Priserne i Storbritannien afspejler i høj grad at der mange steder ikke kan indsættes flere tog på skinnerne i myldretiden. I et liberaliseret marked vil det naturligvis medføre højere priser.
En stor del af forklaringen på flys succes er at det er rimeligt let at lave et flyselskab, eller for et flyselskab at lave en ny rute. Der skal normalt ikke bygges kæmpe infrastruktur først, så længe der er en lufthavn i hver ende -- og dem er der rigtigt mange af.
Hvis man derimod vil oprette en togrute fra f.eks. Aarhus til Amsterdam, så skal man finde plads på skinnerne hele vejen ned. Man kan ikke bare lige overhale et sløvt godstog. Og så skal man betale for at bruge skinnerne.
Den eneste måde et frit marked for togdrift virkeligt kan komme til at fungere, er at sørge for så rigelig plads på skinnerne at der stort set altid er plads til en ny aktør. Sådan fungerer fly og veje. Men en udbygning til 4 spor på alle hovedstrækninger er alt for dyrt til at være realistisk -- og derfor er jernbane en døende løsning.
Det er skidt, for jernbane er på mange måder en rigtigt god løsning. Hvis man kunne skære priserne på skinner/signaler/kørestrømsanlæg ned med 60-70%, så ville jernbane vinde frem overalt.