Ny kæmperegning gør rejsekort til den næste IC4-skandale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny kæmperegning gør rejsekort til den næste IC4-skandale

Det 1,25 milliarder kroner dyre, elektroniske rejsekort står over for nye forsinkelser, der får det til at minde om de skandaleramte IC4-tog. Derfor må det offentligt ejede selskab bag kortet igen gå tiggergang til sine ejere, de økonomisk trængte bus- og togselskaber, for at fylde kassen op.

Der er brug for et nyt, trecifret millionbeløb for at holde liv i udviklingen af rejsekortet. Kortet, der skal erstatte alle nuværende tog- og busbilletter, bliver minimum tre år forsinket, hvis de nuværende planer holder.

Forsinkelsen gør, at der endnu ikke er kommet penge fra kunderne i kassen, mens regninger fra opstillingen af tusindvis af kortlæsere på stationer og i busser vælter ind.

Selskabet Rejsekort A/S kører allerede på en fjerde ændring af kontrakten med leverandørerne, Thales og Accenture. Ifølge direktør Bjørn Wahlsten, Rejsekort A/S, indeholder kontrakten kritiske deadlines i slutningen af året, som leverandørerne allerede har erklæret sig ude af stand til at nå.

Derfor har Rejsekort A/S nu forhandlet i et år med dem om en ny, femte kontraktændring. Men endnu er det ikke lykkedes at nå til enighed.

Store beløb

»Det er ret store beløb, vi forhandler om, og der er nogle ting nede i maven på systemet, som vi gerne vil have til at fungere bedre. Derfor må vi bare konstatere, at det ikke er ligetil at skrive en ny kontrakt,« siger Bjørn Wahlsten.

Rejsekort A/S kunne vælge at fyre Thales og Accenture.

»Men så bliver det lidt sværere at være klar med et landsdækkende system inden udgangen af 2012,« siger rejsekort-direktøren.

Rejsekort A/S vil ikke ud med, hvor stort et trecifret millionbeløb, der er brug for. Men Bjørn Wahlsten erkender, at de elektroniske billetter samlet bliver dyrere for trafikselskaberne end oprindeligt forventet. Han har dog 'som målsætning, at det ud over øgede renteudgifter ikke bliver dyrere i indkøb fra leverandøren'.

'Tæt på at være chokeret'

Det beroliger langt fra Folketingets trafikpolitikere.

»Jeg er tæt på at være chokeret over, at der endnu ikke er en afklaring. Min opfattelse var, at projektet var tilbage på sporet. Det kan ikke være rigtigt, at vi hører om den sag år efter år, uden at de afgørende ting bliver rettet,« siger Magnus Heunicke (S).

»Vores tålmodighed er opbrugt. Der skal findes en løsning, og kan der ikke det, så må vi ophæve kontrakten,« tilføjer han.

Ifølge Venstres Kristian Pihl Lorentzen er rejsekortet 'et skoleeksempel på problemer og forsinkelser'.

»Vi er kommet ind i samme dilemma som med IC4. Vi kan skrotte systemet og sende det retur med store forsinkelser til følge. Eller vi kan redde det i land med de forsinkelser og problemer, der er i projektet nu.«

Indikator for problemer

Lektor Erik Frøkjær, Datalogisk Institut på Københavns Universitet, advarer på baggrund af sin erfaring med hundreder af it-projekter politikerne.

»Når der er gentagne, alvorlige forsinkelser i et kostbart topprioritetsprojekt, så er det meget ofte en indikator for alvorlige, tekniske problemer, som rammer helt ind i grunddesignet af systemet,« siger han.

»Nogle gange kan det være bedre at sætte den leverandør og den organisation, der ikke magter opgaven, fra bestillingen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det "kun" var tekniske problemer, der er årsag til den årelange forsinkelser, så ville det ikke være så slemt. Mon ikke snarere problemet skyldes at der ikke er en fast styring af projektet. For mange kokke har blandet sig i processen. Bedre har det ikke været, at det er frivlligt for trafikselskaberne om de vil være med eller ej, hvilket viser sig ved, at fx. Fynbus står udenfor samarbejdet. Hvorfor?
Der har været mange udskiftninger i ledelsen, heller ikke det fremmer sagen, og så har man - igen, igen - ikke været villige til at lære af de lande/regioner/byer, der allerede har et elektronisk rejsekort, og hvor det fungerer. Igen ses et kvalmende eksempel på, at vi er noget særligt her til lands, og at ingen kan lære os noget. Denne særegne form for fædrelands- følelse, må vi jo så betale dyrt for, men en smule udsyn og vilje til at lære af andre, er nu stærkt tiltrængt.

  • 0
  • 0

Jeg er HELT enig Arne!

Jeg har lige været et smut i Palma. Dér bruger størstedelene af de mange passagerer i busserne, et elektronisk kort.
På langt størstedelen af stoppestederne, kan man præcist se, hvornår den næste bus kommer, og i alle busserne, får man besked via højttalere og på et display, om hvad næste stoppested er. Det er rart som turist.

Undergrundsstationerne i London kører også rigtig godt med deres kort.

Det er ikke sikkert, at udenlandske systemer passer præcist til det, som vi vil have i Danmark, men de kan vel rettes til, fremfor at skulle begynde fra bunden af hver gang.

  • 0
  • 0

Tiden er løbet fra et decideret kort til rejsebrug, allerede inden det kommer på gaden. Vi render allesammen rundt med avancerede mobile og net-opkoblede platforme i lommen, hvis man ikke kan se at DET er fremtiden for betaling for rejser, så lever man godt nok i en osteklokke.

Derfor mener jeg at enhver krone man smider yderligere i det skandaløse rejsekort, er penge lige ud af vinduet.

  • 0
  • 0

Den ældre del af befolkning som er i flertal kan jo ikke se dette...
Så derfor skal der betales for en masse forældet bras så politikerne kan få deres navn på oldtidsobjekter.

At man giver bankpakker uden at få indført mobil betaling er stadig en gåde for mig. Måske er der andre som kan forklare hvorfor man kan benytte det i Japan og ikke i DK?

  • 0
  • 0

at projektet ikke er skrottet for mange år siden. Man begyndte på projektet i 1995, og her 15 år senere er det stadig kun på forsøgsstadiet og fungerer ikke endnu. Teknologien er jo dybt forældet allerede.

Men det går jo ligesom med IC4 - politikerne råber op om, hvor forfærdeligt det er, og at NU må der gøres noget. Og så ender det - ligesom med IC4: Toget/systemet skal tvinges ned over de stakkels pendlere, selvom det aldrig kommer til at virke.

Det er vel typisk dansk...

  • 0
  • 0

Son jeg husker det, skulle rejsekortet indføres samtidig med afskaffelse af de forskellige takstsystemer i amterne og hos DSB.

Men arbejder Rejsekort ikke med indarbejdelse af de nuværende takstsystemer?

For så kan jeg bedre forstå, at det bliver så komplekst.

  • I øvrigt så tror jeg, at ind- og udcheckningsterminalerne ville blive alvorlige flaskehalse i myldretiden - hvor pendlere i dag med periodekort ikke skal bekymre sig med nogen form for ind- eller udcheckning.
  • 0
  • 0

Hvorfor har Københavns overborgmester ikke bare ringet til sin kollega i London og sagt "Hej Ken, det der elektroniske rejsekort som I har haft kørende i adskillige år, kan vi ikke købe det af jer?"

  • 0
  • 0

Er der nogen der har regnet på hvad det ville koste at rationalisere togdriften f.eks. ved at bruge førerløse tog og afskaffe billetterne.

Ja. så bliver det gratis at køre med, men er det ikke billigere end at smide ufattligt mange mio. efter et forældet prestigeprojekt?

MVH
Jan - der desværre ikke bor tæt på offentlige transportmidler

  • 0
  • 0

Lær af andre

Hvorfor har Københavns overborgmester ikke bare ringet til sin kollega i London

Han kan da nøjes med at ringe til Malmø. Der er et glimrende system.

  • 0
  • 0

Det bliver jo med DSB ligesom det plejer. Ligesom de gamle røde/blå tog efterhånden var udtjente og dårligt fungerende på grund af manglende vedligeholdelse, sådan vil det også gå med klippekortene. Allerede nu skal man være heldig, hvis man skal finde en klippekortautomat, som virker. Fremover vil problemet helt sikkert blive værre - det giver selvfølgelig DSB ekstra mulighed for indtægter ved kontrolafgifter - men det bliver nok ikke særligt populært....!

  • 0
  • 0

I Hong Kong har man et meget velfungerende system som kaldes "Octupus". Det kan bruges til stort set alle busser og tog, samt i kiosker, automater mm. Lidt a la det mislykkede projekt "danmønt" - men det fungerer!

Glem alt om klippekort og zoner. Når man stiger på toget ved systemet hvor man er stået på, og når man går ud igen, trækker den selv billetprisen på kortet. Kortet kan fyldes efter i alle kiosker, supermarkeder og hvor de nu har octopus, eller man kan tilmelde sig automatisk opfyldning via kreditkort. Max saldo er 1000 HKD (ca 750 DKK), og der er ikke noget med pinkode.

I Dubai har man bygget en højbane, og i stedet for at nedsætte et "hurtigarbejdende udvalg" og bruge et trecifret millionbeløb, så købte man bare octopus systemet. Fra start af har man så et system som beviseligt virker.

Hvorfor f..... skal Danmark dog prøve selv, når der findes velfungerende systemer allerede?

  • 0
  • 0

Hvorfor har Københavns overborgmester ikke bare ringet til sin kollega i London og sagt "Hej Ken, det der elektroniske rejsekort som I har haft kørende i adskillige år, kan vi ikke købe det af jer?"

Muligvis fordi Ken ikke mere svarer telefonen i London, hvor borgmesteren nu hedder Boris ! ;-)

  • 0
  • 0

Jeg synes det er grotesk at vi borgere skal finde os i alt dette roderi. Det er os der hver gang skal betale gildet. Særligt irriterende blir´det så når man så bor i udkant Danmark og ikke kan udnytte det.
Hvorfor skal vi absolut starte fra bunden af, i stedet for at købe et færdig produkt som er testet og så bygge videre på det.
Mon ikke en BroBizz i lommen kunne klare systemet på en billigere måde. De kan iøvrigt fås ganske gratis?

  • 0
  • 0

Hvorfor skal vi/politkerne altid opfinde den dybe tallerken igen,HVER gang, der skal sættes noget nyt teknisk i gang i DK. Beskæmmende, at der aldrig følger nogle konsekvenser med for de personer/beslutningstagere der påfører det danske samfund enorme udgifter p.g.a. deres bedreviden og uduelighed. Træk dog store tekniske afgørelser ud fra de uduelige politikeres indflydelse, der tro at de skal redde hele verden.
Gud bevare Danmark

  • 0
  • 0

Rejsekortet blev udbudt i konkurrence. Har nogen af de selskaber I nævner budt på opgaven? Hvis ikke, så synes jeg det er lidt tyndt at sige at man “bare skulle have gjort a eller b”.

Blandt andet skal rejsekortet bruges i hele landet, på tværs af reginale rejseselskaber. Har nogen af de systemer I nævner haft de samme krav?

Ikke fordi jeg ikke også er kritisk overfor ENDNU et mislykkedes IT projekt, men jeg er ikke så forsimplet at tro at man “bare” transplantere andre systemer til den landsdækkende trafik.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med øvrige debatdeltagere på stort set samtlige kritiske punkter.

Der skal en meget særlig moral - eller mangel på samme - til at bruge så mange penge (andres penge) UDEN at levere "varen".

Det er desværre en typisk forestilling med DJØF - medlemmer i hovedrollerne.

Uden dokumentation foresvæver det mig, at det stort set er DJØF - medlemmer, der "boltrer sig" for andres penge uden mindste hensyn til en seriøs pligt til at "levere varen".

Det er set igen og igen. Og det vil fremover sikkert forekomme stadig oftere idet DJØF - ere har systematisk opbygget magtfulde stillinger overalt i "den offentlige sektor".

Skulle en almindelig begavet borger tillade sig at rejse kritiske spørgsmål.... SÅ vanker der med altbegravende floskler og lammende skemaer og grafer -- afsluttet med, at vi almindelige borgere skal koncentrere os om at glædes ved at bidrage til "fællesskabet" = "betale regningerne efter DJØF - medlemmers hærgen".

Jeg vil gerne vide hvor mange DJØF - medlemmer, der har været delagtige i den indtil nu uafsluttede proces med at etablere rejsekortet.?

Kan nogen være behjælpelig med sådanne oplysninger ?

Med venlig hilsen

Otto Dittmann

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne spørge dig, Anders Jacobsen, om du er vidende om, hvilket udbudsmateriale, der giver mulighed for at undgå at levere varen. ?

Jeg ville forvente, at der ved udbud var taget behørigt hensyn til at den opgaveløsende virksomhed / vinderen af udbudsrunden - ikke kunne undgå at "levere varen". ?

Hvem har udformet et udbudsmateriale, der gør det muligt at hæve betaling UDEN at "levere varen"? Og er der stillet de normale garantier for projektets gennemførelse ?

Er det DJØF - medlemmer, der har udarbejdet det helt utilstrækkelige udbudsgrundlag ?

Det er vel nærmest kriminelt, det der foregår.
Der bliver jo hævet penge fra "fællesskabet" uden at "fællesskabet " får det forventelige... nemlig en brugbar opgaveløsning til den aftalte pris.Toil det aftalte tidspunkt.

Tja... jeg spørger jo bare.

Det har i mange år forekommet mig uforståeligt, at når bare det er DJØF - medlemmer, så er alt nærmest tilladt.

For vi andres regning. Interessant.. IKKE ?

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne spørge dig, Anders Jacobsen, om du er vidende om, hvilket udbudsmateriale, der giver mulighed for at undgå at levere varen. ?

Det er ikke mig der kommer med kritikken, derfor vil jeg mene at bevisbyrden ikke ligger hos mig.

  • 0
  • 0

Rejsekortet blev udbudt i konkurrence. Har nogen af de selskaber I nævner budt på opgaven? Hvis ikke, så synes jeg det er lidt tyndt at sige at man “bare skulle have gjort a eller b”.

Ja, de har netop budt på opgaven. Derfor valgte DSB dem. Fordi, at de havde kørende, og fungerende systemer i Japan, England og Frankrig. Samtidigt bød de på opgaven, og troede at de bare kunne kopiere det franske prissystem til Danmark, uanset der måske stod andet i kontrakten... Typisk fransk. De har deres egen plan.

  • 0
  • 0

Problemet er at man på baggrund af udbud vælger billigste leverandør, på trods af at de ikke har anskueliggjort at de kan løse opgaven.
Jeg var meget imponeret over at da de skulle have tillægsbevilling 3 eller 4 (kan ikke huske det) var kommentaren - "Zonesystemet og beregningen var mere komplekst end ventet"....WHAT - det stod i udbudsmaterialet (og nej jeg har ikke læst det, men mit firma var med i et af de tabende udbud).

Det var næsten en milliard til forskel i pris på billigste/dyreste, men billigste bud havde åbenbart tænkt sig at "tjene mere undervejs" - det er jo desværre dagens orden i store udbud. Du giver et tilbud, leverer nok til at ingen tør afbestille, og derefter lever du af efterbevillinger.

Alle nævner altid udlandet....Fynbus har stadig et udemærket system med chipkort, selvom det er ca 8 år gammelt og måske ikke er perfekt. Forskellen er bare at det kostede en brøkdel af Rejsekortet.

  • 0
  • 0

Ja, og hvis man gjorde offentlig trafik gratis i de store byer, mod at man ikke kunne få kørselsfradrag der, så ville der være så få billetter tilbage, at det slet ikke kunne svare sig at lave dette "rejsekort".

  • 0
  • 0

Er der nogen der kan nævne eet større projekt i offentligt regi, der har været en succes? D.v.s. indenfor de økonomiske og tidsmæssige rammer?

  • 0
  • 0

Er der nogen, der har regnet på, hvor længe man kunne køre gratis i tog og busser for de penge, det har kostet at arbejde med et system, der endnu ikke virker, og hvor der ikke er garanti for at de bevilligede (og ekstrabevilligede) penge slår til?

Eller hvad med at sige, at en billet koster 5,- generelt, og så betaler projektet her resten, indtil der ikke er flere penge. Det ville da være en fin måde at indrømme på, at man har klokket i det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten