Ny hjerneskanning på Rigshospitalet stopper overflødig brug af lykkepiller
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny hjerneskanning på Rigshospitalet stopper overflødig brug af lykkepiller

På Rigshospitalet har forskere udviklet en enkel teknik til at afgøre niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen. Teknikken kan forhindre overmedicinering med lykkepiller, fordi lægerne nu på forhånd kan se, om lykkepillernes evne til at hæve serotoninniveauet i hjernen er løsningen, eller om hjernens serotoninniveau allerede er tilstrækkeligt højt, så der er brug for en anden behandling.

I dag oplever omkring halvdelen af folk på lykkepiller slet ikke den forventede virkning, og en af forklaringerne er netop, at depression kan have mange andre forklaringer end niveauet af serotonin.

»At lave billeder af hjernens serotoninniveau er helt nyt. Det giver os en objektiv måde at undersøge et meget væsentligt kemisk kommunikationssystem i hjernen. Det er ikke alene vigtigt i forhold til at diagnosticere depression. Det styrer også en lang række funktioner som appetit, seksualfunktion, humør og døgnrytme,« forklarer professor og overlæge Gitte Moos Knudsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet i hospitalets nyhedsbrev.

Serotonin er et signalstof, som hjernecellerne bruger til at kommunikere, og lykkepiller - og i øvrigt også Ecstasy - øger lykkefølelsen ved at hæve serotoninniveauet. Helt præcist virker lykkepiller ved både at hæmme hjernecellernes genoptagelse af serotonin og bevare cellernes evne til at frigive serotonin. Dermed stiger mængden af serotonin i synapserne.

På Rigshospitalet har forskerne brugt et nyt, radioaktivt sporstof, der binder sig til hjernens serotoninfølsomme receptorer. Stoffet er blevet testet på to forsøgsgrupper, hvor den ene gruppe fik et præparat, der hævede serotoninniveauet, mens den anden gruppe fik et placebo. Efter tre uger blev patienterne anbragt i en PET-skanner, og forskerne kunne tydeligt se forhøjede niveauer af serotonin i hjernen på patienter, der havde fået medicin.

Forskningsprojektet er støttet af Lundbeckfonden og medicinalfirmaet Glaxosmithkline. Forskerne forventer, at metoden kan hjælpe til at anskue depression på nye måder.

Det er nok en lige lovligt optimistisk overskrift.

Ifølge dagspressen er over 300.000 danskere i behandling med antidepressiv medicin, og sandsynligvis opstartes flere tusinde patienter årligt i denne behandling. Det er helt utopisk at forestille sig, at alle disse mennesker skal en tur forbi Rigshospitalet (eller et af landets andre PET-centre) for at få foretaget en avanceret hjerneskanning.

Forskningsresultatet er spændende og opsigtsvækkende, men at det kan bruges til at screene patienter før opstart i antidepressiv behandling, som overskriften antyder, er helt urealistisk.

  • 5
  • 0

Hej.

Æv. Nu var jeg lige så optimistisk p.g.a. artiklen. Men det kan godt være, at du har ret, Niels, i dit synspunkt. Desværre.

Det ville ellers være dejligt og fantastisk, hvis man kunne gøre de ting, som artiklen siger, på alle os, der tager de såkaldte "lykkepiller"

Jeg tager SSRI-medicinen Paroxetin / Seroxat mod angst. SSRI og SNRI er de 2 typer af de såkaldte "lykkepiller". De bruges mod en eller flere angsttilstande, en eller flere typer af depression samt mod OCD. ( OCD er tvangsmæssige tanker og handlinger ).

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0

For det første er Serotonin kun en af flere neurotransmittere der indgår i depressive reaktioner.
For det andet er mængden af serotonin i hjernen primært et udtryk for funktionelt betingede - altså rationelle - svingninger i personens stemningstilstand. Man er ked af NOGET.
Det er rigtigt, i et stærkt begrænset antal tilfælde, at der kan være tale om tilstande af egentlig patologisk karakter. Altså depressive reaktioner med udgangspunkt i biologiske defekter i eller uden for transmittersubstansen.
Det giver i sig selv ingen mening at have et billede at ex. serotonoinindholdet i hjernen. For med stor sandsynlighed er det netop meningen, at det er som det er.
Tankegangen er i det hele taget syg. Det er IKKE transmitterstofferne der styrer (bestemmer) vores stemningsleje, det er de funktionelle sammenhænge i vores tilværelse der, ved hjælp af transmitterstofferne, gør det. Det svarer til at sige, at sige, at det er kontakterne i huset der bestemmer om der er lys eller strøm på kaffemaskinen. Eller, at det er komponenterne i telefonen der bestemme hvad samtalen handler om.
Tankegangen bag 'opdagelsen' er desværre udtryk for et ganske alvorligt problem, der grundlæggende vender tingene på hovedet. På den anden side er det da rart, at der er nogen der tager problemerne med overmedicinering alvorligt. Der er bare det ved det, at antidepressiv medicins påviseligt primære virkning er placebo. Det ville da være synd at tage det fra folk, så er der jo kun mere almindeligt misbrug tilbage.

  • 1
  • 1

Jeg synes det er skuffende at ing.dk går ned på samme niveau som populærmedierne og bruger ordet ”lykkepiller” om antidepressiv medicin. Antidepressiv medicin gør ikke folk lykkelige, men kan i nogle tilfælde hjælpe personer med alvorlig depression/angst til at føre en nogenlunde udholdelig tilværelse. At bruge ordet ”lykkepiller” er at gøre grin med folk som lider af en invaliderende sygdom.

  • 3
  • 0

Antidepressiv medicin kan hæve dit serotonin niveau. Har man ikke et lavt serotonin niveau, så vil antidepressiv medicing ikke hjælpe. Det giver altså god mening, at kende niveauet.

Det hjælper også at kende nivauet, for at få indblik i hvad patientens problem er.

Tankegangen er i det hele taget syg. Det er IKKE transmitterstofferne der styrer (bestemmer) vores stemningsleje, det er de funktionelle sammenhænge i vores tilværelse der, ved hjælp af transmitterstofferne, gør det.

Ævl.

Det ville være sandt, hvis vi snakkede om almindelige humørsvingninger. Alle bliver triste (og glade, sure, angst...) en gang imellem, på grund af de "funktionelle sammenhænge i vores tilværelse".

Det har intet med depression at gøre.

Når man har fået en depression, så er det netop ikke på frund af "funktionelle sammenhænge i vores tilværelse". Så kan du være dybt deprimeret, uden nogen som helst anden grund, end hvad der foregår inde i dit hoved, og også uden at du selv ved hvorfor.

En depression kan dog UDLØSES af begivenheder.

  • 1
  • 0

Jens Loggo, du skriver at man kan være deprimeret, uden at det er andet end en indre årsag.
Det er rigtigt, men jeg antager, at det kan skyldes fejlfunktioner af fysiske årsager. Mennesket har over 100 forskellige hormoner der påvirker hinanden indenbyrdes, og det kan være fysiske årsager til fejlfunktioner omkring denne indenbyrdes påvirkning?
Derfor hjælper det ikke grundlæggende, at ændre på serotonin indholdet, det virker kun symptom dæmpende i en begrænset periode.
http://videnskab.dk/blog/kemiske-praecisio...

  • 0
  • 0