Ny kræftvaccine virker 100 procent på mus

En ny type kræftvaccine i en gen-modificeret virus er så lovende, at den har fået spalteplads i det anerkendte forskningstidsskrift Nature Medicine.

Forskerne har brugt den eksperimentelle vaccine, som indeholder raske menneskegener, til at behandle forsøgsmus med kræft i prostata. Musene blev alle fuldstændig kureret, og de fik ingen bivirkninger. De første kliniske forsøg med mennesker kan komme i gang om to år.

»Vi håber, at dette resultat vil overvinde nogle af de store vanskeligheder, der har plaget immunterapi-forskningen mod kræft,« siger professor Richard Vile fra Mayo Clinic i Arizona, USA, som har ledet et forskningshold af engelske og amerikanske forskere, i en pressemeddelelse fra Mayo Clinic.

Laboratorie-mus kan nu glæde sig over, at prostata-kræft ikke længere er et problem for dem. En ny vaccine kurerer dem fuldstændigt og uden bivirkninger. Om to år skal en lignende vaccine prøves på mennesker - men det er der, håbet plejer at svinde ind til ingenting, siger forskere. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Siden 1990, da de første forsøg med genterapi dukkede op, er kræftforskere nemlig blevet mødt med mange skuffelser. Ideerne er gode, men behandlingerne virker ikke altid som ventet, når det kommer til virkelighedens sygdomme.

Leder af Center for Cancer Immun Terapi ved Herlev Hospital, Per Straten, er da også kun forsigtigt optimistisk.

»Det er en ny strategi, og resultaterne er meget spændende. Men vi mangler stadig en beskrevet model for, om man også kan gøre det omvendte, altså kurere menneske-kræft med raske muse-gener,« siger han.

Kræften driller immunsystemet

Den grundlæggende idé går ud på at bruge immunsystemet til at bekæmpe kræftceller. Undersøgelser har nemlig vist, at kræftceller indeholder og omgives af klumper af immun-celler.

Det beviser, at immunsystemet godt kan genkende kræften, men af en eller anden grund sætter immunsystemet ikke hele sit krigs-arsenal ind på at udrydde kræftcellerne. Og kræftcellerne muterer. Med tiden accepterer immunsystemet, at kræften skal være i kroppen.

Tidligere forsøg med immunterapi er derfor gået ud på at 'lære' immunsystemet at genkende et protein-fingeraftryk fra kræftsvulstens celler, og det virker godt på nøjagtigt én type kræftceller. Men kræftceller er mutations-specialister, og der kommer hurtigt nye kræft-mutanter i gang i patientens krop, som immunsystemet ikke har lært noget om. Derfor vender kræften ofte tilbage på trods af terapien.

Det virker - men hvorfor?

Mayo Clinics nye idé går ud på at undervise immunsystemet på en anden måde, og hensigten er at vise immunsystemet en lang række kræft-karakteristika (antigener) i stedet for blot en enkelt. På den måde kommer mange af kræftmutationerne ind på skydeskiven med det samme. Man ved ikke, hvor mange antigener, immunsystemet kan håndtere samtidigt.

Forskerne tog - overraskende nok - gener fra en rask menneskeprostata. Der blev oprettet et bibliotek af såkaldt cDNA (complementary DNA), og disse gener blev indpodet i en VSV-virus (Vesicular Stomatitis Virus). Det er en kendt virus, som immunsystemet reagerer meget kraftigt på.

Det vil sige, at virussen bliver udstyret med protein-kendetegn, som får den til at ligne en rask, menneskelig prostata.

Og forsøget viste, at når sådan en omgang virus blev sprøjtet ind i blodårerne i forsøgsmusene, så gik musens immunsystem straks i kamp med alt, hvad der lignede virussen - inklusive musens egen prostata-kræft. Og kræftknuderne forsvandt.

»Det svage er, at forskerne ikke selv ved, hvorfor det virker. Måske ligner musens egne prostata-proteiner mest de raske, menneskelige prostata-proteiner, altså mere end de ligner musens kræft-prostata-proteiner og får dermed kræften til at se mere fremmed ud for musens immunsystem,« siger Per Straten.

Vaccinen gør rent bord anden gang

De amerikanske og engelske forskere prøvede også at bruge 'for lidt' vaccine, netop for at give kræft-cellernes muterede fætre en chance. Det fik kræften til at blomstre op igen.

Men når musene derpå fik en indsprøjtning mere med vaccinen, så døde også de resterende kræftceller. Musens normale, raske celler blev ikke påvirket, og derfor mener forskerne, at behandlingen ikke havde nogen bivirkninger.

»Det er spændende, og jeg er forsigtigt optimistisk. Men man skal ikke sætte sine forhåbninger for højt, når det gælder genterapi,« siger Per Straten.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Mayo Clinic
Forskningsartikel i Nature Medicine

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Burzynski has never demonstrated that A-2.1 (PA) or "soluble A-10" (PA and PAG) are effective against cancer or that tumor cells from patients treated with these antineoplastons have been "normalized." Tests of antineoplastons at the National Cancer Institute have never been positive. The drug company Sigma-Tau Pharmaceuticals could not duplicate Burzynski's claims for AS-2.1 and A-10. The Japanese National Cancer Institute has reported that antineoplastons did not work in their studies. No Burzynski coauthors have endorsed his use of antineoplastons in cancer patients.

These facts indicate to me that Burzynski's claims that his "antineoplastons" are effective against cancer are not credible.

  • 0

Svarer dette ikke til det som beskrives i artiklen? At det er afprøvet på mus, og har hjulpet, men man ved ikke hvorfor. Og at det ikke er afprøvet på mennesker. Skal det afprøves på mennesker, før at forskningsresultatet er "interessant"? Er der grund til at "så tvivl" om et så interessant forskningsresultat? Hvorfor?

  • 0
  • 0

Burzynski has never demonstrated that A-2.1 (PA) or "soluble A-10" (PA and PAG) are effective against cancer or that tumor cells from patients treated with these antineoplastons have been "normalized." Tests of antineoplastons at the National Cancer Institute have never been positive. The drug company Sigma-Tau Pharmaceuticals could not duplicate Burzynski's claims for AS-2.1 and A-10. The Japanese National Cancer Institute has reported that antineoplastons did not work in their studies. No Burzynski coauthors have endorsed his use of antineoplastons in cancer patients.

These facts indicate to me that Burzynski's claims that his "antineoplastons" are effective against cancer are not credible.

Hvad med at se filmen som Jesper linker til i 1. svar ?

Så finder du grunden til at National Cancer Institut's undersøgelser ikke giver positivt resultat. De brugte kun 1/36 af den dosis patienterne skulle have for at overleve. - Lav forsøgende ordentligt før man udtaler sig om proceduren er effektive ?

Desuden var forsøgende ledet af folk der prøvede at stjæle Burzyski's patent. Så ikke særlig pålidelig info.

  • 0
  • 0

Har lige set HELE filmen - trods det sene tidspunkt.... Tankevækkende.... Bortset fra at den springer lidt rundt i tidsfølgen har jeg en stærk fornemmelse af, at den har fat om noget. Tak til Jesper Storinggaard for linket.

  • 0
  • 0

Kræftceller er "almindelige" celler som har ændret status til anaerob fordi der ikke er ilt nok omkring cellerne. Immunsystemet reagerer ikke, da cellerne ikke er fremmedlegmer. Hvis man genetablerer iltforsyningen til cellerne vil de ændre status igen. Det er derfor det er så vigtigt med den daglige motion hvor pulsen kommer helt op så blodet bliver pumpet ud i alle afkroge af kroppen.

Læs mere i "Intelligente celler" eller på www.brucelipton.com eller i " Kræft er ikke nogen sygdom, det er en overlevelsesmekanisme" eller på www. ener-chi.com

  • 0
  • 0

Kræften driller Immunsystemet, skriver Ingeniøren vist nok med reference til Leder af Center for Cancer Immun Terapi ved Herlev Hospital, Per Straten. Men det har andre forskere måske en forklaring på, idet prostatakræft i dag bliver kædet sammen med tilstedeværelsen af et retrovirus kaldet XMRV også fundet hos ME/CFS-patienter og andre patienter med immundefekter. I det lys er det nye genterapi-vaccine interessant, idet den forklædt som VSV-virus åbenbart får immuncellerne (T-celler) til at køre på kræftcellerne med "rambuk", og derved skubber de fejlinformationer til side, som XMRV-virus eller andet forstyrrende element afstedkommer - og som resultat får sat skub i de immun-celler, der ellers blot står i kø ("klumper") foran kræftcellen - uden ordre om at dræbe.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten