Der findes næppe mange danskere, der ikke har en fryser installeret i hjemmet.
Et apparat, vi glædeligt anvender til at få vores fødevarer til at holde væsentligt længere end i optøet tilstand, og som relativt omkostningseffektivt holder dem nedfrosset. Men det er også et apparat, der har et stort energiforbrug og CO2-udslip.
Det udslip har man længe arbejdet på at nedbringe, og nu tegner der sig et billede af et nybrud, der nedbringe udledningen betragteligt:
Ifølge forskere fra U.S. Department of Agriculture er det muligt at opnå en global energibesparelse på op mod 6,5 milliarder kilowatt-timer om året ved at overføre en allerede kendt teknologi til at håndtere transport af organer, der skal anvendes til transplantation, til nedfrysning af fødevarer.
Samtidig vil man kunne opnå en årlig reduktion af CO2-udslippet på knap 4,6 millioner ton CO2. Det svarer til at fjerne godt en million fossilbiler fra vejene. Det skriver anthropocenemagazine.org.
Helt konkret kan denne reduktion ifølge forskerne muliggøres ved »ikke at fryse fødevarer helt fast, hvilket bruger store mængder energi,« siger Cristina Bilbao-Sainz, der forsker i fødevareteknologi ved U.S. Department of Agriculture.
Det gøres ved at anvende den såkaldte isokorisk frysningsteknik, der fungerer ved at opbevare fødevarer i en forseglet, stiv beholder – typisk konstrueret af hård plast eller metal – fuldstændigt fyldt med en væske som vand. I modsætning til konventionel frysning, hvor maden udsættes for luften og fryser ved temperaturer under frysepunktet, gør isokorisk frysning ikke maden stivfrossen.
Energibesparelse ved ikke at fryse
Med metoden er det kun omkring 10 procent af vandet, der er frossent. Samtidig afholder presset i beholderen is fra at udvide sig.
Og så længe maden forbliver nedsænket i den flydende væske, er den beskyttet mod iskrystallisering, hvilket påvirker fødevarernes kvalitet.
Foruden stort besparelsespotentiale på energifronten muliggør metoden også opbevaring af frisk mad af højere kvalitet, såsom tomater, søde kirsebær og kartofler, der ellers er vanskelige at bevare ved konventionel frysning. Ligeledes dræber metoden mikrobielle forurenende stoffer under forarbejdning, skriver anthropocenemagazine.org.
