm!" Og så en hel del cooler ud end de cykelhjelme der var på markedet på det tidspunkt.
Det er muligvis for at holde lovteksten forståelig, for personer der ikke interesserer sig for lovtekster. Nogle af de lovtekster jeg har set, skal man næsten have en advokat for at se, om man må spænde en trailer på sin bil. Det er lettere at have et støtte dokument, der fortæller hvilke ting der klassificeres som cykler og hvilke der er gående osv. istedet for at lade befolkningen, slå op i en tabel og selv tolke hvad deres transportmiddel går ind under.
Så sandt, den tager jeg på kappen!
Men ved eftertanke fik jeg nok blandet "skateren" sammen med en person som har købt et moderne salom-skateboard og bruger det som transportmiddel.
Dette er en voksende fænomen og disse personer har ikke samme færdigheder som "skateren" der også lave "tricks" på sin "skude" og er langt farligere i trafikken!
Måske regulering er på sin plads alligevel? Nu er jeg i vildrede :-)
Men ved eftertanke fik jeg nok blandet "skateren" sammen med en person som har købt et moderne salom-skateboard og bruger det som transportmiddel.
Dette er en voksende fænomen og disse personer har ikke samme færdigheder som "skateren" der også lave "tricks" på sin "skude" og er langt farligere i trafikken!
Måske regulering er på sin plads alligevel? Nu er jeg i vildrede :-)
Ja der er de hersens long boards med større og mere komfortable gummi hjul. De tunes nemt til at køre uendeligt stærkt, og er ikke på nogen måde en særligt smart konstruktion til hastigheder over 15 km/t. Men når nu man er ung og han køn så skal det jo prøves af. Hoved problemet er selvfølgelig hvad man skal gøre af sig selv når det er nødvendigt at bremse hårdt. suv model https://www.youtube.com/watch?v=13GZJM0zSxo fuldt affjedret https://www.youtube.com/watch?v=7L68tZqBcGQ Quatro board https://www.youtube.com/watch?v=5wOMuvvBEqw
udviklingen går rasende stærkt med disse last mile transport ting.
Så sandt! Og det var netop disse long-boards jeg havde glemt. Med eller uden motor gør ingen forskel for mig, ned af langebro kommer der også god fart i "skuden" uden motor!
En hvilken som helst garvet skater kan stoppe sig selv og sit board i forholdsvis høj hastighed inden nogele for meter men det kræver altså at man været igennem flere års tæv, brækkede knogler og hudafskrapninger før man når det niveau, især i de situationer som skaber uheld for her skal reaktionmøsntre ligge på rygraden og være ren instinkt.
Det er vel dilemmaet mellem at gøre reglerne dækkende og til at administrere.
I de nuværende regler er der også problemet med at rulleskøjteløbere, per definition er fodgængere, og derfor skal bruge fortovet. Men mange rulleskøjteløbere kører med hastigheder, så de fint kan følge med cyklerne, og derfor passer bedre ind på cykelstien.
Hvis man indførte en eller anden passus om at de skulle placere sig hvor de passer bedst ind, vil man se et væld af klagesager, hvor politi og trafikant er uenige om vurderingen.
Den letteste måde at gøre som nu. De enkelte køretøjer skal bruge bestemte baner, og politiet ser igennem fingrene med overtrædelser, hvis de kan se at det er den bedste løsning.
.....Men hvad med de mindre dygtige?
@ Bo Stilling Christiansen .......bemærk at dit navn er stavet rigtigt :)
""@Bjarne Mønnike - hvad har du af belæg for at genereralisere og sige at skatere "terroriserer" fodgængere. Det oplever jeg ikke. Jeg oplever derimod det samme som når jeg er på isen på skøjer, at de dygtige altid kører uden om.""
Jeps! Undtagen dem der ved et uheld fejlvurderer, hvad den anden eller andre personer foretager sig. Hvis alle var lige dygtige så ville der ikke kunne ske uheld i din optik. I min optik er kun ret få dygtige/heldige nok til at uheld undgåes.
Om mit belæg for at kritisere skatere, er at man netop ikke kan se om de er dygtige nok til at beherske en kontrolleret opbremsning, hvis pladsen er begrænset.
Hvorfor? Fordi skaterens tyngdepunkt befinder sig i cirka samme højde som en løbers og giver de samme stopproblemer som blokering af forhjul på tohjulere.
Jeg har heldigvis i mit 70+ liv selv været heldig adskillige gange, men kan stort set læse i avisen hver dag, om uheld der kunne være undgået....men ja jeg ikke læst om og har kendskab til mange skaterulykker, måske mest fordi jeg ikke har arbejdet på en skadestue, men ofte har været der med mine børn, når de har forsøgt sig ud i kunsten at køre på skateboard, cykel , rulleskøjter, skøjter, kælk og ski.
Tænk hvor bøvet det vil se ud, hvis cykelhjelm på skateboard blev lovpligtigt :-)
Tænk hvor bøvet det ville se ud, hvis hjelm, knæ- og albuebeskyttere samt solide handsker ikke blev brugt på skateboards?
Det ville give mange flotte skader at kigge på.
Som det endelige lovforslag der er vedtaget pr. 1. Januar 2018, så lyder reglen, at elektriske skateboards, longboards og almindelige boards sidestilles med cykler, således at de må køre på cykelstier og offentlig vej. Jeg har skrevet mere om det i mit blogindlæg, som kan læses her: https://roadsurfing.dk/dansk-lovgivning-ti... Jeg mener det er ekstremt spændende nyheder, der forhåbentlig kan få flere til at droppe bilen og overveje andre transportmetoder. Det er ihvertfald hvad jeg personligt har gjort. Langt mere transportglæde og langt mindre køkørsel.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard