Ny kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket

Letbanen, som den vil se ud, hvor den passerer landets højeste bygning, Herlev Hospital. Foto: Cenario v/Lars Hifling

Københavns første letbane er blevet et halvt år forsinket, allerede inden offentligheden har fået kendskab til de bud, som entreprenørerne har indleveret på at bygge banen langs Ring 3 fra Ishøj i syd til Lyngby i nord.

Det står klart, efter at transportminister Ole Birk Olesen (LA) har bestilt endnu en ekstern kulegravning af budgettet for den godt fire milliarder kroner dyre letbane fra revisionsfirmaet EY.

Der er ellers kun gået godt et år, siden ministerens forgænger – Venstres Hans Chr. Schmidt – offentliggjorde en tilsvarende gennemgang fra EY af letbanens budget.

Dengang kom det frem, at regningen for den projektering, som Metroselskabet udfører, var steget med 360 millioner kroner. Dermed var der kun 18 procent luft i budgettet, hvor ministeriet ellers kræver 30 procent.

Læs også: Revisorer finder ekstraregning på 360 millioner til Københavns letbane

Entreprenørerne afleverede deres bud på letbanen i november. Budgettet lyder på 4,4 mia. kr. inkl. reserver alene for anlægsarbejdet. Dertil kommer togene.

Bud afventer revisionsundersøgelse

Letbanen vil dog ikke offentliggøre buddene, før ministeren har modtaget sin nye revisorundersøgelse, som sandsynligvis vil være færdig i løbet af januar. Det oplyser Gladsaxes borgmester, Trine Græse (S). Hun er formand for det forum, som borgmestrene i de 11 forstadskommuner, som letbanen løber igennem, har stiftet. Hun er også næstformand i selskabet Hovedstadens Letbane.

Da anlægsloven om letbanen blev vedtaget i Folketinget op til sommerferien 2016, var planen, at vinderne af kontrakterne skulle offentliggøres i sensommeren i år. Nu haster det for letbaneselskabet med at nå det, inden entreprenørernes vedståelsesfrister udløber i marts og april næste år.

Trine Græse er derfor bekymret for, om tidsplanen kan holde.

Læs også: Politisk flertal vil tage magten over letbanen fra kommunerne

»Vi var godt klar over, at der var mulighed for en yderligere ekstern undersøgelse, men når vi nu har lavet undersøgelser tidligere, havde vi håbet, at det var tilstrækkeligt,« siger hun.

På den anden side understreger Trine Græse, at tilsvarende undersøgelser blev udført, da buddene på letbanerne i Aarhus og Odense var kommet ind. Men de havde så heller ikke haft gennemført flere undersøgelser i processen op til da.

Læs også: Revisorer finder ekstraregning på 360 millioner til Københavns letbane

»Det vigtigste for os er, at projektet nu ikke bliver yderligere forsinket,« siger Gladsaxe-borgmesteren.

Hun nævner nu 2024 som forventet åbningsår for den første letbane i hovedstaden. Letbaneselskabet har været forsigtigt med at udpege en nøjagtig åbningsdato, men har indtil videre skrevet 2023/2024.

Læs også: Analyse: Nu er fremtiden for letbaner i København på spil

Projektorganisationen har nu brugt præcis 502 millioner kroner, oplyser Trine Græse. Hver måned stiger udgifterne med 7-8 millioner.

Derfor er planen, at letbaneselskabets bestyrelse behandler EY's nye granskning, så snart den er færdig i januar. Derefter kan ejerne, de 11 kommuner, staten og Region Hovedstaden, træffe beslutning om investeringen i februar, så der stadig er tid til at underskrive kontrakten med entreprenørerne.

Læs også: Analyse: Cowi-ingeniør stak hånden i en hvepserede om Københavns Letbane

»De orienteringer og alle de oplysninger, jeg har fået, viser, at der er afsat de nødvendige midler og reserver til, at vi kan gennemføre projektet,« understreger Trine Græse.

I brevet til borgmestrene henviser Ole Birk Olesen til den kulegravning af økonomien, som EY gennemførte sidste år. Ved den lejlighed vurderede revisorerne ifølge brevet, at reserverne i projektet var tilstrækkelige, også selv om budgettet til projektering var skredet.

Det var dog ikke budskabet i Hans Chr. Schmidts pressemeddelelse fra oktober 2016. Dengang sagde han, at det var »en grundliggende forudsætning« og »et statsligt krav«, at reserverne bliver »reetableret« på 30 procent.

Det skyldtes, at Transportministeriet netop havde fået på puklen for at styre letbanen i Aarhus for ringe, inden staten købte sig en enkeltbillet ud af projektet for 300 mio. kr. Siden har staten været fri for at betale for fordyrelserne.

Læs også: Ministerens letbane-ultimatum virker: Kommuner afgiver magten

I sit brev til kommunerne og Region Hovedstaden nævner Ole Birk Olesen ikke de 30 procent, men skriver med henvisning til sidste års undersøgelse:

»Det er min vurdering, at en tilsvarende sammenligning af projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov efter gennemførelsen af udbuddet vil være en vigtig information for ejerkredsen.«

Transportministeriet gentager i et skriftligt svar på Ingeniørens spørgsmål en del af formuleringerne fra brevet.

Letbanen langs Ring 3 var genstand for en voldsom politisk armlægning, inden anlægsloven blev vedtaget for halvandet år siden. Rød blok beskyldte regeringen og resten af blå blok for at forhale projektet.

Læs også: Politisk armlægning om letbane eller busser omkring København

Loven endte med at blive vedtaget, men udelukkende med en politisk nødbremse. Den indebærer, at politikerne kan bakke ud af projektet, hvis budgettet viser sig at skride, når udbuddene er analyseret. Men den halve milliard kroner til projekteringen vil naturligvis være tabt.

Christiansborg-politikerne benyttede samme model med Femern-forbindelsen, hvor det også var revisionsfirmaet EY, som stod for den sidste kvalitetssikring. Med den i hånden gav politikerne grønt lys til projektet.

Læs også: Nyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid

Imens processen i København er blevet forsinket, har letbanen i Aarhus haft store problemer med at få lov til at køre med passagerer. Det har Hovedstadens Letbane ifølge næstformand Trine Græse fulgt grundigt med i, og erfaringerne fra Aarhus bliver en del af den kommende risikovurdering for projektet i København.

Første bud fra de prækvalificerede leverandører er normalt indikativt og ikke bindende. Derfor er prisen altid sat noget højere, end den vil ende ved det endelige tilbud. I denne sag har det ligget i luften længe, at det første tilbud skulle granskes, hvorfor man må forvente, at priserne er skruet endnu højere op, for en "granskning" medfører ofte risiko for, at konkurrenterne får ens (indikative) priser at vide, inden den endelige bud.

At lave analyser og kvalitetstjek af økonomien baseret på uforpligtende indikative tilbud er decideret dumt. Det vil med garanti vise, at priserne er for høje - alternativt vil Letbanens præcise budget blive afsløret, og så er det endelige tilbud næppe meget lavere end budgettet....

  • 2
  • 0

Den benyttede tegning af krydset ved Herlev Hospital har været vist nogle gange, men holder ikke helt i forhold til virkeligheden.
Umiddelbart har man pludselig dobbelt så stor bredde til rådighed som lokationen tillader.
Det skjuler bekvemt, at sporvognen vil beslaglægge så meget plads, at der ikke er plads til de nuværende to vejbaner i hver retning.
Uanset de mest optimistiske (og urealistiske) prognoser for passagertallet vil det have alvorlige konsekvenser for fremkommeligheden på Ring 3.

Samme kreative pladsallokering er i øvrigt tilfældet for et stor del af illustrationerne, som har været vist.

  • 8
  • 3

Når jeg kigger på fotoet foroven, ser jeg en sporvogn! Hvad er i grunden forskellen mellem 'letbane' og 'sporvogn'? ;)

Men pyt: Så længe 'letbanen' kun er lettere forsinket, går det vel alligevel? (tøhø)

  • 3
  • 0