På sin første pressekonference talte Japans nyudnævnte industriminister Koichi Hagiuda varmt for at genstarte flere af de atomreaktorer, der blev stoppet efter ulykken på atomkraftværket Fukushima i 2011.
»Jeg støtter den mest omfattende vedvarende energiproduktion, gennemgribende energieffektivisering og genstarten af atomkraftværker med sikkerhed som den allerhøjeste prioritet,« lød det således ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dermed lægger han op til at fortsætte sine forgængeres energipolitik. I 2018 fremlagde den daværende regering en strategisk energiplan, der skulle vise, hvordan Japan kunne reducere sin CO2-udledning med 80 procent i 2050.
Planen lagde op til at øge energiproduktionen fra landets atomkraftværker markant. I 2019 bidrog atomkraft med fire procent af primærenergiforbruget, og andelen skulle ifølge planen op på mindst 11 procent i 2030. Det vil ifølge IEAs seneste evaluering af Japans energipolitik kræve, at 21 af de for tiden nedlukkede reaktorer bliver genstartet frem mod 2030.
Sidste år bekræftede den daværende regering retningen og øgede ambitionerne, da den fremlagde en plan for, hvordan Japan skal blive CO2-neutral i 2050 kaldet Green Growth Strategy in line with Carbon Neutrality in 2050.
»Atomkraft er en veletableret fossilfri teknologi. Mens vi bestræber os på at forbedre sikkerheden og mindske afhængigheden af teknologien så meget som muligt, vil den japanske regering fortsætte med at forsøge at få så meget ud af atomkraft som muligt. Det er nødvendigt at fortsætte med at genstarte reaktorer med det højeste fokus på sikkerhed og udvikle næste-generations reaktorer med endnu højere sikkerhed samtidig,« stod der således i strategien, som forudså, at vedvarende energi i 2050 ville udgøre 50-60 procent af energiproduktionen, mens atomkraft sammen med varmekraftværker og fossile kraftværker med CO2-indfangning ville stå for 30-40 procent af landets energiproduktion.
Strategien lagde op til, at der skal udvikles et nyt design for små modulære reaktorer (SMR) med forbedret passiv sikkerhed. Designet skal være godkendt i 2030. Inden for samme tidsramme skal den japanske atomkraftindustri også udvikle nogle af de underliggende teknologier, der er nødvendige for at kunne producere brint fra høj-temperaturs gaskølede reaktorer (HTGR). Desuden vil regeringen støtte japanske forskningsinstitutioners og virksomheders deltagelse i internationale projekter, hvor der arbejdes med fusionsenergi.
Den foregående regerings klimaplaner kræver imidlertid, at Japan skal have reduceret sit CO2-udslip med 46 procent i 2030 i forhold til 2013, hvor CO2-udslippet toppede, fordi atomkraftindustrien var bragt i knæ efter Fukushima-ulykken.
Inden for den tidsramme forventes nye reaktordesign ikke at kunne spille nogen væsentlig rolle. Derfor er spørgsmålet for den nye regering, hvor mange af de gamle reaktorer den kan starte, og om nogle af dem skal have lov til at blive levetidsforlænget ud over de 40 år, de som udgangspunkt er godkendt til.
Den nye miljøminister, Tsuyoshi Yamaguchi, ser ifølge avisen Japan Times vedvarende energikilder som den vigtigste løsning.
»For at kunne nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 46 procent i 2030, skal vedvarende energikilder udgøre den største andel af elektricitetsproduktionen. Det er den afgørende pointe,« sagde han på en pressekonference mandag.
Den nye premierminister Fumio Kishida kan ifølge avisen imidlertid komme under pres for satse mere på atomkraft, for flere magtfulde politikere i hans politi agiterer både for at genstarte de gamle reaktorer og bygge nye.
Den nye regering forventer at kunne præsentere sin plan inden COP26-mødet, der finder sted i Glasgow fra 31. oktober til 12. november.
