Ny GEUS-rapport: Her kan vi begrave dansk atomaffald 500 meter under Jorden

Illustration: Arkivfoto: Jens Panduro/POLFOTO

Senest i 2073 skal et slutdepot for radioaktivt affald tages i brug 500 meter under jorden et sted i Danmark.

Men hvor? Det spørgsmål har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) taget hul på i en serie af i alt ni rapporter, der identificerer områder, hvor undergrunden kan være egnet til deponering af radioaktivt affald i omkring 500 meters dybde.

Resultaterne viser, at der er store områder i Danmark, hvor yderligere undersøgelser forventes at kunne påvise lokaliteter med favorable geologiske egenskaber, som opfylder Folketingets krav og de internationale retningslinjer.

De nye undersøgelser er sat i værk, efter Folketinget i 2018 blev enige om, at radioaktivt affald skulle blive på Risø i et midlertidigt lager frem til 2073.

Læs også: Dansk atomaffald skal blive på Risø til 2073

De nye undersøgelser tager udgangspunkt i eksisterende data hos GEUS og giver derfor ikke et fuldstændigt billede af de geologiske forhold i 500 meters dybde. Dybdeintervallet ned til 200 meter er blevet beskrevet i detaljer i tidligere undersøgelser, mens data ned til 500 meters dybde hovedsageligt stammer fra tidligere olie- og gasefterforskning, og derfor har store geografiske forskelle i mængden af data.

Derfor er der, ifølge GEUS, behov for at følge op med nye boringer for at få et solidt vidensgrundlag inden nye beslutninger om placeringen af et slutdepot. Folketinget har sat penge af til undersøgelse af to lokaliteter, som så skal undersøges nærmere, bl.a. med indsamling af seismiske profiler, boringer til mere end 500 meters dybde, samt en række målinger, analyser og matematiske modelleringer med henblik på karakterisering af barriereegenskaber, stoftransport, geokemisk tilbageholdelse, seismisk kortlægning og geoteknisk stabilitet.

Kortet viser de 11 områder, som Danmark er blevet delt op i. Hvert område har en karakteristisk geologi og strukturel opbygning, og hvert område er blevet evalueret ift. 12 kriterier. Kun landområderne indgår i evalueringen. Illustration: GEUS

Læs også: Efter 14 års atomskrot-undersøgelser: Pind sender Geus tilbage til tegnebrættet

Samme øvelse for 11 år siden

Hvis du synes den første del af artiklen lyder velkendt, så er det fordi GEUS har foretaget en næsten identisk serie af geologiske undersøgelser for 11 år siden.

I maj 2011 udpegede en række GEUS-forstudier 22 egnede og 6 særligt egnede placeringer. Det nuværende lager på Risø var blandt de 22 egnede områder, men viste sig alligevel ikke at være egnet til slutdepot.

Læs også: Eksperter: Risø er skidt depot til opbevaring af a-skrot

De 6 særligt egnede placeringer var på Bornholm, på Lolland, ved Kerteminde, ved Struer og to steder i Skive. Alle stederne protesterede imidlertid mod udpegningen.

I marts 2015 ændrede Folketinget kurs og besluttede i stedet at arbejde på et mellemlager, og dermed var slutdepot eller eksport til udlandet parkeret. I 2018 blev en ny aftale så indgået og ideen om et slutdepot genoplivet.

Læs også: Leder: Atomskrot – gør nu affaldet til en folkelig vindersag

Fokus på værtsbjergarten

I den nye GEUS-studier er Danmark blevet inddelt i 11 områder, der hver især har en karakteristisk geologi og strukturel opbygning, og hvert område er så blevet evalueret kvalitativt i forhold til 12 kriterier på en farveskala med tre trin, grøn, gul og orange. Helt overordnet har GEUS en række kriterier for det geologiske lag, som depotet skal placeres i på omkring 500 meters dybde. Det lag kaldes værtsbjergarten og skal være minimum 100 meter tykt.

I den danske undergrund kan lersten, kalksten samt granit og gnejs potentielt set anvendes som værtsbjergart til slutdeponering af det radioaktive affald. Herover skal der være et lag af en barrierebjergart, der skal være ca. 250 meter tykt. Begge lag skal være tætte, homogene og horisontalt udbredt over mindst 5 x 5 km, så de kan bidrage til at tilbageholde de radioaktive nuklider og modvirke vandgennemstrømning.

Læs også: Tiden går, det danske atomaffald består

Grøn betyder, at der er overvejende favorable egenskaber for kriteriet i størstedelen af området. Gul viser, at favorable egenskaber generelt kan forventes, dog med en større usikkerhed. Orange anvendes, når pålidelige data viser, at egenskaberne generelt ikke opfylder kriteriet og er derfor er mindre favorable i størstedelen af området.

Scoringen af de 12 kriterier for de 11 områder, hvoraf nogle har både lersten og kalksten. Grøn betyder favorabel, gul potentielt favorabel og orange mindre favorabel. Områderne, kriterierne, farverne og betydningen af de orange felter er beskrevet nærmere i rapport nr. 9 Illustration: GEUS

De mange gule scorer afspejler den generelle mangel på specifikke geologiske data fra den danske undergrund i dybder ned til 500 meter.

GEUS understreger at har et område score orange ved et eller flere kriterier, kan det være nødvendigt med yderligere ressource- og tidskrævende undersøgelser og modelleringer, og der kan være en højere sandsynlighed for, at de nødvendige geologiske egenskaber ikke vil blive påvist.

Læs også: Radioaktivt malm på Risø: Roskilde Kommune kræver løsning

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det først i 2073, det skal tages i brug

eller er det en skrivefejl?? Ellers er det da overdreven rettidig omhu allerede nu at undersøge dette, når riget fattes penge til så mange andre ting.

  • 4
  • 3

eller er det en skrivefejl?? Ellers er det da overdreven rettidig omhu allerede nu at undersøge dette, når riget fattes penge til så mange andre ting.

Det er vel meget smart... Man vælger et sted nu og alle dem der er gamle nok til at brokke sig, de er døde i 2073... Dem der efterfølgende bliver født og vokser op ved det inden de vælger at stifte familie i området... Så hvem kan reelt brokke sig om 50 år når de begynder at grave hullet :)

  • 25
  • 4

Kunne man ikke starte med at spørge Sverige og Finland, hvad de eventuelt skal have for at slutdeponere det danske atomaffald? De danske mængder må vel være ret begrænsede ift. hvad de to atomkraftlande selv skal slutdeponere. Den danske betalingsvillighed må svare til, hvad vi alternativ vil skulle bruge på et slutdepot i Danmark.

  • 19
  • 4

Set ud fra en forsker baggrund (godt nok absolut ikke udi geologi eller atomaffaldshåndtering) tænker jeg bare på, om vi ikke om 40 år ved noget mere om deponering af den slags - og det måske kunne vise sig, at det vi tror er smart i dag, ikke er det til den tid. Det er derfor jeg undrer mig over at man er ude 50 år før det skal deponeres. Jeg er hverken gammel eller en brokrøv.

  • 9
  • 0

100% enig i at spørge sverige og finland om vi kan købe 100m3 i deres lager. Men noget så simpelt kan man jo ikke forvente af danske politikere. Det kræver jo hverken pseudoarbejde eller djøf'ere. Hellere spilde andres penge på flere undersøgelser fordi de i bund og grund ikke forstår hvad det handler om, og hvis man forhaler processen længe nok så bliver det nogle andres problem.

  • 25
  • 3

Jeg tror Danmark er et af de værre steder at henlægge sådanne materialer. Som skiltet ved færgen i Malmø siger: "her ender kontinentet"

Jeg vil skyde på, at det er væskernes (metan, vand, olie) mulighed for at bevæge sig i undergrunden .. og evnen til at tage opløst materiale med i processen ... der er det overvejende problem. Forestil jer en lerformation under begravelses-stedet. Der er let bundet vand i det, og det bliver under tryk stille presset ud og tager retningen opad - begravelses-stedet har heldigvis et bore-hul (punktering af reservoire), hvor vandet kan finde vej op.... osv

Hvis vand er det værste problem, så er det vel heller ikke odiøst at overveje anden kemi i dybet som kan øge vandets evne til at korrodere. Det er under sidste betragtning jeg finder den bedre løsning at gemme materialerne i en ørken. Her burde man kunne huse dem på overfladen og stort set kun inspicere for vindblæst erosion. Hvis man er lidt afslappet.

Jeg er grundlæggende ikke meget for "hokus-pokus - væk vor evigt"-løsningen selv om det så afgjort har sine indlysende fordele (hvis det er pålideligt). Jeg vil derfor i fuld alvor foreslå at problemet kommer i den danske grundlov på sådan en måde, at alle regeringer, fra nu af og i al evighed (eller så længe det kræves), har første punkt på det nye års dagsorden:

1) Kan vi bekræfte, at vi i foregående år har inspiceret vores affalds-depot (efter nærmere fastsatte normer).

hvis nej ... deleger ansvar ud og sørg for at få det gjort

hvis ja ... næste punkt på dagsordenen

Med det udgangspunkt kan vi såvidt lægge materialerne i metal-tønder under tørve-tag. Hvis de ruster .. og det vil de selvsagt gøre .. så lav det bedre. Det vil tilgengæld ikke være en løsning til nedgravede depoter.

Med tanker om, at Danmark måske ikke existerer for evigt, kan FN eller anden overstatslig organ få rollen som overtilsyn. Det har ærlig talt undret mig, at lande med virkelig tørre områder ikke allerede har fornemmet forretnings-potentialet, men måske skulle man alligevel holde det nationalt .... ja, når der bliver penge involveret er der alle chancer for at mennesker fejler.

  • 5
  • 4

Det er en god ide at nævne Risø i overskriften, for det er kun radioaktivt affald fra det tidligere anlæg i Risø, der skal deponeres - indtil ny beslutning foreligger.

Og når det gælder generel tilgang til atomkraft og evt. senere tilslutning, så bør den slags som minimum indeholde en folkeafstemning, hvor at det er dén kommune med den højeste tilslutning (over 50 % af kommunens indbyggere) til a-kraft, der får æren af anlægget og deponiet.

Når de lokaliteter med over 50 % tilslutning fra indbyggerne er opnået, vil Folketinget dog have sidste say og kan evt. vælge den lokalitet med næsthøjest tilslutning, fx hvis det viser sig at København/Christiansborg (IMO) får flest stemmer.

På den måde sikres det, at der er lokal folkelig opbakning til anlæg såvel som deponi.

Når det rigtige sted er valgt, vil jagten gå ind på om et område er egnet til formålet (ikke nødvendigvis allerbedst).

På den måde sikres der sammenhæng mellem begejstring for en teknologi og lokalt ønske om arbejdskraft og konsekvens af holdning :-)

  • 10
  • 3

Utroligt, at der allerede nu bruges tid og store summer på at vælge stedet for deponering af affaldet! Det vil gå ligesom for nogle år siden, da 5 kommuner var udvalg til at modtage affaldet. Det m edførte protester fra alle og udættelse af "projektet". Uanset valget af placering vil der være protester (fordi man tror, det er farligt) - og så bliver beslutningen igen udsat 20 år. Og så er der igen nogle fagfolk, der bruger tid og penge på at finde en placering. Og tilsidst udsætter man også årstallet 2073, så der kan blive tid til endnu en undersøgelse! (;-) - Danmark dejligst.....!!!

  • 11
  • 6

Men nu er Risø skåret op og puttet i beholdere som man så skal finde opbevaring til.

Havde det ikke været bedre/billigere at lade Risø stå og så vedligeholde bygninger. Det samme med "rigtige" atomkraftværker. Medmindre man skal bruge pladsen det optager er der så en grund til at nedbryde det?

  • 4
  • 2

Jo bevares, og der kan også være brændsel og vædsker som det giver mening at overføre til et depot. Men bygningerne, som jeg antager er bygget lidt mere solide en ellers, dekan vel lige så godt blive stående? De kunne jo da stå der, da da var i drift, så hvad er der i vejen for at de bliver stående når de er pensionerede?

  • 1
  • 2

hvad er der i vejen for at de bliver stående

Report: Markers to Deter Inadvertent Human Intrusion into the Waste Isolation Pilot Plant.

  • This place is not a place of honor ...
  • no highly esteemed deed is commemorated here
  • ... nothing valued is here.
  • What is here was dangerous and repulsive to us.
  • This message is a warning about danger.
  • The danger is still present, in your time, as it was in ours.
  • The danger is to the body, and it can kill.
  • The form of the danger is an emanution of energy.
  • 2
  • 3

Er det da ikke det ?

500 meter nede, omgivet af klippe, med stabile lag over og uden gennemstrømning er der reelt ingen risiko for at så meget som en enkelt millirem slipper ud. Stråling aftager med afstanden i tredie og meget hurtigt i faste materialer med mange atom kerner, der kan rammes mellem kilden og overfladen (os). Geologisk befinder vi os i et område, hvor man ikke kan forvente problemer i mange mio år. Teknisk set er det derfor ikke farligt i ordets normale betydning. Radon der siver op efter henfald af de naturligt forekommende radioisotoper er et langt større problem, faktisk...

Der er naturligvis en ganske ubetydelig risiko for at nogen graver det op hvis vi glemmer hvor det er deponeret; men vi kan vel se bort fra den slags scenarier. Og der er en vis (men nok meget beskeden) risiko for at nogen begår en stribe fejl under transport eller forsegling, som kan føre til en ulykke. Og der er klar risiko for fald i huspriserne i en årrække, fordi mange vil tro at det farligt at bo ovenpå. Men når først det er i jorden, så er det 100% ufarligt, fsva stråling. (Nej, det er ikke helt 100%, fordi der kan kommer en meteor eller lignende absurde scenarier; men så er det nok ikke strålingen der vil være det største problem ....)

Og inden du spørger: Ja, de må gerne begrave det på min grund hvis jeg og naboerne får en garanti for at staten køber huset til den pris det er værd uden en mine, den dag jeg skal sælge :o)

  • 5
  • 3

Det er en god ide at nævne Risø i overskriften, for det er kun radioaktivt affald fra det tidligere anlæg i Risø, der skal deponeres - indtil ny beslutning foreligger.

Risø er da også på kortet eller har jeg overset noget?

Hvad mener du med at det kun er affald fra Risø der skal i depotet? Skal vi bygge yderligere et depot til det øvrige radioaktive materiale vi har brug for at deponere?

Vi genererer hvert år radioaktivt materiale der skal i deponi. Affald fra hospitaler, industri, boreslam etc etc hober sig også op i midlertidige depoter mens vi venter på slutdepotet.

  • 1
  • 0

Og inden du spørger: Ja, de må gerne begrave det på min grund hvis jeg og naboerne får en garanti for at staten køber huset til den pris det er værd uden en mine, den dag jeg skal sælge :o)

Huse er vel principielt det værd købere er villige til at betale. I 2021 er de villige til at betale en del mere for et hus på Frederiksberg end det samme hus på Lolland. Hvis depotet kommer til at ligge under Valby Bakke har det muligvis en betydning for huspriserne men det vil man aldrig kunne bevise da der aldrig vil være et identisk hus at sammenligne med.

  • 4
  • 0

Da jeg skrev teksten af, tænkte jeg umiddelbart, at det var en OCR-fejl. Men jeg opdagede, at ordet er korrekt og tudsegammelt, og også brugt på dansk. Det er et korrekt fagudtryk for de kyndige udi radioaktivitet, hvilket burde vække glæde her på en faglig side:

  • Actinium Emanation el. Radiumemanation, ældre navn for radon.
  • Emanationsterapi, (af lat. emanation + gr. terapi), radiumbehandling.
  • - a gaseous product of radioactive disintegration, including radon, thoron, and actinon

Og brugt i beskrivelsen:

  • The danger is still present, in your time, as it was in ours.
  • The danger is to the body, and it can kill.
  • The form of the danger is an emanution of energy.

Teksten var ikke tiltænkt at blive skrevet med, men er udgangspunkt for hvad et grafisk forståeligt advarselskilt oven på vor tids radioaktive efterladenskaber må videregive - også om 10.000 år.

  • 2
  • 0

Da jeg skrev teksten af, tænkte jeg umiddelbart, at det var en OCR-fejl. Men jeg opdagede, at ordet er korrekt og tudsegammelt, og også brugt på dansk. Det er et korrekt fagudtryk for de kyndige udi radioaktivitet, hvilket burde...

ja, såfremt det staves korrekt - hvilket ikke er tilfældet i #17 samt i sidste halvdel af #22

Teksten var ikke tiltænkt at blive skrevet med, men er udgangspunkt for hvad et grafisk forståeligt advarselskilt oven på vor tids radioaktive efterladenskaber må videregive - også om 10.000 år

øhh? Jaså! ;)

  • 1
  • 11

Jeg afventer spændt en harmdirrende leder fra Ingeniøren, som insisterer på en placering i strøget mellem Roskilde og Kongens Lyngby, da det jo er der den faglige ekspertise findes.

Hvad siger du??..?? Findes der en undtagelsesregel, som siger, at tranformerstationer, vindmøllerparker, solcelleparker, lagre for atomaffald etc. ikke må placeres i Nordsjælland og Storkøbenhavn, da de ikke behager den herskende klasse.

  • 2
  • 1

Der var et radio-program (24/7 vist nok) som ville sende live fra Snekkersten i weekenden, hvor de sammen med A-kraft "eksperter" fra Facebook-gruppen "A-kraft Ja-Tak" ville scoute efter placering af A-kraftværk og slutdepot, fordi Pernille Vermund jo i TV har sagt at hun gerne ville have det liggende i hendes baghave.

Det er sgu da meget god humor.

Den der med at den landsdel som er mest positive vinder værket syntes jeg også er meget sjov, men nok ikke fordrende for realisationen med alt det NIMBY der er.

Hvis ikke man mener det må ligge i nærheden af en, så kan man jo ikke rigtig være for det, og lige pt. kan de ikke engang for lov at bygge en omformerstation ved siden af avedøre - med det in mente, sp kan man da vist godt glemme at få befolkningens velsignelse til et A-værk.

Mit forslag, folketinget laver en dispensation som tillader Energistyrelsen at lave nogle skitser så tracéet fra Hesselø OWF på 1GW, går til snekkersten og forbindes til omformerstation der, vedsiden af et potentielt A-kraftværk. Lad os få det på papir med priser og det hele, og så se om befolkningen stadig har spirende intersee når de får af vide hvad det koster og hvor det skal ligge.

100 års radioaktivt mellemlager på fyn.

Slutdeponi for affaldet graver vi ned i Århus by, så er det fordelt sådan lidt på tværs af landet.

  • 5
  • 0

Slutdeponi for affaldet graver vi ned i Århus by, så er det fordelt sådan lidt på tværs af landet.

Et passende radioaktivt lager + geotermi boring, er noget Århus fjernvarme virkelig ville få gavn af og lageret behøves ikke at ligge i Århus bymidte, skal geotermi være bæredygtig, så kræves der 15km2 høstareal pr. MW.

Fremløbstemperaturen vil kunne sænkes og tabet reduceres betragteligt, det kræver kun at der spædes op med radioaktivt vand i vandforsyningen og problemet med legionella, coli, o.a er løst. 😂

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten