Ny kæmpe gasledning skal få EU fri af russernes kløer
Om få uger vil Nord Stream begynde at sende milliarder af kubikmeter sibirisk gas til Tyskland og videre ud i det europæiske gasmarked - herunder Danmark via Dong Energy.
Men russerne er langtfra de eneste, der vil og kan sælge gas til Europa, og EU er på den anden side langtfra interesseret i at blive for afhængige af russiske Gazprom.
Derfor konkurrerer en stribe euro-asiatiske projekter om at blive den første rørledning til at levere gas til Sydvesteuropa uden om storleverandøren Rusland. Det sker under EU-navnet the Southern Corridor.
Mandag tog realiseringen af korridoren et stort skridt, da EU indledte forhandlinger med Aserbajdsjan og Turkmenistan om at levere gas i et projekt kaldet Trans Caspian Pipeline System.
Især Turkmenistan har store mængder gas, som EU gerne vil have fingrene i. Ifølge EU's energistatisik har Turkmenistan 8.000 milliarder kubikmeter gas i undergrunden, hvilket gør Turkmenistan til landet med de fjerdestørste kendte forekomster.
»Den trans-kaspiske gasledning er et betydningsfuldt projekt, for med the Southern Corridor kan vi bringe gas fra nye kilder til Europa. Vores intention er at sikre dette så hurtigt som muligt,« siger energikommissær Günther Oettinger i en meddelelse fra EU-Kommissionen.
Aftalen skal sætte rammerne for en undersøisk ledning fra Turkmenistan til Aserbajdsjan og med tiden linke den til infrastruktur, der kan føre gassen til EU. Aserbajdsjan har 1.300 milliarder kubikmeter gas og forventer at kunne levere op til 10 milliarder kubikmeter naturgas om året fra 2017. Det skal primært komme fra Shah Deniz II-feltet, som blandt andre Statoil er indehavere af.
Hvordan en undersøisk gasledning fra Turkmenistan via Aserbajdsjan skal føres videre, er mere usikkert, og flere konkurrerer om at komme først. Tanken er at lave en eller måske flere ruter kaldet 'den nye silkevej'.
EU's nuværende favorit til at klare den opgave er Nabucco-linjen, der vil føre gassen gennem Erzurum i det østligste Tyrkiet via Bulgarien og Ungarn til Østrig. Fordelen er, at det vil ske uden indblanding fra Gazprom og dermed åbne for en fjerde primær importkilde ud over Nord Stream, norsk gas og LNG fra især Qatar.
Problemet er, at rørledningen med en kapacitet på 33 milliarder kubikmeter om året måske er for stor, mener nogle analytikere. Derfor er der andre og mindre projekter undervejs.
Blandt dem er Trans-Adriatic Pipeline (TAP), the Turkey-Greece-Italy Interconnector (ITGI) og the Azerbaijan-Georgia-Romania Interconnector (AGRI), der alle på forskellig vis vil transportere gassen til Europa.
Sidste uge kunne TAP-projektet fortælle, at man havde gennemført 99 procent af de ansøgninger, der skal til, før konstruktionen kan begynde. Blandt TAP's ejere er blandt andre norske Statoil, E.On Ruhrgas og schweiziske EGL. Og da Statoil ejer 25 procent af Shah Deniz-feltet kan TAP måske stå med gode chancer, vurderer analytikere over for nyhedstjenesten Euractiv.
Gazprom klar med konkurrerende projekter
Her stopper konkurrencen dog ikke, for Gazprom er i fuld gang med et projekt, der måske kan underminere behovet for Nabucco-linjen og de øvrige kaspiske sugerør.
Det gælder South Stream-ledningen, der fører russisk gas uden om Ukraine, som russerne opfatter som et besværligt mellemled. South Stream er projekteret til at gå fra Rusland gennem Sortehavet til Bulgarien og videre til det europæiske gasmarked, først og fremmest storimportøren Italien samt Østrig.
Gazprom forventer at indlede konstruktionen i 2013 og sende den første gas gennem ledningen fra 2015. Russerne slår på, at Turkmenistan, som Nabucco vil lede gassen fra, er for upålidelig som partner.
Samtidig er det spørgsmålet, om Aserbajdsjan kan levere nok gas, fremhæver russerne, der heller ikke mener, at South Stream og Nabucco vil være konkurrenter.
»Begge projekter vil spille en betydelig rolle i at levere naturgas til europæiske forbrugere, der skal øge importen snart for at imødegå faldende produktion inden for EU,« skriver Gazprom på projektsiden.
Det internationale energiagentur, IEA, forventer, at Europa vil øge sit årlige gasforbrug med godt 13 procent til 628 milliarder kubikmeter i 2035 fra 555 milliarder kubikmeter i 2008.
Det vil ske, selv om alle projekter inden for vedvarende energi vedtages og føres ud i livet.
Dokumentation
