Ny kampagne: Giftrester i fødevarer er ufarlige

24. april 2012 kl. 14:1837
Pesticider er ikke farlige, men regeringen vil alligevel gerne reducere deres skadevirkninger på mennesker og dyr, lyder det i oplægget til en ny kampagne fra Fødevarestyrelsen. Ekspert i kommunikation undrer sig.
Artiklen er ældre end 30 dage

Er pesticider i frugt og grønt farlige? Svaret på spørgsmålet kan umiddelbart være lidt vanskeligt at blive klog på, hvis man læser en nyligt udgivet pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen med følgende ordlyd:

'Kend din frugt og forstå din grøntsag

Fødevarestyrelsen ønsker et strategisk bud fra landets skarpeste kreative hjerner på en oplysningskampagne til forbrugerne om pesticidrester i frugt og grønt.

Kampagnen skal give forbrugerne nogle værktøjer til at vælge frugt og grønt, dyrket med færrest muligt pesticider. Ved et oplyst valg kan forbrugeren mindske indtaget af pesticidrester fra fødevarer. Forbrugeren kan desuden med sit valg af fødevarer påvirke den samlede pesticidbelastning til gavn for miljø, arbejdsmiljø, grundvand og en fortsat mangfoldighed af vilde planter og dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baggrund
Regeringen ønsker 'at reducere pesticiders skadevirkninger på mennesker, dyr og miljø'. Et af virkemidlerne er en informationskampagne over for forbrugere om pesticidrester i fødevarer. Formålet er at give forbrugerne en 'afbalanceret viden om pesticider og pesticidrester i fødevarer'. Informationskampagnen er desuden et led i at leve op til krav om oplysning i EU's rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider.

Kampagnens budskaber er komplekse. Det er vigtigt at understrege, at kampagnen skal være afbalanceret, og at budskabet ikke er, at pesticidrester er farlige i de mængder, som de findes i fødevarer. Men forbrugerne skal i højere grad kunne foretage et valg af fødevarer på et oplyst grundlag.

Forbrugeren skal vide, at der kan findes rester af pesticider i fødevarer, at det er lovligt, reguleret og ikke farligt, når grænseværdierne overholdes.

Hvis forbrugeren øger efterspørgslen af fødevarer uden eller med et minimum af rester af pesticider, vil det øge incitamentet for grønterhvervet til at bruge færre pesticider og detailhandlen til at stille krav til det frugt og grønt de forhandler.'

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den ene side skal et 'oplyst valg' altså gøre det muligt for forbrugerne at mindske indtaget af pesticidrester fra fødevarer, ligesom, regeringen ønsker 'at reducere pesticiders skadevirkninger på mennesker, dyr og miljø'. Samtidigt slår Fødevarestyrelsen på den anden side fast, at pesticidrester 'er lovligt, reguleret og ikke farligt, når grænseværdierne overholdes.'

Ekspert i organisationskommunikation og studielektor ved CBS Henrik Merkelsen undrer sig over udmeldingen fra Fødevarestyrelsen.

»Det giver i og for sig god mening at sikre forbrugerne en afbalanceret viden, men det er ret uklart, hvad det er for målsætninger, Fødevarestyrelsen har. Umiddelbart virker det som om, de er tilfredse med blot at få en kvantitativ opgørelse af spaltemillimeter - som jo ikke siger noget om effekten hos forbrugerne,« oplyser han i en mail til ing.dk og fortsætter:

»Man kan undre sig over at politikere og myndigheder finder det hensigtsmæssigt at gå omvejen gennem oplysning for at få borgerne til at påvirke brugen af pesticider. Hvis politikerne ønsker mindre brug af pesticider ville det være mere oplagt at regulere.«

Han påpeger, at der kan være dilemmaer forbundet med sådan en oplysningskampagne. Dels at få borgerne til at interessere sig for deres pesticidindtag på den ene side, hvor det ifølge Henrik Merkel ville være befordrende at fokusere på skadesvirkninger.

»Men man risikerer at folk får det indtryk at frugt og grønt er farligere end det egentlig er. Det er vel her at ideen om en 'afbalanceret' indsats kommer ind. Men omvendt: hvis vi kan stole på at grænseværdier overholdes og at det derfor ikke er farligt ' ja så er der vel ingen grund til at reagere som forbruger,« skriver han.

Styrelse: Ikke modsatrettede budskaber

Chef for fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen Henrik Nielsen mener ikke, kampagneoplægget indeholder budskaber, der stritter i flere retninger.

»Det gør det bestemt ikke. Denne informationskampagne er et led i grønvækst, som er et samarbejdsprojekt på tværs af ministerier, hvor miljøstyrelsen og også natur- og erhvervsstyrelsen er involveret. Hensigten med hele informationskampagnen er at give forbrugeren et valg,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den ene side handler det om at give forbrugeren et valg, understreger Henrik Nielsen:

»Man kan jo vælge at spise økologisk, man kan vælge at spise konventionelt, man kan vælge at spise forskellige frugter og grøntsager, alt efter hvad man synes. Og det er jo ikke fordi, der er en risiko ved noget af det. Det er et spørgsmål om de præferencer, man måtte have som forbruger, og det vil vi gerne hjælpe forbrugeren med at kunne efterleve. Det betyder ikke, der nødvendigvis er nogen risiko ved at spise nogen af de her grøntsager eller frugter.«

Den anden del af kampagnens budskab er at forklare forbrugeren, at de kan være med til at fremme en bestemt produktionsform i dansk landbrug, selvom der altså ikke er nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med fødevarerne for forbrugerne, såfremt grænseværdierne overholdes.

»Det er den ene del af det. Hvis forbrugeren så alligevel ønsker at være med til at reducere pesticidanvendelsen, primært, under hensyn til miljø, drikkevand osv., så kan man jo gøre det ved sin adfærd. Lige såvel som i andre sammenhænge kan tilgodese dyrevelfærden, så kan man også være med til at præge anvendelsen af pesticider gennem sin forbrugeradfærd. Og derfor er det vigtigt at fortælle forbrugeren, at 'når du spiser denne her grøntsag, så kan der være anvendt nogle hjælpestoffer, pesticider, som kan være med til at belaste miljøet',« siger Henrik Nielsen.

37 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
25. juni 2013 kl. 15:33

Vender nu tilbage til denne artikel, da der blev henvist til den herfra: http://ing.dk/artikel/danskerne-faar-flest-pesticidrester-fra-udenlandsk-frugt-og-groent-159846#comment-536948

Hvordan er status så nu her 2013? Hvad kom der ud af regeringens kampagne-idé? Fik vi forbruger-oplysning af lige så høj kvalitet, som de for eksempel har i USA? Jeg tænker her specielt på Environmental Working Group. Hvor kan vi finde informationerne rettet mod os danske forbrugere?

I øvrigt frustreres jeg endnu engang over hvilken elendig overskrift denne artikel har! Hold da op. Det handler om at regeringen ville sø-sætte et forbrugeroplysnings projekt. Det har man grebet helt ustyrligt dårligt an fra journalistens side. Det er helt i hegnet. 03.

2
30. april 2012 kl. 08:11

@Claus Ja, øko kan sagtens være fra opvarmede drivhus, men nu får jeg en betydelig del af min føde fra Aarhus Økologiske Fødevare-Fællesskab, som ikke handler med gartnerier med opvarmede drivhuse. Mht. bær, så spiser jeg forfærdeligt lidt syltetøj, så det går nok.

@Lars Jeg er enig, øko er tvivlsomt sundere for spiseren. Men hvad med i et lidt større perspektiv? For miljøet generelt?

2
28. april 2012 kl. 19:19

Det er tvivlsomt om økologiske fødevarer generelt er sundere end konventionelle. Skulle det være tilfældet så er det sandsynligvis kun i en ubetydelig grad.

Fremtiden vil nok vise at nogle fødevarer er sundest som økologiske og andre som konventionelle.

Her er en fin debat om dette komplekse emne(efter artiklen..):http://ing.dk/artikel/93362-kologisk-dyrkning-aendrer-gulerodens-stofskifte

2
27. april 2012 kl. 14:06

Obv spiser jeg ikke tomater fra opvarmede gartnerier, men får størstedelen af min føde fra øko og lokale landbrug.

Øko-tomater kan vel sagtens være fra et opvarmet gartneri?

Obv laver min mor syltetøj til mig uden natriumbenzoat...

Er hun også klar over hvilke bær der indeholder benzoat fra naturens hånd?

2
27. april 2012 kl. 10:29

CO2 trykket er næsten 0 i atm. I blod ca. 40 mmHg, ergo må det udåndes og ikke indåndes, så du må tænke på noget andet?

Obv spiser jeg ikke tomater fra opvarmede gartnerier, men får størstedelen af min føde fra øko og lokale landbrug.

Obv laver min mor syltetøj til mig uden natriumbenzoat...

Obv tænker jeg over hvad jeg spiser, inkl. saltindhold...

Obv reflekterer jeg over konsekvenserne af min adfærd og prøver at optimere og ændre hvad der forekommer unødvendigt, så måske flere kan spise sig mætte og ha' rent drikkevand.

Obv finder jeg et reflekterende, men også bekymrende liv mere udfordrende og lykkeoptimerende, end en laissez faire-tilstand hvor alt bare gøres uden at prøve at forstå årsagssammenhænge og konsekvenser..

Obv er det uendeligt lettere for en ung studerende, end fx en familiefar med børn der skal passes, lån betales, kone forkæles osv...

2
26. april 2012 kl. 23:35

I USA har de kørt med kampagner om "The Dirty Dozen" i mange år efterhånden. Og som bonus "The Clean Ten". I deres kampagne, har de først og fremmest fokuseret på fyldestgørende informationer til befolkningen/kunderne om pesticidrester på frugt og grønt og så kan man jo selv vælge at forme sit forbrugsmønster efter det eller ej. Det synes jeg er en fin måde at tackle det på overordnet set. Så slipper man for den udmattende debat for og imod pesticider og alt hvad det fører med sig. I USA har man fra myndighedernes side dog haft et for stort fokus på pesticidindtaget alene, efter min mening. For som det også nævnes i debatten her, kan det jo være ligeså afgørende, at kende til pesticidforbruget som helhed i produktionsprocessen. Altså en lidt bredere information.

http://www.everydayhealth.com/diet-nutrition-pictures/dirty-dozen-fruits-and-vegetables.aspx#/slide-1http://www.ewg.org/foodnews/

PS. stort set hele debatten ovenfor, kan koges ned til hvordan man definerer ordet "farligt". Er det akut livstruende? Er det alment svækkende? Er det potentielt livstruende? Bare Alment skadeligt? Osv osv osv?

2
26. april 2012 kl. 19:45

Har du været i tomatgartneri Bent?????

For brunsæbe opløsninger med lidt sprit er et meget anvendte midlerl mod bladlus. Googlel selv og bliv overbevist

En andet pesticid mod svampe på på planter er Bordeauxvæske . Bordeauxvæsken er sprøjtet på 99,99 af alle vinplanter i hele verden. Bordeauxvæske er en 1% vandig opløsning af kobbersulfat som er neutraliseret med calciumhydroxid.

Drikker du ikke rødvin Bent?

Hvis man er så bange for at deltage i livet, at den slags kan give bekymringer, så må man have det meget svært. Det er mærkeligt at man vil ødelægge sit liv med grundløse bekymringer. Det er langt bedre at dø af sult som 20 årig, end det er at dø som 90 årig med ekstra 60 års dyb bekymring om de fredelige midler der anvendes. til at fremskaffe den føderigelighed vi er udsat for.

2
26. april 2012 kl. 19:18

Sæbe og tomatplanter - kan du ikke lige forklare mig lidt mere om det. Jeg har aldrig mødt sæbe i et tomatgartneri, ud over i håndvasken.

2
26. april 2012 kl. 17:41

Hvis man skal overholde forsigtighedsprincippet så bør man ikke stå ud af sin seng og ligge helt stille så man kan nøjes med at trække vejret ti gange i minuttet for ikke at indånde for meget CO2

Man skal heller ikke spise spegepølse smør ost der indeholder salt som jo er en kraftig klorforbindelse der hvis den intages i en mængde af 250 gram er dødelig.

Ligeledes skal man afholde sig fra at indtage syltetøj, for det indeholde den svampedræbende natriumbenzoat, kendt under navnet ATAMON..........og honning, der indeholder Clostridium botulinum, der er den bacille der laver verdens kraftigste gift, botulinumtoksin, kendt som botox. Bacillens forgiftning hedder på dansk pølseforgiftning, men forekommer oftes i kødkonserves .

Så skal man lade være med at bruge sæbe, for det er en pesticid der bruges til at beskytte tomatplanter.

Og så skal man lade være med at spilde statens penge, med at tage en højere uddannelse, hvor man ikke kan håndtere den viden man burde have lært sig om kemi, inden man poster sine sine tvivl her.

Tag for H........og læs om tingene. De findes på google i store mængder.

2
26. april 2012 kl. 16:55

Hvor mange millioner?

Hvor meget mere producerer konventionelle landbrug kontra økologiske?

Og i hvor negativ grad har det konventionelle landbrugs brug af produktionsfremmende stoffer påvirket miljø/mennesker på kort sigt, såvel som på langt sigt?

I mine øjne er det utroligt kompliceres og jeg hælder derfor mod forsigtighedsprincippet og så "desværre" spise færre bøffer.

2
26. april 2012 kl. 16:47

Fra miljøstyrelsen: "Hver dag bliver mennesker og miljø udsat for mange forskellige kemiske stoffer fra forskellige kilder på samme tid. Meget tyder på, at risikoen ved kemikalier undervurderes, når der ikke er taget højde for denne cocktaileffekt.

Ved traditionel risikovurdering og regulering af kemikalier vurderes hvert stof enkeltvist. I en ny nordisk folder sættes der fokus på denne problemstilling, og det foreslås hvordan man kan begynde at regulere cocktaileffekten i EU."

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Nyheder+kemikalier/ny_folder_om_cocktaileffekter.htm

2
26. april 2012 kl. 10:10

For lige at sætte det på plads først: Potentiale for nedsivning til grundvand har ikke noget med hvor giftigt / farligt et stof er. Tolylfluanid er mig bekendt ikke fundet i drikkevandsboringer.Jeg har dog ikke haft tid til at checke det, så ret mig, hvis jeg er forkert på den. Diphenylamins potentielle problemer har jeg ikke styr på, men det vil jeg lige checke, når jeg får tid. Men umiddelbart lyder det ikke som et giftighedsproblem, snarere som et dokumentationsproblem - kravene til dokumentation kan som sagt blive så store, at et firma opgiver at markedsføre et produkt, der ikke giver et stort nok afkast til at bære prisen for yderligere undersøgelser. Cocktaileffekt: Du kan finde det ønskede svar på alt, ved at google. Og selvfølgelig findes cocktaileffekt - hvis vi taler om stoffer i mængder der giver en biologisk ændring. Så kan man både se en forstærket og en formindsket virkning. Eller ingenting. Men her taler vi altså om nærmest umålelige mængder af velundersøgte stoffer.....

2
26. april 2012 kl. 09:54

Jo, det kan du da godt sige, men der er altså ikke nogen der har bevist, at kemiske stoffer i små doser skulle kunne være skadelige, når de ikke er det i store doser. Det gælder i øvrigt også pthalater og parabener. Men der er nogle forskere der får mange bevillinger og meget opmærksomhed på at fremføre teorier om det modsatte. Men sådan er der så meget. Ofte er vi meget mere fokuserede på det vi ikke ved, end på at bruge den viden vi har på en fornuftig og praktisk måde. Og selvom man arbejder med forskning, er der altså ikke noget i vejen for, også at bruge sin fornuft;-)

2
26. april 2012 kl. 09:53

Hvis du går ind på Miljøstyrelsens Middeldatabase og kigger på forbudte midler, så er der en meget lang liste over aktivstoffer, der var vel undersøgt og man kendte alt til dem og de var helt sikre at bruge, indtil......

Et par eksempler, fra EU forordninger:

Tolylfluanid Godkendt i 1991, trukket tilbage 2007 da der sker nedsivning til grundvandet, og medlemsstater i EU, der bruger ozon til behandling af drikkevand kan få drikkevandet forurenet med dannede nitrosaminer.

Diphenylamin Der blev i forbindelse med evalueringen af dette aktivstof afdækket visse potentielle problemer. Det var navnlig ikke muligt at gennemføre en pålidelig vurdering af risikoen for forbrugerne, da der ikke foreligger oplysninger om tilstedeværelsen og toksiciteten af uidentificerede metabolitter af stoffet eller om den mulige dannelse af nitrosaminer under opbevaring af aktivstoffet og under forarbejdning af behandlede æbler. Der forelå desuden heller ingen oplysninger om det potentielle nedbrydnings- eller reaktionsprodukt af restkoncentrationer af diphenylamin i forarbejdede varer.

Du tror ikke på cocktail effekten? Det har du selvfølgelig lov til, alle andre kan ved en simpel Googling finde, at den er veldokumenteret.

2
26. april 2012 kl. 09:22

Ang. "simpel logik". Var det ikke selvsamme type logik der gjorde DDT så populær?

Er det ikke en smule for laisez-faire at antage at fordi "store" mængder af eet stof ikke giver problemer, så vil små mængder af mange stoffer heller ikke give problemer? Prøv at kaste lidt phtalater, nogle parabener og hvad har vi ind i mixet og se om det stadig er helt helt uproblematisk.

2
26. april 2012 kl. 08:25

Jo, det er rigtigt. Pesticider testes blandt meget andet for, om de ophobes i forskellige organismer og om at de nedbrydes i naturen. Hvis de ophobes i fødekæden, eller ikke forsvinder efter brug, kan de ikke godkendes til pesticidbrug. Du tænker du sikkert på DDT, som man på et tidspunkt fandt ud af bliver ophobet i fødekæden. Og det var netop dette stof, der satte gang i hele miljødebatten og reguleringen af pesticider. DDT er egentlig ikke særligt giftigt. Derfor brugte man det overalt. Man pudrede endog mennesker med det. Men det blev brug så meget, at de insekter man ønskede at bekæmpe blev modstandsdygtige overfor DDT. DDT bruges stadig til malariabekæmpelse, altså ikke som pesticid i ordets gængse betydning, men til at sikre menneskers helbred, ved at slå de myg ihjel som spreder malariaparasitterne. Almindeligt bordsalt, NaCl har været brugt som ukrudtsmiddel. Men det ville aldrig kunne godkendes pga. at det ikke nedbrydes, og i øvrigt siver det ned i grundvandet . Nikotin har også været brugt som pesticid, men det blev forbudt, fordi det var for farligt. Mht. referencer: WHO har stor ekspertise indenfor området, og har lavet anbefalinger, der følges verden over. WHO evaluerer også de forskellige stoffer, så de lande, der ikke selv måtte have kapacitet til det, kan finde oplysninger til brug for godkendelser. Du kan læse mere her: http://www.who.int/whopes/en/:

2
26. april 2012 kl. 08:03

Jo Bent - pesticider, selv de ældre midler, har været igennem et hav af undersøgelser, inden de er blevet godkendt. Mht. om noget er forbudt: Der kan være mange grunde til at markedsførelsen af produkter standses. Oftest er det fordi markedet er for lille til at kunne bære de store krav der stilles til yderligere dokumentation. Eller at der er kommet nye og mere effektive midler.
For at kunne markedsføres i EU skal et produkt være godkendt i EU. Selv om det ikke er det, kan det godt være tilladt f.eks. i USA eller Australien. Mht. den såkaldte cocktailaffekt: Her kan man godt tillade sig at bruge simpel logik: Hvis forskellige stoffer indtages samtidig i mængder der svarer til 1/1000 dele af de doser der ikke giver nogen effekt ved afprøvning i forsøgsdyr- tror du så for alvor, at der vil ske noget?

2
26. april 2012 kl. 07:35

Pesticider er nu ikke så velundersøgte, derfor er der mange aktivstoffer, der forbydes efter at have været på markedet i en årrække.

Aktivstoffer undersøges kun enkeltvis, ingen kender effekten af den samlede mængde, vi udsættes for.

2
26. april 2012 kl. 06:59

pesticider bliver omsat / udskilt af kroppen nøjagtigt ligesom alle andre kemiske forbindelser vi indtager,

Øhh er det nu også korrekt? Hvad er det isbjørne og musvåger ophober? Hvad med "det beskidte dussin"? Har du links?

2
26. april 2012 kl. 06:41

til Glen m.fl. pesticider bliver omsat / udskilt af kroppen nøjagtigt ligesom alle andre kemiske forbindelser vi indtager, eller kroppen selv producerer. Vores krop er ligeglad med, om vi kaldet et kemisk stof det ene eller det andet. Det er det der sker oppe i hovedet på os, når vi tænker GIFT, der er problemet;-) Pesticider nu om dage er meget velundersøgte og man ved langt mere om dem, end man ved om lægemidler.Både mht. hvordan de virker og hvordan de udskilles. Om pesticider ved man også, hvordan de omsættes i naturen og evt. påvirker miljøet. Så langt er man kun kommet for de færreste lægemidler. Så ingen grund til panik. Det er ikke farligt at spise mad med små mængder pesticider.

2
26. april 2012 kl. 06:37

Forsiden af den medalje er selvfølgelig at vi lever i et land som producerer en masse kød.

Enig. Gælder dog kun hvis vi klarer at holde liv i vores truede natur. Landbruget gøder og pløjer feks også den ringeste jord, hvilket er ned til at ødelægge levesteder for truede dyr og planter. En løsning kunne være at man får lov til at gøde den bedste jord lidt mere, imod at lade være med at dyrke de dårligste ( fx eks) 20% af arealet. EU reglerne giver mulighed for tilskud til denne ekstensive drift. Politikerne?

2
26. april 2012 kl. 02:15

Der er vist almindelig konsensus (enighed) om at de første økosystemer (naturens organiske kresløb) startede for en 3,8 mia. år siden. Disse systemer er enten 1) giftige (skadelige) eller 2) ugiftige (uskadelige):

  1. er uafhængig af mængde: skadelig
  2. er afhængig af mængde: for lidt eller for meget er skadeligt. Vi kan ikke skabe sådanne kresløb, men kan optimere dem eller nedbryde dem (især det sidste er vi gode til). Desværre er det lettere at ødelægge end at opbygge.
2
25. april 2012 kl. 23:22

Hvordan kommer det ud af kroppen ? på et tidspunkt må man vel have et så stort indhold i kroppen at det bliver livsfarligt vis man ikke forbrænder/"skider" det ud.

Nogen der kender til en liste eller side der handler om kemikalier i kroppen ?

2
25. april 2012 kl. 13:39

IHvis Vesten sænkede kødforbruget betragteligt, så vil fældningen af regnskoven kunne stoppes og hele klodens befolkning vil let kunne blive mætte (forhåbentlig vil sådan en trend også sprede sig til udvikslingslandene).

Ja, det ville være fantastisk. Virkeligheden bliver nu nok en anden. Der er en stærk korrelation mellem kødforbrug og købekraft. Sammenholdt med forventningen om hundreder af millioner nye middelklasseborgere i Kina og Indien betyder det øget efterspørgsel på kød i de kommende årtier. Forsiden af den medalje er selvfølgelig at vi lever i et land som producerer en masse kød.

2
25. april 2012 kl. 10:52

I dag handler det vel i bund og grund om prioriteringer. Kød er vigtigt for rigtig mange, derfor må produktionen effektiviseres på bekostning af miljøet.

Hvis Vesten sænkede kødforbruget betragteligt, så vil fældningen af regnskoven kunne stoppes og hele klodens befolkning vil let kunne blive mætte (forhåbentlig vil sådan en trend også sprede sig til udvikslingslandene).

Ovenstående er selvfølgelig ren utopi. Selv har jeg dog sænket mit forbrug betragteligt, efter jeg fik øjnene op for de enorme konsekvenser lokalt, såvel som globalt.

2
25. april 2012 kl. 10:33

Til sammenligning indeholder en hovedpinepille typisk 500 mg af aktivstoffet paracetamol. En cigaret indeholder 1 mg af det nu forbudte pesticid nikotin.

Uha, tør slet ikke tænke på kryddersnapsen (38% alkohol)

2
25. april 2012 kl. 10:24

Hej Glen Fødevarestyrelsen fortager løbende beregninger af gennemsnitsdanskerens pesticid indtag*. I 2010 lå det på 82 mikrogram om dagen. Dvs. ca. 30 mg om året. Til sammenligning indeholder en hovedpinepille typisk 500 mg af aktivstoffet paracetamol. En cigaret indeholder 1 mg af det nu forbudte pesticid nikotin.

*http://www.fodevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2011002/rapport.pdf

2
25. april 2012 kl. 09:28

Kampagnen er endnu en del af regeringens bestræbelser på at indføre økologi ad bagdøren. Ligesom når landbrugsministeren bruger ordet sprøjtegift om pesticider, og man påstår at sprøjtegifte truer vores drikkevand...... Jeg tror ikke at folk generelt ved, det ikke er farligt at spise frugt og grønsager med pesticidrester - de vil nok tænke, ligesom flere her giver udtryk for: Hvorfor bruge penge på at lave sådan en kampagne, hvis det ikke er farligt? Men hvis kampagnen får den tilsigtede effekt, kan det få nogle til at købe mindre frugt og grønsager og da vi i forvejen spiser mindre end de anbefalede 600 g om dagen, vil det gå ud over sundheden.

2
25. april 2012 kl. 05:28

Hvordan ser det ud med at "komme af" med de pesticider igen efter indtagelse af frugt med det i ?

En anden ting er hvor meget skal der til for at det bliver farligt for mennesker, vis jeg nu har et stykke frugt med 1ppm pesticider (kender ikke lige til måleenhed) og så har spist en masse frugt så er mit pesticide niveau i kroppen vel 1ppm * antal spist frugt ?

Forstår i mig eller er det helt gak gak :)

2
24. april 2012 kl. 22:03

Pesticider har trods alt været årsag til at mange millioner mennesker ikke har behøvet at gå sultne i seng.

Helt sikkert. Man skal heller ikke glemme at pesticider holder prisen på frugt og grønt nede. Jeg finder det asocialt når velbjergede individer modarbejder ansvarlig brug af pesticider.

2
24. april 2012 kl. 21:39

Økologi har været naturens svar på mennesker og dyrs føde i umindelige tider, og vi lærer (hurtigt) at naturens giftstoffer skal vi undgå.

Så gammel er det nu heller ikke, før videnskaben blev implementeret i fødevaresektoren, har forsyningssikkerhed været det største problem. Der er sikkert meget vi kan lære af økologien, men fornægtelse af videnskab og teknologi er det bestemt ikke. Så kender du ikke mange økologiske landmænd. Desuden økologi betyder blot kredsløb, og der er ikke i modstrid med videnskab, eller kemi. Den største kemi-fabrik er faktisk naturen selv, også hvad gift angår. Det indgår i det "store" kredsløb.

2
24. april 2012 kl. 21:26

Alt er giftigt. Det er bare et spørgsmål om mængde. Ordet "pesticid" er desværre bare blevet et minusord. Pesticider har trods alt været årsag til at mange millioner mennesker ikke har behøvet at gå sultne i seng. Problemet er ikke pesticier. Problemet er, at vi er for mange mennesker der skal brødfødes.

2
24. april 2012 kl. 21:17

Økologi har været naturens svar på mennesker og dyrs føde i umindelige tider, og vi lærer (hurtigt) at naturens giftstoffer skal vi undgå. Længere er den ikke: vi kan ikke lave økologi (det er naturens værk) men vi kan lave giftstoffer, til erstatning for økologi - det bør aldrig være idealet men en midlertidig ageren, indtil vi bliver klogere og smartere. Disse tre muligheder foreligger

  1. økologi
  2. gift
  3. ? Hvis noget ikke umiddelbart er farligt 3)? betyder det ikke at man bare skal æde løs af det, men hellere erstatte det med 1) - det har den levende natur gjort i flere mia. år, og det skulle være bevis nok: kan vi overleve i flere mia. år på pestecider og andet godt fra kemikerens værksted?
2
24. april 2012 kl. 16:52

Sagen er vel, at der kan være andre grunde til at vælge sit pesticid-indtag end lige sin umiddelbare personlige sikkerhed. F.eks fejl og misbrug: Hvis pesticider går af mode, fordi forbrugerne ikke vil købe frugt med rester af dem, vil produktion og anvendelse svinde ind, og dermed risikoen for at nogen ved en fejl eller uvidenhed anvender dobbelt dosis, eller at der fejlproduceres med 10-dobbelt aktivt indhold. Faktisk tror jeg også at producenterne vil være mere kreative mht. at producere kvalitet uden pesticider, hvis det er et forbrugerønske fremfor et lovpåbud - grunden til at andre frivillige tiltag ikke virker er måske at forbrugerne ikke tilkendegiver deres ønsker, med pengepungen. :-)

2
24. april 2012 kl. 16:03

Fødevarestyrelsen prøve vel bare at tage hensyn til fakta såvel som den politiske virkelighed. Det kan næsten ikke undgå at komme til at virke lidt selvmodsigende ;-)

2
24. april 2012 kl. 15:46

Pesticider er farlige at bruge. Med 'mennesker' menes vel landmænd og arbejdere i giftproduktionen.