Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Mere gødning, blandt andet i form af gylle, er et af hovedpunkterne i blå bloks nye landbrugspakke. Illustration: Wikipedia

Sent mandag indgik Venstre-regeringen med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen en omfattende landbrugsaftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de konservative. Nu bliver aftalen voldsomt kritiseret af miljøorganisationerne, fordi den betyder væsentligt øget forurening med kvælstof.

Aftalen skal udstikke retningen for de næste mange års landbrugspolitik og gøre det lettere at være landmand. Det sker ved at give landmændene en række garantier om blandt andet hurtigere sagsbehandling og nye tilskudspuljer.

De borgerlige partier vil sørge for, at der kan opdrættes flere grise til slagtning herhjemme end de 19 millioner, som sidste år voksede sig flæskestegsmodne i de danske stalde.

Hemmeligholdt rapport

Selve aftaleteksten er dog på det mest kontroversielle om kvælstof vanskelig at gennemskue. Det bliver ikke bedre af, at en rapport fra det såkaldte kvælstofudvalg, der blev udarbejdet op til aftalen, ikke er offentliggjort. Den er blandt andet skrevet af Aarhus Universitet.

Derfor bygger de følgende konklusioner på oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd. De to miljøorganisationer brugte ikke mange timer på at kalde aftalen for ’sort’.

Udvaskningen af kvælstof fra de danske marker er hovedårsagen til de gentagne iltsvind i de indre, danske farvande, hovedsageligt i fjordene. Med aftalen letter de borgerlige partier adgangen for landmændene til at gøde deres marker, selv om det betyder mere næringsstof i fjordene og dermed i sidste ende også mere iltsvind.

Blå blok: Moderne regulering

Aftalen indebærer et nyt princip for, hvor meget landmændene må udlede fra deres marker. Det skal beregnes for hver enkelt mark og kræver nye målemetoder, fordi udledningerne varierer voldsomt afhængig af typen af gødning, afgrøderne, jordbunden osv.

»Med aftalen siger vi farvel til gammeldags regler og indfører en moderne regulering, som ikke tidligere er set i Danmark,« siger Eva Kjer Hansen således i pressemeddelelsen om aftalen.

Næsten ligesådan lyder det fra Dansk Folkepartis René Christensen, formand for Miljø- og Fødevareudvalget:

»Det er slut med, at alle landmænd skal reguleres ens. Fremover vil miljøreguleringen være målrettet og baseret på den nyeste viden.«

Og her Liberal Alliances landbrugsordfører, Mette Bock:

»Fremadrettet er det faglighed og målinger, ikke tilfældige modeller, der er udgangspunktet for reguleringen.«

Modellen virker tidligst fra 2018

Miljøorganisationerne er lige så begejstrede for den nye regulering som de borgerlige partier bag aftalen.

»Det er den bedste model,« siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Problemet er bare, at den ikke er færdig endnu, men at den tidligst kan indføres fra 2018. Blandt andet kræver den individuelle regulering flere målinger, som først nu skal udføres.

Mere kvælstof i fjordene allerede næste år

Men allerede næste år vil landmændene få lov til at udlede mere kvælstof. Det sker, når aftalen ophæver en begrænsning på mængden af gødning. Hidtil har de måttet holde sig til at gøde 18-20 procent mindre end det optimale for at sikre det højeste udbytte. Alle landmænd har altså - for at skåne vandmiljøet - sparet op til 20 procent kvælstof i forhold til, hvis de handlede mest økonomisk rationelt.

Den begrænsning afskaffer den nye aftale med to tredjedele næste år og den sidste tredjedel i 2017. Det betyder, at der kommer godt 6.000 tons kvælstof ekstra ud i vandmiljøet.

I forvejen modtager de danske farvande knap 57.000 tons kvælstof årligt. Men de kan kun tåle godt 44.000 tons. Når der således næste år ryger ca. 61.000 tons ud fra markerne, så er der altså tale om en overskridelse på i runde tal knap 40 procent.

Naturfredningsforening: Det er sminke

Den nye landbrugsplan opererer dog med en række tekniske justeringer og nye efterafgrøder, som landmændene skal indgå frivillige aftaler om, og som skal suge overskydende kvælstof fra markerne. De løber samlet op i ca. 7.000 tons, der vil blive reduceret med. Det sker dog først frem mod 2021, hvor de nuværende vandplaner udløber.

»Der er ikke lavet en opgørelse år for år, men der kommer til at ske en forværring af vandmiljøet her og nu. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid, før vandmiljøet retter sig igen oven på sådan en periode,« siger landbrugsmedarbejder Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd.

»Aftalen forsøger at sminke, at man øger forureningen af vores vandmiljø med nitrat,« supplerer Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Tidligst om 12 år er vandmiljøet på plads

Samtidig udskyder aftalen endegyldigt ambitionen om at bringe kvælstofforureningen ned til det bæredygtige niveau til efter 2021. Her kommer en ny generation af vandplaner, som løber frem til 2027. Det kan altså vare 12 år, inden der kommer overensstemmelse mellem, hvor meget kvælstof farvandene kan tåle, og hvor meget de modtager.

»Og så er spørgsmålet, om planen overhovedet når at virke ude i vandmiljøet, fordi det tager så længe om at rette sig,« konstaterer Leif Bach Jørgensen.

Søerne får mere fosfor

Miljøorganisationerne understreger, at det ikke kun er i fjordene, fiskene kommer til at gispe efter vejret. Det samme kan ramme søerne.

De er mere følsomme over for fosfor end for kvælstof. Netop fosfor vil der komme mere af på markerne, hvis regeringen af EU får lov til at hæve loftet for, hvor mange grise der må være per hektar. Det bliver opgjort i dyreenheder, og grænsen er i dag 1,4 per hektar, men skal ifølge den politiske aftale hæves til 1,7.

»Vi risikerer overgødskning med fosfor. I Danmark har vi ikke samme stramme regler for fosfor, som alle de lande, vi normalt sammenligner os med, har, netop fordi de tillader et større tryk af husdyr,« siger Thyge Nygaard.

»Så hvis regeringen indfører 1,7 dyreenheder slagtesvin per hektar, så skal man samtidig indføre nogle ret stramme regler for, hvor meget fosfor der må udledes,« tilføjer han.

Mere sprøjtegift i vandløbene

Som om iltsvind og døde søer og fjorde ikke skulle være nok, så advarer miljøorganisationerne også om, at livet i åerne kan tage skade af aftalen. Det skyldes, at den fjerner de randzoner, som i dag beskytter vandløbene. Det betyder ifølge Thyge Nygaard, at flere sprøjtemidler havner hos de vandlevende organismer. Samtidig tiltrækker de bedre gødede afgrøder flere skadedyr og sygdomme, som igen kræver, at landmanden oftere må ud med giftsprøjten.

»Det betyder, at de problemer, vi i forvejen har med gift, der havner i vandløbene, kun vil blive større,« siger han.

Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan op til 40 procent af biomassen i vandløb allerede i dag bliver dræbt, når der løber insektgift ud i vandløbene.

Læs også: Pesticider dræber smådyr i vandløb

Mens miljøorganisationerne håber, at EU sætter hælene i og siger nej til de borgerlige planer, så glæder landbruget sig over den nye aftale.

»Med disse helt konkrete forbedringer af landmændene og fødevarevirksomhedernes vilkår kan vi holde hånden under tusindvis af familier og for den sags skyld det velfærdssamfund, som vi alle nyder godt af,« siger formanden for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiet og de radikale forlod som de sidste af oppositionspartierne forhandlingerne om aftalen mandag.

»Vi var villige til at strække os et godt stykke, men ikke, hvis det betød miljøforringelser,« begrunder den radikale miljøordfører, Ida Auken, over for Ritzaus Bureau.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er langt til første april

Det er vist en ommer :).......for ellers er dit udsagn den største nyhed her.

Nitrat er kvælstof i ingeniørverdenen.

  • 29
  • 1

"»Med disse helt konkrete forbedringer af landmændene og fødevarevirksomhedernes vilkår kan vi holde hånden under tusindvis af familier og for den sags skyld det velfærdssamfund, som vi alle nyder godt af,« siger formanden for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i en pressemeddelelse."

1) Det har intet med fødevarevirksomhederne at gøre, men landbruget vil gerne lade som om de er større end de er.

2) Kan man kalde de finansielle virksomheder ,der yder lån til landbruget, for fødevarevirksomheder, så har han delvist ret. De vil gerne have de 380 mia kr hjem igen, som de har lånt landbruget. Den her aftaler handler slet ikke om landbruget men om de 380 mia kr som nogen har lånt til landbruget.
Landbrugets problemer skyldes ikke høje miljøkrav, men lave priser på gris og mælk, dårlig forretningsførelse og for meget gæld.
Med den her aftale sænkes omkostningerne for at producere særligt svin, og regningen skubbes over i fælleskassen i form af et ringere vandmiljø. Det betyder at svinebaronerne måske kan få det til at løbe rundt, men vi, borgerne og naturen er taberne. Vinderne er de finansielle virksomheder der har ydet lån til usikre landmænd. Udsigten til bare at tabe nogle af de 380 mia kr betyder et stort pres politisk, og med den nuværende regering, så vil der være stor lydhørhed for det pres.

Det er god liberal politik at lade falde hvad ikke kan stå, da det er en markedsmekanisme der sørger for at udbud og efterspørgsel passer sammen, og at de mindst effektive går konkurs sørger for en sund branche. Det har LV og V lige glemt. Er det ikke saxobank der har støttet LA? Og landbruget spytter godt i Venstres partikasse.
Nu vil de have valuta for pengene...

Men Venstre har også en forhistorie med at lade bankerne slippe billigt, under finanskrisen. Hvor at staten kunne have fået en del af ejerskabet ved at holde bankerne solvente, som de gjorde i andre lande, så nøjes Venstre med 10% i rente. Det var ret flinkt, når man kunne have fået væsentligt mere. Men det forklarer også hvorfor at man ikke lader landbruget og dem der uansvarligt har lånt dem 380 mia kr gå konkurs, som de ellers burde og som ville være ærke-liberal politik, og når at landbruget og deres långivere var kommet igennem en træls tid, ville vi have en sund landbrugssektor, og de finansielle virksomheder ville have fået en lærestreg. Men det undgår de så endnu engang, fordi at LLR er ude og hjælpe vennerne. Hvilken banksektor er det man får, hvis at man altid redder dem ud af suppedasen.

Med LLR ved magten er Danmark blevet offer for klientisme af værste skuffe.

Vh Troels

  • 33
  • 11

Kan Danmarks Naturfredningsforening ikke lige forklare hvordan randzoner kan virke på drænvand som ledes i drænrør under de 10m som en randzone i dag udgør? og ikke bare forklare men bevise at det har en så stor effekt at man skal beslaglægge privat ejendom kræve offentlig adgang og pålægge ejeren udgifter til vedligehold uden at betale så meget som en øre i erstatning?

Artiklen virker som om den er skrevet af en person der aldrig har været nærmere et landbrug end de tre køer der er i Zoo i København. Hvordan kan DN m.m. accpetere at vi udpiner vores jord ved at tilføre mindre næring end planterne forbruger? Dette gælder også økologisk produktion. Kan de samme organisationer og politikere ikke forklare hvorfor landbruget skal styres efter en kalender og ikke vejret?

Hvis vi havde politikere der gad vågne op fra deres Morten Korch fortvivelse og gøre det simple at definere svineproduktion på linie med at producere papirclips og dermed sige at svineproduktion har et affaldsprodukt der skal afleveres efter gældende miljølov så kunne vi måske samle svineproduktion i store fabrikker der renser gyllen, levere nok gylle til biogas produktion og så lade gødningsproduktet blive fordelt ud på markerne som et produkt på linie med kunstgødning.
Sæt der efter stop for halmfyrede værker og behold halmen på marken, kræv sprøjtecertifikat til køb af alle typer sprøjtemidler også til private, kræv dokumentation for køb af kunstgødning til private så de ikke kan købe mere end de har jord til og må gøde med på lige vilkår med erhverslivet.

DN og det økologiske råd kan så sætte sig sammen med bankerne og finde financering til landbrug der drives som de to organisationer ønsker, kravet er at bankerne vil låne dem pengene, jeg er sikke rpå der nok skal være landmænd der vil drive disse gårde men virkeligheden er i dag at den form for drift ikke kan låne så meget som en krone i banken og dermed umulige.

  • 15
  • 19

Du er svær at maile til så derfor den direkte linie, Tvitter er PIP for mig:)

Vi har diskuteret nitratudledninger her i årevis og adskillelige debattører her på stedet, har påvist at det er fosfor der styrer "iltsvindet".

Der har været en artikel her på sitet, for nogle år tilbage om forskere der interesserede sig for at finde ud af mekanismerne ved iltsvind ved at studere Roskildefjord. De fandt at det var husholdningernes vaskemaskinefosfater der var hovedårsagen til problemer med iltsvind i denne fjord og ikke nitrater. Hvis det gælder i Roskilde fjord, må man antage at det også gælder andre steder.

Jeg har ingen interesse i at påpege om nitratudvasknings beskyldningerne mod bøndernes forbrug af gødning er politiske eller reelle, fordi hvis der findes forskere der siger noget andet end de påstande der fremkommer i argumenter som dette.

»Aftalen forsøger at sminke, at man øger forureningen af vores vandmiljø med nitrat,« supplerer Peter Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening"

Kan jeg ikke forstå hensigten, for jeg har fra dette sted læst noget andet og ikke kan forstå at man så bliver ved at tærske langhalm på det emne og kolportere nogle holdninger der tilsyneladende ikke er sande.

Jeg er helt med på at du selvfølgelig refererer hvad du hører fra tinge og organisationer. Bønderne er "lykkelige" for den større foderværdi, men jeg kan ikke forstå at man skal finde sig i den tilbagevendende klage fra "naturelskere" som ikke er opmærksomme på at vi også skal have noget at leve af.

  • 11
  • 18

Disse tiltag redder ikke de landbrug, der er økonomisk trængte. Med mere kvælstof i åer og vandløb forøges væksten hos vandplanterne, og oversvømmelser og hyppig grødeskæring bliver resultatet.

  • 8
  • 12

Kære Jesper Jepsen. Landbruget skulle betale for deres kvælstofforurening. De fik to muligheder ( under Henrik Hoegh) 1) randzoner eller 2) en generel nedsættelse af kvælstoftildelingen på 8%.. Randzoner skreg alle bønder. Så randzoner var hverken ekspropriation eller tyveri. Det var simpelthen landbrugets betaling for deres kvælstofforurening. Efter devisen forureneren betaler. Randzoner hverken er eller var 100% godt. Intelligente randzoner ville have været bedre. Men den danske regering stod med EU tungt åndende i nakken og skulle gøre noget og hurtigt ( Thi vi var alt for sent ude). Så Randzoner blev det- selv om alle kunne se, at de ikke alle steder ville hjælpe en hel masse på kvælstofforureningen. Men de havde effekt på fosforudslippet og især sprøjtemiddelafdriften. Og så var de også en del af den NYE natur Eva Kjer Hansen havde lovet OS. Dig og mig som kompensation - hektar for hektar - som hun lovede for den oppløjning af brakken, som hun frigav,
Men det Eva Kjer Hansen gør nu er fuldstændigt utilstedeligt. Hun fjerner det ENESTE tiltag den danske regering har gjort sig for at efterleve EU´s Vandrammedirektivet. Det eneste. Det gør man bare ikke- før man har noget andet at sætte i stedet. Hun har jo kun varm luft og fikse ideer. Det er aldrig sket tidligere. Aldrig. Så vi står helt klart over for en periode, hvor dansk landbrug igen igen igen igen vil forurene vores vandmiljø med kvælstof. At postulere at "de såkaldte" sultne planter vil optage mere, så forureningen ikke stiger. Er at ligne med et nytårsforsæt, der aldrig vil blive ført ud i livet. 30 år har det taget tidligere ansvarlige politikere og mia af kroner at rette op på landbrugets katastrofale kvælstofsvineri. Nu sættes dette arbejde ikke alene i stå, det ødelægges også for at redde et landbrug, der stadigvæk foregøgler pengeinstitutterne og vi danskere, at flere svin, det vil få priserne til at stige. Nu har vi lige udført dette illusionsnummer med mælk. Mere mælk - og prisen faldt. Men med svin er det åbenbart en helt anden sag? Nej det er ikke. Dansk svineavl har nu givet underskud i mere end 15 år. Det ses ikke umiddelbart af eksporttallet ( som virkelig har stukket blår i øjnene på Blå Bloks politikere), Men hvad nytter det at eksportere flæsk for 32 mia, når de danske svineproducenter bruger 34 mia på selve produktionen. Så det eneste , der stiger er gælden. Den nu lige er steget med 6 mia her i 2015 til astronomiske 371 mia. Så stop det dog,. Og lad vore dygtige landmænd lægge om til at producere fødevarer, der giver overskud. Kære Jesper. Efter dit brokkeri, klynk og plynk kommer du med en række forslag, der nok kunne fortjene at blive undersøgt nærmere. Men ikke af mig. Her må andre tage over

  • 16
  • 16

Hvem er det som sætter retningslinierne i denne debat?? Når det effektive danske landbrug har brug for en håndsrækning fra regeringen er det jo ikke for sjovt. Andre lande som vi konkurrerer med har jo ikke de miljørestriktioner som vi har. Derfor kan vi ikke konkurrere på samme vilkår... I en fantastisk verden ville det da være ok ,at alle var økologer ,men det er der desværre bare blevet for mange mennesker til, at det kan lade sig gøre. Hvis dansk landbrug skal overleve skal man lade dem konkurrere på samme vilkår som udlandet, for danskerne har overhovedet ingen skrubler med at købe varer fra udlandet, som ikke overholder danske krav. Det er grotesk. Når de danske landmænd får samme betingelser som udlandet er det helt fint at man i samlet forening sætter nogle fælles miljøkrav som alle skal overholde. Danskerne skal lade være med at "råbe miljø" når man i bund og grund er ligeglad.... Det straffer os alle sammen at slå landbruget ihjel !

  • 14
  • 22

"Andre lande som vi konkurrerer med har jo ikke de miljørestriktioner som vi har. Derfor kan vi ikke konkurrere på samme vilkår... I en fantastisk verden ville det da være ok ,at alle var økologer ,men det er der desværre bare blevet for mange mennesker til, at det kan lade sig gøre. Hvis dansk landbrug skal overleve skal man lade dem konkurrere på samme vilkår som udlandet, for danskerne har overhovedet ingen skrubler med at købe varer fra udlandet, som ikke overholder danske krav. Det er grotesk."

Bare forbi de andre gør det, skal vi også.. Vi slår ikke vores landbrug ihjel på at gøre det på en ansvarlig måde. Hvad med de lokale fisker hvis vi kommer tilbage til 80-90'er iltsvind niveau i fjordene. Turist industrien med 5-10 gange flere blågrønne alger.

Syntes du det er ok med de regler(ingen..) der bruges i Kina for Industrien og landbrug? Hvis vi skal konkurrere med Kina hvordan vil vores vand miljø se ud?

Vi kan drive landbrug i danmark på en ansvarlig måde. Danske hvede har vi et problem med pga for lidt gødning. Måske der skulle en ændring til af landbruget end dumpning af endnu mere kvælstof.

  • 10
  • 11

Sådan en løsning med at samle behandling af gylle er i drift her i Holstebro på Maabjerg værket. Det fungerer rigtig godt og i tillæg er lugtgenerne fra gylle udbringning også fjernet. Det kunne man godt gøre andre steder også.

  • 16
  • 2

Jonas, du er lidt naiv som mange danskere. Det er meget udfordrende at drive virksomhed i Danmark med de forskellige udgifter der er forbundet dermed. Du skriver at man bare kan gøre det på ansvarlig vis... Det forsvinder landbrugets gæld altså ikke ved!!! Mange danskere har åbenbart ikke set problemerne og det er sørgeligt. Forbrugeren havde faktisk magt til at ændre tingene men egen økonomi stopper det ...

  • 8
  • 13

Landbrugs finansielle problemer kom med udvidelser og jord priser fra ca 2000-2009.. Jeg bor selv på Lars syndskids mark(Sæby) og kommer fra et Familie landbrug.

Den extra jord fra rand zoner og gødning vender ikke økonomien for et landbrug med en gæld på 50 millioner.

  • 26
  • 5

Alt imens ser vi bredspredt gylle fra nye vogne i nabolandene!

Problemet med det danske vandmiljø (og EU's kritik), er at Danmarks administration har pure nægtet at fortage de nødvendige målinger, der viser tilstanden i vandmiljøet, og vedvarende fremturer med egen opfindelse af usikre indikatorer og modeller.
Landbruget kan da også ved selvsyn se på drænudløb:
"Utöver testerna i dräneringsröret har man även sedan 1992 provtagit en bäck som avvattnar området där fältet ligger. Avrinningsområdet ligger på cirka 820 hektar. Något man upptäckte där var att fosforhalten i vattnet steg under sommaren när det inte skedde någon avrinning från fälten. Detta visade sig dock vara läckage från enskilda avlopp hos boende i området."
http://www.ja.se/artikel/49176/skansk-bond...

Og så nævner vi ikke med ét ord de dyre randzonekorts ubrugelighed.

  • 9
  • 6

Mere landbrug giver mere forurening, sådan er det.
Alternativet er mindre landbrug, og vi har allerede sult i verden.

Vi har derfor tre muligheder:

1) Spise mindre og gå sultne i seng
2) Spise anderledes (mindre kød og mere korn)
3) Acceptere lidt mere forurening
4) Gøre noget ved overbefolkningen

ad 1) Urealistisk, vi er altid højest 9 måltider fra en revolution
ad 2) Det bliver ikke til andet end snak og ting i småtingsafdelingen
ad 3) Det ender det desværre ved
ad 4) Det eneste rigtige, og håbløst umuligt at gennemføre

Overbefolkning er denne klodes store problem, og det bliver kun værre. Ingen taler om overbefolkning, trods problemet er til at få øje på.

Tag en flyvetur over Danmark:
Villaområder, by, veje, industriområder, skovbrug, landbrug, golfbaner og så videre - ingen rigtig natur overhoved. Hver eneste kvadratmeter udnyttet.

Vi bygger millionbyer i ørkenen (Dubai), fylder dem med air-condition og taler om bæredygtighed (???).

Kina har droppet et-barns politiken, det eneste korn kommunismen nogensinde har vendt er droppet igen (hulk).

Biltrafikken på motorvejene i Danmark steg med 7% sidste år, og det er altså ganske almindelige danskere som sidder inde i dem, ikke monstre fra det ydre rum.

Vi lever længere på grund af sundhed, helbredelse, forebyggelse og bedre medicin - men det gør blot miljøproblemerne værre.

Alle håber vi på fred i verden - men det gør blot miljøproblemerne værre, da befolkningstallet stiger yderligere.

Vi bliver 80 millioner mennesker flere hvert år. Det betyder fældning af regnskov til landbrug. Hvor skulle pladsen ellers komme fra? Med økologisk landbrug bliver det blot værre, da det kræver endnu mere plads.

Vi graver guld op fra stærkt forurenende miner, blot for at bruge det til smykker eller lægge det ned i en boks i en bank (not too bright folkes!).

I Kina spider de hunde, ja, og danske mælkeprodukter. Vi spiser oksekød fra Argentina og drikker Californisk rødvin. Hvad med en banan fra Afrika eller friskpressede appelsiner fløjet ind fra Spanien. Amerikanerne spiser kaviar fra Rusland. Hvordan tror folk alt den transport påvirker miljøet? Hørt om dieselskibe? Hørt om flybrændstof? CO2 ring a bell?

I Norge fanger de fisk, fryser dem hele vejen til Asien, hvor de renses, skæres og så videre, puttes på dåse og sejles tilbage til Norge hvor de sælges som ægte norsk konserves på dåse.

Er vi ikke klogere? Svaret giver desværre sig selv og efterlader os med en eneste løsning:

Indse nu der skal gøres noget ved overbefolkning, så løser alle problemerne sig selv, og økologisk landbrug kan så måske om 200 år mætte alle munde på planeten.

  • 11
  • 10

En gang imellem kan det være nødvendigt at rekapitulere.

Jeg er vokset op med en klar bæk gennem haven og med sommerhus lige ned til Lillebælt. I min barndom og ungdom tilbage i 40 – 60, var vandet begge steder helt rent og fyldt med liv. Selv i fjorden (Haderslev), som er lang smal og stillestående var vandet rent og ligeledes fyldt med fisk, også selvom slagteriet ledte alt spildevand direkte ud i havnen.

I starten af 60'erne begyndte vandet i fjorden at blive beskidt og lugtende, og ude i bæltet skummede vandet ved pålandsvind. Fænomenet startede stort set lige efter, at byen kloakerede og ledte alt spildevand urenset direkte ud i havnen. Op gennem årene tog problemet til og i 76 og 77 døde alt liv i fjorden, hvilket fik byen til at rense vandet for partikler større end normal afføring, som stadig ledtes direkte ud. Midt i 80'erne var der allerede i maj bundvending i hele fjordens 12 km lange løb, så voldsomt, at det var umuligt at sejle på fjorden.

Så tog man skeen i den anden hånd: Man rensede spildevandet og gennem 2 år pumpede man alle de enormen depoter af fækalier og andet op, og deponerede dem på et inddæmmet engareal.

På mindre end 2 år var alt omtrent som før. Selv midt inde i fjorden steg sigtdybden til over 2 meter midt på sommeren, og fiskene vendte tilbage. Ude i bæltet forsvandt de store mængder af fedtede trådalger, og ålegræs på klart vand bredte sig igen overalt.

Alt dette skete uden at landbruget ændrede mærkbart på kvælstofudledningerne i de par år bedringerne skete. Men intet nyttede det. Ærkefjenden landbruget fik skylden, uanset det blev klart bevist, at de var uden skyld. At det, helt som kloge fornuftsmennesker som Flemming Juncker altid havde sagt, var byernes fosfor, der var problemet.

Ak ja.

  • 14
  • 13

Bent Johansen, du mener tilsyneladende at det er overbefolkningen der skal tages hånd om, men at vi af hensyn til overbefolkningen ikke i Danmark må producere mindre, så hellere skade vores miljø.

Jeg mener også vi skal producere fødevarer i Danmark, men vi behøver ikke producere og eksportere de enorme mængder svin vi gør.

Ikke mindst med henblik på forurening med antibiotika og tungmetaller, ville det være ønskeligt med en mindre svineproduktion.
Kvælstofudledning til vandmiljøet derimod, er i mange tilfælde kun gavnligt.

  • 3
  • 6

Bent Johansen, du mener tilsyneladende at det er overbefolkningen der skal tages hånd om, men at vi af hensyn til overbefolkningen ikke i Danmark må producere mindre, så hellere skade vores miljø.

Jeg mener også vi skal producere fødevarer i Danmark, men vi behøver ikke producere og eksportere de enorme mængder svin vi gør.

Vores meget store eksport er nok skabt fordi der er så lukrative støtteordninger til landbruget.
En støtte som samtidigt hindrer et rentabelt landbrug i at udvikle sig i de lande som ikke har råd til at støtte i samme omfang.
Det sker fordi støtten holder fødevarepriserne langt nede.
Med de her lempelser bliver det interessant om landbruget vil kræve endnu mere støtte eller kan acceptere en vis reduktion.

  • 9
  • 4

Her troede jeg, at det skyldtes andelsbevægelsen. Men det var måske støtteordninger, allerede i 1880'erne?

Jan.
Min største respekt for og tak til vore stolte andels traditioner.
Det førte til:
- innovation.
- bedre kvalitet.
- bedre priser.
- fremgang for landet.
Vi har stadigt stor glæde af andelsbevægelsen.
I dag nok højere grad indenfor andre sektorer.
Forsyningsområdet for eksempel.
Alt sammen uden vedvarende støtte.
Det et ikke det jeg i dag ser i landbruget.
Det forsøget at levere det samme som så mange andre kan levere.
Hvor bliver det innovative af? Hvor bliver den højere kvalitet af ? Etc.
Vi har forudsætningerne for det i form af godt uddannede landmænd. Godt supporteret af konsulenter mv.
Men hvorfor udnyttet vi det ikke fuldt ud ?
Det kunne måske tildels skyldes den vedvarende støtte ?

  • 9
  • 2

Det har aldrig været nitrat, der har forårsaget iltsvind, da blågrønne alger, de såkaldte cyanobakterier, udelukkende bruger frit N fra luften. Fosfor er derimod en væsentlig forudsætning for disse "alger". Når de dør lægger de sig på bunden og forrådnelsen kræver fri ilt, det giver iltsvind !!
Det rensede og urensede spildevand fra rensningsanlæggene tilfører vandmiljøet massive ukontrollerede mængder af miljøfremmede stoffer. Landbrugets anvendelse af pesticider påvirker ikke vandmiljøet ved korrekt brug. Disse midler er gennemprøvede og godkendt efter de mest skrappe regler for at sikre mod uhensigtmæssige effekter. Disse midler tjener til at planter udnytter den tildelte gødning optimalt, så tab til vandmiljøet undgås.

  • 11
  • 7

Men hvorfor udnyttet vi det ikke fuldt ud ?
Det kunne måske tildels skyldes den vedvarende støtte ?

Driftsledelsen, herunder friheden til omstilling, er taget fra landbruget til en overadministration der har bredt sig som en kvælende pest. EU's støtteordninger malkes bevidst af alle omkring landbruget. Så fjernes støtten, vil naturerhverv dø af tørst da ikke engang statsskovene kan forsørge staben. Det kan være det ændrer sig ved udflytningen fra stenbroen, selvom man kan have sin tvivl herom.

Mange danske andelsselskaber drives faktisk med overskud, på trods af 'roulette'-tilskud til konkurrenterne.

  • 5
  • 4

....er overskriften på denne tråd....hvor meget kan fjordene tåle da?

@Jan C Damgaard

Du skriver:

"Mange danske andelsselskaber drives faktisk med overskud, på trods af 'roulette'-tilskud til konkurrenterne"

Det tror fanden, for de betaler ikke skat!
Hvor meget betaler COOP? De betaler 0 kr

Kilde med interessante oplysninger. (Googel "Hvad betaler COOP i skat og der kommer en liste over, hvad de store firmaer betaler i skat )

  • 3
  • 0

//topik:off Landbrugets andelsselskaber er i top ti over danske virksomheder der betaler mest i selskabsskat. Dertil skal også lægges at uddelinger til andelshaverne er skattepligtige. //Topik:on

  • 3
  • 0

Kan vi ikke begynde at måle nitrat og nitrit koncentrationer i dræn og i vore å'er for hver 5 km. Fosfor er godt nok dyrt at måle, men der er rimelig billige målemetoder for nitrat, så det kan vi jo starte med.
Data kan indsamles over året, enten halv automatisk eller fuld automatisk hvis det kan gøres rimelig billigt.
Så kan alle data sammenkøres med GIS data hvorved man kan se relative udsving over året og man kan se hvor top 200 synderne befinder sig. Derved kan man gøre noget ved de landbrug som er de værste eller den der har særlig følsom jorde. Det vil sige lokale krav om forbedringer, som er forskellige rundt i landet.
Landmænd vil som regel deres natur det godt, så hvis de præsenteres for lokale krav så vil de sikkert også gøre en indsats for forbedring.

  • 6
  • 1

.......nitratmængden ikke være problemet al den stund at det er fosforen der er styrende for hvad der sker......min hukommelse kan spille mig et puds......men det må være en smal sag for redaktionen og finde de artikler
de selv har skrevet derom tidligere

  • 2
  • 2

Jeg har ikke nok viden til at blande mig i den faktuelle debat eller i de efterfølgende faktuelt-informerede politiske handlingsovervejelser omkring landbrugets udledning vs vandmiljøet.

Men det her fangede mine øjne:

Hemmeligholdt rapport

Selve aftaleteksten er dog på det mest kontroversielle om kvælstof vanskelig at gennemskue. Det bliver ikke bedre af, at en rapport fra det såkaldte kvælstofudvalg, der blev udarbejdet op til aftalen, ikke er offentliggjort. Den er blandt andet skrevet af Aarhus Universitet.

Nu tager jeg den oplysning "at face value" og journalisten ikke blot ikke har ledt/spurgt de rigtige steder:

Er det ikke bare den store politiske megatrend de sidste ti års tid?

1) Staten (som inkluderer både administrationen og Aarhus Uni) er finansieret af befolkningen.
2) Hver især vælger vi hvem der skal repræsentere os i det folketinget, som afgører om en regering får lov til at beholde magten over staten.
3) Hvis hele dette demokrati-ting skal give mening, så skal den enkelte vælger være i stand til at vurdere om vores folketingsrepræsentant tager gode beslutninger PÅ DET FORELIGGENDE GRUNDLAG.

Det er derfor efter min mening fuldstændigt uacceptabelt* at jeg ikke skulle have adgang til det samme datagrundlag som regeringen tager sine beslutninger ud fra. Hvis ikke jeg har adgang til samme datagrundlag, hvordan skal jeg så kunne vide om jeg kan støtte dens konkrete vurdering af fordele og ulemper og dermed til næste valg igen stemme på en repræsentant, der støtter/ikke-støtter samme regering.

*Selvfølgelig med undtagelse af snævert definerede sikkerhedspolitiske oplysninger og personspørgsmål o.lign, som ikke er i samme galakse som rapporter omhandlende faktuelle miljøkonsekvenser af forskellige niveauer og sammensætninger af landbrugets udledninger.

  • 6
  • 1

Aarhus Universitet har endda målestationer, der anviser fejl i modellerne:

"Carsten Søborg har en produktion med malkekøer, ammekøer og 500 hektar lavbundsjord, der drives sammen med broderen. På hans jord har Aarhus Universitet målestationer for drænvand, og Carsten Søborg har tidligere påvist, at drænvandet fra hans jorde har et langt lavere nitratindhold end den mængde, der ud fra modelberegninger bliver lagt til grund for husdyrgodkendelser.

Og professorens argumenter holder altså ikke, siger den nordjyske landmand."
http://landbrugsavisen.dk/mark/nordjysk-la...

  • 5
  • 5

Brian Vedel:

Nu findes der jo også alger i vandløbet der benytter nitrat, hvor grønalgerne udgør langt den største pulje. Så jo nitrat har skam noget at sige.

Det er ikke nødvendigvis problematisk, at der er grønalger tilstede.
Hvis koncentration er meget stor, er det ikke sikkert det ville hjælpe at mindske specifikt kvælstof udledningen, det risikerer bare, jf. forsøg med det i søer, at trække algeoverproduktionen i retning af uspiselige algetyper.
Så gælder det nok om at reducere fosfor indholdet, og at økosystemet får mulighed for at komme sig, så der vokser planter på bunden og lever dyr der spiser af algerne m.v.
Pesticider og andre forureninger kan også spille en rolle her.

  • 0
  • 3

Hvis både fosfor og kvælstof overskuddet kommer fra stadige udledninger fra land, vil det selvfølgelig give mening at nedbringe både N og P ved at undgå for meget gødskning nær vandløbet.
Hvis ikke ved at gødske mindre så fx ved at omlægge nogle af de dyrkede arealer til skov.

  • 2
  • 1

Nitrat er kvælstof i ingeniørverdenen.


Hej Bjarke,
i har begge ret.
Nitrats kemiske formel er NO3.
Ingen i landbruget regner dog de 3 iltatomer med som ilt til vandmiljøet´, men Flemming Juncher skrev kronikker om det engang.
Nitrat forøger mængden af grønalger, der er rene iltfabrikker når solen skinner. Derfor kan nitrat sagtens virke som iltningsmiddel om foråret. Om sommeren mangler der imidlertid kvælstof i vandmiljøet, det afgasser ret hurtigt. her ville en tilførsel af nitrat kunne ændre på algefordelingen, så man ikke får opformering af blågrønalger.

  • 1
  • 4

@Poul,

Hvis både fosfor og kvælstof overskuddet kommer fra stadige udledninger fra land, vil det selvfølgelig give mening at nedbringe både N og P ved at undgå for meget gødskning nær vandløbet.
Hvis ikke ved at gødske mindre så fx ved at omlægge nogle af de dyrkede arealer til skov.


Et udmærket forslag, som man faktisk også benytter i praksis.
N og P udvaskes ikke fra jorden i nævneværdig mængde, men der kan blive problemer ved regnskyl, der forårsager at en del vand afledes via overfladen og ikke gennem drænet i jorden.
I vandløbet kan et N:P forhold under fremme en uheldig algesammensætning, medens et overskud af kvælstof fremmer grønalgerne, der dels er fødeemne, dels er de iltproducerende.
Det er fosfor, vi skal passe på. Det kan gøres ved at holde afstand til vandløb med gylle som du nævner, eller man kan ændre på de tidspunkter, man må bringe gylle ud på. De nuværende regler bygger på antagelsen om at der udvaskes mindre kvælstof, men medfører at der forsvinder mere som ammoniak og store lugtgener.

  • 3
  • 5

Per, mener du det er naturvidenskab at skrive: "Nitrat gavner vandmiljøet, da der for hver kvælstofatom følger tre iltatomer med. Når vandet i fjordene tilføres nitrat, tilføres ilt. Når vi på forskellig vis fjerner nitrat fra vandløbene, ved kvælstofreduktioner, efterafgrøder, nedsat jordbehandling og nedsat vandløbsvedligeholdelse, fjerner vi også ilten fra vandløbene"????

Det er hvad Bæredygtig Landbrug skriver, direkte klippe-klistret fra deres site, se mit link.

Hvis dette var sandt ville Glyphosat være endnu bedre for naturen, for det har hele 5 ... skriver: 5 ... iltatomer pr. kvælstofatom!

Men altså almen kemisk lærdom fortæller jo at atomerne ikke lige kan pilles ud af molekyler og bruges efter forgodtbefindende, ellers kunne vi også trække vejret under vand, hvor en tredjedel af atomerne jo er ilt.

Så altså, tager man BLs naturhistorie for gode varer, må man se at få sine skolepenge tilbage hurtigst muligt ...

  • 7
  • 2

"Landbruget står overfor en vigtig global opgave. Udover at producere fødevarer og foder skal landbruget fremadrettet også kunne levere andre services som for eksempel at hjælpe med at reducere klimaforandringerne og værne om naturens mangfoldighed. Det forskes der blandt andet i på Sveriges Lantbruksuniversitet SLU i Alnarp i Lund, hvilket professor Erik Steen Jensen fortæller om i denne uges Natursyn"
http://www.dr.dk/p1/natursyn/natursyn-laen...

  • 3
  • 0

Men altså almen kemisk lærdom fortæller jo at atomerne ikke lige kan pilles ud af molekyler og bruges efter forgodtbefindende, ellers kunne vi også trække vejret under vand, hvor en tredjedel af atomerne jo er ilt.
Så altså, tager man BLs naturhistorie for gode varer, må man se at få sine skolepenge tilbage hurtigst muligt ...


@Susanne,
tak fordi du begrundede svaret.
Du har ret i, at iltatomerne i nitrat ikke har den store betydning, som i øvrigt Flemming Juncher benyttede meget som argument.
Men rent faktuelt så omdannes NO3 skam i vandmiljøet, det har DMU/DCE i øvrigt forklaret nærmere, hvor det bruges henne i vandmiljøet
Men - nitrat er livsnødvendigt for grønalgers vækst om foråret.
Grønalger er fødeemne for vandlopper, dafnier m.fl.
Grønalger er formidable iltmaskiner, der forsyner vandmiljøet med ilt om dagen, den effekt har du vist overset?
Grønalger har et positivt iltregnskab, der kommer andre organismer til gode.
Overskuddet skyldes delvis, at idet de fisk, der fanges eller spises af havdyr jo ikke skal bruge ilt til omsætningen.
Mangler der nitrat i vandmiljøet fremmer det andre algetyper, der ikke leverer ilt til miljøet.
De har et negativt iltregnskab.
Så jeg må give BL ret i deres synspunkter, der i øvrigt deles af udenlandske forskere.
Væksten i vandmiljøet styres delvis af N:P-forholdet (Redfield-tallet). for megen forfor i vandmiljøet fremmer udviklingen af blågrønalger, der er iltforbrugende.

  • 1
  • 0

Men altså almen kemisk lærdom fortæller jo at atomerne ikke lige kan pilles ud af molekyler og bruges efter forgodtbefindende, ellers kunne vi også trække vejret under vand, hvor en tredjedel af atomerne jo er ilt.


@Susanne, det var for resten ikke den sædvanlige N-ekspert, der optrådte i BLs reference, som flere har hånet uden selv at bidrage med noget.
Dit statement ovenfor er forkert, for du overser at mikroorganismerne kan splitte næsten ethvert kemisk stof ad. Mange kan bruge NO3 som en iltkilde, hvilket jeg med interesse ser, at en person fra Ålborg universitet ikke er klar over - se debatindlæggene.
Men vi er enige i, at den ilt ikke har den store betydning for livet i vandløb, hvor en stor del at ilten kommer fra luften ved diffusion.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten