Ny letbane er fejlplaceret: DTU-studerende har for langt til stationen

Langt størstedelen af DTU’s forskere og studerende vil slet ikke gide stige om bord på den kommende letbane, selv om den kører lige forbi det tekniske universitet og endda får sin helt egen DTU-station.

I hvert fald ikke, hvis Metroselskabet holder fast i sin såkaldte basisløsning, hvor letbanen kører langs med DTU, men afholder sig fra at køre ind gennem selve campus.

Det viser DTU’s kritiske gennemgang af Metroselskabets modelberegninger.

Med Metroselskabets foretrukne linjeføring bliver letbanen ført øst om DTU’s campus og kommer til at løbe langs motorvejen mellem København og Helsingør – det efterlader næsten 24.000 ansatte og studerende med mellem 500 og 1.000 meter til nærmeste letbanestation.

Og det er et problem, vurderer universitetsdirektør Claus Nielsen.

»Vi ved med sikkerhed, at et kollektivt trafiktilbud for alvor kan tiltrække passagerer, hvis folk har en afstand til nærmeste station på 500 meter og derunder,« fortæller Claus Nielsen til Ingeniøren.

»Den af Metroselskabet foreslåede ’basisløsning’ efterlader i vores øjne alt for mange studerende og ansatte med en så stor afstand til nærmeste station, at letbanen vil gå glip af et stort antal potentielle passagerer, som ellers ville stå klar fra dag ét.«

Læs også: Så har også borgmestrene skrevet under på letbanen

DTU foreslår derfor en alternativ linjeføring, hvor letbanen fra en nordgående retning slår et skarpt sving til højre og bevæger sig ind på de centrale dele af DTU’s campus, hvor der vil skulle anlægges to centralt placerede stoppesteder (se grafik).

Gevinsten ifølge DTU: Linjeføringen ind gennem DTU’s campus vil give 22.800 potentielle brugere af letbanen, hvis gåafstand til stationerne er mindre end 500 meter.

I basisløsningen vil der kun være 11.200 potentielle, daglige passagerer med kort gåafstand til letbanen, og denne forskel kan vise sig at give markante forskelle i antallet af passagerer og dermed også passagerindtægterne.

Med andre ord: 11.600 passagerer kan tabes på gulvet, hvis letbanen ikke kommer ind omkring DTU-campus.

De ekstra 11.600 daglige passagerer vil først og fremmest blive tiltrukket til letbanen, fordi de med den alternative linjeføring pludselig vil få en gåafstand til nærmeste station på mindre end 500 meter.

Læs også: Se, hvordan DTU skal udbygges for 4 milliarder kroner

Claus Nielsen anerkender, at linjeføringen ind gennem DTU’s campus er dyrere end Metroselskabets basisløsning langs motorvejen. Ligeledes står det klart, at det område langs motorvejen, hvor basislinjeføringen er lagt, på længere sigt vil blive bebygget, men med en ekstra forberedt station vil linjeføringen gennem DTU også fange de nye passagerer.

»Den linjeføring, som vi foreslår, vil bibringe så mange flere passagerer til letbanen, at det i sig selv vil give letbanens samlede projektøkonomi langt større sikkerhed end med basisløsningen, fordi man fra åbningsdagen vil have adgang til et langt større passagergrundlag,« siger Claus Nielsen.

Universitetsdirektøren ønsker ikke at kritisere Metroselskabet for at have valgt en basisløsning, som så afgørende gør letbanen mindre attraktiv for tusindevis af studerende, forskere og administrativt personale.

»Det handler bare om, at Metroselskabet har været bundet af og lavet sine beregninger på baggrund af en trafikmodel (den såkaldte OTM-model), som har nogle begrænsninger og overser en række faktorer. Vi har så valgt at bidrage med nogle beregninger, som griber sagen an mere nuanceret og benytter nogle mere fintmaskede matricer, og som bidrager med større viden,« forklarer Claus Nielsen.

Læs også: Se kortet over Københavns nye letbane

Han påpeger, at Metroselskabets beregning over passagergrundlaget ikke i tilstrækkelig grad medregner de store økonomiske fordele ved at kunne tiltrække flere tusinde ekstra betalende passagerer fra første dag.

Metroselskabets beregninger medregner heller ikke, at letbanen vil kunne tiltrække et ekstra stort antal passagerer fra de eksisterende busruter, fordi letbanen opleves som værende mere attraktiv og komfortabel end busser.

Samtidig stiller DTU sig tvivlende over for Metroselskabets vurdering af merprisen for den linjeføring, der fører letbanen ind omkring DTU’s campus.

Emner : Jernbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg husker det som ret normalt at have en forelaesning i 308, derefter en i 116 og saa tilbage til 341.

Hvis det stadig er normalt at studerende gaar mellem forelaesninger kan de par hundrede meter daarligt betyde noget for antallet af passagerer. At det skulle betyde farvel til 11600 daglige passagerer lyder helt hen i vejret.

  • 7
  • 8

Hvis banen ikke bliver ført gennem DTU campus tror jeg der er mange der stadigvæk blot vil tage en bus til Lyngby station eller hoppe på 150S nu hvor de alligevel næsten er gået hen til motorvejen.

Passagergrundlaget vil blive større, men det vil jo også fjerne passagerer fra de nuværende tilbud.

  • 5
  • 0

Da i sin tid DTH - nu DTU - blev bygget på Lundtofte Flyveplads, lovede Staten, at den ville etablere en togforbindelse fra Jægersborg Station til Nærum - Broerne blev bygget, men så var statskassen tom. - Nu ønskes en sporvogn fra Lundtofte til Ishøj. De fleste pendlere kommer fra Nordsjælland - så vor kommer lige Ishøj ind? - Ikke alene det, men nu skal borgerne i Lyngby-Taarbæk betale ca. 20 millioner om året for en sporvogn til Ishøj, som vi ikke ønsker. Der skulle have været en egentlig borgerhøring - det er trods alt borgerne, der skal betale - men den er ikke kommet - Selvfølgelig er Staten tilfreds - det har kørt udgifterne til en sporvogn over på borgerne, og sparet den togforbindelse de lovede os - Vi er stadig en del, der kan huske hele denne sag, og der må ligge nogle papirer (godt gemt) hvori står om aftalen om en togforbindelse fra Jægersborg til Nærum - af hensyn til trafikken i Lyngby - håber stadig, der er anstændighed til. - venlig sommerhilsen Lene Kaspersen

  • 1
  • 27

De fleste pendlere kommer fra Nordsjælland - så vor kommer lige Ishøj ind? - Ikke alene det, men nu skal borgerne i Lyngby-Taarbæk betale ca. 20 millioner om året for en sporvogn til Ishøj, som vi ikke ønsker.

Kunne det tænkes at noget af den slags rakkerpak/utøj syd for Whiskeybæltet også ville benytte letbanen til andet end at komme til DTU, og at de, selvom det er utænkeligt, måske også kunne finde på at studere på DTU, og at det måske kunne åbne op for at flere valgte DTU fremover, på trods af de ikke kommer fra den rigtige ende af landet?

Selvom tanken næsten er kætterisk så er der også andre stoppesteder på letbanen end lige DTU.

  • 21
  • 0

Og nogen burde dumpe DTU for dårlig formulering, de kunne bare have skrevet "Vi vil have letbanen ind på Sletten, ellers bliver vi kede af det." :-)

  • 9
  • 4

Passagertallene er i nogen grad omvendt proportionalt med afstanden til station; halvér afstanden og få 50% flere passagerer - hvad er formlen egentlig? Banen bør føres ind på campus for at få fuld effekt. Mange ville sikkert også benytte Letbanen til at komme rundt indenfor campus.

De fleste DTU-pendlere kommer fra Københavnsområdet, ikke fra Nordsjælland. Men det er oplagt først at fusionere Nærumbanen med Letbanen (ved Microsoft ifølge Wellendorf), og senere at fortsætte Letbanen til Hørsholm eller Klampenborg, så Kystbanen forbindes med Lyngby.

Når Letbanen føres videre nordpå, kan man passende lave tracéet som overhalingsspor langs motorvejen for at spare tid og øge hyppigheden. Men nord-forbindelsen er så i konkurrence med BRT mellem Nørreport og Hørsholm som lige er vedtaget. Jeg går ganske vist ind for Letbanen, men en BRT ville kunne køre både indenfor og udenfor campus uden særlige udgifter.

Staten betaler iøvrigt omkring 40% af Letbanen.

  • 7
  • 0

"DTU foreslår derfor en alternativ linjeføring, hvor letbanen ..." står der i artiklen.

Den alternative linjeføring fremgår faktisk som et muligt tilvalg i den officielle letbanerapport.

  • 2
  • 0

11.200 potentielle passagerer bliver i løbet af artiklen til at letbanen går glip af 11.200 rejsende. Det var sikkert det indtryk DTU gerne ville skabe og ingeniørens journalist hoppede i med begge ben.

  • 9
  • 0

Nu er jeg ikke lige helt sikker på hvor mange der færdes på DTU til daglig, men da jeg gik der i 2008 var det vist 10 - 11000 om dagen. Er DTU virkelig vokset til 24.000 ansatte og studerende? Eller er der mere tale om, at hver person skal køre med letbanen både frem og tilbage? Hvis det sidste er tilfældet, har man så taget med i overvejelserne, hvor mange studerende, der bor på de nærliggende kollegier. Nybrogård, Kampsax og Bergsøe står for alene 1400+ studerende og dertil kommer så Ostenfeld, POP, WD m.fl. Jeg ved godt at ikke alle disse går på DTU, men det er vist alligevel en ret stor del. Der skal også lægges alle dem til, der bor i lejligheder i nærheden af DTU. Nogen af alle disse kan ikke tage letbanen, og de andre skulle ofre cyklen. At tage cyklen i stedet for frigiver en god sjat penge hver måned til øl i kælderbaren og s-huset. Jeg ved godt hvad jeg ville vælge (også hvis jeg boede 10-12 km fra DTU)

  • 3
  • 1

Selvfølgelig skal letbanen ind gennem campus - helst også mellem første og anden kvadrant - det er klart. Meget gerne på gummisveller, så støjgener reduceres maksimalt. Men det er en skam, at man har ventet så længe, at det kommer til gå hårdt ud over downtown i Kgs. Lyngby igen. En tunnel ville være bedre i det lange løb og kommunen har råd til det.

  • 2
  • 2

Nogen af alle disse kan ikke tage letbanen, og de andre skulle ofre cyklen. At tage cyklen i stedet for frigiver en god sjat penge hver måned til øl i kælderbaren og s-huset. Jeg ved godt hvad jeg ville vælge (også hvis jeg boede 10-12 km fra DTU)

For de af os, der kørte kandidatgraden hjem på SU-stipendier alene, var cyklen endda den eneste mulighed. Offentlig transport var ofte for dyrt og langvarigt.

  • 0
  • 0

Busruter, der kører mere eller mindre parallelt med letbanen vil blive nedlagt/omlagt - gælder sikkert også 150S ...

  • 3
  • 0

Sammenlignes med busserne, så kører de igennem DTU og forbi handelsskolen. Med den pågældende linieføring, tror jeg specielt at eleverne fra handelsskolen ikke bruger linien. Måske kan problemet løses ved, at have en enkelt bus, der kører rundt i DTU og forbi handelsskolen for, at fragte elever til/fra de nye stationer. Hvis de kører ofte, f.eks. hver 5'te minut, så vil eleverne tage bussen der går til letbanen, frem for de andre busser, uanset der er lidt ventetid ved letbanen. Måske kan stationen v. DTU og akademivej slås sammen, og placeres midt imellem tæt på anker engelundsvej, hvis der kører bus.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke, at der er flere rystelser fra en letbane, end fra en bus.

Dem som ikke bruger letbanen, tror jeg primært bliver de handelsskole studerende.

De er væsentlig lavere end ved en bus. Pladsbehovet er også lavere - hvilket sætter Lene Kaspersens kommentar længere oppe lidt i perspektiv. Men hun har også med næb og klør kæmpet mod alt hvad smagte af bedre kollektiv trafikbetjening - og personligt er jeg glad for ikke at have ærinder i Lyngby som følge af den kaotiske tilstand hele bymidten er endt i. IMHO burde hun skamme sig over at anvende siderne her til at promovere hendes slet skjulte politiske budskaber.

  • 6
  • 0

Ved at følge links til links i artiklen fandt jeg den underliggende rapport

Deraf fremgår det at Lyngby-Taarbæk kommune også gerne ville have linien ind gennem DTU campus, og at de i marts 2013 var i gang med at lede efter pengene til det.

  • 2
  • 0

Henne i 70'erne, da jeg gik på DTH/DTU, var det ikke til at finde betalbar indkvarting i Lyngby-området - kollegiepladserne var først og fremmest reserveret til vore landsmænd fra det fynske og jyske.

Vi var en hel del studerende, som derfor var henvist til fortsat at bo i området omkring Køge, og herfra var der 2 x 2½ times transport med det offentlige. Ikke tiltrækkende, så vi valgte at lave vores egen køreklub med delt transport i egne og forældes biler. Da vi var flest, var vi 32 studerende i ordningen (TransPolytterne).

Havde vi haft mulighed for at "krydse over" fra Ishøj, havde vi nok valgt den løsning, da der jo i samkørslen altid var et element af ufrihed til at vælge, hvornår man ville ind og hjem.

Der ligger rigtig mange vidensbaserede virksomheder i ringområdet omkring København. Jeg arbejder på én af dem, IBM på Prøvensvej i hjørnet mellem Brøndby, Hvidovre og Rødovre. Skal jeg med det offentlige i dag, har jeg først bus til Køge, dernæst S-tog til Greve, dernæst bus til Glostrup og igen bus det sidste stykke vej. Baren én af forbindelserne er forsinket, er vi tilbage i samme situation med mere end 2 x 2 timers transport. Ikke tiltrækkende.

Alternativt skal man ind forbi Hovedbanen og vende, hvilket igen bidrager ikke uvæsentligt til rejsetiden.

Idéen med en ringbane til os, som ikke har råd eller hang til whiskey, er god. Ikke alene vil de kommuner, der er værter for virksomhederne, få aflastning i den individuelle transport (hvorfor hænge i kø på Sydmotorvejens store P-plads, hvis det går hurtigere med det offentlige?), men gennem den nemmere tilgang til os syd-arbejdere ville man bedre sikre rentabiliteten af disse videnbaserede virksomheder til god glæde for disses indbetalinger af skat til lokalsamfundet.

På denne måde vil selv velbjergede borgere i Lyngby-området nyde inddirekte gavn af en forbindelse sydpå, også selvom de aldrig nogensinde kunne drømme om at benytte den.

/Hz

PS: Jeg bor fortsat i Køge-området... :-)

  • 1
  • 0

Havde vi haft mulighed for at "krydse over" fra Ishøj

S-toget tager 37min fra Ishøj til Lyngby, Letbanen vil være lidt langsommere. Mellem Ishøj og DTU er Letbanen lidt langsommere end bus 330E.

Letbanen er derfor ikke tænkt som forbindelse mellem fjernpunkter, men derimod som lokal tværforbindelse mellem fx Ishøj-Glostrup eller Glostrup-Lyngby, men ikke Ishøj-Lyngby.

Tracéet egner sig simpelthen ikke til hurtigbane - det optimale havde været hvis politikerne i 1950 reserverede et tværgående tracé til S-tog ligesom man reserverede Ring5. Men det gjorde man ikke, og det bøvler vi med nu.

Jeg håber at passagertallene engang bliver store nok til at Letbanen kan forlænges fra Lyngby til Klampenborg : http://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=2... - alternativt fra Lundtofte til Hørsholm. Herved nås de mange passagerer på Kystbanen.

  • 0
  • 0

Det var måske en ide at anlægge en intern tivoli bane som samlede de dårligt gående studerende og med ankomst til letbane stationen. Med et passende antal stoppesteder indenfor DTU kan ønsket om nærhed til systemet imødekommes.

  • 0
  • 0

Hvis man fjerner ironien fra forslaget, så er det faktisk ikke så ringe endda. I andre sammenhænge er sådanne shuttle services en stor succes f.eks. i forbindelse med turistattraktioner, hvor man har ønsket at begrænse privatbilismen af miljø- og trængselshensyn. Der ER langt rundt på DTU, og det er ikke en fornøjelse at gå fra 101 til 325 en våd efterårsdag.

  • 0
  • 0

Som sædvanlig har man i Schweitz de bedste teknologiske løsninger. Zurichs omegn betjenes af en lang række letbaner. De er alle smalsporede og betjenes med boggie monterede vogne af fabrikat Sadtler eller Bombardier. Boggie-konstruktionen giver sving med uhyre lille radius og en indstigningshøjde fra gadeiveau på ca. 80 mm. Ved et helle er der ingen indstigningshøjde overhovedet. Førstnævnte fabrikat har to modeller Fleurie og Diamant. Begge er karakteristiske ved at have næsten lydløs funktion og en kørsel som er fuldstændig rystelsesfri. Efter tre dage i Zurich er man forbløffet over, hvor meget teknikken har ændret sig siden linie 9 skrumplede ud ad Strandboulevarden. Jeg opfordrer -- nej, jeg beder alle – der har noget at skulle have sagt med hensyn til etablering af letbaner – hurtigst muligt se nærmere på disse vidundere af letbaner. Der er kun et problem. Denne løsning koster ---- mange penge, men du al forbarmende - hvilken behagelig løsning.

Hans Elfelt Bonnesen

  • 2
  • 0

Hæh, Dit indlæg minder om dengang jernbanerne spredte sig for 150 år siden, hver storbonde og hver lille virksomhed skændtes bravt om hvor den lovede jernbanelinie i deres område skulle gå så der var mindst mulig afstand til af- og pålæsning (passagerer var i vejen dengang). Og man havde ikke nået århundredeskiftet før de første strækninger blev nedlagt.

  • 1
  • 0

hvorfor ikke nøjes med eet enkelt ensrettet spor rundt om DTU

nemlig, så kunne Lyngby Stadion, Handelsskolen og Bøgeparken også få banebetjening. Banen kunne også bare følge parkeringsgræsset fra Akademivej til Nordvej midt gennem DTU, og derved blot krydse Anker Engelundsvej.

Jeg søgte efter studieprojekter om Letbanens mulige linieføring rundt på campus, men fandt blot disse : 2013 http://www.transport.dtu.dk/~/media/Instit... 2005 http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:1... 2005 Ring2½ http://etd.dtu.dk/thesis/186170/Jonas_Ande...

Side 2 i orbit-linket antyder at Toftebæksvej/Lundtoftevej er undersøgt som letbanestrækning.

På sigt kan man diskutere om forlængelsen fra Lundtofte skal følge motorvejen, eller følge Nymøllevej forbi Topsøe/IBM og fusionere med Nærum-banen i Ravnholm Station.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten