Ny liste: Atomkraft skal på IDAs dagsorden

Olavur Thorup er listefører for Atomkraft ja tak! Illustration: Privatfoto

Hvis man gerne vil påvirke en udvikling, må man arbejde for at ændre det. Det er rationalet bag den nye liste, Atomkraft ja tak, som Olavur Thorup er listefører for, og som stiller op til IDAs repræsentantskab, som finder sted fra 25. marts til den 11. april.

Sidste år kom IDA med analysen, »IDAs Klimasvar 2045: Sådan bliver vi klimaneutrale«, og den vakte ikke begejstring hos Olavur Thorup og et par andre IDA-medlemmer, som kender hinanden fra foreningen, der bærer samme navn som den nye IDA-liste, nemlig Atomkraft ja tak.

»IDAs plan forudsætter kraftig strømimport, hvor vi producerer mindre strøm, end vi bruger, og det gør os afhængig af andre lande. Vi vil gerne have andre øjne på for at vise, at atomkraft er for god en energikilde til at undvære.«

Af valgprofilen fremgår det, at den nye liste vil arbejde for, at »IDA skal forblive den videnskabeligt funderede spydspids i klimadebatten og tage lederskab i en grøn omstilling, der prioriterer klima, natur, miljø og biodiversitet,« og at det ikke er muligt at komme i mål »uden brug af atomkraft.«

Olavur Thorup kalder det »useriøst« ikke at kigge på muligheder med atomkraft, når man udarbejder en klimaplan, og den utilfredshed var drivkraft for at stifte den nye liste:

»Hvis man kigger på IDAs Klimasvar 2045, og ikke er enig, kan man skrive et surt læserbrev, eller man kan begynde at arbejde for at ændre det,« siger Olavur Thorup, som aldrig tidligere har været aktiv i foreningen.

»Personligt er jeg gået ind i det her, fordi jeg føler et ansvar for at handle, ligesom IDA har et ansvar for at være teknologiens stemme, og hvis IDA kommer med et svar, skal det være videnskabeligt funderet,« påpeger han og fortsætter.

»Vi er nødt til at lytte til videnskaben, og den siger, at atomkraft har det mindste aftryk på klimaet overhovedet. Det er samtidig en god energikilde, der fungerer 24 timer i døgnet, og den kan planlægges til at producere, når du har brug for energi. Den er den eneste måde, hvorpå vi kan få et energioverskud af CO2-neutral energi.«

Vil skåne klima og miljø

Olavur Thorup understreger, at hans udgangspunkt for at inddrage mulighederne i atomkraft, udspringer af et ønske om at skåne klima og miljø:

»Vi er ikke tilhængere af atomkraft af teknologiske årsager, men ud fra et ønske om at gøre mindst skade. Vi har valgt atomkraft for klimaets skyld. Jeg har før været meget tilhænger af vindmøller og solceller, men efterhånden som jeg har læst op på forskellige energikilder, er jeg flyttet over på atomkraft som den bedste løsning.«

Han mener, at IDA bør arbejde for, at der kommer langt mere fokus på atomkraft, når det gælder både energiforsyning og forskning:

»Der er en generel mangel på viden om atomkraft i Danmark, fordi den diskussion har været lukket siden Folketinget i 1985 besluttede ikke at bruge atomkraft. Men vi skal altid forske i alt, for det er grundlaget for viden. Vi skal ikke udvikle en ny, gammeldags reaktorer til dansk energiforsyning, men ud på markedet og købe en 'hyldevare' fra f.eks. Frankrig eller Sydkorea. Og så skal vi støtte udvikling af fjerde generationsatomkraft, som de udvikler hos f.eks. Copenhagen Atomics og Seaborg. Det kan blive et eksporteventyr, der slår vindmøllerne,« hævder han.

Selvom opbakningen til atomkraft er stigende blandt danskerne, er der stadig modstand i befolkningen, og for nylig har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen afvist at indføre brug af atomkraft. Men det stopper ikke den nye IDA-liste, forsikrer Olavur Thorup:

»Jo, det er en lang vej mod atomkraft, men man skal ikke bare giver op, fordi man møder modstand. Og lægger man mærke til, hvad Dan Jørgensen siger, så er det ikke meget fakta, han kommer med. Men når man spørger IDA, bør man have en forventning om, at svaret er baseret på fakta. IDA bør se på alle energiformer fra vugge til grav, så man kan træffe et oplyst valg.«

Vil afpolitisere debat om kernekraft

I det hele taget ser han det som IDAs opgave at afpolitisere diskussionerne om klima og energi:

»Debatten er meget politiseret, men det mener vi ikke, den skal være. Vi vil gerne hive politikken ud af energipolitikken, for det står jo ikke til diskussion, hvor meget CO2 en energikilde udleder.«

Men er det ikke bekymrende, hvad der kan ske med atomkraftværker i en krigstid, som f.eks. lige nu i Ukraine?

»Der skal man tænke på, at begge parter er interesseret i at bruger atomkraft som frygtmiddel. Der er jo ikke sket noget farligt eller alvorligt – selvom det godt kan blive farligt.«

Når Atomkraft ja tak! har valgt et listenavn, der nærmest også er en varedeklaration, skyldes det ifølge Olavur Thorup et ønske om at markere tydeligt, hvor de står:

»Alle kan sige, at de er den mest bæredygtige og grønne liste, men der er ikke mange, der siger, hvordan de er det. Vi går ind for atomkraft på den måde, at det er en vej, der skal undersøges. Vi siger ikke, at vi præcis vil bygge så og så mange atomkraftværker, og de skal ligge der og der. Det har vi Energistyrelsen til. Vi kan komme med ideer og fakta om, hvad det er, og hvordan det kan passe ind i det danske system.«

Selvom atomkraft er listens mærkesag understreger Olavur Thorup, at IDA først og fremmest skal være en fagforening med alle de klassiske tilbud inden for løn og arbejdsvilkår:

»Vi vil ikke grundlæggende lave om på IDA. Det er vores generelle holdning, at vi skal passe på ting, herunder jorden, naturen og menneskene, og derfor lægger vi også stor vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø. Jeg har selv prøvet at være psykisk udfordret med PTSD som følge af en udsending til Eks-Jugoslavien.«

En toårig sygemelding med PSTD betød, at Olavur Thorup kun nåede to år af en maskinmesteruddannelse. I dag arbejder han som Facility Manager. Det er ad den vej, han er blevet optaget i IDA.

IDA-valg 2022

IDA-valg 2022 Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, og på hvilken retning de hver især ønsker for foreningen. Se hele Ingeniørens dækningen af IDA-valget 2022.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Held og lykke med foretagendet.

Når jeg læser artiklen kan jeg ikke lade være med at more mig over udsagn såsom

"videnskabeligt funderede spydspids i klimadebatten" og så Atomkraft-Ja-Tak på samme side.

Derefter kalder man så resten af IDA for useriøs: "kalder det »useriøst« ikke at kigge på muligheder med atomkraft"

Jo jo, det starter som forventet, og som det plejer....

»Debatten er meget politiseret, men det mener vi ikke, den skal være. Vi vil gerne hive politikken ud af energipolitikken, for det står jo ikke til diskussion, hvor meget CO2 en energikilde udleder.«

Hvilket er der hvor "videnskabsgrundlaget" for Atom-hattene begynder at kommer frem – der er tvivl om hvor meget Akraft udleder, og hvor meget det vil udlade i fremtiden. Men det er typisk for Atom-fantast at være 100% sikker på at man har ret, selvom den kilde man læner sig op ad giver et ret vidt spænd f.eks. IPCC, og div forskellige studier kommer frem til meget varierende klimapåvirkning.

Dernæst så er spørgsmålet om Akraft netop et politisk spørgsmål - og at tro andet er at være lige oplyst som Don Quixote. Vi bifalder alle at de teknologisk objektive fakta kommer frem, men det er f.eks. ikke et eneste tal for CO2-udledning det er et kæmpe spænd som påvirkes af mange input. Ikke mindst minernes fremtidige lødighed.

  • foruden prisen - ca. dobbelt op jf. nyeste IEA world energy outlook for Europa,
  • foruden sagsbehandling og oprettelse af styrelse vil tage tid
  • foruden byggetiden
  • foruden slutdeponering
  • foruden spørgsmålet om vi har uran nok på verdensplan (aka. peak_uranium)
  • foruden rentabiliteten
  • foruden den problemstilling at atomkraft i danmark hovedsageligt vil fortrænge allerede grøn energi
  • foruden den problemstilling at atomkraft er så langtsomt at det nok teknologisk overhales inden det overhovedet er bygget færdigt.
  • foruden den problemstilling at vi bliver afhængige af alligevel grundet uranleverancer - så uafhængigheden bliver ikke opnået
  • foruden hele problemstillingen omkring finansiering og markedsmodel
  • foruden hele problemstillingen om at vi kun har megetlidt fossilt baseload (<500MW mindsteload) tilbage i danmark overhovedet - og intet som er nær de reaktor-størrelser fantasterne drømmer om

osv osv osv.

Men klart ifølge optimisterne, og deres "fasttømrende videnskabelige faktum" så er der ikke noget at diskutere

Ih guder.

  • 49
  • 39

Hej Nicolai.

Du skriver rigtig mange ting i din kommentar, men vi starter med dit udsagn om CO2-udledning.

Du starter med at skrive "er er tvivl om hvor meget Akraft udleder, og hvor meget det vil udlade i fremtiden".

Det undrer mig, hvor denne tvivl opstår hos dig? Hvis vi ser helt slavisk på det, så udgav IPCC en klimarapport i 2014, hvor gennemsnittet for udledningen fra atomkraft lå på 12g CO2 / kWh. I 2019 kom svenske Vattenfall med deres LCA, som viste, at Svenske atomkraftværker har en udledning på 2,5g CO2/kWh. I 2021 udkom FN-organet UNECE med en LCA, der fandt frem til en udledning på 5,1-6,4 g CO2 / kWh for atomkraft. Oxford Universities databank OurWorldinData sætter udledningne til 3g CO2/kWh baseret IPCC's estimater og andre peer reviewed papers.

Så du må hjertens gerne vise os alle, hvorfor, at atomkraft ikke er den energikilde, der udleder mindst CO2. I'll wait.

Ps. Kun peer reviewed eller anden respekteret forskning godtages :D

IPCC: https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/20... Vattenfall: https://group.vattenfall.com/siteassets/co... UNECE: https://unece.org/sites/default/files/2021... OurWorldinData: https://ourworldindata.org/safest-sources-...

  • 41
  • 23

for at forsøge at påvirke IDA politisk til at gå i din foretrukne retning energipolitisk. 👍

Jeg tror dog - som Nicolai - at du kommer til at kæmpe imod vindmøller (pun intended)

  • 39
  • 14

Tak. Ja, men jeg kæmper ikke imod vindmøller, selvom om det meget hurtigt bliver atomkraft vs vindmøller. At sammenligne atomkraft med vindmøller 1-1 giver ikke meget mening, da det er 2 forskellige energiformer. Skal man sammenligne atomkraft med noget er der træflis, kul, olie og gas.

  • 35
  • 20

Skal man sammenligne atomkraft med noget er der træflis, kul, olie og gas.

Jsmen så er det en let sammenligning i forbindelse med danske forhold...

Olie er allerede udfaset i elforsyningen (undtaget lidt backup) Kul er efter planen udfaset i 2025 Træflis, det bliver en kamp imellem vindmøller/elpatroner/ varmepumper og så også atomkraft/elpatroner/varmepumper. Det er allerede planen at biomasse skal minimeres/væk Gas, vil jeg påstå at du ikke kan sammenligne med atomkraft pga. gassens natur som hurtig regulerkraft

  • 34
  • 9

Vi er nu 12 kandidater på listen, I kan stemme på til valget i IDA, med hver deres baggrund, styrker og kompetencer, der taler sagen op her sammen. Og vi står sammen i flok med Olavur og ønsker atomkraft, som den konkrete, energieffektive, miljø-skånende energikilde, den er, med den gode drifterfaring, der nu er opnået over de sidste 50-69 år, med på tapetet til at løse den konkrete og rimeligt hastende opgave det er, også for Danmark, at omstille al kraft (og ikke kun nuværende elkraft) til grønne miljø-sikrede elkraft-teknologier.

  • 26
  • 23

@Johan

Mener vi har haft den debat nogen gange efterhånden, og du skylder stadig en forklaring på bl.a renteniveau og kapacitetsfaktor. Hvis du og andre mener atomkraft skal have en fremtid i Danmark, så kommer i også til at forklare hvor de store internationale organisationer som IMF eller IEA tager fejl ? For du kan vel næppe være ubekendt med, at de opgør at de nuværende atomkraftteknologier slet ikke er konkurrencedygtige imdet danske energisystem. Læs f.eks. side 333 i Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook: https://iea.blob.core.windows.net/assets/4...

Her viser tabellen, at atomkraft er dyrere end vind og sol. Og den viser meget tydeligt, hvorfor VE og særligt havvind på vores breddegrader er fremtiden.

  • 24
  • 14

Jamen jeg har da ikke noget imod A-kraft i Danmark. Bare værkerne alle lægges i Nord- eller Vestjylland. Og så vil jeg ikke være med til at betale erstatning til de boligejere, der pludselig står med usælgelige huse i en radius på 20-30 km om værkerne.

  • 6
  • 25

Ikke når man medregner Danmarks unikke fjernvarme net. Mere end 60 % af alle boliger i Danmark er opvarmet med fjernvarme og da atomkraft er perfekt til opgaven - at leverer varme - så kan en banal LCOE beregning slet ikke anvendes som basis for diskutionen.

At en fjervarme ansat, som Jacob Rasmussen, ikke ved denne detalje om atomkraft er lidt besynderligt. Især når Fyens Værket bruger 100.000 tons kul om året, netop til at producerer fjernvarme og strøm.

Danmark har / har haft 14 store centrale kraftværker som kan og bør ombygges til atomkraftværker, der kan leverer de store mængder strøm og varme, som vi skal bruge for at udfase olien i vores transport sektor, naturgassen i vores opvarmning.

14 atomreaktorer på hver 1000 -1200 MWe som kan producerer strøm og varme, til de PtX eventyr vi læser om, skal forsynes fra ustabile energikilder som Vind og Sol. El som kan eksporteres til nabolande og som kan blive så billig at vores industri kan ikke bare overleve men også blomstre op igen.

  • 21
  • 29

Det undrer mig, hvor denne tvivl opstår hos dig?

Jeg har skam ikke nogen tvivl, jeg tror bare ikke på folk ramt af Dünning Kruger, som er skråsikre - det eneste jeg er sikker på er at jeg ikke er sikker.

Vedr. CO2 så er det jo paradoxalt når der primært referer til et IPCC-paper fra 2014, som bruger branchens egne oplyste gamle tal for 2010, hvor range endda opgives til:

[latex] Min/Median/Max: 3.7 / 12 / 109 \frac{gCO2}{kWh} [/latex] Det er i min bog et stort spænd, så nej det er ikke givet.

Af valgprofilen fremgår det, at den nye liste vil arbejde for, at »IDA skal forblive den videnskabeligt funderede spydspids i klimadebatten og tage lederskab i en grøn omstilling, der prioriterer klima, natur, miljø og biodiversitet,« og at det ikke er muligt at komme i mål »uden brug af atomkraft.«

Vi går ind for atomkraft på den måde, at det er en vej, der skal undersøges.

JEg har svært ved at se ovenstående citater som andet end en undersøgelse med et resultat der er givet på forhånd - ikke noget der falder i min akademiske personlige smag. Jeg kan dog godt nævne et par lande hvor det er normal praksis.

Fair nok at man ønsker at kæmpe for sin personlige overbevisning, men at gøre det i en debat man selv ønsker skal være politik-fri og teknologisk, og så ikke levne tvivl hos sig selv, tjaee, så er det jo ikke mærkeligt at debatterne et politiseret. I øvrigt fra tidligere debatter i andre fora, er det jo kendt at realiteter og fakta ikke altid vægtes højest, hvis nogen sinde, i Atomkraf-Ja-Tak som helhed.

Atomkraft er politik, og "videnskabsfolk" som udtaler sig i absolute terme om dette skal vurderes med sund faglig skepsis, hvilket jo heldigvis er noget vi ingeniøre er vant til.

  • 33
  • 23

Nåda uhadada - allerede på Dünning-Kruger-stadiet som “fakta-underbygget” argumentation. Imponerende indsats, Nicolai.

Vi andre her på ing.dk plejer at bruge data-understøttede faktuelle argumenter. Også os “atom-hatte”.

Kom igen med fakta og data, så skal vi nok forholde os til dem. Alle sammen.

Men du er lige ved at dømme dig selv ude med det niveau, du starter ud med her.

  • 22
  • 33

Jeg formoder, at du ved lidt om statistik. Medianen bruges for at undgå outliers, så igen bekræfter du os alle i, at du er så glad for at cherry picke❤️

Det er noget af et sisyfos-arbejde, som du har gang i. You know how the story goes 😉

  • 18
  • 28

Vi andre her på ing.dk plejer at bruge data-understøttede faktuelle argumenter. Også os “atom-hatte”

@Louise

Det er jo netop der kæden oftest falder af. Du har endnu ikke dokumenteret at de nuværende atomkraftteknologier er konkurrencedygtige i det danske energisystem. Eller for den sags skyld hvorfor du mener alle de større anerkendte internationale organisationer tager fejl i deres prissætning ? Det skal dog ikke genere mig, bare du selv søger for at skaffe finansiering og placering til atomkraftværker, og evt også betaler et "fee in" til staten, som det seneste vindkraft projekt har kunnet.

  • 37
  • 16

Hej Jakob.

For det første, så har vi haft denne debat før, hvor jeg så fint fik korregeret dine små fine regneeksempler, men lad det nu ligge.

Den rapport, som du referer samt de prisestimater, som de kommer med, bør vi lige tage et nærmere kig på.

For det første, så står der på side 337 i rapporten følgende: "Weighted average cost of capital (WACC) reflects analysis for utility-scale solar PV in the World Energy Outlook 2020 (IEA, 2020a), with a range of 3-6%, and for offshore wind analysis from the Offshore Wind Outlook 2019 (IEA, 2019), with a range of 4-7%. Onshore wind was assumed to have the same WACC as utility-scale solar PV. A standard WACC was assumed for nuclear power, coal- and gas-fired power plants (7-8% based on the stage of economic development)"

Investeringsrenten for de forskellige energiteknologier sættes forskelligt, hvilket allerede er et problem, hvis vi skal lave en retvisende sammenligning mellem energikilderne. Hvis vi giver Vindkraft en rente på 4%, men atomkraft en på 8%, så har vi allerede balladen. Renten har langt større indvirkning på LCOE for atomkraft end vind, da atomkraft koster mere upfront end vind gør. Jeg vil give dig ret i, at atomkraft får en højere rente, hvis du skal låne penge lige nu, men det skyldes jo netop, at energikilden har været truet af politiske størmninger osv. Men med de seneste par års enorme afstigmatisering samt forståelse for atomkraft vil investeringsrenten naturligt falde.

Men så kommer den anden pointe. LCOE er et rigtig dårligt parameter for at sammenligne vind og sol med atomkraft. Men så har IEA jo opfundet udtrykket VALCOE, som så ofte bliver benyttet af vindfortalere om, at atomkraft stadig er dyrere. Problemet med VALCOE er som rapporten selv skriver: "Solar PV and wind costs do not include the cost of energy storage technologies, such as utility-scale batteries."

VALCOE kigger udelukkende på det nuværende elsystem, men undlader bla. fjernvarme, som atomkraft kan levere enorme mængder af. Dertil så medtager VALCOE ikke grid-omkostninger, som iflg. førende peer-reviewed studier på området tilføjer en stor omkostning til vind og sol.

I stedet bør vi se på System-LCOE, hvor alle eksternaliteter medtages.

Alt i alt, så er antagelserne og de metodiske overvejelser bag WEO2021 priser yderst kritisable. I stedet bruger jeg IEA's 2020 Projected Cost of Generating Electricity, hvor det er muligt at sætte samme investeringsrente blandt de forskellige energikilder.

Jeg vedhæfter her nogle gode videnskabelige artikler, som nemlig forklarer forskellen på LCOE, VALCOE, System-LCOE osv: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?ab... https://ceri.ca/assets/files/CERI%20Electr... https://iea.blob.core.windows.net/assets/a... https://www.oecd-nea.org/jcms/pl_60360/the... https://aseanenergy.org/going-beyond-lcoe-... https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?ab... (Dog i tvivl om, at det er peer-reviewed endnu)

  • 18
  • 22

For det første, så har vi haft denne debat før, hvor jeg så fint fik korregeret dine små fine regneeksempler, men lad det nu ligge.

@ Johan

Det må du endelig fremlægge igen. Her hvor der er så mange teknikere der sikkert gerne vil hjælpe dig med at korrigere dine fejltagelser.

Investeringsrenten for de forskellige energiteknologier sættes forskelligt, hvilket allerede er et problem, hvis vi skal lave en retvisende sammenligning mellem energikilderne. Hvis vi giver Vindkraft en rente på 4%, men atomkraft en på 8%, så har vi allerede balladen. Renten har langt større indvirkning på LCOE for atomkraft end vind, da atomkraft koster mere upfront end vind gør. Jeg vil give dig ret i, at atomkraft får en højere rente, hvis du skal låne penge lige nu, men det skyldes jo netop, at energikilden har været truet af politiske størmninger osv. Men med de seneste par års enorme afstigmatisering samt forståelse for atomkraft vil investeringsrenten naturligt falde.

Renteniveauet er markedsbaseret. Det er ikke noget du har indflydelse på, og det er ikke noget du kan give div politikere skylden for

  • 23
  • 12

Jeg har en god forbindelse indenfor LCA-verdenen, som har været så venlig at slå op i den anerkendte Ecoinvent-database. Her står berigtet uran opgivet til at udlede 1920,5 Kg CO2-eq pr. Kg. Ifølge Ecoinvent er tallet fra 2011, men ekstrapoleret til 2020 (hvad der så end lægger i det). Under alle omstændigheder giver det en CO2 udledning, der er mindst en faktor 3 større end de 12 g. CO2/kWh, der er bragt til torvs ved flere lejligheder.

  • 33
  • 11

Delvist enig. Rentesatsen for atomkraft har dog været kunstig høj i årtier. Hvis vi skal have en energineutral debat bør vi stille energikilderne samme vilkår. Se eventuelt denne video, hvor renten forklares meget godt: https://youtu.be/cbeJIwF1pVY

Hva slags nøytralitet snakker du om? Om en skal være nøytral så man en allikevel ta med alle faktorer. En vindpark starter å produsere ca to år etter at spaden er satt i jorden og prisen er sikker +-5% på det tidspunktet. I tillegg har en gjerne fastprisavtale i en eller annen form de første 10 år (statlig avtale i forskjellige former og private som PPA). Den finansielle risiko er derved minimal og renten blir svært lav.

For atomkraft er bildet et helt annet. Byggetid svært usikker fra 6 til 17 år (OL 3), pris ofte mangedoblet inntil verket er produksjonsklart, mange verk gis opp under bygging, mange verk stenges ned etter få år, risiko stor for ekstremt store skader ved ulykker. Stor risiko for at strømmen blir for dyr etter få år (verk må legges ned). Lån løper gjerne ut verkets levetid som ofte beregnes som 60 år i dag (mot at vinturbiner regnes hjem etter 25 til 30 år). Den finansielle risikoen er altså uhyre stor, enten det er kommersielle långivere som må ta den (høy rente) eller stater.

  • 29
  • 12

Set lyset af at vi har bygget vindmøller de sidste 25 -30 år og idag har ca 6500 MWe kapacitet, hvorfor har vi så ikke afviklet vores fosil kraft og biomasse værker?

Hvorfor ska vi så bygge mindst 10 GW havvindmøller og 3-4 GW solceller?

Hvorfor er Danmarks CO2 udslip på elproduktion ikke lige så lav som fx Frankrgs, som producerer ca 70% ved atomkraft?

Hvis det tager lang tid at bygge atomkraft, hvorfor bliver vi så ved med at forsinke det?

Vi ved jo godt at alle jeres argumenter om pris og byggetid, og affald og alt muligt andet er et udtryk for at I er bange for atomkraft.

En barnlig frygt, terpet ind i Jer fra barnsben, men som voksne rationelle ingeniører ikke ved vedgå..

Så vi bliver bare ved med at brænde kul, olie og naturgas af.... og en masse skov. At det slår ca 30.000 mennesker ihjel, på verdensplan, hver dag må vi jo så bare ignorere, og så skælde ud på dem der påpeger det absurde og dobbeltmoralske i det!

  • 14
  • 35

I vil gerne være den videnskabeligt funderede spydspids i diskussionen om kernekraft. Hvad er det videnskabelige fundament i baserer jeres anprisning af akraft på?

Det vil være velkomment med noget faglig tyngde på tilhængersiden - det har været savnet i de utallige debatter i spalterne på ing.dk.

  • 31
  • 10

citat:"Vi ved jo godt at alle jeres argumenter om pris og byggetid, og affald og alt muligt andet er et udtryk for at I er bange for atomkraft.

En barnlig frygt, terpet ind i Jer fra barnsben, men som voksne rationelle ingeniører ikke ved vedgå.."

Michael Fos... Du er simpelthen stråmandsargumentationens ukronede konge. Der er ingen her der direkte eller indirekte giver udtryk for angst for kernekraft... Og tænker at du ved at det, men i afmagt over at folk ikke flokkes om din fanboy-agtige indstilling til atomkraft, slynger du sådan noget ud... igen.

  • 37
  • 10

Vi ved jo godt at alle jeres argumenter om pris og byggetid, og affald og alt muligt andet er et udtryk for at I er bange for atomkraft.

En barnlig frygt, terpet ind i Jer fra barnsben, men som voksne rationelle ingeniører ikke ved vedgå..

Der har vi den gamle Foscolo, han har ellers været gemt væk i et stykke tid 😆

Men det plejede nu også at ende i disse skingre udsagn til sidst, så ligesom med akraft så er alt nu ved det gamle vi kender, men som er så kedeligt ...

Specielt når koncensus på disse sider ikke falder næsegrus over en gammel dyr, langsom, teknologi, der i disse år taber mere og mere terræn og tilmed overgås indefra af Gen-IV værker, af lagringsteknologier, eller af fortsatte prisfald på vind og sol.

At Foscolo ikke fanger er at han med overnstående udsagn tager total fejl, men verden kan også være svær at forstå med atom-skyklapperne på, når verden upåvirket overhaler en.

Jeg personligt håber at blive overbevist om de store Monolistiske Gen-III-værkers fortræffeligheder - det er bare svært når alle data for den danske case peger entydigt i modsat retning, og det nok tager 20-25 år til det er net-tilsluttet, vi snakker altså 2042-2047 før der kommer strøm, og vi derefter er bundet af en investering i 60-80 år yderligt - det er risikabelt at se på så stor en sunk cost klimamæssigt og økonomisk.

Måske skulle vi lige se tiden an lidt endnu?

  • Vi er i starten af en VE-disruption,

  • Havvind er i eksponentiel vækst, med globale vækst-rate på 18% pa og har med PV overhalet den globale Atom-energi på årlig reel energi produktion

  • Danmark har en lav-emmisions køreplan, jf. energistyrelsens scenarie-fremskrivninger

  • Der er ret store teknologiske tiltag for gridlevel lagring, bla. fra Seaborg, Stiesdal, Highview Power m.fl.

  • jf. Seaborg kommer deres måske overlegne Gen-IV teknologi indenfor 4 år.

  • Rolls Royce SMR og GE BWRX-300 er lige på trapperne og passer størrelsesmæssigt meget bedre. Lad os se om de kan konkurrere og indfri de høje forventninger.

Det absolut eneste vi ikke skal gøre er hovedkulds at købe tåbeligt dyre, langsomme store Gen-III værker som passer dårligt ind i det danske elnet, og det danske varmenet, og som handlingsmæssigt binder os på hænder og fødder.

  • 34
  • 11

Hvorfor skulle vi dog satse på dyr A-kraft når vi har billig VE som mulighed? Thor vindmøllepark har jo sat et prisniveau som slår A-kraft med flere længder. • De seneste 3 A-kraft værker i EU har været de rene økonomiske katastrofer. Forsinkelser der er helt hen i vejret. • Plant Vogtle, Georgia USA, samme historie. Forsinkelser og voldsomme prisstigninger. • Hvem skal betale for forsikringer af sådan et anlæg? • Hvad med affaldet når vi kommer dertil? England er på vej med et affaldsdepot, 53 mia £. Det varsler jo lidt om hvad der ligger forude til de kommende generationer... Vi kunne måske leje os ind hos dem. Tænk bare på lejeudgifterne de næste mange tusind år. :-) • Hvem skal betale for nedrivning af anlæggene? I Tyskland forventer de en kost omkring 40-65 mia kr. Det bliver også en regning vi sender videre til de kommende genetationer. A-kraft NEJ TAK

  • 26
  • 13

Diskussionen for og imod atomkraft har bølget ganske længe.

Når man vælger at stille op med en pro atomkraft liste til IDAs repræsentantskabsvalg, bør man kunne svare på hvad man forvente at atomkraft kan gøre for IDAs medlemmer.

Jeg kunne forstå en pro atomkraft liste til DJØFs repræsentantskabsvalg, der er masser af juridiske aspekter ved atomkraft, financieringen kræver nok nye batterier i finanslommeregneren, kontrakterne vil kræve sin mand og hele det politiske med opbygning af nyt direktorat, lovgivning, spin, udpegning af lokaliteter, høringssvar etc. Atomkraft giver mening for DJØF.

Til gengæld har jeg meget svært ved at se karrieremuligheden for danske ingeniører og maskinmestre idet udenlandsk firma, der kommer ind med en pakkeløsning. Det er svært som dansk ingeniør fra et atomkraft uland at konkurrere med en kineser fra et land med lang tradition.

  • 28
  • 10

Her er et link til en Canadisk rapport fra 2016, med titlen: Life Cycle Greenhouse Gas Emissions from Uranium Mining and Milling in Canada

Der er lidt forskelle i forudsætninger for EcoInventtallet (1920,5 Kg CO2-eq pr. Kg) jeg oplyste i #20. Den canadiske LCA er fx attributional, hvor EcoInventtallet er consequential . Men de to kilder kommer i sidste ende ud med påfaldende enslydende resultater. Her et citat fra den canadiske rapport: The minemill operations were determined to have GHG emissions intensities of 81, 64, and 34 kg CO2e/kg U3O8 at average ore grades of 0.74%, 1.54%, and 4.53% U3O8, respectively. The production-weighted average GHG emission intensity is 42 kg CO2e/kg U3O8 at an average ore grade of 3.81% U3O8.

  • 14
  • 3

Atomkraft kan i høj grad gøre noget for medlemmerne.

Ved at have et overskud af energi med lav CO2 udledning, vil man ikke kun fastholde industri, man vil også tiltrække industrier til Danmark.

  • 11
  • 31

Ved at have et overskud af energi med lav CO2 udledning, vil man ikke kun fastholde industri, man vil også tiltrække industrier til Danmark.

Du mener flere datacentre som allerede er her, pga. vores i forvejen lave pris på strøm?

Hvor er det videnskabelige fundament til at foreslå atomkraft til fjernvarme? At Danmark skal være et stort (videnskabeligt) eksperiment?

Hvis Danmark skal købe 14 store EPR-kraftværker med en levetid på 80 år, hvordan skal der så blive plads til de nye MSR kraftværker i vores energi-net? Skal vi bruge meget mere energi i fremtiden?

Hvad gavner det IDAs medlemmer at købe udenlandsk atomkraftteknologi og installere det i Danmark? Er Russisk designede atomkraftværker velkomne i Danmark?

Hvem skal betale for denne omstilling og hvordan påvirker det IDAs medlemmer?

Er jeres officielle holdning til sikkerheden omkring atomkraftværker og deres brændsel, at så længe det ikke er gået galt, så er det sikkert nok? Mener I at alle der siger noget andet (inkl. IAEA) er overdrevet hysteriske omkring sikkerheden ved radioaktivt materiale?

Det kunne være herligt at få afklaret inden man sender en stemme efter jer!

  • 27
  • 8

Ref Olavur Spongenberg Thorup

Ved at have et overskud af energi med lav CO2 udledning, vil man ikke kun fastholde industri, man vil også tiltrække industrier til Danmark.

Det var så Olavur Spongenberg Thorups, listefører den pro atomkraft liste, svar på hvad atomkraft kan gøre for IDAs medlemmer.

Bemærk at Olavur Spongenberg Thorup ikke tilbageviser min betragtning om dårlige karrieremuligheder for danske ingeniører og maskinmestre indenfor atomkraftindustrien.

  • 19
  • 8

Vi ved jo godt at alle jeres argumenter om pris og byggetid, og affald og alt muligt andet er et udtryk for at I er bange for atomkraft.

Er der noget galt i at være bange for noget som er potentielt dødsensfarligt, som efterlader et uløst affaldsproblem til mange generationer, som promoveres af døve tågehorn og som seriøse investorer er skeptiske overfor ?

Jeg vedstår gerne, at jeg er bange og skammer mig ikke det mindste herover ...

  • 24
  • 10

Hej Olavur Spongenberg Thorup

Danske ingeniører og maskinmestre vil uden problemer kunne løfte opgaven med de rette efteruddannelser.

Idet der kræves efteruddannelse for at løfte opgaven kan vi vel dermed være enige om at atomkraft er ukendt viden.

Jeg finder det tvivlsomt, at det er en god ide at efteruddanne verdens bedste vindmølleingeniører til atomkraftingeniører, hvorefter de skal konkurrere med kinesere på et kinesisk atomkraftværk.

  • 27
  • 8

@jakob rasmussen Nu skal jeg lige forstå dig ret. Du skriver følgende: “Renteniveauet er markedsbaseret. Det er ikke noget du har indflydelse på, og det er ikke noget du kan give div politikere skylden for.”

Så du mener helt seriøst, at stigmatiseringen og den folkelige modstand gennem fem årtier repræsenteret i de diverse regeringer verden over ikke har haft nogen som helst indflydelse på investeringsrenten for atomkraft?

Mener du virkelig det?

  • 9
  • 24

Her står berigtet uran opgivet til at udlede 1920,5 Kg CO2-eq pr. Kg. Ifølge Ecoinvent er tallet fra 2011, men ekstrapoleret til 2020

Det er jo nogle interessante tal, du forelægger og jeg vil da give dig ret i at knap 2 tons CO2-eq pr kg yellowcake er meget. Det er helt klart et sted, hvor det er værd at se på hvordan dette tal kan reduceres. Med udgangspunkt i det tal, så ender man dog stadig med en samlet udledning på mellem 6 og 10 gram CO2-eq pr kWh for et atomkraftværk. Det synes jeg jo ikke umiddelbart er en problematisk størrelse sammenlignet med de øvrige energiteknologier.

Jeg har ikke selv lavet udregningen, men støtter mig til denne rapport over LCA for schweizisk atomkraft, som henviser til ecoinvent som kilde til data for udledningen af CO2-eq ved mining af uran.

  • 9
  • 4

Jeg finder det tvivlsomt, at det er en god ide at efteruddanne verdens bedste vindmølleingeniører til atomkraftingeniører, hvorefter de skal konkurrere med kinesere på et kinesisk atomkraftværk.

Nu er jeg ikke selv hverken vindmølle- eller atomkraftingeniør, men så vidt jeg ved, så kan alle de ingeniører der udvikler generatorer til vindmøller uden videre flytte over til at udvikle generatorer til atomkraftværkernes turbiner, da forskellen primært findes i størrelsen. Man behøver heller ikke have en ph.d i atomfysik for at kunne være maskinmester på et atomkraftværk, men man skal naturligvis have et efteruddannelsesforløb, som typisk tager 1,5-2 år.

  • 8
  • 19

Det er godt vi har Johan på linien. Jeg har også et par spørgsmål.

I har på jeres hjemmeside en "klimaklog på 5 minutter" en grafik i bunden, med Danmarks faktiske energiforbrug på 193,5 TWh. Hvorfor opgiver I ikke det tal i PJ? Er det for at få uvidende til at tro det er danmarks elforbrug?

Omregnet er det nuværende forbrug jo 700 PJ, ganske som der står i IDAs klimasvar 2045. Det skal så falde til 500 PJ i 2045.

14 atomreaktorer på hver 1000 -1200 MWe

Men det giver jo kun 500 PJ, hvis ellers de kører med en helt urealistisk kf på 0,95? Hvorfor skal vindmøllerne så levere 700 PJ?

Og så står der også at vind kræver et areal på 127 km2 pr. TWh. Selv Horns Rev 2, der har 13 år på bagen fylder da kun ca. 1/3? Hvordan kommer I frem til det tal?

Vil listen arbejde for at få "ryddet lidt op" på hjemmesiden af samme navn?

Det var et par nemme spørgsmål til at starte med.

  • 26
  • 6

Hej Bjarne Thorsted

Nu er jeg ikke selv hverken vindmølle- eller atomkraftingeniør

Hvordn tænker du at dine karrieremuligheder påvirkes hvis atomkraft indføres i Danmark?

men så vidt jeg ved, så kan alle de ingeniører der udvikler generatorer til vindmøller uden videre flytte over til at udvikle generatorer til atomkraftværkernes turbiner, da forskellen primært findes i størrelsen.

Hvordan ved du det?

Jeg tror desværre ikke der er så mange generatorer at udvikle på et kinesisk atomkraftværk.

Man behøver heller ikke have en ph.d i atomfysik for at kunne være maskinmester på et atomkraftværk, men man skal naturligvis have et efteruddannelsesforløb, som typisk tager 1,5-2 år.

Eller man kunne fortsætte med at være verdens bedste vindmølle-ingeniør eller -maskinmester.

  • 15
  • 4

Så du mener helt seriøst, at stigmatiseringen og den folkelige modstand gennem fem årtier repræsenteret i de diverse regeringer verden over ikke har haft nogen som helst indflydelse på investeringsrenten for atomkraft?

Sollid: Hvor meget indflydelse mener du at dette har på den markedsrente som man skal betale for lån til opførsel og drift af et atomkraftværk?

Jeg syntes udsagnet i sig selv er selvmodsigende. De lande hvor der er stor modstand mod atomkraft har man det ikke! Uden lån, ingen rente.

I UK er der ca. 20% af befolkningen der er lidt eller meget imod atomkraft. Hvor meget mener du det har påvirket renten for lån til Hinkley Point C?

De grimme vindmøller er "folket" jo også imod. Så må renten også være kunstig høj for lån til vindmøller?

  • 18
  • 2

Hvordn tænker du at dine karrieremuligheder påvirkes hvis atomkraft indføres i Danmark?

Jeg kan ikke forestille mig at det vil påvirke mine karrieremuligheder.

Hvordan ved du det?

Jeg tror desværre ikke der er så mange generatorer at udvikle på et kinesisk atomkraftværk.

Det har jeg ladet mig fortælle af en, der har arbejdet mange år i vindmølleindustrien og går ind for atomkraft. Hvorfor tror du at vi skal have kinesiske atomkraftværker i Danmark?

Eller man kunne fortsætte med at være verdens bedste vindmølle-ingeniør eller -maskinmester.

Ja, de bliver nok ikke arbejdsløse lige med det samme, selv hvis besluttede at gå all in på atomkraft fra i morgen. Men hvorfor antager du at 'man' ikke også kunne blive verdens bedste til atomkraft?

  • 3
  • 15

Hej Daniel.

Tak for dine spørgsmål. Danmarks totale indenlandske energiforbrug i 2019 var 193,5 TWh, det er korrekt. Det er dog langt nemmere at regne med tallet i TWh, da det er en enhed, der nemmere kan sammenlignes med output fra energikilder.

Vi gør meget ud af at differentiere mellem elforbrug og energiforbrug, så at du antager, at det er for at skabe forvirring, kan jeg ikke bekræfte dig i. Hvis du læser vores artikler om energiforbrug, så er et gennemgående tema, at elektricitet "kun" fylder 1/5 af Danmarks samlede energiforbrug.

Det med de 12 reaktorer osv, der ved jeg helt ærligt ikke, hvad du taler om. Det ligner, at du kommenterer på noget Michael Fos har skrevet, hvilket du må tage med ham.

Angående arealforbruget, så kommer tallet 127 km2 pr. TWh fra et peer-reviewed udgivet i 2016: https://journals.plos.org/plosone/article?...

Du kan læse meget mere om rapporten og tallene deri i en analyse skrevet af Theis Palm og Frederik Hansen på vores hjemmeside: https://www.atomkraft-jatak.dk/100-vindene...

Håber, at det var svar på alle dine spørgsmål :D

  • 6
  • 15

Jeg tror dog - som Nicolai - at du kommer til at kæmpe imod vindmøller

Det handler vel ikke om modvilje mod møller, men om at hvis man vil klare sig uden atomkraft så må man have flere slags møller!

For kigger man på situationen i Tyskland for tiden så er det vel sådan at hvis man vil have strøm i kontakten, så kræver det ca at for hver 100 store vindmøller skal man have 4 kulmøller der hver kan kværne 50 tons kul i timen!

Så den næsten atomfrie tyske elforsyning udleder vel for tiden omkring 1 million tons CO2 i døgnet som følge af de grønnes indsats for klimaet, og oveni det kommer så de uhyggelige politiske konsekvenser af at gøre sig afhængig af en utilregnelig diktator!

Så på den baggrung giver det god mening at revidere den danske atomkraftpolitik, ikke nødvendigvis for at få det selv, men i det mindste så vi stopper med at modarbejde at andre f̈år det!

  • 9
  • 16

Tak. Ja, men jeg kæmper ikke imod vindmøller, selvom om det meget hurtigt bliver atomkraft vs vindmøller

Ja, og det er ærgeligt.

Mine 5 eurocents til debatten: Hele energidebatten er IMHO sovset ind i fordoms forestilling om national produktion af energi - skal vi ikke se at komme videre?

Hvis "spydspidsen", ud over atomkraft, vil/kan tale for stærke paneuropæiske "elmotorveje", så kan de regne med min stemme. Atomkraft har helt sikkert en plads et eller andet sted i Europæisk energiproduktion. Men hey..... hvorfor plastrer vi f.eks kostbar landbrugsjord i lille regnvåde Danmark til med PV, når der er både sol og billig plads galore lige syd for Middelhavet? Jeg er sikker på at energiøerne i Nordsøen ville spille fint sammen med både PV fra Nordafrika og centraleuropæisk atomkraft. Jeg har før talt for at smide reaktorer på skibe og ankre dem ved energiøerne. Det ønske vil jeg da gerne gentage.

Lad os nu tænke lidt ud af boksen og søge løsninger i stedet for at fokusere på lokal & national implementering af "yndlingsteknologier". Nationale elnet i semi-ødrift burde være et levn fra fortiden her 1/4 inde i det 21ende århundrede. Er det ikke på tide at smide de Dannebrogsfarvede skyklapper og tage Europa-brillen på?

  • 25
  • 1

Hvis du læser vores artikler om energiforbrug, så er et gennemgående tema, at elektricitet "kun" fylder 1/5 af Danmarks samlede energiforbrug.

Fra analysen du henviser til i bunden af dit indlæg: "Virkeligheden er dog en ganske anden: Blot 10 pct. af Danmarks energi stammer fra de lystige vindmøller, resten kommer fra afbrænding af træ, kul, olie og gas i motorer og kraftværker."

Det lyder ikke som et gennemgående tema?

Det med de 12 reaktorer osv, der ved jeg helt ærligt ikke, hvad du taler om. Det ligner, at du kommenterer på noget Michael Fos har skrevet, hvilket du må tage med ham.

Han skriver 14 reaktorer på 1200 MW, men nu skriver du 12 reaktorer? I plejer jo altid at foreslå 1400 MW, så Michael har nok fået vendt rundt på tallene. Du foreslår også selv APR-1400 i Information i kommentarene:

https://www.information.dk/debat/2021/09/k...

Så er det 12x1400 MW eller er det 14x1200 MV? Du ved jo udemærket godt hvad jeg taler om og det giver stadig kun max 500 PJ. Hvorfor skal møllerne så levere 700 PJ?

Angående arealforbruget, så kommer tallet 127 km2 pr. TWh fra et peer-reviewed udgivet i 2016

Det at en selv en 13 år gammel havmøllepark banker det tal med en faktor 3 giver ingen anledning til reflektion? At en rapport er peer reviewed, betyder jo ikke bare at I kan bruge tallene til hvad som helst.

Du kan læse meget mere om rapporten og tallene deri i en analyse skrevet af Theis Palm og Frederik Hansen

Jeg nåede til overskriften, og så er der allerede fejl i analysen.

  • 18
  • 3

Der er meget få her på siden der er decideret imod atomkraft. Se f.eks KGs indlæg #53, som taler for atomkraft i en eller anden udstrækning. Det indlæg har for nuværende 14 tomler op og 0 ned. Jeg ser heller ingen juble når der er artikler om atomkraftværker der lukkes permanent eller midlertidigt.

Jeg er også selv i princippet for atomkraft. Men jo mere jeg læser debatten jo mindre kan jeg se det give mening på dansk jord. Det er dyrt, langsomt, vi har andre og bedre muligheder pga vores geografi osv. De seneste debatter har udstillet uran minedriften som muligvis problematisk. Det er åbenbart meget svært at kvantificere både miljø og klimaaftryk forårsaget af dette. Når det er svært at skaffe gode oplysninger fra hestens egen mule, er det ofte fordi noget stinker.

Nå, men det jeg egentlig ville frem til. Atomkrafttilhængerne på ing.dk skader generelt atomkraftens muligheder her til lands. Hvordan nu det? Jo. De er så lalleglade tilhængere at de helt ukritisk promoverer atomkraft og tillige taler anden lav-CO2 energi ned. Som om akraft ikke selv havde mange af de samme udfordringer. Dette tvinger kloge og dygtige meddebattører til at gå i rette med vrøvlet. Få nogle facts på bordet. Og på den måde fremstå som modstandere af akraft som sådan, selvom de ikke selv ser sig som modstandere.

Der mangler i den grad akrafttilhængere, som ved noget. Har noget faglig ballast af komme med. Når disse folk udebliver, så er det svært at tage tilhængernes snak for andet end snak. Jeg håber listen har noget af dette med sig og de bare ikke har udtalt sig her endnu. Ellers kan man måske kigge på tomlerne for at få en pejling på chancen for at blive valgt.

PS. Hvorfor er denne debat åben for mig? Jeg har ikke stemmeret.

  • 24
  • 4

Hej Daniel.

Det virker ikke rigtig til, at du har til intention at have en konstruktiv debat. Du stiller mig nogle spørgsmål, som jeg svarer på, men du formår stadig at smøre dit svar ind i en flabet og nedladende tone. Jeg svarer nu på dine spørgsmål, men hvis du har nogen intention om at forsætte en diskussion, så ville det klæde dig at skrue ned for charmen.

Hvis du genlæser mit forrige svar til dig, så skriver jeg: "Hvis du læser vores artikler om energiforbrug, så er et gennemgående tema, at elektricitet "kun" fylder 1/5 af Danmarks samlede energiforbrug."

Her skriver jeg ANALYSER. Du formår i stedet at referere til en analyse, hvor temaet 'kun' er berørt i starten af analysen, som værende bevis for, at det ikke er et gennemgående tema i nogle af vores andre analyser. Så venligst læs noget mere på vores hjemmeside, så vil du se, at det er et gennemgående tema.

Ift. reaktorer i Danmark, så er det selvfølgelig et tænkt eksempel. Hvorvidt der skal være 1, 5, 10, 12 eller 14 reaktorer er noget, som vi skal finde ud af via energiplanlægningen, og hvad der passer bedst ind i det danske energisystem. Jeg forstår ikke helt hvad du mener med, at vindmøllerne skal dække 700 PJ og atomkraft 500 PJ. Jeg formoder, at det skyldes, at du ikke medtager den termiske kapacitet fra atomkraftværkerne, som kan bruges til fjernvarme. Endelig ret mig, hvis dette ikke er tilfældet. Jeg vil anbefale, at du får læst artiklen, som jeg refererede til før: https://www.atomkraft-jatak.dk/100-vindene...

Og så skriver du til sidst, at når en 13 årig havvindmøllepark banker arealtallet, hvorfor så overhovedet referere til den peer-reviewed artikel. Hvis du læste den artikel, som jeg refererede til ovenfor, så ville du få svar på de fleste af dine spørgsmål om, hvorfor vi netop refererer til den videnskabelige artikel. Dertil, så forstår jeg ikke helt, hvorfor du mener, at det er mere retvisende at én havvindmøllepark skulle være repræsentativ for alle vindmøller bygget. Det er nemlig vigtigt at tage højde for så mange parker - på land og til vands- som overhovedet muligt. Jeg sparer mig selv for mere forklaring ved, at du bare læste artiklen på vores hjemmeside.

  • 3
  • 20

Ingeniøren og Ing.dk dækker IDA-valget ud fra uafhængige og journalistiske principper. Vi hylder i IDA armslængdeprincippet og har et ønske om, at valgdebatten er uafhængig af organisationen. Det svarer lidt til, at du kan se valgdebatter i DR og på TV2 uden nødvendigvis at have stemmeret. IDAs administration har samme rolle som Indenrigsministeriet. Vi sørger for, at valget afvikles i henhold til vedtægterne. Selve den digitale afstemning varetages af et uafhængigt firma. Listerne svarer til partier – det er dem, der har de holdninger og synspunkter, der skal præge IDA i den kommende valgperiode. Selve valget foregår på idavalg.dk. Venlig hilsen Henrik Lilholt (IDAs Valgsekretariat)

  • 14
  • 0

Jeg forstår ikke helt din kommentar, for vi er da mindst to kandidater, som for begges vedkommende direkte har arbejdet eller stadig arbejder indenfor atomreaktorbranchen: Jeg selv og Hans-Ole Olsen. Vi stiller op til listen og taler for, at atomkraften skal medtages som realiserbar, betalbar, stabil og ikke mindst sikker grøn elforsyning. Jeg selv taler endvidere for, at vi selvfølgelig skal inkludere atomkraft som baseload og alle de øvrige grønne teknologier: Vind, sol, vand, etc. som topload for at forsyne alle sektorer, ikke kun nuværende elbehov, med fremtidig omlægning af varme, transport, industri og landbrug til elkraft. - så vi hurtigst muligt kan komme væk fra vores nuværende afhængighed af fossile brændstoffer.

Envidere er det sådan, at jeg selv og flere af mine med-kandidater har forsøgt at bidrage til debatten her om atomkraft med faktuelle og saglige indlæg, som for det meste efter kort tid ledsages af tomler nedad og ad hominem-kommentarer, der udvander ens budskab eller fordrejer debatten. Så os (få, ældre, pensionerede), der faktisk er tilbage og VED noget om emnet, stiller sig helst ikke gerne op her inde til almindelig spot og ægge-kastning.

Jeg vil i stedet, hvis du er interesseret i alle mulige områder af emnet atomkraft, derfor anbefale dig og andre at melde jer til enten Foreningen Atomkraft ja tak, eller Ren/Reel Energi Oplysning, eller gå på Facebook-siden Atomkraft - ja tak!, som nu omfatter mere end 25.000 tilmeldte.

  • 6
  • 15

Jeg håber listen har noget af dette med sig og de bare ikke har udtalt sig her endnu.

Hej Mogens,

Du har fuldstændigt ret, vi er alle ingeniøre og hvem slæber ikke familien med ud at besøge et atomkraftværk når man en gang imellem er i nærheden? OG hvem syntes ikke det er en spændende fed teknologi?

Men igen vi er inginører og vi kan regne på det, og vi kan om simulere/gennemskue problemerne i hovedet så ihvertfald påpege der hvor optimisterne cherrypicker eller slet og ret ignorerer fakta - det giver så polariserede debatter med folk der ikke kan se de samme problemstillinger.

Vedr. det med folk på listen, så er Louise ret velfunderet, men vil have Akraft ind in det Danske elnet for enhver pris, og vil ikke forholde sig til den tid det kommer til tage når man spørger til det. Men hun er i øvrigt lidt mere pragmatisk.

Olavur excellerede jo med bl.a. dette indlæg på debatten - som jo ikke ligefrem er fordrende for kommende samarbejder, det vel at mærke efter han havde valgt at stille op. Det fik tordende tomler opad fordi AJT-trollehæren blev skubbet herind.

Hvordan kan personer på ing.dk sammenligne prisen på atomkraft med vind? Er dette ikke et Forum for vidende mennesker?

Indlægget er fra denne debat på ind.dk om den hårde tone vedr. Atomkraft der brugs på specielt Facebook, baseret på et debat-indlæg fra Minister Dan Jørgensen - netop af AJT'erne. Debatten er lang, men indlæggene er værd at læse, da de rideser stort set hele den ingeniørfaglige debat om Atomkraftens meritter i Danmark op.

F.eks. Thomas Schouby som også stiller op for listen, har valgt at lade Ing.dk slette alle hans tidligere indlæg, så han er nu "Deleted user".

  • 20
  • 4

Det er altid sjovt at lege med andre folks penge !

Jeg vil derfor anbefale Atom jatak folket:

  • At starte med at tage et økonomikursus !
  • At finde ud af hvad det koster at etablere et atomenergi agentur.
  • Derefter underøge hvad bevogtning af atomkraft værker koster.
  • Finde prisen på egnede kystnære byggegrunde som skal købes i fri konkurence med Boligmarkedet. (hvis der kan opføres et kraftværk, så kan der også opføres luksusvillaer/sommerhuse og lejligheder)

Måske også tænke over hvilken betydning ting som lastfølge og backup har for prisen på Atomkraft.

Med andre ord: Få fakta på plads, og brug jeres egne penge !

Den eneste Atomkraft der er økonomisk relevant her i landet, er den der kommer fra vores udlandsforbindelser og sælges til markedspris !

  • 22
  • 3

Ift. reaktorer i Danmark, så er det selvfølgelig et tænkt eksempel. Hvorvidt der skal være 1, 5, 10, 12 eller 14 reaktorer er noget, som vi skal finde ud af via energiplanlægningen, og hvad der passer bedst ind i det danske energisystem. Jeg forstår ikke helt hvad du mener med, at vindmøllerne skal dække 700 PJ og atomkraft 500 PJ.

På hvad jeg vil kalde "Samsø-kortet" er der denne figur-tekst: "Ovenstående grafik illustrerer, hvor meget areal hhv. vind og biomasse vil kræve for at kunne dække hele Danmarks samlede energiforbrug."

193,5 TWh eller 700 PJ i 2019. Men hvis jeres gennemgående tema er "1/5 strømforbrug", hvorfor skal der så leveres vindmøllestrøm til de resterende 4/5? Det var en fejl på faktor 5.

Så tager I et gennemsnitligt arealforbrug fra den peer reviewed artikel, og det er da også fint nok til world wide/USA, men nu snakker vi jo atomkraft i Danmark. Der kan du jo ikke bruge et gennemsnit til noget, da vi forvente at havmøller kommer til at levere langt størstedelen af strømmen. Det er en fejl på faktor 3.

Så er vi nede på 1/15 af Jyllands areal. Og så er sol og biomasse ikke engang talt med. Og vi snakker stadig 2019-tal.

Men nu til fremtiden. IDA forventer at forbruget skal falde til 500 PJ i 2045. Hvad er jeres forventninger til det? Er vi nogenlunde enige om energimængderne, men bare uenige om metoden til at fremskaffe det?

Det er nemlig vigtigt at tage højde for så mange parker - på land og til vands- som overhovedet muligt. Jeg sparer mig selv for mere forklaring ved, at du bare læste artiklen på vores hjemmeside.

Jamen den har jeg skam læst. Jeg er bare ikke enige i hvilke tal vi jagter, og det gør jo den videre læsning lidt udfordret.

Er vi enige om 700 PJ i 2019, og 500 PJ 2045?

  • 10
  • 5

Hej Daniel.

Samsø-kortet er et tænkt eksempel for at vise forskellen mellem de forskellige energikilders arealforbrug. På kortet skriver vi meget klart, at det omhandler Danmarks energiforbrug og ikke elektricitetsforbrug. Vi taler ikke om vores energiforbrug i fremtiden, men lige nu.

Vi tager gennemsnittet fra den amerikanske peer-reviewed paper, da den ikke kun kigger på landarealet for havvind. Hvis vi tager udgangspunkt i 2019 tal, så havde vi i Danmark 4,4 GW installeret landvindskapacitet samt 1,7 GW havvindskapacitet. Vi kigger på, hvordan det så ud i 2019. Det skyldes, at da vi lavede analysen, så var energistatistikken fra energinet kun tilgængelig for 2019. https://winddenmark.dk/tal-fakta/fakta-om-...

At lave en eller anden modellering for, hvor meget det vil fylde i fremtiden er fyldt med masser af usikkerheder, f.eks. garantien for, at vi overhovedet får udbygget den mængde havvind, som vi sigter efter. Dertil, så hvis du læser analysen på vores hjemmeside, så kan du se, at kapacitetsfaktorene for amerikansk landvind er højere end Dansk, hvorfor tallet 127 km2 / TWh for vind er et konservativt bud for dansk vind.

Vi har ikke snakket om, hvordan det vil se ud i fremtiden, hvilket er noget, som du trækker ned over din fortolkning af analysen.

Og vi er ikke enige om, at forbruget i 2045 skal falde til 500 PJ. Det er allerede i 2030, at IDA klimasvar 2045 antager, at energiforbruget skal falde til 500 PJ fra 700 PJ (IDA klimasvar 2045, s. 10) https://ida.dk/media/7452/idas_klimasvar_1...

Det mener vi i Foreningen Atomkraft Ja Tak er helt urealistisk eftersom, at vi fra 1990 til 2020 kun har reduceret vores energiforbrug med 5 procent. Vi mener, at det er fuldstændig hen i hampen at tro, at energiforbruget kan reduceres 17 gange hurtigere de næste ti år, end vi har gjort de de forrige 30 år.

Hvis du vil læse mere om vores kritik af IDA's klimasvar 2045, så læs eventuelt denne debat, vi havde med Brian Vad Mathiesen: https://ing.dk/artikel/debat-skal-vi-have-...

  • 3
  • 13

Helt enig - vi bør tage et EU + globalt perspektiv på dette vigtige spørgsmål: Grøn klimavenlig energiomlægning.

Og løsningerne bør ikke indføres på baggrund af myter, heksejagt, frygt og fake-news. Vi vil ikke lade os gå på af dette, men i stedet indhente alle relevante data og fakta for en velunderbygget beslutning om at indføre solide gennemtænkte teknologiske løsninger.

Og vi vil arbejde på at få denne information ud over kanten, og arbejde hen mod en tilstand, hvor vi ikke forlider os på hverken bias, syns’ninger eller standard-afvisninger.

Det vil vi kandidater arbejde for via listen. Globalt udsyn, menneskelig og teknologisk tolerance og at virke konstruktivt til en informeret debat.

  • 5
  • 13

Det mener vi i Foreningen Atomkraft Ja Tak er helt urealistisk eftersom, at vi fra 1990 til 2020 kun har reduceret vores energiforbrug med 5 procent. Vi mener, at det er fuldstændig hen i hampen at tro, at energiforbruget kan reduceres 17 gange hurtigere de næste ti år, end vi har gjort de de forrige 30 år.

Medregner i, i den vurdering, at transportsektoren stadig, primært, består af oliedrevne maskiner der kun udnytter 30% af energien til fremdrift og at en elmotor udnytter 90 %, sammenholdt med et begrænset tab på måske maksimalt 10 % fra produktion til forbrug?

Hver eneste kWh der er produceret på en vindmølle eller i en solcelle, nedsætter vores energiforbrug i forhold til at den samme kWh var produceret på et kraftværk uden udnyttelse af varmen...

  • 18
  • 3

Helt enig - vi bør tage et EU + globalt perspektiv på dette vigtige spørgsmål: Grøn klimavenlig energiomlægning.

Og løsningerne bør ikke indføres på baggrund af myter, heksejagt, frygt og fake-news. Vi vil ikke lade os gå på af dette, men i stedet indhente alle relevante data og fakta for en velunderbygget beslutning om at indføre solide gennemtænkte teknologiske løsninger.

Det EU + globale perspektiv kan atomkraft interesserede opsøge indenfor EU/EØS, det er bare at pakke kufferten og flytte til de lande.

Alle relevante data og fakta omkring Atomkraft findes allerede indenfor EU/EØS.

Ingen grund til at bruge spildtid på at indsamle og opbygge noget som allerede findes i baghaven !

Og vi vil arbejde på at få denne information ud over kanten, og arbejde hen mod en tilstand, hvor vi ikke forlider os på hverken bias, syns’ninger eller standard-afvisninger.

Det vil vi kandidater arbejde for via listen. Globalt udsyn, menneskelig og teknologisk tolerance og at virke konstruktivt til en informeret debat.

Vi ved hvordan vi får strøm fra Atomkraft/sol/vind/hydro til Danmark fra de lande der allerede har det!

  • Vi har sågar fået det leveret dagligt gennem mange år !

Hvad er det for en information og viden i mener der mangles i Danmark ?

  • 16
  • 3

@michael Yes, det gør vi. Altså, hvis vi formår at elektrificere i det omgang, at vi kan reducere med 30% inden 2030, så er det jo fantastisk. Det ændrer dog ikke på, at det er yderst usandsynligt i det tempo, som vi bevæger os i nu

  • 3
  • 12

Hver eneste kWh der er produceret på en vindmølle eller i en solcelle, nedsætter vores energiforbrug i forhold til at den samme kWh var produceret på et kraftværk uden udnyttelse af varmen...

Oven i hatten må man forvente at hovedparten af fremtidens varmebehov bliver dækket af varmepumper med en COP omkring 3. Konsekvensen heraf er, at behovet for energi til opvarmning vil falde, måske til det halve eller mindre. Nåhh, ja - og så er termisk energi nem at lagre i store tanke på centraliserede anlæg som f.eks. på Avedøreværket. Med andre ord, så behøver man ikke lastfølge på den strøm der går til opvarmning på fjernvarmenettet fordi vi allerede har en effektiv lagringsteknologi. Termiske lagre burde i øvrigt også være relativt nemt at implementere i stand-alone luft/vand installationer, f.eks. i form af en overdimensioneret varmvandstank - sværere er det ikke....

Apropos Avedøreværket: det ligger lige op af en uudtømmelig kilde til varme om vinteren når luften er kold - alt hvad der kræves er en en varmepumpe i mammutstørrelse med en snabel i Øresund.

  • 14
  • 1

Der er ikke noget der forhindrer private i at opføre atomkraftværker. Godt nok har vi en politisk beslutning fra 1985, men den lægger alene en begrænsning på den statslige energiplanlægning. Og elsektoren blev liberaliseret i 1999.

At ingen private investorer i de forløbne år har benyttet sig af muligheden, for at etablere atomkraft, siger alt om investorers forventninger til økonomien i atomkraft på dansk jord.

  • 20
  • 5

Hej Bjarne Thorsted

Hvordn tænker du at dine karrieremuligheder påvirkes hvis atomkraft indføres i Danmark?

Jeg kan ikke forestille mig at det vil påvirke mine karrieremuligheder.

Så gør atomkraft ikke noget for dig og Olavur Thorups første argument for atomkraft er ikke relevant.

Jeg tror desværre ikke der er så mange generatorer at udvikle på et kinesisk atomkraftværk.

Det har jeg ladet mig fortælle af en, der har arbejdet mange år i vindmølleindustrien og går ind for atomkraft.

Sagde din bekendte hvor mange der udvikler generatorer i den danske vindmølleindustri?

Hvorfor tror du at vi skal have kinesiske atomkraftværker i Danmark?

Af den simple grund at det altid er kinesiske atomkraftværker, der femhæves når tilhængere skal tale pris og byggetider.

Eller man kunne fortsætte med at være verdens bedste vindmølle-ingeniør eller -maskinmester.

Ja, de bliver nok ikke arbejdsløse lige med det samme, selv hvis besluttede at gå all in på atomkraft fra i morgen. Men hvorfor antager du at 'man' ikke også kunne blive verdens bedste til atomkraft?

Nu ser det jo ikke godt ud hvis verdens førende vindmølleland satser på atomkraft.

Faktum er at vi har en stor vindmølleindustri. Man skal have temmelig tunge argumenter hvis man skal chance den industri og starte forfra.

  • 14
  • 2

Der er ikke noget der forhindrer private i at opføre atomkraftværker.

Du mener bortset fra atomanlægsloven, som fuldstændig utvetydigt foreskriver at man skal ansøge statsministeren om tilladelse til at opføre og drive et atomkraftværk på dansk grund?

Kapitel II. Nukleare anlæg og nukleart drevne transportmidler.

Adgangen til at drive nukleare anlæg.

§ 4. Nukleare anlæg må kun bygges og drives med statsministerens godkendelse.

Stk. 2. Godkendelse må ikke meddeles, hvor dette skønnes betænkeligt af hensyn til sikkerheden eller andre væsentlige almene interesser.

  • 3
  • 8

Så gør atomkraft ikke noget for dig og Olavur Thorups første argument for atomkraft er ikke relevant.

IDA er jo heldigvis meget andet end vindmølleingeniører, så at det ikke påvirker lige nøjagtig mig kan vidst dårligt være et argument for at atomkraft ikke er relevant.

Sagde din bekendte hvor mange der udvikler generatorer i den danske vindmølleindustri?

Nej, men jeg kan da forhøre mig nærmere om vedkommendes vurdering. Som enkeltperson har jeg ikke selv midlerne til at lave en omfattende analyse af jobmulighederne i en fremtidig atomindustri for nuværende ingeniører i vindmølleindustrien.

Af den simple grund at det altid er kinesiske atomkraftværker, der femhæves når tilhængere skal tale pris og byggetider.

Der er da også både koreanske og franske atomkraftværker. Jeg vil ikke låse mig fast på en bestemt leverandør før der er blevet lavet en grundig analyse af professionelle og uafhængige eksperter.

Nu ser det jo ikke godt ud hvis verdens førende vindmølleland satser på atomkraft.

Faktum er at vi har en stor vindmølleindustri. Man skal have temmelig tunge argumenter hvis man skal chance den industri og starte forfra.

Det har du ret i og det er jo nok blandt andet derfor at de fleste i vindmølleindustrien er stærke modstandere af atomkraft. Jeg synes bestemt også der skal tunge argumenter på bordet, men mit indtryk er at lige i øjeblikket er argumenterne ikke engang velkomne. Man vil helst ikke have at noget forsøger at se om der overhovedet er nogle argumenter. Det er jeg stor modstander af. Atomkraft skal ikke dømmes ude på forhånd, bare fordi vi i 70'erne og 80'erne troede noget andet.

  • 4
  • 12

Samsø-kortet er et tænkt eksempel for at vise forskellen mellem de forskellige energikilders arealforbrug. På kortet skriver vi meget klart, at det omhandler Danmarks energiforbrug og ikke elektricitetsforbrug. Vi taler ikke om vores energiforbrug i fremtiden, men lige nu.

Analysen nævner konsekvent 193,5 TWh og intet sted er der nævnt at, "nåja, vores elforbrug er forresten kun på 35 TWh, så det kan ikke helt sammenlignes". Det mener jeg er vildledning.

kapacitetsfaktorene for amerikansk landvind er højere end Dansk, hvorfor tallet 127 km2 / TWh for vind er et konservativt bud for dansk vind.

Jeg kan godt læse at "Estimaterne for vindkraft er kun baseret på landvindmøller, da der for nuværende ikke findes tilstrækkelige videnskabelige GPS analyser af havvindmøller."

Er vi så enige om, at det tal ikke kan bruges til havmøller?

Og vi er ikke enige om, at forbruget i 2045 skal falde til 500 PJ. Det er allerede i 2030, at IDA klimasvar 2045 antager, at energiforbruget skal falde til 500 PJ fra 700 PJ (IDA klimasvar 2045, s. 10) https://ida.dk/media/7452/idas_klimasvar_1...

Det mener vi i Foreningen Atomkraft Ja Tak er helt urealistisk eftersom, at vi fra 1990 til 2020 kun har reduceret vores energiforbrug med 5 procent. Vi mener, at det er fuldstændig hen i hampen at tro, at energiforbruget kan reduceres 17 gange hurtigere de næste ti år, end vi har gjort de de forrige 30 år.

Der er ikke langt til 2030, så jeg kan også godt have min tvivl om det kan nåes. Men at basere det på at gå 30 år tilbage, det kan heller være rigtigt.

Hvorfor ikke lave en samlet plan med teknologivalg, placering(er), finansiering og tidsplan? Meget fra IDAs klimaplan skal vi jo bruge alligevel, f.eks. elektricificering, PtX, etc.

Hvis du vil læse mere om vores kritik af IDA's klimasvar 2045, så læs eventuelt denne debat, vi havde med Brian Vad Mathiesen: https://ing.dk/artikel/debat-skal-vi-have-...

Tak, det var der jeg havde set det:

"TP/JS: »Konkret foreslår vi 12 APR-1400-reaktorer leveret af sydkoreanske Kepco. De vil kunne levere 140 TWh elektricitet og 140 TWh overskudsvarme."

  • 8
  • 4

Envidere er det sådan, at jeg selv og flere af mine med-kandidater har forsøgt at bidrage til debatten her om atomkraft med faktuelle og saglige indlæg, som for det meste efter kort tid ledsages af tomler nedad

Louise: Dine sidste to faktuelle og saglige indlæg har været:

  1. Bestil en eller flere NuScale eller Rolls Royce små modulære PWR reaktorer nu! Og slip for CO2-producerende kul, olie og gas-værker. Nu!

  2. Fordi russerne ved en invasionskrig har bombet lav- og mellemradioaktivt lagre, uden der kan måles en forhøjelse af strålingsniveauet? Nu har vi i 35 år ladet os forblinde af angsten for det ukendte og endnu ikke indført akraft, og nu skal vi så ifølge dig blive ved med det pga. angsten for en konstateret ikke-konkret fare?

Er det fagligt og sagligt at forslå ikke kommercielt eksisterede SMR som en nuværende løsning? Er det fagligt og sagligt at påstå at bomber omkring radioaktive lagre ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko, fordi faren ved radioaktivitet er overdrevet?

Hvad mener du sagligt og fagligt om det internationale standardiserede sikkerhedskrav til atomkraftværker?

Vil Atomkraft Ja Tak listen kæmpe for et lavere niveau af sikkerhedskrav til atomkraft?

Sverige har inviteret "private" til at bygge og drive atomkraftanlæg. Byder foreningen Atomkraft Ja Tak ind med et par løsninger der?

  • 22
  • 2

Jeg forstår ikke helt din kommentar, for vi er da mindst to kandidater, som for begges vedkommende direkte har arbejdet eller stadig arbejder indenfor atomreaktorbranchen: Jeg selv og Hans-Ole Olsen. Vi stiller op til listen og taler for, at atomkraften skal medtages som realiserbar, betalbar, stabil og ikke mindst sikker grøn elforsyning. Jeg selv taler endvidere for, at vi selvfølgelig skal inkludere atomkraft som baseload

At skrive baseload er super super pinligt. Det er ikke et begreb i det liberaliserede elmarked. Det er lidt som at skrive at du skifter tændrør på din dieselbil.

Det er også fair nok hvis du siger at det du ved noget om er Reaktordesign og ikke kraftværksdesign eller planlægning af elektricitetsnetværk.

Jeg kan bare heller ikke huske indlæg fra din side hvor du skriver noget teknisk om reaktorer og det er en skam hvis det er noget du ved noget om

Og det samme til Olavur. Skriv noget mere om noget i ved noget om og mindre om noget i mener noget om.

  • 22
  • 2

Lige et par kommentarer til selve artiklen. Som en af dem der har været med til at godkende klimasvaret synes jeg det er lidt unfair at sige at der slet ikke er nogen som har overvejet atomkraft. Det var faktisk et af de spørgsmål der var i forhold til rapporten da den blev fremlagt for hovedbestyrelsen. Det ganske glimrende svar der blev givet i den forbindelse vil jeg kort forsøge at referere med egne ord. "Atomkraft er ikke en del af IDA's klimasvar idet klimasvaret viser én vej (ikke nødvendigvis den sande) til at Danmark kan blive CO2 neutral i 2045. Det er ikke realistisk at atomkraft kan nå at være en del af denne omstilling da der ikke er den nødvendige lovgivning og kontrolfunktioner til stede i Danmark på nuværende tidspunk, og inden de er der og man kan kan komme igang med at bygge er der gået så lang tid at 2045 er for tæt på"

Så bedste måde at få mere atomkraft ind i det europæiske elnet på vil være at Tyskland som allerede har kompetencer stopper udfasningen af deres atomkraftværker ligesom Belgien har besluttet.

Derudover håber jeg bare at listen har andre ting at bidrage til IDA med en bare atomkraft, for det vil ærgre mig meget hvis enkeltsager skal til at diktere i hvilken retning en så divers forening som IDA skal bevæge sig i. Hvis der er andre sager end den ene ser jeg dog frem til samarbejdet såfremt listen bliver valgt.

  • Søren, kandidat for Yngrelisten
  • 24
  • 1

Hej Bjarne Thorsted

Så gør atomkraft ikke noget for dig og Olavur Thorups første argument for atomkraft er ikke relevant.

IDA er jo heldigvis meget andet end vindmølleingeniører, så at det ikke påvirker lige nøjagtig mig kan vidst dårligt være et argument for at atomkraft ikke er relevant.

IDA er en fagforening, typisk er ideen med en fagforening at pleje medlemmernes interesser, hvorfor det er relevant at spørge hvorledes en liste vil det. Indtil videre er det uklart.

At atomkraft ikke påvirker dig er ikke et argument for at atomkraft ikke er relevant, men det er et argument for at Olavur Thorups argument for atomkraft ikke er relevant.

Af den simple grund at det altid er kinesiske atomkraftværker, der femhæves når tilhængere skal tale pris og byggetider.

Der er da også både koreanske og franske atomkraftværker. Jeg vil ikke låse mig fast på en bestemt leverandør før der er blevet lavet en grundig analyse af professionelle og uafhængige eksperter.

Men det ændrer ikke ved det faktum at det altid er kinesiske atomkraftværker, der femhæves når tilhængere skal tale pris og byggetider.

Nu ser det jo ikke godt ud hvis verdens førende vindmølleland satser på atomkraft.

Faktum er at vi har en stor vindmølleindustri. Man skal have temmelig tunge argumenter hvis man skal chance den industri og starte forfra.

Det har du ret i og det er jo nok blandt andet derfor at de fleste i vindmølleindustrien er stærke modstandere af atomkraft.

Der er vi jo tilbage til at pleje medlemmerrnes interesse, hvilket som bekendt er formålet med en fagforening.

Jeg synes bestemt også der skal tunge argumenter på bordet, men mit indtryk er at lige i øjeblikket er argumenterne ikke engang velkomne. Man vil helst ikke have at noget forsøger at se om der overhovedet er nogle argumenter. Det er jeg stor modstander af. Atomkraft skal ikke dømmes ude på forhånd, bare fordi vi i 70'erne og 80'erne troede noget andet.

Den med at argumenterne ikke engang er velkomne er en offerkort klassik.

  • 16
  • 2

Man kunne næsten have lyst til at stemme på Atomlisten, bare for at fremhæve at IDA har alt andet i hovedet end fagforeningspolitik.

  • 4
  • 14

Det er lidt ærgerligt at en liste kan gøre hele valget til IDA's Repræsentantskab så ensporet. Teknologiens stemme skal ikke handlf om provovering af en enkelt energi kilde, men afdække fordele og ulemper ved alle energi kilder og arbejde for at der forskes i effektivisering af eksisterende og frembringelse af nye energikilder. IDA's fagtekniske netværk kunne afholde et årligt energi symposium hvor energi nørde kunne mødes og dele viden og ideer til fremme af udviklingen. Det kunne skabe nye arbejdspladser og nye IDA medlemmer. Repræsentantskabet skal arbejde med IDA's fagpolitiske politiker til fremme for mangfoldighed på arbejdspladserne, ligestilling, efteruddannelse, lønsikring og tryghed i ansættelsen. Svært at listen Antom kræft Ja Dak bidrage til IDA medlemmerne på disse områder.

Henrik Goldschmidt Jepsen Kandidat for Privatansatte Ingeniører - pi

  • 17
  • 3

miljø-skånende energikilde,

kære Louise Fazlagic og resten af Atomkraft ja tak. Hvor mange af jer har nogensinde besøgt en aktiv mine?

Jeg er sikker på at de fleste her på ING.DK nok vil give Jer ret i at produktionen af strøm på et kernekraftværk er ren og miljøvenlig. Desværre er det bare ikke der hvor størstedelen af CO2 udledningen, kemikalieforbruget og affaldsproblemer er. Der findes når malmen skal brydes, uranen oparbejdes, uranen berides og de brugte brændelsesstave skal bortskaffes, og til sidst når kernekraftværket skal fjernes. Hvis man undlader at tage disse elementer med, så er man ikke troværdig. jeg har lavet en hurtig søgningen på nættet og fundet er par miljøhændelser som er med til at bevise at kernekraft ikke er en miljø-skånende energikilde.

Har, Atomkraft ja tak, de fornødne kompetencer til at kunne forstå alle aspekter af strømproduktion fra et kernekraftværk, når man kigger på alle de processer som er nødvendige for at kunne opføre, drive og fjerne et kernekraftværk sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, ikke bare i Danmark men også i de lande som levere uran, reservedele, og arbejdskraft (fra vugge til grav og fra minedrift til opbevaring af affald)?

  • 21
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten