Ny lægeuddannelse i Aalborg er lovende erhvervseventyr for ingeniører
Efter sommerferien begynder 50 studerende på den nye lægeuddannelse ved Aalborg Universitet. Målet er at dække regionens behov for læger, men det giver også helt nye erhvervsmuligheder.
Lægerne vil nemlig få deres daglige gang på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, hvor det også vrimler med ingeniører både i form af forskere og studerende. Blandt andet fra uddannelserne "medicin med industriel specialisering" samt "sundhedsteknologi", der især har fokus på at designe hjælpemidler og udvikle teknik til brug på sygehusene og i resten af sundhedssektoren.
»Det er en kæmpe mulighed for synergi, når læger og ingeniører går tæt sammen i det daglige. Det kan der komme fantastiske ting ud af,« siger Stephen Rees, der er lektor ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, der bliver det eneste ingeniørfaglige institut i landet med en lægeuddannelse.
Inspiration på tværs
Stephen Rees understreger, at de lægestuderende vil få en fuld uddannelse som læger. De vil altså ikke blive halve ingeniører, men vil ikke undgå at have interaktion med ingeniørerne i det daglige og de kan for eksempel også få ingeniører som vejledere på projekter, hvor det er relevant i forhold til projektets problemstilling.
»De lægestuderende vil have adgang til en meget stærk ingeniørbase, og den synergi kan virkelig gavne. Jeg tror, at der ud af samarbejdet vil komme mange spændende forskningsprojekter, der vil have stor klinisk og industriel anvendelse. Det kan føre til flere spinout-virksomheder, patenter og produkter og ikke mindst bedre patientbehandling,« siger Stephen Rees.
Han tror, at den daglige kontakt med ingeniører vil gøre de ålborgensiske læger bedre i stand til at forstå ingeniørerne og hvordan de tænker på praktiske løsninger, hvilket vil gøre samarbejde på tværs nemmere - også i fremtiden.
Allerede gode erfaringer
Samarbejder mellem læger og ingeniører på Aalborg Universitet fører allerede til spinout-virksomheder, patenter osv., og det er denne tradition Stephen Rees tror på vil blive forstærket med den nye uddannelse.
Han fortæller, at instituttet har haft flere læger som ph.d.-studerende, og at det har vist, at man opnår den optimale løsning, når man får et klinisk lægeblik på, hvor der i praksis er behov for løsninger, samtidig med, at ingeniørerne ved, hvad der er muligt.
I sidste uge forsvarede anastæsioverlæge Marianne Toftegaard fra Aalborg Hospital for eksempel sin ph.d., der er blevet til i samarbejde med ingeniører fra Aalborg Universitet.
Hun har arbejdet med at løse det problem, at man på nogle afdelinger er nødt til at stikke en patient flere gange om dagen i en arterie, hvilket gør ondt, øger risikoen for blødning osv.
I samarbejde med ingeniørerne på Aalborg Universitet har hun derfor arbejdet med og evalueret en matematisk model, der kan konvertere venøse værdier for syre-base og iltning til arterielle værdier, så man også kan bruge blod fra en vene.
Kamp mod uddannelse
Der var ellers en hed debat om, hvorvidt Aalborg Universitet skulle have lov til at oprette en lægeuddannelse.
De "gamle" lægeuniversiteter kæmpede imod, men i sidste ende gav akkrediteringsrådet, der rådgiver videnskabsministeren i sager om nye uddannelser, faglig opbakning til planerne og regeringen gik med på, at der var samfundsøkonomiske fordele ved at få en lægeuddannelse i Nordjylland.
Dokumentation
