Ny kobber-overflade dræber bakterier på bare to minutter

14. december 2021 kl. 17:108
Ny kobber-overflade dræber bakterier på bare to minutter
Det nye kobber-materiale forstørret 2.000 gange under et elektronmikroskop. Illustration: J.L.Smith et al..
Ved at omarrangere atomerne i kobber har forskere udviklet et materiale, der dræber bakterier mere end 100 gange hurtigere og mere effektivt end almindeligt kobber.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forskere fra RMIT University i Melbourne og det nationale australske videnskabsagentur CSIRO har udviklet et nyt kobber-materiale, som dræber bakterier langt hurtigere og mere effektivt end almindelig kobber, der ellers er kendt for sine bakteriedræbende egenskaber.

»Vi har designet og fremstillet en mængde robust superhydrofil mikro-nano Cu-struktur og demonstreret dets exceptionelle bakteriedræbende effektivitet mod de almindelige og dødelige bakterier gule stafylokokker,« skriver forskerne bag i en videnskabelig artikel publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Biomaterials.

For selvom almindeligt kobber dræber bakterier, så går det relativt langsomt. Denne proces formåede forskerne at sætte farten op på ved at omarrangere mikro- og nanostrukturen i almindeligt kobbers overflade for at øge frigivelsen af kobber-ioner, som menes at være skyld i den bakteriedræbende egenskab.

Herefter placerede de gule stafylokokker, der kan være årsag til en lang række af forskellige sygdomme, heriblandt den alvorlige og livstruende hjerteklapbetændelse, på i alt 2000 mm2 af det nye kobber-materiale. Materialet dræbte mere end 99,99 procent af de dødelige bakterier på under to minutter sammenlignet med knap 97 procent efter 240 minutter på en almindelig kobber-overflade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge forskerne bag kan produktionen af det bakteriedræbende materiale opskaleres og fabriksproduceres, og de arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvorvidt det kan 3D-printes. Forskerholdet er også i gang med at undersøge, hvor effektivt materialet er mod coronavirus.

En unik struktur

Effektiviteten tilskrives materialets porøse struktur, som skyldes, at de har arrangeret kobber- og mangan-atomer sammen i et bestemt mønster og efterfølgende fjernet mangan-atomerne med en kemisk proces, så der kun er rent kobber tilbage fyldt med en masse ‘hulrum’ i overfladen.

Dette øger overfladearealet, og mønsteret gør overfladen superhydrofil eller ekstremt vandelskende, som medfører, at vand ligger på overfladen som en flad film i stedet for dråber. Denne hydrofile egenskab betyder, at bakteriecellers struktur nedbrydes og mere sårbare over for kobber-ionerne, der er giftige for bakterierne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forstørret 500.000 gange under et elektronmikroskop kan man se de små nanoskala-hulrum i strukturen. Illustration: J.L.Smith et al..

Stigende trussel fra antibiotika-resistente bakterier

Ifølge forskerne bag kan deres opfindelse være med til at bekæmpe den stigende trussel fra antibiotika-resistente bakterier. I dag dør mere end 700.000 mennesker hvert år på grund af infektioner med antibiotika-resistente bakerier, men dødstallet forventes ifølge et tidligere studie, som forskerne refererer til, at stige til hele 10 millioner om året i 2050, hvis udviklingen fortsætter uden nye bakterie-bekæmpende tiltag og midler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne bag det nye kobber-materiale vurderer, at deres opfindelse, når den er blevet videreudviklet, kan bruges på dørhåndtag og andre overflader, som man rører ved, på eksempelvis skoler, hospitaler og i offentlig transport såvel som ventilationsanlæg og i ansigtsmasker.

Læs også: MIT-forskere opfinder ny maske, der slår coronavirus ihjel

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
16. december 2021 kl. 00:24

Er det bakterier der er problemet på bunden af lystbåde?

6
15. december 2021 kl. 20:29

Nu var det nok ikke gryder, der er det store problem med bakterier. De vaskes jo ret så hyppigt.

Men en kobberoverflade, som beskrevet i artiklen, vil utvivlsomt være udsat for korrosion og slitage. Er det så meningen at f.eks. dørhåndtaget skiftes når det er slidt eller korroderet? Eller er der bare et folie der dækker over emnet?

5
15. december 2021 kl. 18:48

Re: Plus og Minus

Blot en lavpraktisk bemærkning: Moderne professionelle kobbergryder er ikke længere fortinnede, men bygget op af to lag metal, rustfrit stål inderst, kobber yderst.

3
15. december 2021 kl. 09:20

Hvis opfindelsen som beskrevet finder vej til maling og andre generelle overflader får vi da vist for alvor et forureningsproblem - gør vi ikke?

2
15. december 2021 kl. 07:23

Kan denne opfindelse medvirke til at danne effektive bundmaling til både / skibe der afgiver mindre giftigt kobber til omgivelserne

1
14. december 2021 kl. 23:03

Det var så den Positive vinkel som vi får presenteret i artiklen. Men med en så potent overflade vil der helt sikkert også være nogle negative egenskaber. Kobbergryder er normalt kun kobberfarvede på ydersiden, som ikke er i berøring med maden. På indersiden er kobberet fortinnet. Dette for at undgå at madvarer kommer i forbindelse med kobberet. Jeg forestiller mig at der kan være en risiko for forgiftning såfremt kobberet ikke er fortinnet.