For godt et halvt år siden blev den nye solcellelov vedtaget i Folketinget. Dengang var det vinter og mørkt, nu siger kalenderen maj, solen står p.t. højt på himmelen, og årets solskinsrigeste måneder er lige foran os.
Alligevel er der siden vedtagelsen kun blevet tilmeldt 10 solcelleanlæg til den timebaserede nettomålerordning, oplyser Energinet.dk til Ingeniøren.
Til sammenligning viser en tidligere opgørelse fra Energinet.dk, at der i en halvårlig periode fra september 2012 til marts 2013 blev udbygget med mere end 50.000 anlæg. De mange anlæg blev alle tilmeldt den gamle ordning inden årsskiftet, da fristen for at få den mere fordelagtige støtte udløb.
»Det kommer slet ikke bag på mig. Det er, hvad vi hele tiden har forudset,« siger formanden for Solcelleforeningen, Jørn Bue Madsen.
»Markedet er blevet syltet ihjel. Med den nye ordning har private fået alt for lange tilbagebetalingstider, mens loven ikke har været på plads for kommuner og boligforeninger. Mange virksomheder har drejet nøglen om, og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan behandle en branche på den måde,« tilføjer han.
Den nye lov om støtte til solceller har lidt af mange huller i lovteksten. Det betyder, at kommuner og lejere i almennyttige boligforeninger af forskellige årsager ikke har kunnet få glæde af den nye nettomålerordning, mens loven samtidig mangler at blive verificeret af EU.
Energinet.dk har endnu ikke tilladelse til at udbetale penge til kunderne, når de sælger den strøm fra solcelleanlægget, som de ikke har nået at bruge inden for en time – et væsentligt element i finansieringen af solcelleanlæg.
Politikerne bag solcellerne er dog ikke bekymrede.
»Vi sørgede for, at der var en god overgangsfase, sådan at alle, der har overvejet at investere i solceller, nåede at gøre det, inden tilmeldingsfristen for den gamle ordning udløb. Derfor er det også naturligt, at vi lige nu ser et vakuum. Der vil gå noget tid endnu, men jeg er optimistisk, fordi jeg mener, vi har givet folk vilkår for at lave en god forretning,« siger de Konservatives energiordfører, Mike Legarth.
I den anden ende af det politiske spektrum er Enhedslisten af samme holdning:
»Rigtigt mange nåede at komme med på den gamle ordning, så derfor er det naturligt, at der ikke sker så meget lige oven på det boom, vi oplevede sidste år. Uheldigvis er der selvfølgelig også den tilføjelse, at lejere i den almene boligsektor ikke kan komme med før juli. Der kommer vi dog til at se en vækst i fremtiden, og derfor er det stadig for tidligt at konkludere, at der skulle være noget problem,« siger partiets energiordfører, Per Clausen.
Hos Energinet.dk kæmper administratorerne af ordningen også med logistikken, efter at flere tusind danskere skulle nå at melde deres solceller til den gamle ordning, inden det var for sent.
»Vi har et voldsomt efterslæb, og der ligger rigtig mange tilmeldinger i en stor bunke, som administrativt tager en del tid at behandle. Derfor kan der ligge tilmeldinger til den nye ordning i bunken med tilmeldinger til den gamle ordning, som også stadig mangler at blive behandlet og godkendt,« fortæller Peter Gaarde, civilingeniør i Energinet.dk’s afregningsafdeling.
Han tilføjer, at der dagligt bliver rettet henvendelser fra erhvervsdrivende, som er interesserede i mulighederne for at investere i store solcelleanlæg.
Det er vel ikke andet, at sige til det end, at der er gennemført en effektiv lovgivning fra Hr. Lidegaards side: Ingen solceller, ingen bio-brændstoffer, ingen hybridbiler etc. Hvis det var det, der var målet, så er der gjort et flot stykke arbejde!
Men, nu er det noget mod syd, der hedder EU, som stormer frem på alle fronter som Hr. Lidegaard effektivt har stoppet - hvor længe går det?
Håber snart at politikere og teoretikere finder ud af, at det er en meget lille andel af solceller energien, der bliver anvendt i her og nu i husholdningen. OG det er klart, at ingen vil opsætte dyrt anlæg og lægge strømmen på nettet til en så ringe pris, og så købe den dyrt tilbage.
Siden midt september 2012 og til i dag har vi anvendt 3,1% af den solenergi vores 3,6 KWp anlæg har produceret. Resten er "oplagret" på nettet, og vi bliver godskrevet for det med nettomålerordningen. I vores Facebook solcelle gruppe (solceller....erfagruppe) skriver en der har jordvarme, at hans forbrug her og nu er på 20%. Der må kunne findes en ordning, hvor der ikke er time-afregning og installere sol der hvor der anvendes meget el i soltimerne, fx. daginstitutioner/dagplejemødre/plejehjem/ hospitaler.
andre fjerner dem igen lige så hurtigt.
Er der ikke en chef et eller andet sted, som kan kalde kamphanerne m/k til orden, og få dem til at trække på samme hammel (Info til Tingets yngre medlemmer: Gammelt dansk udtryk for ikke systematisk at modarbejde hinanden).
Hvad med statsministeren - har hun monstro på noget tidpunkt overvejet, at hun faktisk er chefen i foretagenet, med tilhørende pligt til at køre forretningen ordentligt og effektivt, og sørge for, at enhver minister gør sit, til gavn for det fællesskab !, man så brændende ønskede og mente at kunne styre og styrke.
Det hjælper nu en gang ikke, at man sidder i hver sin lille tårn på Borgen og driver sit eget isolerede spil, ligeglad med, om man gavner elle skader de andres bestræbelser. Så godt går det altså heller ikke i DK, hvis man åbner et tårnvindue og kigger ned på folket.
Og her er det så lige, at chefen kommer ind - hvis der da er en chef...
da vi havde præcis den samme situation i Italien i 2010, da den daværende solcelleordning pludselig blev for stor en byrde for Staten (vi var nede på 7 års tilbagebetalingstid for private) og så fik vi jo en teknisk regering som suspenderede den efterfølgende, mindre lukrative ordning og besluttede at det var tid til helt at udfase solcellestøtten. Som installatører har vi i årets første 4 måneder faktureret halvt så meget som sidste år og det er tid til at bruge kræfterne på andre energieffektiviseringsområder, hvis virksomheden skal fortsætte. Den nuværende solcelleordning hedder nettomålerordning på årsbasis (dvs. du betaler stadig din månedlige strømregning for det, du forbruger når dit anlæg ikke producerer, men får evt. pengene tilbage ved årsskiftet, hvis din årlige elproduktion modsvarer dit årlige forbrug) og mulighed for personskattefradrag for 50% af anlægsprisen over 5 år, da private anlæg på op til 20 kWp hører ind under loven om energieffektivisering af byggeri - men den lov udløber jo til juni, og naturligvis er det fuldstændig umuligt at vide hvad der så sker med det aktuelle politiske klima, så solceller er såmænd også passé både i Italien og i Spanien. Der var engang jeg troede, at man i Nordeuropa var lidt smartere til at planlægge, men det er nu ved at være længe siden..
Underligt der kun er 10. Synes der har været meget i dagspressen om bestillinger af solcelleanlæg sidste år som først er blevet leveret og opsat i år. Men så har der altså kun været max 10 stk.
Ingen solceller
Og ingen arbejdspladser i de små lokale håndværksvirksomheder, hvor tømrer og VVS virksomheder i stedet må skrue ned for aktivitets niveauet, men godt at det også har lukket lykkerider firmaer uden forankring i sunde håndværker traditioner, og synd for dem der blev snydt.
Fup firmaerne blomstrede jo netop op ved Lidegårds kampagne på at forholdene skulle forringes, det pressede en hamstringsbølge frem, og den nye ordning er sat sammen efter samme ide, lavere garantipris år for år, reguleret ned 4 gange om året, indtil markedet går i stå og der boostes med en ny "go and stop lovgivning".
ingen bio-brændstoffer
Jo, flere penge til bio-gas, nye CNG tankstationer, samt at flere busser og lastbiler skal over på bio-gas, der er vi på rette kurs, lige som på ethanol området hvor ethanolen fordeles i alt benzinen, som derfor ligger indenfor de specifikationer til brændstoffet som motorerne oprindeligt er udviklet til at benytte, det er ganske fornuftigt.
ingen hybridbiler
Jo, det er uheldigt, et større fradrag i beregningsgrundlaget for registreringsafgiften, både et batterifradrag per kWh, og et større km per liter fradrag er påkrævet, vi bør sætte en målsætning om samme andel hybridbiler som vores nabolande, i første omgang klarer vi skærene ved at gå ned i bilstørrelse, vi fik på den måde EU27 laveste CO2 udledning på nye biler i 2012, kun 117g per km, men nu kan bilerne så heller ikke blive meget mindre, vi må bare håbe at han i det skjulte arbejder for at ny teknik kan få en chance, skjult for ikke at bilbranchen skal få samme sik-sak kurs som solcelle branchen, dvs at han har lært noget, eller at det ikke hører under samme minister område.
Problemet er kun delvis den nye lov.
Den anden del af problemet er den gamle lov som var for gunstig.
nettoordningen skulle have været mere afbalanceret så havde den en længere holdbarhedstid også for regeringens side.
Man burde lave en mere robust lov, som kan holde i mange år.
F.eks. fjern alle referencer til anlægspris, eller forventet anlægspris i loven. Fjern alle tilskudsordninger. Fjern forventninger til procentvise egetforbrug.
Indfør at det man leverer til nettet indenfor et år, kan man også trække ud inde for samme år (nettet som batteri). Levererer du mere end du kan bruge, afregnes overskuddet til dagspris for el. (35 øre ?). Lad forsyningsselskaberne opkræve realistiske beløb til vedligeholdelse af net.
Hvor svært kan det være ?
kun 10?
Underligt der kun er 10. Synes der har været meget i dagspressen om bestillinger af solcelleanlæg sidste år som først er blevet leveret og opsat i år. Men så har der altså kun været max 10 stk.
De mange som først er leveret og opsat i år under den gamle ordning er alle tilmeldt (Energinet) senest 20.december 2012.
Synes der har været meget i dagspressen om bestillinger af solcelleanlæg sidste år som først er blevet leveret og opsat i år. Men så har der altså kun været max 10 stk.
Anlæg der er bestilt sidste år og først bliver leveret i år ryger jo ind under den gamle ordning og tæller derfor ikke med blandt de 10. De 10 er dem der først er blevet bestilt i år og derfor ryger ind under den nye meget ringere ordning.
Burde der ikke have stået:
"Fejlslagen lovgivning holdt alt for længe kunstigt liv i en usund ordning" ?
;o))
Du mangler lige at beskrive hvor staten så skal få alle sine afgifter fra?
Statens største problem med at have nettoafregning er vel at den går glip af afgifterne for den mængde el? Og el er jo en dejlig indtægtskilde, for man kan jo nærmest tage alle de afgifter man vil; folk stopper jo ikke med at bruge strøm bare fordi det bliver lidt dyrere? Lidt som f.eks. benzinafgifter :-)
"Du mangler lige at beskrive hvor staten så skal få alle sine afgifter fra?"
-Nu tænker jeg bare ud af boksen her,... Hvad med en slags skat på ens indkomst, man kunne kalde den indkomstskat. Og så kunne den dække udgifterne til rigets oprethold ? Den har selvfølgelig den ulempe at det bliver meget tydeligt hvad man bidrager med, så drop bare den tanke igen. Men hvad så med bøde til alle dem der ikke sætter et virkningsløst filter på deres bil ! ? Det er da smart,....
Hvad med dem der troede, at de var med i den gamle ordning, men i virkeligheden er kommet med i den nye ordning?
Hvor mange udgør de af de 10?
Tyskland har forpligtet sig til solcellesubsidier på mere end 100 milliarder euro over 20 år (en undersøgelse fra Ruhr-universitetet siger faktisk 130 milliarder). I dag er der 6000 arbejdspladser forbundet med solcellevirksomhed.
I artiklen kaldes den gamle ordning stadig støtte, det var den ikke. Det ses af at EU nu har blandet sig i den nye ordning, fordi den opererer med decideret støtte, selvom den gør det mindre fordelagtigt. Måske det var rimeligt at reducere fordelene i den gamle ordning og samtidig give mulighed for større anlæg, men indførelsen af timeafregning har gjort det yderst usikkert for private husanlæg, fordi det er umuligt at vurdere økonomien i det. Det er de færreste der har en oversigt over deres elforbrug time for time, ligesom det er svært at vurdere solcellernes produktion time for time. Resultatet er at private små husanlæg sikkert bliver begrænset på grund af usikker økonomi, hvorimod større anlæg der ikke er afhængige af et egetforbrug øges, men igen er der sikkert for stor usikkerhed om lovændringer. Hele forløbet i sagen har været alt for kaotisk og ugennemtænkt.
Dvs. de betaler godt 800000€ pr. subsidieret arbejdsplads? Det burde kunne gøres billigere. :-)
Det er sørme svært at vurdere om det er fornuftigt eller ej at give så meget støtte til solceller. Hvis man får 6000 arbejdspladser ved at give 100 mia EURO i tilskud til solcelle branchen så skal der gives 16,6 mio € pr arbejdsplads og selv om det er over en 20 årig periode er det knap en mio € om året. - pr arbejdsplads. Jeg kan ikke vurdere om det er pengene værd - men intuitivt må man kunne får mere miljø og flere arbejdspadser for pengene ved at investerer i affadssortering og genanvendelse.
Staten lægger afgifter på CO2 udledende energi for at begrænse udledningen. Befolkningen investerer, uden tilskud, i CO2-fri energiproduktion med solceller. CO2 udledningen reduceres. Beskæftigelsen stiger. Men... Statens afgifter reduceres. Ordningen afskaffes. Beskæftigelsen falder. CO2 udledningen stiger.
Godt nok er CO2 farligt, meeen så farligt er det så åbenbart heller ikke !
Hvordan skal vi energioptimere eller skifte til grøn energi, når staten ikke har råd til det ? Tænk på det, næste gang du skifter en glødepære ud med LED.
Tyskland har forpligtet sig til solcellesubsidier på mere end 100 milliarder euro over 20 år (en undersøgelse fra Ruhr-universitetet siger faktisk 130 milliarder)
- men det giver så sandelig også nogle seriøse kvababbelser!:
"...But all this pales compared with the bombshell that emerged from Germany this year. [...] Renewable power – mostly wind, solar and biomass – made up a formidable 22 per cent of Germany’s electricity generation last year. But, with the levy added to German power bills to help pay for this growth nearly doubling to €0.053 per kWh – and an election looming in September – environment minister Peter Altmaier has unveiled plans to freeze renewable subsidies for two years. He has also said future rises would be limited to 2.5 per cent a year after that." - mere her:
Det burde kunne gøres billigere
- lyder endda som noget dyrere pladser, end de, der hidrører fra 'vækstpakkens' selskabsskattelettelse! :)
Det er meget kedeligt historie, især fordi data ikke passer. Vi (Solcellespecialisten) har solgt langt flere end 10 anlæg på den nye ordning. Dog er der meget langt til de salgs tal, som vi kender fra den gamle ordning. Derfor drømmer vi her i firmaet om: 1. Dags aftegning i stedet time afregning eller 2. Genindførsel af års afregning for private evt. på lavere niveau en 6KW
Mvh. . Solcellespecialisten - Peter Thrane Nielsen
Problemet er kun delvis den nye lov.
Den anden del af problemet er den gamle lov som var for gunstig.
nettoordningen skulle have været mere afbalanceret så havde den en længere holdbarhedstid også for regeringens side.
Ja, det kunne være lavet enkelt og effektivt.
På samme måde som den nye lov fik brug for en præcisering angående den særligt høje sats for tagmonterede solceller på høje bygninger, så kunne vi sagtens have nøjes med præcisering og tilføjelser til den velfungerende lovgivning vi havde. f.eks 1. kræve at private anlæg blev opført for beskattede midler, uden mulighed for afskrivningsmuligheder i virksomhedsordningen, at overskud blev afregnet på timebasis til 90% af den pris elselskabet skulle give på spotmarkedet + en mindre CO2/energisparebonus, at der skulle betales fuld afgift at årets netto underskud, altså helt som alle andre kunder når der bruges mere end der er produceret på årsbasis.
De store tagmonterede fællesanlæg på høje bygninger kunne så tilgodeses ved skatte afskrivninger men uden de særlige regler for produktionsmidler.
I stedet har vi fået en gang lovsjusk, som højst er til gavn for dem der deltog i hamstringsbølgen.
Så længe det reelt er afgifterne der er det vigtigste kan al den snak om grøn omstilling kun blive snak ( Varm luft). Politikerne skulle låses inde - indtil de havde lavet en stor samlet plan som kunne hænge sammen fra affaldsvarme/-energi til private solfangere/-celler! Det er pinligt det her! Man kunne f. eks. starte med at bygningsreglementet indeholdt en passus om at der som minimum skulle ligge et 3,5 KW anlæg på alle ny opførte en-familiehuse.
Problemet er at lille Danmark er kommet lidt for langt foran resten af Europa - og det bliver for dyrt for danskerne.
Sålænge energiministeriets første opgave er at få budgettet til at gå op, og sekundært at sørge for at vi har strøm kommer vi ingen vegne.
En omlægning til dansk produceret energi, med lave priser må være det aller vigtigste for enhver form for udvikling. Mellemøsten har bygget deres nye skinnende infrastuktur for vores penge,
Man kunne jo starte med at finde ud af hvormeget det koster at drive nettet. Hvis vi oprettede et Kabeldanmark, svarende til Banedanmark, hvad ville det da koste? Ved årets afslutning deler man dette beløb med antal håndterede kWh og alle tilsluttede får en regning på beløb x kWh. Bemærk at køb og salg koster hver vej.
Derudover skal man naturligvis også betale producenten af energien. Man ringer groft sagt til elværket og beder om 1 MWh, og han lægger den ud på nettet hvorfra man kan hente den. På produktionen kan man lægge en afgift der svarer til samfundets omkostninger, så f.eks kul skal beskattes med 1 kr, og naturgas med 0,5 kr, vind 0,05 kr osv. Så skulle det være fair, og udbud og efterspørgsel kan regulere prisen.
Men jeg vil afslutte mine naive tanker her, og istedet spekulere over hvem man dog skal stemme på næste valg
Dobbeltpost
Erik
Den gamle ordning kostede staten penge i form af reduceret afgiftsbetaling for el fra solceller. Både den del der avnendtes direkte og den del, der var ude at vende på nettet.
Resultat; øvrige skatteydere blev bedt om at betale mere.
Efter ændringen er det elforbrugerne via PSO, som betaler overprisen for solcellestrøm.
Resultat; Elforbrugerne bliver bedt om at betale mere.(Via PSO)
Jeg kan personligt bedst leve med den sidste, idet jeg har større indflydelse på mit elforbrug end på min skatte regning.
Hvis vi oprettede et Kabeldanmark, svarende til Banedanmark, hvad ville det da koste?
Det hedder Energinet.dk og har existeret i mange år efterhånden.
Du har fejlet. Hvis altså det er tilladt at kritisere her på ingeniøren? Yttringsfriheden er ikke just i højsædet.
..med Troels L Poulsen at gøre ??? Nettomåler- ordningen har eksisteret i adskillige år, ca. siden 1987, deromkring !!! i forbindelse med div. Solby- projekter !! Google selv. I øvrigt er jeg helt enig i at Skat aldrig skulle have været blandet ind i at "financiere" privates lyst til at montere solceller. Det var noget af en bommert... Mvh Aksel
Nej timeafregning dur ikke , nettomålerordningen er død. Det eneste der er tilbage er at opsætte solceller og lagre det i din egen batteri bank, så er du uafhængig af forskellige ordninger : http://www.greenscan.dk/batteri-bank
Hvad ville eller kunne der ske, hvis jeg selv satte 500Wpeak op og en lille inverter i en af stikkontakterne? Jeg mener at huske det var tilladt i Holland. Mit minimumforbrug ligger vel lige under 0,3kW og daglig energi omkring 10kWh, så selv på dagsbasis ville måleren snurre fremad. Ændringen i årsforbruget ville ikke stikke voldsom ud, så jeg kunne sætte yderligere 500Wpeak op næste år. Jeg mener, hvad er forskellen på at sætte et strygejern til, eller at sætte et panel til at levere samme eller mindre strøm, blot i den anden retning?
Det er mega ulovligt. Du vil jo have levende ledninger selv om dit HPFI relæ er slået fra. se løsningen i tidligere kommentar.
Tyskland har forpligtet sig til solcellesubsidier på mere end 100 milliarder euro over 20 år (en undersøgelse fra Ruhr-universitetet siger faktisk 130 milliarder). I dag er der 6000 arbejdspladser forbundet med solcellevirksomhed.
Det er så lige 130.000.000.000 / 20 / 6.000 = 1.083.333 € pr arbejdsplads pr år!
Så er der da en forklaring på at tysk el bliver dyrere, jo flere solceller de installerer, mens Dansk el bliver billigere jo flere vindmøller vi installerer.
Energinet.dk koster ca 30 øre at drive pr kWh de håndterer.
@Flemming. Du har indflydelse på dit eget forbrug, men så længe afgifterne udgør den største del af prisen, og mængden af afgifter der skal inddrives er konstant vil prisen blot stige sålænge forbruget falder. Du konkurrerer blot mod de andre forbrugere på at betale den mindste andel.
@Karl. Det hedder en grid-tie inverter. De slår fra hvis nettet falder ud. De kan fås for under 100 USD på eBay, men de billigste er vist ikke for holdbare.
@Søren. Det er dyrt pr arbejdsplads, men du får jo også mere end blot arbejdspladser. Du får en distribueret elproduktion, du får energi uafhængighed, du får forbedret betalingsbalancen for mindre import af fossile brændsler, du får renere luft.
@Søren. Det er dyrt pr arbejdsplads, men du får jo også mere end blot arbejdspladser. Du får en distribueret elproduktion, du får energi uafhængighed, du får forbedret betalingsbalancen for mindre import af fossile brændsler, du får renere luft.
Alt det er jeg enig i, og derfor er jeg også stærk tilhænger af VE. Men ikke for enhver pris.
1 mio € pr arbejdsplads er jo ikke hele prisen, men kun subsidierne.
Vi kan også vende den om. 130 mia € er rundt regnet en trilliard kr - hvilket er et astronomisk beløb, selv for tyskland - mens 6000 mand er 0,0075% af den tyske befolkning!
Og med det deres elnet kan omfordele, vil solceller allerhøjest kunne dække 10% af tysklands elforbrug, såfremt de installerer effekt nok til at dække hele Tysklands max-forbrug på en sommerdag.
Prøv at skalere tallene ned i dansk målestok (1:16):
Synes du virkelig vi i Danmark skulle bruge 62 mia kr på at forsyne max 10% af elforbruget, fordi det holder 375 mand i arbejde?
Hej Søren, "Vi kan også vende den om. 130 mia € er rundt regnet en trilliard kr "
Vi skal lige forbi billionen, billiarden og trillionen (10^12, 10^15 og 10^18) før trilliarden kommer.
-Eivind
Hej Sophie
Tallene findes. I Danmark bruger vi Long Scale: http://en.wikipedia.org/wiki/Long_and_shor...
Som ingeniør så jeg gerne at vi skiftede til short scale, men det bliver nok ikke forløbig.
-Eivind
Hej Søren
Lad os se, 64 Gkr på 20 år må være 3,2 Gkr pr år. 10% af dk's elforbrug er 3,2 TWh, dvs 1 kr pr kWh. Jo, det lyder smådyrt, men så er jeg nød til at høre hvor de 10% kommer fra?
Men uanset hvad så koster ny infrastruktur. Hvis man har en masse gamle kraftværker der er nedslidte og ikke kan vente 10 år mere på endnu billigere VE energi, og kan se at fossile brændsler til den tid vil være for dyre, så er man jo nød til at gå til lommerne.
Lad os se, 64 Gkr på 20 år må være 3,2 Gkr pr år. 10% af dk's elforbrug er 3,2 TWh, dvs 1 kr pr kWh.
1 kr/kWh er stadig kun subsidiet, og det er stadig kun hvis der er tale om 10% penetration - og det er der næppe. Gætter på vi nok snarere taler om 2 kr/kWh, for ellers - som nærværende artikel jo så udtrykkeligt understreger - så er der jo ingen der vil sætte solceller op.
Kan blive enige om at 1 kr/kWh er smådyrt, så kan vi sikker også blive enige om at 2 kr er for dyrt.
I øjeblikket opsættes store vindmølleparker i Brasilien, som leverer strøm til 24 øre/kWh. I Australien har man erkendt at hverken nye kulkraftværker eller gaskraftværker kan konkurrere med vindkraft på CoE.
Når det er tilfældet, så er det ikke bare for dyrt at betale 130 øre/kWh for solceller - det er også for dumt, når det alligevel aldrig vil kunne yde et betydeligt bidrag til elforsyningen, uden at ødelægge afsætningsforholdene for de energikilder vi ikke kan undvære om vinteren.
Jo, det lyder smådyrt, men så er jeg nød til at høre hvor de 10% kommer fra?
Den tyske dagslast er svjh sådan ungefähr 60 GW. Dvs, med mindre du har et eksportmarked at eksportere strøm til om sommeren (og det har Tyskland ikke), så kan de maksimalt udnytte 60 GWp solceller - og det er endda meget teoretisk, da det ville indebære at alle andre elproducenter, inklusiv vindmøller, skal lukke helt ned til 0 når solen skinner i Tyskland - og så i øvrigt være klar til at starte det hele op igen, hvis det pludselig bliver overskyet.
Med 60 GWp solceller kan du producere ca 60 TWh, hvilket er ca 10% af Tysklands årlige elforbrug. Realistisk set tror jeg næppe de nogensinde kommer til at dække mere end 6% af elforbruget, da man jo ikke kan byde de elproducenter der skal dække de resterende 94% af forbruget, herunder vindmøllerne, at de slet ikke kan afsætte strøm på en sommerdag.
Divider tallene med 16, og du har præcis den samme problematik i Danmark.
Nede sydpå er sagen en ganske anden. Her producerer samme solceller ikke bare 70% mere. Produktionen fordeler sig også meget jævnere hen over året, og elforbruget er højest på samme årstid som solcellerne producerer mest.
Solceller skal derfor nok komme til at dække en pænt stor andel af forbruget indenfor solcellebæltet. Når de ikke gør det, trods den langt højere kapacitetsfaktor og de eminente sammenfald mellem sæsonforbrug og -produktion, så er det simpelthen fordi solceller er alt for dyre, og derfor endnu mere for dyre her oppe nordpå.
Når det er tilfældet, så er det ikke bare for dyrt at betale 130 øre/kWh for solceller - det er også for dumt, når det alligevel aldrig vil kunne yde et betydeligt bidrag til elforsyningen, uden at ødelægge afsætningsforholdene for de energikilder vi ikke kan undvære om vinteren.
De 2 energiformer supplerer hinanden og peaker sjældent samtidigt, høj sol og blæst er sjældent, når det blæser er det ofte skyet eller diset.
Solceller vil sikre at infrastruktur som udlandskabler udnyttes året rundt, om sommeren vil de fortrænge vandkraft, men kun i nogle timer hver dag, over hele døgnet vil importen stige ved at kraftværker ikke er tvunget til at sam-producere strøm når ingen vil betale for varmen, og solcellerne blander sig ikke i de 3-4 kolde mørke måneder hvor vinden yder maks.
Solceller hjælper altså vindkraft ved den bedre udnyttelse af infrastrukturen, og hjælper vandkraft ved at øge forbruget i sommermånederne, og vindkraften øges mere end vi selv kan bruge om vinteren, de 3 energiformer øger udbyttet af hinanden når de er tilstede i det rette mix dvs bedre og bedre op til 2,5GWp solceller, derefter neutralt op til 5GWp, hvor skadevirkningerne slår igennem, store tal men solpanelets peakværdi vil aldrig blive produceret, og slet ikke på alle solpaneler på samme tid.
Taksten på 130 øre gælder kun for store tagmonterede anlæg og kun for godkendte anlæg 1kvartal 2013, der reguleres ned 4 gange om året, og taksten gælder kun i 10år, og så er taksten for hustands møller endda dobbelt så høj.
Det giver ikke meget mening at være for havmøller, og samtidig imod solceller, og man kan ikke stille det sådan op at det skal koste det samme, holder man fast i det får man jo ikke det rette mix.
Jeg var lige et kik inde på solcellepriser.dk, og for 1 Tkr kan du få 75 GWp installeret, dvs subsidiet alene kan installere over tysklands eget maxforbrug. Læg dertil en halvering af prisen over de næste 10 år, samt den betaling som producenterne også lægger i det og du har måske 2-4 gange så meget effekt, så jeg tror snarere de 10% er 30%, og så er vi jo nede på helt ok 30 øre/kWh (eller 15 øre hvis panelerne holder 40 år)
Det vil også sige der bliver perioder med massivt overløb hvor strømmen bliver næsten gratis, og det åbner jo så for energilagring. Køb strømmen for de 30 øre som det koster at holde nettet, og sælg den igen for 120 øre, så kan du have en forretning selv med en halvsløj virkningsgrad.
Ja, det bliver svært for de andre producenter, men sådan har ny teknologi jo altid været overfor det gamle. Vi skal bare holde tungen lige i munden mens udskiftningen sker. (så lyset ikke går ud :) )
Ifølge dette link forbedres prisen for el fra solceller med 22%, hver gang mængden af solceller fordobles. http://www.irena.org/DocumentDownloads/Pub...
Nu drømmer Erik og en hel del andre om priser på 30 øre / kWh.
Med dagens udgangspunkt, hvor 130 øre ikke en gang er nok, så kan I jo gå i gang med at regne på hvor mange gange 400 MW PV, Danmark skal have installeret, før vi når de 30 øre / kWh. God fornøjelse.
Hej Flemming.
Jeg er ikke i tvivl om de 30 øre, min drøm er 3 øre :) Husk også på at den artikkel taler om instaleret effekt i hele verden, og da Danmark har installeret mere end andre lande pga en kombinationen af nettomålerordning og høje afgifter, kommer vi ikke op på de 25 GW du spørger efter.
Ifølge denne artikel skulle vi nå 30 øre om 10-15 år. http://www.plosone.org/article/info:doi/10...
Jeg forestiller mig at et nyt tag til dit hus engang vil koste 10% eksta i solcelleform, og så er de 25 GW jo ikke længe urealistisk.
Så kan vi brænde affaldet af ved 15000 grader, køre 300 km/t på motorvejen, og bygge halvt så dyre huse, fordi energi ikke længere er en reel omkostning.
Erik
Med andre ord du anerkender ikke læringskurvem for solceller. ?? Altså minus 22 procent ved fordobling af den installerede effekt ??
Hej
Jo, det gør jeg skam helt bestemt! Der er ingen konflikt mellem de to rapporter.
Hvis du ser figuren på side 12 i Irena rapporten så udviser den eksponentiel vækst. Et hurtigt liniefit for de sidste 5 år giver en fordoblingstid på 1,33 år.
For at komme fra 130 øre til 30 øre med en 22 % reduktion ved hver fordobling skal vi fordoble 6 gange.
6 x 1,33 år = 8 år, ca 2020.
Jeg tror dog ikke at vi i Danmark kommer til at fordoble 6 gange (=64 gange så meget som nu) på 8 år, fordi vi er allerede har mere installeret end så mange andre lande, men verden over skal det nok passe.
Jeg er lige ved at tro at Energistyrelsen har kigget på de samme tal, da de fastlagde aftrapningen af garantiprisen.
Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen. Den nuværende exponentielle vækst, afløses på et tidspunkt af en lineær, for senere at flade ud.
Det store spørgsmålm er om vi når ned på de ønskelige 30 øre, inden kurven flader ud.
ved argumenterne imod nettomålerordningen er:
Solceller kommer ALDRIG til at producere noget synderligt til nettet - de er alt for små og få. Det kan ikke betale sig.
Piv Piv - staten får ikke de indtægter den havde forventet ved at sælge el - det er de slemme solceller der producerer så meget ....
Folk fatter slet ikke, hvad det er der foregår....
Nu har vi dobbelt, hvis ikke tredobbelt beskatning af Elektricitet produceret fra solceller ...
Jeg kan fortælle at jeg går off-grid så snart det er økonomisk muligt, men uanset om det er rentabelt. De kan rende mig noget så grusomt - de erklærede krig.. Jeg skal nok forsvare mig.
Hvis jeg må tage aluminiumshatten på et øjeblik så er staten nok en rigtig stor modstander af off-grid. Det er jo faktisk sorte penge du trækker ud af taget. Det næste problem bliver manglende moms fra varer produceret af private 3D printere.
Jeg ved ikke hvad du mener med aluminiumshatten - såvidt jeg kan bedømme har en stor del af dem, som beskyldes for at anvende sådanne faktisk gode pointer og er mere troværdige end mange artikler i MSM.
Du har helt ret i at staten er stor modstander af at folk ikke bliver plyndret maksimalt - og det er ret sikkert at der kommer indgreb imod 3D printning. Det er kun et spøgsmål om tid før de finder en begrundelse for det...
De er allerede igang med kampagnen imod 3D printning jvf. "Du kan 3D printe din egen pistol".
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
