Ny frysemetode kan give en årlig elbesparelse på 6,5 mia. kWh

Illustration: Bigstock/Qwart

Der findes næppe mange danskere, der ikke har en fryser installeret i hjemmet.

Et apparat, vi glædeligt anvender til at få vores fødevarer til at holde væsentligt længere end i optøet tilstand, og som relativt omkostningseffektivt holder dem nedfrosset. Men det er også et apparat, der har et stort energiforbrug og CO2-udslip.

Det udslip har man længe arbejdet på at nedbringe, og nu tegner der sig et billede af et nybrud, der nedbringe udledningen betragteligt:

Ifølge forskere fra U.S. Department of Agriculture er det muligt at opnå en global energibesparelse på op mod 6,5 milliarder kilowatt-timer om året ved at overføre en allerede kendt teknologi til at håndtere transport af organer, der skal anvendes til transplantation, til nedfrysning af fødevarer.

Samtidig vil man kunne opnå en årlig reduktion af CO2-udslippet på knap 4,6 millioner ton CO2. Det svarer til at fjerne godt en million fossilbiler fra vejene. Det skriver anthropocenemagazine.org.

Helt konkret kan denne reduktion ifølge forskerne muliggøres ved »ikke at fryse fødevarer helt fast, hvilket bruger store mængder energi,« siger Cristina Bilbao-Sainz, der forsker i fødevareteknologi ved U.S. Department of Agriculture.

Det gøres ved at anvende den såkaldte isokorisk frysningsteknik, der fungerer ved at opbevare fødevarer i en forseglet, stiv beholder – typisk konstrueret af hård plast eller metal – fuldstændigt fyldt med en væske som vand. I modsætning til konventionel frysning, hvor maden udsættes for luften og fryser ved temperaturer under frysepunktet, gør isokorisk frysning ikke maden stivfrossen.

Energibesparelse ved ikke at fryse

Med metoden er det kun omkring 10 procent af vandet, der er frossent. Samtidig afholder presset i beholderen is fra at udvide sig.

Og så længe maden forbliver nedsænket i den flydende væske, er den beskyttet mod iskrystallisering, hvilket påvirker fødevarernes kvalitet.

Foruden stort besparelsespotentiale på energifronten muliggør metoden også opbevaring af frisk mad af højere kvalitet, såsom tomater, søde kirsebær og kartofler, der ellers er vanskelige at bevare ved konventionel frysning. Ligeledes dræber metoden mikrobielle forurenende stoffer under forarbejdning, skriver anthropocenemagazine.org.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er meget tyndt beskrevet... Hvis temperaturen er under 0 C er potentialet for at vandet fryser der vel altid selvom man jo godt kan underafkøle vand og vel i pricippet indtil en hændelse starter faseskiftet? Det kendet jo fra varmepakker hvor det er natriumacetat der "fryser" når et klik har startet processen. Her frigives så frysevarmen.

Men hvis det sker "hjemme i frysen" flyttes enrgiforbruget jo bare? Hvis temperaturen er lige omkring 0 C får man så samme forlængelse af holdbarheden som i en dyfryser?

  • 16
  • 1

Det hele sker åbenbart ved at øge trykket helt enormt. Ved højt tryk forbliver vand flydende selv ved temperaturer under nul. Og så sparer man energien til faseovergangen fra flydende til fast.

https://www.mdpi.com/2304-8158/10/5/974/htm

Det må være nogle meget solide beholdere, som kan klare trykket. Mange vandrør er sprængt af isdannelse i tidens løb...

Eksempelvis skal man have −15 °C/156 MPa (1560 bar!) og endnu mere ved lavere temperaturer.

  • 22
  • 0

Et typisk køle-fryseskab med 94 liter fryser, og 249 liter køl, bruger ca. 149 kWh om året. (SIEMENS KG39EAWCA)

Det er i dag muligt at få køle-fryseskabe med større fryser (114 liter), og 249 liter køl, som kun bruger 108kWh om året.

Mange nye køle-fryseskabe i den størrelse bruger ca. det tredobbelte i strøm. Og ældre bruger mere. Så der er mange kWh at spare, ved at bruge en energieffektiv kompressor. Det bliver nemt 200 - 500 kWh per år, selv når der købes en helt ny, hvis der ikke ses efter energieffektiviteten.

  • 1
  • 3

En tåbelig artikel hvor den tekniske løsning er uegnet, på flere forskellige måder. Artiklen forsøger at promovere sig ved at begrænse CO2 udledning. Men når metoden er ubrugelig i praksis, er der ikke meget CO2 begrænsning ved det. Artiklen burde have været gemt til 1 april, for så havde den dog haft et reelt formål.

  • 30
  • 3

Uden at kende tallet, så skal du nok lige medregne at en ret pæn del af verdensborgerne ikke har en fryser og det får nok din brøk til at se lidt bedre ud..

Det kunne imidlertid være interessant at vide mere om udregningen, og hvor mange kWh det er per køleskab/fryser.

Jeg tror, at vi kunne spare langt mere ved at få opdateret vores køleskab og frysere til at leve op til de bedste energikrav. Den nye EU lovgivning for energimærket, ser ikke ud til at have motiveret til det - energiforbruget er steget efter det nye energimærke trodte i kraft. Så noget tyder på, at det ikke fungerer så godt som det gamle. I dag har langt de fleste køle-fryseskabe et energimærke på D eller ringere. Tidligere, svarede A+++ til ca. energimærke C i dag, og de var ved at overtage det meste af markedet. Ændringen i energimærkningen ser ud til, at have medført køberne ikke kan finde ud af hvor stort energiforbruget er mere, og totalt ignorere det.

Der er en forskel i energiforbrug på en faktor 3 mellem de bedste køle/fryseskabe, og en almindelig gennemsnitslig kølefryseskab, som flertallet køber. Jeg tror, at vi kan spare langt flere kWh, ved at sætte krav til energieffektivitet. De fleste kølefryseskabe som sælges i dag er ganske enkelt alt for dårlige. Og da kunderne åbenbart ikke mere vælger efter de mest energivenlige, så er prisen også steget lidt på dem. Mit kølefryseskab fik jeg i 2017 til 4.500 kr. Det billigste man kan få i dag der har et ligeså lavt energiforbrug koster 5.500 kr. på tilbud. Og der er kun en på markedet til denne pris. Ellers skal man op i ca. 15.000 kr. De fleste køleskabe med lavt energiforbrug fås ikke mere - blandt andet fås mit ikke mere.

  • 2
  • 3

Må vi nu lige være her. Det kan ikke være tåbeligt at Ingeniøren orienterer om nye tekniske muligheder, selv om de ikke er færdigudviklede. Måske skulle du sætte dig ind i problematikken, måske er der ting du kunne bruge i din virksomhed. Men jeg ville også gerne se nogle flere fakta.

  • 8
  • 11

Et godt kølefryseskab med 100 liter fryser og 200 liter køleskab bruger 100 kWh om året. Et dårligt, bruger ca. 300kWh om året. Mange har flere frysere, og måske flere køleskabe - oftest gamle.

Antages, at 2 mio husstande i danmark, kan spare 400 kWh om året, ved at udskifte deres køle/fryseskab, så er det 800 mio kWh per år. Eller 8 mia kWh for et land, der er kun 10 gange så stort som Danmark.

Vi kan spare mange gange mere energi, ved at udskifte gamle køleskabe og frysere! Og en ændring af energimærkningen, samt eventuelt et lovkrav om, at alle køle/fryseskabe med energiklasse E og dårligere, ikke mere må sælges, vil også hjælpe godt. Et forbud der hvert år strammes, vil virke langt bedre, end en energimærkning der ændres hele tiden, og som ingen har tillid til.

Mange af de køleskabe og frysere som sælges har i dag energimærke F. De bedste har energimærke A, og bruger mindst 3 gange mindre i strøm. Energimærke C bruger det halve af energimærke F, og energimærke D bruger 1,5 gange mindre end energimærke F. Hvis EU sætter krav til energieffektiviteten, kan vi nemt halvere forbruget for frysere og køleskabe.

  • 2
  • 5

Ja det er rigtig nok. Hvis vi vil acceptere et andet design så kan der være store besparelser at hente. Tykkere isolering giver et bredere skab, så de skal måske være 80-90 cm brede i stedet for 59-60 cm. Hvis man accepterer 3-4 skuffer i stedet for en stor dør, så undgår man kuldefald hver gang der åbnes. Der falder faktisk ret meget kulde ud ved hver døråbning og hvis døren stå åben i minutter bliver det også til en del. Med skuffer bliver en større del liggende i skuffen når den står åben. Men det er jo et meget anderledes design og et andet brugsmønster.

  • 7
  • 1

Re: Større besparelse i at sætte krav til køle/fryseskabe Ja det er rigtig nok. Hvis vi vil acceptere et andet design så kan der være store besparelser at hente. Tykkere isolering giver et bredere skab, så de skal måske være 80-90 cm brede i stedet for 59-60 cm. Hvis man accepterer 3-4 skuffer i stedet for en stor dør, så undgår man kuldefald hver gang der åbnes. Der falder faktisk ret meget kulde ud ved hver døråbning og hvis døren stå åben i minutter bliver det også til en del. Med skuffer bliver en større del liggende i skuffen når den står åben. Men det er jo et meget anderledes design og et andet brugsmønster.

De A-mærkede køle/fryseskabe som fås i dag, har samme volumen, og samme størrelse, som de F-mærkede. Men de bruger kun 1/3 i strøm. Prismæssigt, koster en C mærke kølefryseskab ca. 5.500 kr (94 liter frys, 249 liter køl). Der er mange F-mærkede, i samme størrelse, som er dyrere. Men, køberne er ikke mere opmærksomme på forbruget, og de F-mærkede bliver solgt i store antal. Økonomisk koster en F-mærket måske 300 kr. mere om året i strøm, eller 3.000 kr. ekstra i strøm på ti år i forhold til et C-mærket. Holder køleskabet 15 år, så har et C-mærket betalt sig selv i besparet strøm. Et A-mærket skab, med samme størrelse, har endda fået større fryserum (114 liter), og reduceret effekten fra 149 kWh per år for et C-mærket til 110 kWh per år. Mange billige køleskabe og fryseskabe mangler alarm, hvis man glemmer at lukke lågen, eller den ikke lukkes helt.

Dertil kommer muligheden for bedre isolering, og at bedre holde på kulden.

Alt i alt - vi kunne, alene i EU, spare mange kWh, ved at sætte krav til et lavt energiforbrug for nye køle og fryseskabe. Sætter vi som eksempel kravet til max forbrug, på 2 gange de bedste, så vil det skære 30%-50% væk fra markedet. Eventuelt, kan man øge kravene gradvis hvert år, så producenterne motiveres til, at producere energibesparende skabe. De koster ikke meget ekstra.

  • 4
  • 2

Det er i dag muligt at få køle-fryseskabe med større fryser (114 liter), og 249 liter køl, som kun bruger 108kWh om året.

Det er jo to forskellige tal. Jeg vil tro at fryserens forbrug i den oficielle beregning er uden indfrysning. Hvis man ser bort for indfrysningr er energiforbruget jo bestemt af varmetabet og hvis man ikke åbner døren er det uafhængigt af hvad/hvor meget du har i skabet (næsten). Men ved indfrysning bruges der en del energi og det er det jeg forstår på artiklen at man kan spare på. Men hvordan? Læste det med tryk vs frystemperaturssænkning. Det kan vel ikke være det???

  • 1
  • 0

Hvis vi vil acceptere et andet design så kan der være store besparelser at hente.

Køkkener har de sidste 50 år været baseret på et 60 cm modul. Det er nok de færreste der "lige" ændrer deres køkken for at få plads til at bredere køleskab. Inden vi "kaster os over" at skifte hvidevarer skal vi lige se på hvor meget energi bruges der på at lave et nyt. Som jeg husker det fra en anden tråd omkring hårde hvidevarer så er det der sparer energi i det lange løb, at ikke at købe nye ting (i utide).

  • 1
  • 0

der er sgutte meget at investere for

Gad vide:

Hvor megen energi, grøn som sort skal der egenligt bruges til at lave alle disse køle specielle systemer ?

Hvordan med de materialerne det hele skal konstureres af, hvor kommer de fra ?

Hvad ender den samlede miljøpåvirkning og klimabelastning på ?

Det synes mig en umanerlig kompleks og stor stor øvelse, blot for at spare nogle få Wh.

Wh som i øvrigt oplever reducering af CO2 udledning på næsten dagtlig basis.

  • 2
  • 0

Re: Større besparelse i at sætte krav til køle/fryseskabe

Et dårligt, bruger ca. 300kWh om året.

Tal bliver store når de bliver ganget sammen. Det oven anførste tal svarer til en effekt på 34,4 W i middel. Er der måske andre steder i boligen hvor der er mere at hente? En besparelse på f.eks. 200 kWh vil svare til ca. 500,- kr. Hvor meget vil du investere ekstra for at opnå denne besparelse?

En årlig besparelse på 500 kr. bliver til 5.000 kr. på 10 år, som vi forventer at et køle-fryseskab mindst holder. Vi kan lægge 5.000 kr. til prisen på et billigere skab, få et bedre af højere kvalitet, og gøre noget for miljøet. Hvis EU laver en lov, der sætter krav til køleskabe og fryseres effektivitet, så bliver merprisen mindre. Samtidigt kan sættes krav til 10 års reklamationsret. Da jeg købte mit køle-fryseskab, regnede jeg ud jeg sparede 300 kr. om året, og 3.000 kr. på 10 år. Den kostede 4.500 kr, og svarer dermed til en der koster 1.500 kr. Og samtidigt, har jeg fået et langt bedre køle-fryseskab, hvor temperaturen kan indstilles adskildt for køleskab og frysedel, og der er alarm på, hvis lågen ikke lukkes. Disse features findes ikke på køle-fryseskabe til 1500 kr. Og jeg tvivler på, at man kan få et godt med 94 liter fryserum og 249 liter køleskab, til den pris. Mit kølefryseskab er også meget lydløs da kompressoren er elektronisk styret, og stort set ikke larmer normalt. Der er kun lidt støj, hvis den sættes på indfrysning. Kompressoren styres trinløst og åbnes køleskabet længe, så larmer den lidt, når den lukkes igen.

  • 1
  • 2

Det ser ud til at det som forskerne ønsker at opnå er at varen er kold men ikke fryser. Herved ungår man det store energiforbrug der er nå vand skal skifte fase fra flydende til fast form. Dette er ikke noget nyt. Denne effekt har i mange år været udnyttet i stor udstrækning - ved isning af fisk. Inden en kutter går på havet læsses der kubikmetre af is ombord. Den fangede fisk opbevares som frisk fisk ved den næsten optimale temperatur og med meget små temperaturvariationer. Til gengæld så får varen, sammenlignet med "hård" frysning, en væsentligt kortere tid hvor den er brugbar/holdbar. Er denne eventuelle reduktion i energi ved indfrysning af værdi sammenlignet med den kortere holdbarhed af varen? Frisk fisk er altid bedre end frossen fisk men holdbarheden er væsentligt kortere.

  • 0
  • 0

Så noget tyder på, at det ikke fungerer så godt som det gamle. I dag har langt de fleste køle-fryseskabe et energimærke på D eller ringere. Tidligere, svarede A+++ til ca. energimærke C i dag,

Mon ikke en stor del af dette skyldes den nye mærkning. Psykologisk vil alle gerne gå efter noget godt. Hvis man kan få noget der er "C" men for en mindre prisforøgelse kan få noget der er "A" eller måske "A+" så er der mange der vælger det. Når det så pludseligt drejer sig om "E" og "D" så er der så langt til målet at man ikke vil stræbe efter det.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten