Sent mandag indgik Venstre-regeringen med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen en omfattende landbrugsaftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de konservative. Nu bliver aftalen voldsomt kritiseret af miljøorganisationerne, fordi den betyder væsentligt øget forurening med kvælstof.
Aftalen skal udstikke retningen for de næste mange års landbrugspolitik og gøre det lettere at være landmand. Det sker ved at give landmændene en række garantier om blandt andet hurtigere sagsbehandling og nye tilskudspuljer.
De borgerlige partier vil sørge for, at der kan opdrættes flere grise til slagtning herhjemme end de 19 millioner, som sidste år voksede sig flæskestegsmodne i de danske stalde.
Hemmeligholdt rapport
Selve aftaleteksten er dog på det mest kontroversielle om kvælstof vanskelig at gennemskue. Det bliver ikke bedre af, at en rapport fra det såkaldte kvælstofudvalg, der blev udarbejdet op til aftalen, ikke er offentliggjort. Den er blandt andet skrevet af Aarhus Universitet.
Derfor bygger de følgende konklusioner på oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd. De to miljøorganisationer brugte ikke mange timer på at kalde aftalen for ’sort’.
Udvaskningen af kvælstof fra de danske marker er hovedårsagen til de gentagne iltsvind i de indre, danske farvande, hovedsageligt i fjordene. Med aftalen letter de borgerlige partier adgangen for landmændene til at gøde deres marker, selv om det betyder mere næringsstof i fjordene og dermed i sidste ende også mere iltsvind.
Blå blok: Moderne regulering
Aftalen indebærer et nyt princip for, hvor meget landmændene må udlede fra deres marker. Det skal beregnes for hver enkelt mark og kræver nye målemetoder, fordi udledningerne varierer voldsomt afhængig af typen af gødning, afgrøderne, jordbunden osv.
»Med aftalen siger vi farvel til gammeldags regler og indfører en moderne regulering, som ikke tidligere er set i Danmark,« siger Eva Kjer Hansen således i pressemeddelelsen om aftalen.
Næsten ligesådan lyder det fra Dansk Folkepartis René Christensen, formand for Miljø- og Fødevareudvalget:
»Det er slut med, at alle landmænd skal reguleres ens. Fremover vil miljøreguleringen være målrettet og baseret på den nyeste viden.«
Og her Liberal Alliances landbrugsordfører, Mette Bock:
»Fremadrettet er det faglighed og målinger, ikke tilfældige modeller, der er udgangspunktet for reguleringen.«
Modellen virker tidligst fra 2018
Miljøorganisationerne er lige så begejstrede for den nye regulering som de borgerlige partier bag aftalen.
»Det er den bedste model,« siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
Problemet er bare, at den ikke er færdig endnu, men at den tidligst kan indføres fra 2018. Blandt andet kræver den individuelle regulering flere målinger, som først nu skal udføres.
Mere kvælstof i fjordene allerede næste år
Men allerede næste år vil landmændene få lov til at udlede mere kvælstof. Det sker, når aftalen ophæver en begrænsning på mængden af gødning. Hidtil har de måttet holde sig til at gøde 18-20 procent mindre end det optimale for at sikre det højeste udbytte. Alle landmænd har altså - for at skåne vandmiljøet - sparet op til 20 procent kvælstof i forhold til, hvis de handlede mest økonomisk rationelt.
Den begrænsning afskaffer den nye aftale med to tredjedele næste år og den sidste tredjedel i 2017. Det betyder, at der kommer godt 6.000 tons kvælstof ekstra ud i vandmiljøet.
I forvejen modtager de danske farvande knap 57.000 tons kvælstof årligt. Men de kan kun tåle godt 44.000 tons. Når der således næste år ryger ca. 61.000 tons ud fra markerne, så er der altså tale om en overskridelse på i runde tal knap 40 procent.
Naturfredningsforening: Det er sminke
Den nye landbrugsplan opererer dog med en række tekniske justeringer og nye efterafgrøder, som landmændene skal indgå frivillige aftaler om, og som skal suge overskydende kvælstof fra markerne. De løber samlet op i ca. 7.000 tons, der vil blive reduceret med. Det sker dog først frem mod 2021, hvor de nuværende vandplaner udløber.
»Der er ikke lavet en opgørelse år for år, men der kommer til at ske en forværring af vandmiljøet her og nu. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid, før vandmiljøet retter sig igen oven på sådan en periode,« siger landbrugsmedarbejder Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd.
»Aftalen forsøger at sminke, at man øger forureningen af vores vandmiljø med nitrat,« supplerer Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
Tidligst om 12 år er vandmiljøet på plads
Samtidig udskyder aftalen endegyldigt ambitionen om at bringe kvælstofforureningen ned til det bæredygtige niveau til efter 2021. Her kommer en ny generation af vandplaner, som løber frem til 2027. Det kan altså vare 12 år, inden der kommer overensstemmelse mellem, hvor meget kvælstof farvandene kan tåle, og hvor meget de modtager.
»Og så er spørgsmålet, om planen overhovedet når at virke ude i vandmiljøet, fordi det tager så længe om at rette sig,« konstaterer Leif Bach Jørgensen.
Søerne får mere fosfor
Miljøorganisationerne understreger, at det ikke kun er i fjordene, fiskene kommer til at gispe efter vejret. Det samme kan ramme søerne.
De er mere følsomme over for fosfor end for kvælstof. Netop fosfor vil der komme mere af på markerne, hvis regeringen af EU får lov til at hæve loftet for, hvor mange grise der må være per hektar. Det bliver opgjort i dyreenheder, og grænsen er i dag 1,4 per hektar, men skal ifølge den politiske aftale hæves til 1,7.
»Vi risikerer overgødskning med fosfor. I Danmark har vi ikke samme stramme regler for fosfor, som alle de lande, vi normalt sammenligner os med, har, netop fordi de tillader et større tryk af husdyr,« siger Thyge Nygaard.
»Så hvis regeringen indfører 1,7 dyreenheder slagtesvin per hektar, så skal man samtidig indføre nogle ret stramme regler for, hvor meget fosfor der må udledes,« tilføjer han.
Mere sprøjtegift i vandløbene
Som om iltsvind og døde søer og fjorde ikke skulle være nok, så advarer miljøorganisationerne også om, at livet i åerne kan tage skade af aftalen. Det skyldes, at den fjerner de randzoner, som i dag beskytter vandløbene. Det betyder ifølge Thyge Nygaard, at flere sprøjtemidler havner hos de vandlevende organismer. Samtidig tiltrækker de bedre gødede afgrøder flere skadedyr og sygdomme, som igen kræver, at landmanden oftere må ud med giftsprøjten.
»Det betyder, at de problemer, vi i forvejen har med gift, der havner i vandløbene, kun vil blive større,« siger han.
Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan op til 40 procent af biomassen i vandløb allerede i dag bliver dræbt, når der løber insektgift ud i vandløbene.
Læs også: Pesticider dræber smådyr i vandløb
Mens miljøorganisationerne håber, at EU sætter hælene i og siger nej til de borgerlige planer, så glæder landbruget sig over den nye aftale.
»Med disse helt konkrete forbedringer af landmændene og fødevarevirksomhedernes vilkår kan vi holde hånden under tusindvis af familier og for den sags skyld det velfærdssamfund, som vi alle nyder godt af,« siger formanden for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i en pressemeddelelse.
Socialdemokratiet og de radikale forlod som de sidste af oppositionspartierne forhandlingerne om aftalen mandag.
»Vi var villige til at strække os et godt stykke, men ikke, hvis det betød miljøforringelser,« begrunder den radikale miljøordfører, Ida Auken, over for Ritzaus Bureau.
