En ny fodprotese fra University of Michigan ligner ikke en kængurufod - men den arbejder ligesom én. Til forskel fra mange andre proteser er den ikke udstyret med batterier, som skal lades op om natten, og ifølge professor og overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital, Jes Bruun Lauritzen, gør det protesen interessant.
»Et benamputeret menneske bruger mere energi på at tage et skridt, end folk der har begge ben og fødder i behold. De mister den energi, der vindes i f.eks. et bensving, og får derfor ofte en protese med motor i, der kan bidrage med energi til bevægelserne. Men der er ulemper: Man er afhængig af batterier og indstillinger, der skal foretages på en computer,« fortæller han.
Den nye protese arbejder ligesom en kængurus fødder: Kænguruen kan lagre energi i senerne og frigive den i en slags fjeder, når den tager et hop. I den nye protese lagres energi i en fjeder, når hælen sættes i jorden, og når foden bagefter løftes fra jorden for at afslutte skridtet, frigives energien og giver et skub af energi til foden.Forskernes forsøg har vist, at amputerede bruger gennemsnitligt 23 pct. mere energi end ikke-amputerede, når de går med gængse proteser, mens amputerede kun bruger 14 pct. mere energi, når de går med den nyudviklede protese.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard