Ny kortlægning: 1,6 millioner danske hustage egner sig til solceller

Hvis vi sætter solceller på alle de velegnede tage herhjemme, kan vi producere dobbelt så meget strøm, som samtlige husstande bruger, viser tysk firmas analyse.

En analyse af hældninger og placering af alle danske tagflader afslører, hvilke bygninger der egner sig til solcelleanlæg. Analysen indeholder endda et forslag til, hvilken type solcelleanlæg der passer til det enkelte tag.

Det tyske selskab Die Energiegesellschafter EG har foretaget kortlægningen, og resultatet er lagt ud på websitet Energyroof.dk.

»Vi har identificeret 1,59 mio. bygninger, som har tagflader, der enten egner sig godt eller meget godt til solenergi. Sammenlagt giver det et installationspotentiale på 14,7 GWp solcelleanlæg. Hvis halvdelen af disse anlæg rent faktisk bliver realiseret, vil solcelleanlæggene producere det, som svarer til det årlige elforbrug i samtlige danske private husholdninger. Derudover er det også muligt at installere solvarmeanlæg,« siger Stephan Wilforth, som er direktør for selskabet, i en pressemeddelelse.

Foto: Energyroof.dk

Beregningerne for de enkelte tage er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Højdemodel, der er gjort frit tilgængelig. Den indeholder laserscanninger af hele landets overflade inklusive hustage. På baggrund af de frie data har selskabet beregnet hældninger, retninger og skygger fra andre bygninger og lignende på alle tagene og inddelt dem i kategorier, alt efter hvor egnede de er til at installere solceller på.

På Energyroofs hjemmeside har selskabet lagt analyserne ind på et danmarkskort, hvor bygningerne er farvekodet efter deres egnethed til at få installeret solceller. De mere detaljerede analyser af hver bygning er til salg på websitet.

Blandt andet har selskabet taget solens bevægelse over himmelen i løbet af året med i beregningerne. Derfor kan bygningsejere købe sig til anbefalinger af, hvilke dele af taget der med fordel kan beklædes med solceller, og beregninger af, hvor meget el de forventes at producere i hver af årets måneder.

Kommentarer (27)

Det er en lidt mystisk opgørelsesmetode: Alle ikke-egnede parcelhuse er fjernet fra kortet i stedet for at male dem røde. Det er tilgengæld små garage og hønsehuse. Så ser hele kortet jo lidt mere grønt ud... Noget andet er så alle de store industribygninger og etageejendomme, som er grå på kortet. De rummer et enormt areal og mange vender godt til solen.

  • 1
  • 0

Det er en lidt mystisk opgørelsesmetode: Alle ikke-egnede parcelhuse er fjernet fra kortet i stedet for at male dem røde. Det er tilgengæld små garage og hønsehuse. Så ser hele kortet jo lidt mere grønt ud... Noget andet er så alle de store industribygninger og etageejendomme, som er grå på kortet. De rummer et enormt areal og mange vender godt til solen.


Ja, tjekkede for sjovt lige mine forældres parcelhus. Det er helt forsvundet fra kortet sammen med garagen. Sikkert fordi hustaget vender mod øst og vest og garagen har fladt tag. Men der nu også mange der har solceller på øst- eller vestvendte tage, selv om det går lidt ud over udbyttet.
Tilbage er utrolig nok deres lille redskabsrum, drivhus og tidligere legehus som nu er ombygget til hundehus. Alle tre dog farvet rødt. Formålet med et drivhus ville nu også forvinde, hvis man skulle tildække det med solceller.
Men det er nu at pynte en del på statistikken at lade "røde" hustage og garager helt forsvinde fra kortet og så i stedet markere legehus, drivhuse osv. med rødt bare for at have lidt rødt tilbage på kortet. Der var nok ingen der var i tvil om at drivhuse ikke egner sig til solceller.

  • 2
  • 0

Så lige at deres nabos hus også helt er forsvundet fra kortet på trods af at det har en almindelig skrå tagside mod syd. Til gengæld er deres helt flade garagetag farvet grønt på trods af at det ligger lige op ad huset på nordsiden, så det skrå hustag skygger for det flade garagetag det meste af dagen. Men det er jo også let at farve garagetaget grønt når man helt fjerner det hus der skygger for taget fra kortet.

Så den undersøgelse giver jeg ikke noget for. Det er vist penge ud af vinduet, hvis nogen kan finde på at betale for kortet.

  • 4
  • 0

Og jeg kan se at jeg bare smække solceller op på mit stråtag, så er den fjong.

Hvad med en opgørelse af hvor mange GW vind vi kan installere hvis vi sætter vindmøller op på alle arealer der ikke er dækket med beboelse eller skov?

  • 2
  • 2

Det har du ret i....

Mit hus er væk - og det er endda plasteret helt til i solceller ;-)

Min ene garage er også væk - og den anden er rød, men den er i praksis egnet til solceller.

Den opgørelse giver ikke meget mening for mig...

PS. Andre hus i mit område med solceller er ikke egnede, andre er egnede. Det virker lidt tilfældigt.

  • 6
  • 0

Hvis vi kan udnytte det skal vi sikkert gøre det, eller noget af det.

Men, hvis vi producere dobbelt så meget som vi kan bruge, må der være en plan for hvad vi skal gøre med resten. Vi kan sikkert ikke forvente de omkringliggende lande vil aftage det, de kan jo selv lave tilsvarende systemer.

Så for den slags kan realiseres, må og skal der findes lagermuligheder som virker ordentligt, også efter en del år.

  • 4
  • 0

Mit hus ligger med rygning eksakt nord/syd, hvorfor jeg forlængst har opgivet det med solceller. Huset er er erklæret "well suited". En udbygning ca. samme størrelse ligger "knækket" 15 grader i forhold til det omtalte hus, og bliver kun erklæret "suited", den vinkel kan vel ikke have den store betydning!
Det helt groteske er at den del af bygningen der er erklæret "well suited" det meste af dagen ligger i skygge af et meget stort træ, som disse laser målinger burde have fundet. Dette skulle ifølge eksperter betyde meget.
Jeg tror vi er oppe imod en random data generator, som jeg ikke har tænkt mig at spilde mere tid og penge på.

  • 0
  • 0

Mit hus ligger med rygning eksakt nord/syd, hvorfor jeg forlængst har opgivet det med solceller. Huset er er erklæret "well suited".

Det samme er min nabos hus.
Vores stuehus er så underligt nok kun erklæret "suited", selvom det har en stor sydvendt flade... men jeg tror nogen skal forklare energyroof om hvad skygge fra 6-7 stk. 15 meter høje bøge/ege/kastanie-træer gør ved udbyttet fra sådan et "suited" tag.

Til gengæld har de slet ikke vurderet udhusene, hvor solcellerne sidder.

Jeg tror du har ret. Det var en sjov øvelse i noget OpenStreetmap mashup, men de kunne ligeså godt have brugt en tilfældighedsgenerator.

  • 1
  • 0

Mit hus er markeret som "Suited" til trods for at jeg kun har 2-3 m2 tagareal har der vender sydligt.

Derudover er det en klassisk murermestervilla fra 1927 - ud fra et æstetisk synspunkt ville det være en skandale.

Der er måske en del huse der ud fra et rent teknisk synspunkt er egnet, men det er godt nok mange - efter min mening langt de fleste - der er uegnede ud fra et æstetisk.

Find en mark og smæk det op dér, tak.

  • 2
  • 1

Laserscanningen, der ligger til grund for Danmarks Højdemodel er foretaget i 2005-06 med en rød laser, der ikke kan gennemtrænge vegetation.
Den har en punkttæthed på 1 punkt pr. 2 kvadratmeter.
Laserimpulser reflekteres slet ikke fra vand og tagpap, hvorfor disse flader ikke vil kunne ses i højdemodellen.
Geodatastyrelsen er ved at foretage en ny laserscanning af hele Danmark med en punkttæthed på 4 punkter pr. kvm. (ca. 8 gange tættere end den nuværende model). Arbejdet er færdigt i efteråret 2015. Til den tid vil man med meget højere præcision kunne udpege egnede steder, da generende kviste og skorstene på tagene vil kunne detekteres.
En laserimpuls har ca. samme størrelse som en tallerken, når den rammer jorden, så langhåret græs har ingen indflydelse på målingen, der for øvrigt ikke har en nøjagtighed på mere end 10 cm.
Huse under træer vil kun kunne findes, hvis man er så heldig, at en laserimpuls går uhindret gennem trækronen uden at ramme træets grene blade.

  • 2
  • 0

Laserscanningen, der ligger til grund for Danmarks Højdemodel er foretaget i 2005-06 med en rød laser, der ikke kan gennemtrænge vegetation.
...
Huse under træer vil kun kunne findes, hvis man er så heldig, at en laserimpuls går uhindret gennem trækronen uden at ramme træets grene blade.

De har jo helt klart ikke fundet husene vha. laserscanningen. Der er ihvertfald huse med opført langt senere end 2006.
Det virker som om de har inddraget data fra BBR. Men ikke særlig nuanceret, for de har vurderet små drivhuse før de vurderede alm. staldbygninger.

  • 2
  • 0

Thumbs down viser med alt tydelighed hvor vi er!

Ignoranter!

Ukritiske disponereing! Tåbelig boligejer! Sulten producenter!

  • 0
  • 8

I har en skide god hjemmeside!

Men bare fordi I har en skid god hjemmeside er ikke ensbetydende med at det I laver er fagligt godt!

Vi læser dagligt alle de katastofer vi udsættes for.

Og hvorfor det. Fordi I ukritiske laver PBC, putter bly i vores benzin, mikroplast i vores dagligevarer osv osv osv.

Hvem fanden har ansvaret for det suppedas vi befinder os i? Er det skolelæren, borgmesteren, sygeplejersken, de arbejdsløse , finansforbryderne . . . .

  • 0
  • 6

@Torben Arendal nu er det jo 15-20 år siden der var bly i benzinen så vågn lige op.
Hvis man synes solceller på alle tage er dejligt så kør lige en tur i det sydlige Bayern mellem Mûnchen og Saltzburg. Det er en arkitektonisk katastrofe

  • 3
  • 0

Til den tid vil man med meget højere præcision kunne udpege egnede steder, da generende kviste og skorstene på tagene vil kunne detekteres.

Jeg forstår altså slet ikke behovet. Som husejer ser man jo på taget hver eneste dag årets 365 dage. Mon ikke 99,99% af landets husejer allerede har en rigtigt god ide, hvor der med fordel ville kunne placeres solceller på taget?

På mit eget tag ville jeg foreslå den sydvest vendte del, der ikke skygges af træer. Men hvad ved jeg, - det er jo ikke underbygget af en lasermålt højdemodel!

  • 1
  • 1

Bemærk, at der står "....kan vi producere dobbelt så meget strøm, som samtlige husstande bruger".
Der står ikke dobbelt så meget strøm, som hele DK bruger. Husstandenes elforbrug udgør kun i størrelsesordenen 15 % af det samlede elforbrug. Resten går til industri, kontorer, erhverv, landbrug plus en hel masse andre ting.

  • 5
  • 0

Generelt er det meningsløst at opgøre det på denne måde. Lidt ligesom at opgøre, hor mange marker, der egner sig til landvindmøller, eller hvor mange MW, der kan produceres, hvis hele Vestkysten forsynes med bølgeenergimaskiner.
Det er det, vi kalder "potentialet" for henholdsvis solceller, landvindmøller og bølgeenergi.
Lidt i stil med dem, der argumenterer, at Jorden modtager xx kvadrillioner kW fra Solen, og hvis blot 1% udnyttes, så er der hverken brug for kul, olie, gas eller kernekraft. Det er pladder på Greenpeace-niveau.
Nej, det er energikildernes forsyningsmæssige og økonomiske data, der bør afgøre, om en kilde skal udnyttes mere eller mindre.
Og derfor er det vedvarende min mening, at vi især skal satse på kilder, der virker, når solen ikke skinner, og det ikke blæser. Både af forsyningsmæssige og økonomiske årsager. Ingen nævnt - ingen glemt!
Helt konkret kan solceller på de nævnte 1,6 mio. hustage levere ca. 10 GW midt på dagen i solskin. Altså 2 - 3 gange mere end det maksimale elforbrug midt på dagen i solskin.
Og nogle timer senere leverer de 0 (= nul GW, MW eller kW!), selv om elforbruget stadig er f.eks. 2 GW. I gråvejr midt på dagen leverer de (skønsmæssigt) 10% af el-forbruget.
Derfor kræver de 100% backup, som omtrent fordobler kWh-prisen for strømmen, der i forvejen koster 100 - 120 øre/kWh.

  • 1
  • 1