Ny gær revolutionerer produktion af bioethanol

I laboratoriet på Ingeniørhøjskolen i Århus er det lykkedes forskere at fremstille en ny type gærceller, der vil kunne revolutionere fremstilling af biobenzin på planterester.

Den nye gærtype er speciel, fordi den både kan 'åbne' til sukkerarterne i cellelosen og derefter omdanne sukkermolekylerne til alkohol.

Dermed kan man undgå en energikrævende forbehandling af for eksempel halm, som i Inbicons metode først skal trykkoges, ligesom den følgende tilsætning af enzymer bliver helt overflødig, forklarer gruppeleder og ph.d, John Nieland fra Ingeniørhøjskolen, som står bag den nye gærtype.

»Med den nye gærtype kan man omdanne cellulose i planterester til ethanol langt bedre og helt uden tilførsel af energi udefra,« siger han.

Han vurderer, at 10-20 procent af energien i den færdigbryggede ethanol går til forbehandling i de eksisterende processer.

Kopierer plankton-processer

Den nye gærtype er baseret på processerne i plankton, som John Nieland har studeret i de seneste år.

Plankton producerer nemlig energi fra alger ved at nedbryde dem til sukkerstof, og det gav ham ideen til at isolere de gener fra plankton, der koder enzymer til at nedbryde cellulose. Derefter klonede forskerne disse gener og puttede dem ind i gærceller, som nu kan omdanne cellulose til ethanol - uden videre.

John Nieland forventer desuden, at gærcellerne kan øge udbyttet af ethanol fra den samme mængde af planterester:

»Den nye gærtype er langt mere effektiv end de eksisterende gærtyper, og vi kan derfor udnytte naturens ressourcer mere optimalt,« siger han.

Potentialet i den nye gærtype er i første omgang demonstreret på laboratorieplan, hvor man har vist, at enzymerne virker i gæren og kan omdanne cellulose til sukkermolekyler.

Næste skridt bliver - sammen med Aarhus Universitet - at gære noget ren cellulose og senere at putte gæren i en tank med alger.

Fedtet klarer sagen

Samtidig med udvikling af de nye gærtyper er forskerne også i gang at finde en kemisk løsning, der kan tillade kontinuert destillation af alkoholen fra gærings-processen.

Det er nemlig sådan, at gærsvampe ikke kan arbejde i alkohol-koncentrationer over 15 procent, og traditionelt har man derfor destilleret alkohol fra ved at opvarme suppen til 80 grader C, så spritten fordamper.

Forskerne har med det nye filter i stedet taget udgangspunkt i, at alkohol binder sig til olie og derfor har de udviklet et alkohol-filter, baseret på hørfrø-olie - efter først at have forsøgt sig med svinefedt:

»De første forsøg viser, at alkohol siver langsomt gennem vores filter, mens vandet bliver tilbage i tanken, og det betyder, at vi nu har en kontinuerlig proces, hvor alkohol-procenten hele tiden holdes lav, og gærcellerne overlever,« forklarer han.

Ingeniørhøjskolen skal videreudvikle teknologierne i samarbejde med Agro Business Park og Innovationsnetværk for Biomasse (Inbiom). I dette konsortium indgår Agro Tech A/S, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Risø DTU, Aarhus Universitet, Agro Business Park og Ingeniørhøjskolen i Århus

Emner : Bioethanol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så længe man tilfører næring til suppen, så vil gærcellerne vel blive ved med at dele sig så man ikke skal tilføre mere gær. Lidt som surdej.

Lyder ellers ret spændende hvis man kan få denne proces op at køre på stor skala.

  • 0
  • 0

De bliver nok lidt ked af det her?

Jeg vil tro at nogle forskere på Aarhus Uni får nogle stillinger med gode forhold i Novo Nordisk.

  • 0
  • 0

Må vi andre blive delagtiggjort i, hvad det vil sige? Hidtil har vi jo intet hørt om, hvad vi har fået for denne halve milliard vi har skænket DONG til at lege med Novozymes' og Daniscos enzymer.

  • 0
  • 0
  • at der foregår parallel og uafhængig forskning.

Det ville jo være surt at gå istå fordi eet eller andet dogme blokerer for nytænkning. Tænk bare på årets Nobel-pris i kemi: kvasikrystaller !

Husk, humlebier kan faktisk flyve - på trods for ingeniør-beviser om det modsatte.

Jeg synes det lyder uhyre spændende - det der fra Århus. Det er vel ikke en .... Århus-historie ?

  • 0
  • 0

Husk, humlebier kan faktisk flyve - på trods for ingeniør-beviser om det modsatte.<<<<<

Tag lige og find "ingeniørbeviserne" før end du bruger denne myte igen Jan.

Men man hører stadig folk tale om denne gamle myte:

"Humlebier kan ikke flyve".

Dette er jo langt ude i hampen og så her i et ingeniørforum.

Hvorfra kommer historien så fra og hvad er fiktion og hvad er fakta?

Man mener at den stammer fra tysklands 1930'er, hvor en biolog der var til middag, løb ind i en promiment areodynamiker og spurgte ham ang. bier og deres flyveevner.

For at holde det simpelt, antog areodynamikeren at humlebien havde en fast, plan vinge og gættede sig sig frem til biens vægt og vingeoverflade og beregnede det løft denne konfiguration gav.

Udregningen viste at der ikke var løft nok til at humlebien kunne flyve.

Dette var alt hvad areodynamikeren kunne gøre til middagen, de detaljeree udregnigner måtte vente.

For biologen derimod var areodynamikerens mangelfulde udregninger "bevis" for at naturens aerodynamiske evner var overlegen i forhold til simpel ingeniør-"kunst"...

Historien har dannet forskning om emnet og i dag ved vi meget mere om insekters flyveevner og dynamikken derom.

  • 0
  • 0

Det lyder godt og det er fantastisk, hvis det virker så godt.

Hvad med rest produkterne? i Inbicon "systemet" er det meningen at de kan bruges som fodder til kør eller først til biogas og dernæst spredes på marker. Skal rest produkterne her koges for at undgå spredning af GMO? eller er det ikke et problem?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten