Ny Lillebæltsbro: Dyr, unødvendig og skidt for miljøet

Som et næppe hørligt bølgeskvulp landede Cowis rapport om fire nye Lillebælts-forbindelser Skærtorsdag i oceanet af rapporter og notater fra styrelser, ministerier og interesse- og lobbygrupper om forbindelser, der enten gennem luften, via bro eller tunnel skal binde Jylland, Fyn og Sjælland endnu tættere sammen.

Fokus i disse år er i allerhøjeste grad på forbindelserne mellem Jylland og Fyn/Sjælland. Især på Lillebælt, Trekant- og Vejlefjordområdet.

Men faktisk viser screeningrapporten 'Vejkapaciteten over Lillebælt', at kapacitetsgrænsen på Lillebælt først er nået i 2050.

Læs også: Se de fire mulige forbindelser over Lillebælt

I det lys advarer en af landets førende eksperter i regional planlægning, professor Christian Wichmann Matthiessen ved Københavns Universitets Institut for Geografi og Geologi, mod at foretage en kostbar investering i unødvendig infrastruktur, der oven i købet er skidt for miljøet:

»Man er nødt til at tænke på Danmarks miljø. Vi har allerede sat en stor del af landet af til erhvervs- og boligudvikling og til transport. Vi skal ikke også tage af de sparsomme naturreserver vi har, for at udvikle alternativer til det store H,« siger Christian Wichmann Matthiessen.

Rentabelt efter 2030

I 2020 opnår trafikanterne med en af de nye forbindelser at spare mellem ét og ti minutter.

Transportministeriets rapport fastslår, at det først efter 2030 er rentabelt at anlægge en ny fast forbindelse over Lillebælt. Først da er der et trafikpres, som retfærdiggør en investering i en af de fire forbindelser, som alt efter længde koster mellem 6 og 32 milliarder kroner.

Alligevel har transportminister Hans Christian Schmidt allerede på mandag inviteret sine trafikkolleger fra Folketinget, hele landets borgmestre, regionsrådsformænd og andre interesserede til debatdag i Odense om fremtidens infrastruktur på tværs af Danmark.

For beslutningen om en Lillebælts-forbindelse er nemlig, med rapportens ord, strategisk dimensionerende for, hvilke løsninger, der bliver valgt i forbindelse med de øvrige større infrastrukturprojekter i Østjylland, herunder en eventuel midtjysk motorvej, en udbygning af E45 og af timemodellen for jernbanen

»Jeg ser frem til en god og åben debat om, hvordan vi kan udvikle landsdelsforbindelserne på den kommende konference,« siger ministeren om konferencen, der får tre forskellige strategier i spil:

1) En ny, direkte kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland.
2) en ny, tredje Lillebæltsbro tæt på de eksisterende broer.
3) En forbindelse nord for Lillebælt mellem Jylland og Sjælland.

De tre strategier har forskellige forcer. En passer godt med udbygningsplanerne for både veje og jernbaner, en aflaster mest effektivt, en er billigst, en er hurtigst, en har få miljøkonsekvenser. Ingen af strategierne er tydeligt bedst.

Billig hængebro

Den billigste forbindelse, en hængebro 100 meter nord for de nuværende broer, er overraskende nok ikke den samfundsøkonomisk mest optimale. Det skyldes først og fremmest, at den udelukkende aflaster de to eksisterende lillebæltsbroer og slet ingen effekt får på flaskehalsene ved Vejle Fjord og nord for Kolding.

Parallelbroen vil kun få trafikken over Lillebælt til at stige med 500 biler på en gennemsnitsdag i 2020. På det tidspunkt vil hver bilist med den nye hængebro spare et minut af sin tid.

Til gengæld har hængebroen, som den eneste af de fire alternativer, ingen miljømæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomisk 1'er

Samfundsøkonomisk fører det sydlige alternativ, en skråstagsbro via Føns til Stenderup Hage til ni milliarder kroner, for trafikantgevinsterne er relativt størst i forhold til anlægsomkostningerne. Den vil reducere transporttiden med ti minutter og i 2020 få trafikken til at stige med knapt 3.000 køretøjer.

Miljømæssigt støder syd-alternativet imidlertid på en række værdifulde naturområder, fredede områder og fuglebeskyttelsesområder, på begge sider af bæltet.

Den dyre kombi-bro

Det nordlige alternativ, en skråstagsbro i stål, til 32 milliarder kroner falder samfundsøkonomisk dårligst ud, selv om det giver mange trafikanter goder i form af sparet tid og færre kørte kilometer. Broforbindelsen, der på Fyn løber fra lidt nord for Andebølle og i Jylland ender mellem Horsens og Give, vil i 2020 få 2.000 nye trafikanter på en gennemsnitsdag. De vil få en ti minutter kortere tur end med den eksisterende Lillebæltsbro.

Den forbindelse får også store miljøkonsekvenser og krydser et Natura 2000-område, der omfatter både natur- og fuglebeskyttelse omkring Æbelø samt beskyttede vandløb.

Alligevel taler meget for, at netop dét alternativ er favorit som en kombineret motorvejs- og jernbaneforbindelse, fordi linjeføringen ligger godt for både de planlagte veje og baneforbindelser.

En samfundsøkonomisk bunder

Lige så skidt en samfundsøkonomisk forretning er det såkaldt 'korte nordlige alternativ' til 11,7 milliarder kroner. Forbindelsen vil primært være en fordel for Strib-halvøen og på en gennemsnitsdag i 2020 medføre 1.500 nye køretøjer, som vil få en to minutter kortere tur over bæltet.

Til gengæld vil den korte nordlige forbindelse yderligere belaste flaskehalsen over Vejle Fjord med næsten 2.000 nye biler og dermed nødvendiggøre en ny Vejlefjord-forbindelse.

Og miljømæssigt er den en katastrofe, for den krydser ikke bare to fredede områder, men også 13 naturbeskyttede vandløb.

Brugerbetaling på gammel bro

Når det kommer til finansiering, vurderer rapporten, at brugerne kan være med til at finansiere en meget begrænset del af den nordlige og sydlige broforbindelse, der sparer trafikanterne for ti minutters kørsel. Men selv et begrænset niveau på 35-50 kroner på den nye og, for at minimere overflytning, 15 kroner på den eksisterende Lillebæltsbro, vil reducere mobiliteten og alligevel kun udgøre 60 procent af den nordlige og 35 procent af den sydlige forbindelse.

Rettet: Andeby er rettet til Andebølle. Redaktionen beklager fejlen.

Dokumentation

læs rapporten:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der i tidsbesparelsen indregnet den ekstra tidsomkostning det er at skulle stoppe for at betale?

Er der samfundøkonomisk medregnet hvad det koster at biler skal accelerer op i fart igen?

Er det et mål i sig selv at øge mængden af biler i Lillebæltsområdet?

Jeg synes nok der stadig mangler at blive besvaret en del relevante spørgsmål, som journalisten måske har overblik over? Jeg har desværre ikke selv tid til at bladre 40 sider igennem.

  • 0
  • 0

Broforbindelsen, der på Fyn løber fra lidt nord for Andeby og i Jylland ender mellem Horsens og Give, vil i 2020 få 2.000 nye trafikanter på en gennemsnitsdag.

Andeby? Det ligger et i USA og et i Frankrig.!? Men denne nordlige rute fra Fyn til Jylland vil korrekt nok næppe dække de behov for infrastruktur i området. Tidsbesparelse er ikke det der behøver at motivere, men mere om de gamle broer mangler en erstatning. Især den gamle Lillebæltsbro.

  • 0
  • 0

hælde en stor mængde sand, beton og asfalt i havene mellem alle vore øer, så er vi alle snart landfaste og alle kan frit bevæge sig rundt.

  • 0
  • 0

Broforbindelsen, der på Fyn løber fra lidt nord for Andeby og i Jylland ender mellem Horsens og Give, vil i 2020 få 2.000 nye trafikanter på en gennemsnitsdag.

Andeby? Det ligger et i USA og et i Frankrig.!? Men denne nordlige rute fra Fyn til Jylland vil korrekt nok næppe dække de behov for infrastruktur i området. Tidsbesparelse er ikke det der behøver at motivere, men mere om de gamle broer mangler en erstatning. Især den gamle Lillebæltsbro.

Ing mener nok Andebølle.

Bortset fra det, en bro på grund af 2000 trafikanter? Det er da totalt spild.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

trængselskortet på side 11: http://www.trm.dk/da/publikationer/2011/sc...

Det fremgår jo med al tydelighed, at det IKKE er Lillebælt som pt. behøver opmærksomhed. Det anslås at der i 2040 vil køre 81.000 (årsdøgnstrafik) biler over forbindelsen. Hold da op...

På kortet ses det tydeligt, at det er Vejle fjord, Odense samt hele hovedstadsområdet, som plages af trængsel - nå ja, og så lige strækningen Herning - Holstebro. :-)

Men lad mig gætte på at HC Schmidt foretrækker den sydligste linjeføring - så han kan komme hurtigt hjem til farmen...

/Rasmus

  • 0
  • 0

Det bliver godt nok en mærkelig bro? Andebølle ligger ca 15 km fra kysten ca 5 km nord for Vissenbjerg

  • 0
  • 0

Det er korrekt, at den måske kan kaldes "andeby", da der ved en mindeværdig lejlighed på Fyens Stifttidendes spiseseddel stod flg overskrift: "And skaber trafikkaos i Bogense" (!).

Det kunne ellers være dejligt med den bro, den ville spare turen til Middelfart, men den skal være med tog!

Mvh Tine- der ikke får udsigt til bro, selvom det kunne være rart.

  • 0
  • 0

På kortet ses det tydeligt, at det er Vejle fjord, Odense samt hele hovedstadsområdet, som plages af trængsel - nå ja, og så lige strækningen Herning - Holstebro. :-)/Rasmus

Danfoss fremførte deres forslag til en bro mellem Als og Fyn, og tilbød i den forbindelse selv at stå for finanseringen. Det ville være en god måde at lette trafikken fra lillebælt, og med den rigtige linjeføring øst om Odense, også lette trafikken lidt her...

Vejle fjord problematikken ville muligvis løses ved Kattegatbroen?

  • 0
  • 0

Nu må det snart stoppe. Der er mest trængsel omkring hovedstaden. Derfor skal problemerne også primært løses her! Er der behov for bedre forbindelser i Jylland og til og fra Jylland - så må det ske via privat financering og opkrævning af vej og broafgift. Da jyder normalt er påholdende - ja så vil det sikkert være en dårlig forretning - så må de lære at holde i kø på motorvejene ligesom vi andre på djævleøen!

  • 0
  • 0

Nu må det snart stoppe. Der er mest trængsel omkring hovedstaden. Derfor skal problemerne også primært løses her! Er der behov for bedre forbindelser i Jylland og til og fra Jylland - så må det ske via privat financering og opkrævning af vej og broafgift. Da jyder normalt er påholdende - ja så vil det sikkert være en dårlig forretning - så må de lære at holde i kø på motorvejene ligesom vi andre på djævleøen!

Det er præcis sådan nogle kommentarer der får visse jyder til at sætte et (J) i bagruden, og snakke om at sælge Sjælland (underforstået udelukkende hovedstaden), til Svenskerne.

Statens midler skal bruges på hele riget, for at sikre en ligelig udvikling. At der også samtidigt skal ske udvikling i hovedstaden udelukker ikke en udvikling i hovedstaden samtidigt. Vær til at starte med glade for alle de statslige arbejdspladser. Når det så er sagt så skal der naturligvis også løses trafikale problemer i hovedstadsområdet.

For at bruge dit eget forslag så burde det netop være i hovedstadsområdet man satte ind med vejafgifter, for at mindske problemet og minimere unødvendig kørsel. Samtidigt burde der ske en national strategi, med at sænke priserne på offentlig transport.

Alt det lokale har vi regioner og kommuner til.

  • 0
  • 0

Nu er det vel strengt taget lidt unødvendigt at starte med en bro lidt nord for Andebølle ( der er ca 15Km til kysten ), og så lade den stoppe et sted mellem Horsens og Give. Det giver på Jylland'siden en bro over land på ca. 20Km, på det korteste stykke. Dette giver ingen mening!!!! < Broforbindelsen, der på Fyn løber fra lidt nord for Andebølle og i Jylland ender mellem Horsens og Give> Men det giver selvfølgelig ekstra arbejde til brobyggerne

  • 0
  • 0

Problemet omkring hovedstaden er myldretids trafik.Problemet omkring Odense,Vejle,Kolding er døgntrafik, Indfør vejskat omkring København i myldre tiden og nedsæt prisen på offentlig transport og problemet er løst.Der bor ligeså mange omkring Odense,Vejle,Kolding som i København samt dette er den store transitkorridor .

  • 0
  • 0

Nu er det vel strengt taget lidt unødvendigt at starte med en bro lidt nord for Andebølle ( der er ca 15Km til kysten ),

Og ligeså unødvendigt at bygge en bro uden at forbinde den til det øvrige vejnet, der tales om forbindelser broer er bare den dyreste del af disse forbindelser.

Lad os dog holde 10års pause fra disse luftkasteller, worst case er at gennemsnitshastigheden kan falde til 100kmt i top 100 mest belastede timer om året, og så indregner de ikke engang betydningen af timedrift på banen Århus-Odense, dvs det skitserede trafikgrundlag er sandsynligvis stærkt overvurderet, vi er dækket fint ind med veje og broer i det område for de næste 10år.

En ny parallelforbindelse skulle koste 15kr og der skulle 15kr på den nuværende forbindelse, ja det kan jo dække omkostningerne ved administration og betalingsanlæg, og så skulle landevejen og den gamle lillebæltforbindelse være gratis, min GPS og formentlig de fleste andre er programmeret til at undgå betalingsveje, vi skal altså på landevejen gennem Middelfart og Fredericia, det bliver ikke hurtigere, men et fint afbræk til den ensformige motorvejskørsel.

  • 0
  • 0

Det bliver godt nok en mærkelig bro? Andebølle ligger ca 15 km fra kysten ca 5 km nord for Vissenbjerg

Kig nu lige i rapporten:

Tilslutningentil den Østjyske Motorvej (E45) er foreslået placeret nær den nye tværvej mellem Horsens og Give. På Fynssiden tager linjeføringen udgangspunkt i den Fynske Motorvej vest for Andebølle.

Kodeordet er linjeføring - broen er ikke tænkt længere end nødvendigt, men man må alligevel rose Cowi for at have tænkt på at forbinde broen til de eksisterende veje.

/Rasmus

  • 0
  • 0

Danfoss fremførte deres forslag til en bro mellem Als og Fyn, og tilbød i den forbindelse selv at stå for finanseringen. Det ville være en god måde at lette trafikken fra lillebælt, og med den rigtige linjeføring øst om Odense, også lette trafikken lidt her...

For os der læser JyskeVestkysten står det klart at Danfoss ikke har tænkt sig at financiere noget som helst andet end Jørgen Mads Clausens frokost og broafgift. Derimod lader de til at synes at hvad der er godt for Danfoss uvilkårligt er godt for Sønderjylland og (Syd-)Danmark. En bro fra Horne Land til Als må betragtes som det glade vanvid. For den er vel ikke noget værd uden motorvej ned over Sydfyn og hen over Als. Og så vidt jeg ved er der ikke særlig meget trængsel på hovedvej 8.. eller for den sags skyld massive mængder af biler der skal fra Nyborg til Flensborg eller Hamburg??

  • 0
  • 0

For os der læser JyskeVestkysten står det klart at Danfoss ikke har tænkt sig at financiere noget som helst andet end Jørgen Mads Clausens frokost og broafgift. Derimod lader de til at synes at hvad der er godt for Danfoss uvilkårligt er godt for Sønderjylland og (Syd-)Danmark.

Indrømmet: Jeg har ikke nærlæst udmeldingerne, men ved nærmere eftersyn kan jeg godt se at Danfoss kalkulerer med regionsmidler til broen.

En bro fra Horne Land til Als må betragtes som det glade vanvid. For den er vel ikke noget værd uden motorvej ned over Sydfyn og hen over Als. Og så vidt jeg ved er der ikke særlig meget trængsel på hovedvej 8.. eller for den sags skyld massive mængder af biler der skal fra Nyborg til Flensborg eller Hamburg??

Det er nok heller ikke så meget KUN Nyborg, men hele Fyn der skal nyde godt af forbindelsen, sammen med Als. Desuden er det en forkortet vej for den mængde farligt gods der af sikkerhedsårsager ikke kan køre via den kommende Fehmarn tunnel. Hvis vi giver Danfoss en chance, men til gengæld kræver at de indsamler deres penge hos firmaer, og holder skattemidlerne udenfor, og ellers giver dem lov til at drive broen selv, så er det vel fair nok?

  • 0
  • 0

Men, hvis man nu byggede broen Als-Fyn, med en udvidelse af hovedvej 8 til motorvej, Så ville en hel del udenlands trafik, f.eks. lastbiler fra og til tyskland, så ikke ledes denne vej, i stedet for over Odense og trekantsområdet. fordelen er så, at det er en noget større strækningen, her fra Nyborg til Tinglev, der så blive aflastet, og så er der naturligvis de afledte effekter, at man binder en region og et land bedre sammen, og dermed også bedre muligheder og mere ligelige muligheder for erhverv, vækst og arbejdskraftens fri bevægelighed i den sydlige del af DK, hvoraf noget af det i dag høre den såkaldte rådne banan.

Nu tales der også om en bro, men både mht. div. naturområder, så var en tunnel måske, at foretrække, og denne ville man så også kunne forlænge et stykke ind over land, f.eks. hvis den nye forbindelse kom ved Kolding, der kunne man lave en gravet tunnel 2-3 km ind under naturområderne før vejen bliver synlig.

Iøvrigt, kan man, hvis man bygger en forbindelse over Als-Fyn, evt. genbruge eller bruge de samme produktionsfaciliteter som til femern forbindelsen, det må da kunne spare nogle kroner, i stedet for man venter og skal genoprette disse faciliteter påny.

  • 0
  • 0

Iøvrigt, kan man, hvis man bygger en forbindelse over Als-Fyn, evt. genbruge eller bruge de samme produktionsfaciliteter som til femern forbindelsen, det må da kunne spare nogle kroner, i stedet for man venter og skal genoprette disse faciliteter påny.

De store sænke elementer skal bygges lokalt, og umiddelbart vil det være smart mens fabrikken er der, at bygge nogen ekstra til Lillebælt og Vejle fjord, de er bare ikke helt billige, og fuld brugerfinansiering bliver vanskelig når der ligger en "gratis" forbindelse meget tæt ved.

Og hvis forbindelsen over Vejle fjord skal være optimal i forhold til toget, så skal det væltede V ind til Vejle kortsluttes, et tog der skal stoppe i Vejle skal altså køre til en station der ligger 9km vest for hovedbanen.

Et andet aspekt er at det er Cowi der står for spin og lobbyarbejdet, og hvis elementfabrikken styres af konkurrenten, bliver det nok ikke kun kostprisen for at støbe lidt flere elementer.

  • 0
  • 0

[quote]Nu må det snart stoppe.

Statens midler skal bruges på hele riget, for at sikre en ligelig udvikling. At der også samtidigt skal ske udvikling i hovedstaden udelukker ikke en udvikling i hovedstaden samtidigt. Vær til at starte med glade for alle de statslige arbejdspladser. Når det så er sagt så skal der naturligvis også løses trafikale problemer i hovedstadsområdet.

For at bruge dit eget forslag så burde det netop være i hovedstadsområdet man satte ind med vejafgifter, for at mindske problemet og minimere unødvendig kørsel. Samtidigt burde der ske en national strategi, med at sænke priserne på offentlig transport.

Vi kan ikke være mere enige - statens midler skal bruges på HELE riget og der hvor behovet er størst. Men desværre bliver en hel del brugt på motorveje hvor der kører under 1000 biler i timen. Sjovt nok er det i Jylland. Vejskat - ja hvis alle biler fra Jylland have et J kunne de passende betale for at bruge motorvejene på Djævleøen.

  • 0
  • 0

Hvad jeg ikke kan forstå er: Bilisterne betaler 60 milliarder i skatter og afgifter om året +moms. Hvorfor bruger vi ikke de penge på vejene og broer?Vi skal da ikke til at betale for at bruge det vi har betalt for tidligere!

  • 0
  • 0

Vi kan ikke være mere enige - statens midler skal bruges på HELE riget og der hvor behovet er størst. Men desværre bliver en hel del brugt på motorveje hvor der kører under 1000 biler i timen. Sjovt nok er det i Jylland. Vejskat - ja hvis alle biler fra Jylland have et J kunne de passende betale for at bruge motorvejene på Djævleøen.

Jo men kære Tommy, hvis vi altid KUN går efter bagstræberiske statistiske her & nu løsninger, så vil problemerne og behovet jo blive ved med at genopstå de samme steder, f..eks. i hovedstaden.

Udvikling tager tid, men jeg er slet ikke i tvivl om, at udviklingen kun sker der hvor infrastrukturen også er i orden, og det vil så sige, at hvis man bliver ved med, kun at bygge infrastrukturen i de samme områder, ja så klumper udviklingen, erhverv og folk sig også i disse områder, og vi vil have samme problemer igen inden for en kortere årrække. Så hvis vi gav muligheder for en mere ligelig spredning af vækst og erhverv, så spare vi måske oven i købet penge på udvidelser de samme steder igen igen, fordi statistikkerne nu viser, at trafikken igen er steget indenfor de selvsamme områder.

Derfor gælder det også nogle gang om at være lidt visionær, og tænke på hvilken udviklling man ønsker for hele landet, og ikke kun for visse områder af landet, og dermed ikke sagt, at div. trafikale problemer der eksistere i dag ikke skal løses, men det er et både og , og ikke et kun.

Hvad jeg ikke kan forstå er: Bilisterne betaler 60 milliarder i skatter og afgifter om året +moms. Hvorfor bruger vi ikke de penge på vejene og broer?Vi skal da ikke til at betale for at bruge det vi har betalt for tidligere!

Helt enig Tommy, vi har jo roadpricing i dag jvf. brændstofafgifter, jo mere du køre, jo mere benzin bruger du, og jo meremkommer der i statskassen. Det samme kunne man sige om de penge kommunerne hiver ind via parkeringsbøder, disse burde også være tvangsindlagt til, at forbedre parkeringsmulighederne, og ikke alt muligt andet!

  • 0
  • 0

Grunden til at vi oplever diverse flaskehalse rundt om i landet på forskellige vejstrækninger, ligger helt tilbage i 50'erne og 60'erne, hvor den billige olie flød frit og frejdigt til al slags transport på vejene.

I dag oplever vi denne fortidige vanetænknings bagside, som skabte mere transport og mindre lokalt erhverv, da man nedlagde lokale slagterier, mejerier, dagligvarebutikker og andre lokalt nødvendige erhverv, fordi det blev billigere at koncentrere dem i store virksomheder og kæmpevarehuse, netop på grund af den billige transport.

Lige siden dengang har vi fået en modbydelig vane, nemlig at sætte os ind i bilen og køre derudaf, uden tanke på pengepungen og miljøet.

En måde at fjerne de trafikale flaskehalse på, er ganske enkelt at få befolkningen til at tænke lokalt og ikke nationalt og globalt.

Derudover kan vi også mindske de trafikale problemer ved at tænke os bedre om, når vi går ud og køber en forbrugsvare. Har vi reelt brug for varen eller er det bare et statussymbol vi køber, som vi i store træk ikke har brug for, for at kunne opretholde et rimeligt og fornuftigt liv i hverdagen?

Har vi behov for dette og hint eller vil vi totalt miste livet ved ikke at købe forbrugsvaren?

Mange af de ikke livsnødvendige vare skaber netop dette store trafikale problem vi oplever i dagens Danmark.

Vi har med vores fuldstændige unødvendige livsførelse skabt et problem vi ikke kan komme af med igen, med mindre vi giver afkald på det vi synes giver lige netop mit liv en livsværdi, selv om vort liv faktisk slet ikke har brug for dette og hint.

Tænk dig derfor grundigt om, næste gang du går i byen og køber en vare eller kigger på nettet om der ikke lige er et eller andet du sådan lige har brug for, selv om du bogstaveligt slet ikke har brug for varen. Har du brug for den - kan den købes lokalt? Kan den købes lokalt, hvorfor køber du den så ikke lokalt, men køber den hundreder af kilometer væk fra hvor du bor?

Vil vi af med de moderne trafikale problemer, skal vi ikke se på at at få udvidet vejnettet, men hvordan vi kan få mindsket trafikken og det kan kun gøres ved at vi fremover handler lokalt og får gjort det lokale erhverv rentabelt også for den lille erhvervsdrivende.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Det er en sympatisk tanke, men nok desværre lidt urealistisk, da det vil øge priserne til et uacceptabelt niveau.

Dog er jeg helt enig mht. det unødvendige forbrug. Det er både hårdt ved jordens ressourcer, og producerer unødvendigt store mængder uforgængeligt affald.

Men dog kunne man tænke sig en model, hvor man skulle tænke regionalt, fremfor lokalt. Dette ville betyde at der ikke vil være noget at køre på tværs af landet efter. At have en række regionale vækstcentre, og sætte ressourcerne ind for at forbedre erhvervslivet her, ville gøre det mere attraktivt at bo i de mindre lokalområder i pendlerafstand hertil. Det ville være en model, men det er dog svært at gennemføre uden at få sovjet tilstande...

  • 0
  • 0

Man kunne også lave en ny broforbindelse med vej og jernbane mellem Svendborg og Lolland, det ville give helt nye muligheder for Fyn og Lolland når det gælder forbindelsen med Østeuropa.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten