Ny hollandsk bro af hørfiber og harpiks

Hørbroen for fodgængere og cyklister blev indviet i Almere den 22. april. Illustration: Smart Circular Bridge

En ny cykel- og fodgængerbro i den Hollandske by Almere er blevet opført med hørfiber og harpiks som byggematerialer. Det skriver designmediet Dezeen.

Broen er 15 meter lang og kan bære op til 275 fodgængere, cykler eller mindre køretøjer.

Udover broen i Alemere er det meningen at opføre to yderligere lignende broer.

Broen består af polyuretanblokke og cirka 3,2 ton hørfiber, der holdes sammen af en harpiks-lignende resin, der blandt andet består af såkaldt bioresin baseret på biologisk materiale.

Ifølge Eindhoven University of Technology er andelen af bioresin i den samlede mængde harpiks, der bruges, 25 procent for den første bro i Almere, men den vil nå op på 60 procent eller mere for de efterfølgende broer. Dette kan opnås ved at anvende affaldsprodukter fra biodieselproduktion og genbrugte PET-flasker.

Harpiksbroen er en del af et EU-finansieret forskningsprojekt kaldet Smart Circular Bridge på Eindhoven University of Technology. Projektet skal blandt andet undersøge om det er muligt at erstatte stål med fx hør som byggemateriale.

Derfor har broen indbygget omkring 80 fiberoptiske sensorer, der skal hjælpe forskerne med at overvåge, hvordan broen påvirkes af brug, samt vind og vejr over tid.

Konstruktionen har en projekteret levetid på 50 år.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meget interessant. Kunne være interessant at vide hvordan konstruktionen faktisk er lavet. Den engelske artikel fortæller dog lidt om det, ser det ud til. Må læse den artikel lidt mere grundigt til min frokostpause. :-)

  • 0
  • 0

For 15-20 år siden byggedes i Holland en træbro, hvor træet var behandlet med iseddike for at acetylere OH-grupperne i cellulosen. Herved kunne svampeangreb blokeres. Vides det om det virkede??

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten