Senest i 2073 skal et slutdepot for radioaktivt affald tages i brug 500 meter under jorden et sted i Danmark.
Men hvor? Det spørgsmål har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) taget hul på i en serie af i alt ni rapporter, der identificerer områder, hvor undergrunden kan være egnet til deponering af radioaktivt affald i omkring 500 meters dybde.
I 2003 besluttede Folketinget at afvikle de nukleare anlæg ved Risø, samt at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et slutdepot i Danmark. I maj 2011 var forstudierne til et slutdepot klar. Det udpegede 22 egnede og 6 særligt egnede placeringer. De 6 særligt egnede placeringer var på Bornholm, på Lolland, ved Kerteminde, ved Struer og to steder i Skive. Alle stederne protesterede imidlertid mod udpegningen. I marts 2015 ændrede Folketinget kurs og besluttede i stedet at arbejde på et mellemlager. Slutlager eller eksport til udlandet var dermed parkeret. I august 2016 kom der så en delrapport om drift, sikkerhed og økonomi på et slutlager. I september 2017 annoncerede Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind (V), at man vil igangsætte nye undersøgelser af undergrunden med henblik på et slutdepot i 500 meters dybde. I 2018 vedtog Folketinget en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald. Det indebærer at der bygges en ny opgraderet lagerfacilitet til det radioaktive affald hos Dansk Dekomissionering på Risø-halvøen, hvor affaldet skal blive, indtil det kan anbringes i et slutdepot. Et slutdepot skal været taget i brug senest i 2073. Endelig lokalisering af et slutdepot skal ske på grundlag af en dialogproces med kommuner og lokalsamfund. Kilde: Dansk Dekommisionering og Ing.dkSagen kort
Inden endelig beslutning om slutdepotets udformning bliver der foretaget sondering af muligheden for at lave en aftale om deponering af den mest radioaktive del af affaldet i udlandet.
Resultaterne viser, at der er store områder i Danmark, hvor yderligere undersøgelser forventes at kunne påvise lokaliteter med favorable geologiske egenskaber, som opfylder Folketingets krav og de internationale retningslinjer.
De nye undersøgelser er sat i værk, efter Folketinget i 2018 blev enige om, at radioaktivt affald skulle blive på Risø i et midlertidigt lager frem til 2073.
Læs også: Dansk atomaffald skal blive på Risø til 2073
De nye undersøgelser tager udgangspunkt i eksisterende data hos GEUS og giver derfor ikke et fuldstændigt billede af de geologiske forhold i 500 meters dybde. Dybdeintervallet ned til 200 meter er blevet beskrevet i detaljer i tidligere undersøgelser, mens data ned til 500 meters dybde hovedsageligt stammer fra tidligere olie- og gasefterforskning, og derfor har store geografiske forskelle i mængden af data.
Derfor er der, ifølge GEUS, behov for at følge op med nye boringer for at få et solidt vidensgrundlag inden nye beslutninger om placeringen af et slutdepot. Folketinget har sat penge af til undersøgelse af to lokaliteter, som så skal undersøges nærmere, bl.a. med indsamling af seismiske profiler, boringer til mere end 500 meters dybde, samt en række målinger, analyser og matematiske modelleringer med henblik på karakterisering af barriereegenskaber, stoftransport, geokemisk tilbageholdelse, seismisk kortlægning og geoteknisk stabilitet.
Læs også: Efter 14 års atomskrot-undersøgelser: Pind sender Geus tilbage til tegnebrættet
Samme øvelse for 11 år siden
Hvis du synes den første del af artiklen lyder velkendt, så er det fordi GEUS har foretaget en næsten identisk serie af geologiske undersøgelser for 11 år siden.
I maj 2011 udpegede en række GEUS-forstudier 22 egnede og 6 særligt egnede placeringer. Det nuværende lager på Risø var blandt de 22 egnede områder, men viste sig alligevel ikke at være egnet til slutdepot.
Læs også: Eksperter: Risø er skidt depot til opbevaring af a-skrot
De 6 særligt egnede placeringer var på Bornholm, på Lolland, ved Kerteminde, ved Struer og to steder i Skive. Alle stederne protesterede imidlertid mod udpegningen.
I marts 2015 ændrede Folketinget kurs og besluttede i stedet at arbejde på et mellemlager, og dermed var slutdepot eller eksport til udlandet parkeret. I 2018 blev en ny aftale så indgået og ideen om et slutdepot genoplivet.
Læs også: Leder: Atomskrot – gør nu affaldet til en folkelig vindersag
Fokus på værtsbjergarten
I den nye GEUS-studier er Danmark blevet inddelt i 11 områder, der hver især har en karakteristisk geologi og strukturel opbygning, og hvert område er så blevet evalueret kvalitativt i forhold til 12 kriterier på en farveskala med tre trin, grøn, gul og orange. Helt overordnet har GEUS en række kriterier for det geologiske lag, som depotet skal placeres i på omkring 500 meters dybde. Det lag kaldes værtsbjergarten og skal være minimum 100 meter tykt.
I den danske undergrund kan lersten, kalksten samt granit og gnejs potentielt set anvendes som værtsbjergart til slutdeponering af det radioaktive affald. Herover skal der være et lag af en barrierebjergart, der skal være ca. 250 meter tykt. Begge lag skal være tætte, homogene og horisontalt udbredt over mindst 5 x 5 km, så de kan bidrage til at tilbageholde de radioaktive nuklider og modvirke vandgennemstrømning.
Læs også: Tiden går, det danske atomaffald består
Grøn betyder, at der er overvejende favorable egenskaber for kriteriet i størstedelen af området. Gul viser, at favorable egenskaber generelt kan forventes, dog med en større usikkerhed. Orange anvendes, når pålidelige data viser, at egenskaberne generelt ikke opfylder kriteriet og er derfor er mindre favorable i størstedelen af området.
De mange gule scorer afspejler den generelle mangel på specifikke geologiske data fra den danske undergrund i dybder ned til 500 meter.
GEUS understreger at har et område score orange ved et eller flere kriterier, kan det være nødvendigt med yderligere ressource- og tidskrævende undersøgelser og modelleringer, og der kan være en højere sandsynlighed for, at de nødvendige geologiske egenskaber ikke vil blive påvist.
Læs også: Radioaktivt malm på Risø: Roskilde Kommune kræver løsning
