Ny fremskrivning: Solcellerne vil dække 8 pct. af elforbruget i 2025

Solcelleteknologien er for alvor begyndt at figurere i fremskrivninger af det danske energisystem. Energistyrelsen regner nu med, at solcelle-kapaciteten firedobles frem mod 2025.

Solceller tildeles nu omsider en plads i fremtidens danske energiforsyning.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Baseret på nye og mere tidssvarende tal for økonomien i solceller skønner Energistyrelsen i en baggrundsrapport til sin basisfremskrivning, at solceller skal levere henholdsvis 5 pct. og 8 pct. af elforbruget i 2020 og 2025.

Ny basisfremskrivning varsler kraftig vækst i solcelleudbygningen. (Kilde: Energistyrelsen)

I den tilsvarende basisfremskrivning fra 2014 blev solceller blot spået at skulle dække det halve - omkring 2,7 pct. - af elforbruget i 2020. Der blev dengang ikke sat tal på produktionen i 2025.

Læs også: Så meget fylder solceller, der kan dække 5 pct. af elforbruget i 2020

Hvad angår solcellekapaciteten, forventes den at stige fra dagens 680 MW til 1.750 MW i 2020 og over 3.000 MW i 2025, hvilket i parantes bemærket er samme effekt, som havmøller forventes at stå for i 2025.

De nye tal, som dog beskrives som ’behæftet med betydelig usikkerhed’, baserer sig dels på, at elproduktionsprisen pr. kWh solcellestrøm reduceres til 45 øre pr. kWh for et lille solcelleanlæg (husstandsanlæg) og bare 32 øre pr. kWh for et stort solcelleanlæg i 2030. Og dels baseres tallene på en model, som styrelsen har udarbejdet, der omsætter de faldende priser til en vis udbygningsgrad.

Sådan forventes priserne at udvikle sig på el fra solceller. (Kilde: Energistyrelsens Teknologikatalog 2015)

Prisfremskrivningerne stammer fra styrelsens Teknologikatalog fra marts 2015, og man regner med 1.000 årlige fuldlasttimer for solceller.

Ifølge modellen vil udbygningen frem mod 2020 hovedsageligt ske i private husstande, mens store kommercielle solcelleanlæg først efter 2020 forventes at blive rentable og komme ind i billedet i større stil.

Forbrugerne tøver - trods lav pris

Brancheforeningen Dansk Solcelleforening har tidligere kritiseret Energistyrelsen for at være for langsomme til at opdatere priserne på solcelleteknologien. Nu er kritikken imidlertid forstummet:

Læs også: Effektivisering gør solceller til billigste VE-teknologi

»Vi er glade for, at styrelsen nu bruger mere realistiske solcellepriser,« siger han og tilføjer, at et nyt, tysk udbud på leverance af 200 MW solcelle-kapacitet - for værker mellem 500 kW og 10 MW - er gået til værker med en kWh-pris på 60 øre.

Samtidig med at priserne på teknologien tilsyneladende falder, falder også borgernes interesse for at investere i solcelleanlæg – i hvert fald målt på antal ansøgninger til at få del i de udbudte puljer med tilskud til anlæggene.

Læs også: Husejere er gået kolde i solceller

Således blev mere end halvdelen af de udbudte MW i 2015 slet ikke brugt, viser et notat fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Når solcelle-teknologien er så billig, hvorfor bliver puljerne så ikke brugt?

»Puljeordningen er simpelthen for besværlig,« siger Søren Rise.

Læs også: Så åbner solcelle-ballet igen for private - for en stund

»Man kan kun søge to gange om året, og ansøgningsproceduren er meget besværlig. Hvis solceller skal blive en naturlig del af energiforsyningen, skal vi væk fra puljeordningen,« siger han.

Solcelleudbygning vil komme i hop

Fra Energistyrelsen bekræfter kontorchef Mikkel Sørensen, at man i fremskrivningerne af solcellekapaciteten har forudsat, at puljerne bliver brugt op:

»Nu skal man aldrig lægge et enkelt år til grund for en langsigtet vurdering. Men søgning til puljerne er jo én af de usikkerheder, der er i fremskrivningen,« siger han og tilføjer, at usikkerhederne kan gå begge veje, og at man før har set, at udviklingen pludselig går langt hurtigere, end nogen havde forestillet sig.

»Derfor regner vi heller ikke med, at solcellekapaciteten vokser lineært, men at det kommer til at foregå i hop,« siger han.

Læs også: 20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler

Det første udbud af solcellekapacitet her i Danmark skal afholdes som forsøg i løbet af 2016.

Her skal byderne dyste om prisen på strømmen fra solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 20 MW.

Læs også: Nyt udbud skal bane vej for kommerciel solstrøm-produktion

Endnu er der ikke sat dato på udbudsstart.

Kommentarer (19)

Jeg mener generelt ikke at det er relevant at sammenligne VE produktion med det nuværende forbrug. Hvis vi skal jagte lavere emission af drivhusgasser, så er det nødvendigt at meget mere af energiforbruget bliver omlagt et elektrisk energi.

  • 10
  • 0

De bureaukratiske regler for støtte fra den årlige tilskudspulje på 20 MW er skyld i den manglende etablering af solcelleanlæg. Især de alt for restriktive regler for deltagelse i solcellelav er en barriere, som hindrer en decentral og effektiv udnyttelse af solenergien. Det har vi fra lokale og landsdækkende miljøorganisationer gjort opmærksom på i flere høringssvar og fortalt energipolitikere ved enhver given lejlighed, men der er ikke hul i gennem til administratorer og politikere. Den store folkelige interesse for decentral elproduktion, som vi møder ude i landet og som blev demonstreret i 2012 med opsætning af mange private anlæg, er effektivt blevet blokeret. Der er brug for at politikere og administration åbner op for folkelig deltagelse i energiproduktionen. Teknikken findes og der er vilje til at investere, hvis den politiske kurs ændre fra at opstille hindringer til at facilitere folkeligt ejet decentral produktion. Hvis man er i tvivl om hvordan det kan gøres, kan man bare lytte mere til miljøorganisationer som NOAH og VedvarendeEnergi.

  • 8
  • 7

Hvad angår solcellekapaciteten, forventes den at stige fra dagens 680 MW til 1.750 MW i 2020 og over 3.000 MW i 2025, hvilket i parantes bemærket er samme effekt, som havmøller forventes at stå for i 2025.

... så er der bare lige den store forskel at vindmøller også virker om natten, og især om vinteren, hvor det store behov er.

  • 11
  • 8

Citat fra artiklen: "hvilket i parantes bemærket "

Jeg synes altid det er sjovt, når man bruger den vending på skrift. Hvorfor ikke bare sætte den parentes? Der er på skrift ingen grund at oplyse om at noget skal i parentes, når man bare kan gøre det. ;-)

Tilbage til emnet:

En af de inteessante faktorer er om batterilagre kommer så meget ned i pris, at de vil begynde at spille en rolle.

Ellers er den vigtigste faktor nok, om politikerne bliver ved med at se energiproduktion som primært et indtægtsgrundlag. Alle de underlige afgifter der først og fremmest skal sikre at ingen slipper uden om at betale til fælleskassen er desværre en hindring for mange gode og logiske initiativer.

  • 17
  • 1

Ellers er den vigtigste faktor nok, om politikerne bliver ved med at se energiproduktion som primært et indtægtsgrundlag. Alle de underlige afgifter der først og fremmest skal sikre at ingen slipper uden om at betale til fælleskassen er desværre en hindring for mange gode og logiske initiativer.

Ah, der må jeg være uenig.

Det er vel netop muligheden for at undgå at betale til fælleskassen som gør solceller og andre private installationstilsluttede produktionsanlæg økonomisk interessante. Hvis vi ikke havde afgift på el og kunne købe en kWh til under en krone, hvor mange solcelleanlæg tror du så der var kommet op i 2012?

Ikke mange vil være mit gæt.

  • 13
  • 2

Ah, der må jeg være uenig.

Det er vel netop muligheden for at undgå at betale til fælleskassen som gør solceller og andre private installationstilsluttede produktionsanlæg økonomisk interessante. Hvis vi ikke havde afgift på el og kunne købe en kWh til under en krone, hvor mange solcelleanlæg tror du så der var kommet op i 2012?

Nu må Martin selvfølgelig svare for sig selv, men mon ikke det var underforstået at hvis ikke alle initiativer og almindelige fornødenheder blev brandbeskattet i hoved og ende, så skulle der selvfølgelig heller ikke gives mærkelige tilskud og fradrag i den anden ende?

  • 6
  • 2

men mon ikke det var underforstået at hvis ikke alle initiativer og almindelige fornødenheder blev brandbeskattet i hoved og ende, så skulle der selvfølgelig heller ikke gives mærkelige tilskud og fradrag i den anden ende?

Problemet er at logikken med afgifter er brudt sammen. Der mangler fra politisk side (mener jeg) en grundlæggende overvejelse af hvorfor vi har afgifter på el (eller biler, eller julepynt, eller nødder, eller luft i flødeis eller hvad der ellers ligger særafgifter på). I min optik bør afgifterne optræde som afskrækning for uønsket eller problematisk adfærd. Lige nu er afgifterne simpelthen sat op til grænsen af hvad kan bære, uden skelen til om det er et hensigtsmæssigt sted for staten at kradse penge ind. Så kommer der initiativer med klimavenlig strøm og pludselig er de manglende afgifter et "tab" for staten. Det er en grundlæggende syg tilstand.

Afgifter på el burde være pålagt de typer af el-produktion der er problematiske, med en værdi svarende til den skadevirkning produktionen kan vurderes at have. Indtægterne bør øremærkes til dels afhjælpning af disse skader og dels investering i ny produktion der ikke har skadevirkninger. Det er ikke konstruktivt at staten ud over dette skal tjene penge til brug for ældrecheck og skoler.

Ud over at være en møllesten for den grønne omstilling med alle disse indviklede puljer, afgiftsrefusion og hvad der ellers er af administration, så virker afgifterne også en regressiv skat. Det er de fattige der kommer til at betale dyrt for det, for alle, rig som fattig, betaler samme absurde afgift for strømmen. Det bliver nemt 1500kr/år per person som er det samme uanset hvad indkomsten er.

  • 10
  • 0

Hvis vi ikke havde afgift på el og kunne købe en kWh til under en krone, hvor mange solcelleanlæg tror du så der var kommet op i 2012?


Det ved jeg nu ikke. Svenskerne sätter solcelleanläg op på deres huse og "her" koster en kWh omkring 0.98 SEK. Mange gange gör folk bare ting fordi de mener at det er det rigtige at göre.

"Over-Sverige" piber naturligvis også "her" på den samme måde over de samme ting - Humlen er jo at forbrugerne betaler nästen alle driftsomkostninger for elnättet og industrien nästen intet betaler (en "industri kWh" ligger pänt under 0.20 SEK), derfor er Skattevärket da også i gang med at undersöge hvordan man kan beskatte egenproduceret El inden man når "kritisk masse" som i Tyskland.

  • 3
  • 0

Ud over at være en møllesten for den grønne omstilling med alle disse indviklede puljer, afgiftsrefusion og hvad der ellers er af administration, så virker afgifterne også en regressiv skat.


Det er formodentligt også ideen. 1968'erne er antageligt meget opmärksomme på hvordan deres generation nästen revolutionerede hele samfundet og hvor lang tid det egentligt har taget at få nulstillet alt det de selv satte i gang i deres ungdom :p.

Det gälder simpelthen om at lave en grön omstilling, hvor ingen af de etablerede sär-interesser mister omsätning eller indflydelse. Det bliver en meeget langsom og meget konservativ "omstilling" som helt garanteret ikke kommer forbrugerne til gode - hvad "vi" sparer på energiregningen er jo et direkte tab for DONG & Co.

PS:
Alt er OK i Danmark så länge det kun går ud over en fattig.

  • 7
  • 0

Afgifter på el burde være pålagt de typer af el-produktion der er problematiske, med en værdi svarende til den skadevirkning produktionen kan vurderes at have. Indtægterne bør øremærkes til dels afhjælpning af disse skader og dels investering i ny produktion der ikke har skadevirkninger. Det er ikke konstruktivt at staten ud over dette skal tjene penge til brug for ældrecheck og skoler.


Nu er dette selvfølgelig ikke en skattedebat... Men tænk lidt over hvorfor afgifter skal ligge på arbejde for at betale for skoler og ældrecheks, når nu afgifter på forbrug ikke må bidrage til denne del af statsbudgettet... Adfærdsregulerende afgifter vil altid have den bagside at folk enten er tvunget til at betale (f.eks. skat på arbejde) for at kunne overleve, eller at folk ændre adfærd og statskassen mister sin indtægt... Hvor kan man naturligt beskatte så vi alle er med til at betale til fællesskabet, uden at det virker adfærdsregulerende?

Skat på el er lige fornuftigt for at sikre at de fleste bidrager til de fælles udgifter, som skat på arbejde, med mindre der er måder at omgå systemet (f.eks. gå offline og selv lave sin strøm, eller melde sig ud af arbejdsmarked og leve af det man selv kan skaffe). Et andet sted er boligskat, da vi alle skal have en bolig og ikke kan få en del af de offentlige ydelser uden at have en bopæl...

Det er naturligvis et problem at man har lavere skat på olie/benzin, end man har på el og samtidig gerne vil have at folk skifter til at bruge el mere end olie/benzin... Det kan kun lade sig gøre fordi el er så ekstremt meget billigere at genererer end olie/benzin...

  • 3
  • 5

Nu er dette selvfølgelig ikke en skattedebat...

Lidt vanskeligt når det er et så gennembeskattet område som energi. Desværre.

Skat på el er lige fornuftigt for at sikre at de fleste bidrager til de fælles udgifter, som skat på arbejde, med mindre der er måder at omgå systemet (f.eks. gå offline og selv lave sin strøm, eller melde sig ud af arbejdsmarked og leve af det man selv kan skaffe). Et andet sted er boligskat, da vi alle skal have en bolig og ikke kan få en del af de offentlige ydelser uden at have en bopæl...

Absolut uenig. Disse områder er kendetegnede ved at forbruget ikke følger indkomsten særligt godt. Ens benzin- eller el-forbrug vokser jo slet ikke proportionalt med ens indkomst og da slet ikke progressivt. Derfor er det områder hvor den fattigste del af befolkningen i den grad kommer til at holde for (relativt set - direktørens Audi A6 bruger stadig dobbelt så meget benzin som rengøringsdamens Fiat 500, bevars - det matcher bare ikke når han tjener 20 gange så meget. Derfor rammer det rengøringsdamen uforholdsmæssigt hårdt). Det synes jeg er en rigtig dårlig måde indrette samfundet på. Eneste gode argument der er omkring (fossil) biler og benzin er at det netop er adfærd vi ønsker at undgå. Fordelingspolitisk er afgifterne en katastrofe. Brandbeskatning af el ... rablende vanvid.

  • 6
  • 1

'de fattige'

Man får fornemmelsen af at du ikke anser det for et reelt problem. Jeg var faktisk ikke opmærksom på dette fradrag, min fejl, men hvis vi ser på hvad der ryger i grønne afgifter på en normal husholdning, så forslår det som en skrædder i helvede. Tager vi bare elforbruget for en person alene i en lejlighed på 50 m^2, så har energistyrelsen et typisk forbrugstal på 1500 kWh. Det giver nemt over 2000 kr om året i afgifter alene på strømmen. Hvis vedkommende så formaster sig til at køre i bil, så ryger der igen både 3000 og 4000 kr ekstra på i afgifter på brændstof, grøn ejerafgift mm.

  • 2
  • 0