Solceller tildeles nu omsider en plads i fremtidens danske energiforsyning.
Baseret på nye og mere tidssvarende tal for økonomien i solceller skønner Energistyrelsen i en baggrundsrapport til sin basisfremskrivning, at solceller skal levere henholdsvis 5 pct. og 8 pct. af elforbruget i 2020 og 2025.
I den tilsvarende basisfremskrivning fra 2014 blev solceller blot spået at skulle dække det halve - omkring 2,7 pct. - af elforbruget i 2020. Der blev dengang ikke sat tal på produktionen i 2025.
Hvad angår solcellekapaciteten, forventes den at stige fra dagens 680 MW til 1.750 MW i 2020 og over 3.000 MW i 2025, hvilket i parantes bemærket er samme effekt, som havmøller forventes at stå for i 2025.
De nye tal, som dog beskrives som ’behæftet med betydelig usikkerhed’, baserer sig dels på, at elproduktionsprisen pr. kWh solcellestrøm reduceres til 45 øre pr. kWh for et lille solcelleanlæg (husstandsanlæg) og bare 32 øre pr. kWh for et stort solcelleanlæg i 2030. Og dels baseres tallene på en model, som styrelsen har udarbejdet, der omsætter de faldende priser til en vis udbygningsgrad.
Prisfremskrivningerne stammer fra styrelsens Teknologikatalog fra marts 2015, og man regner med 1.000 årlige fuldlasttimer for solceller.
Ifølge modellen vil udbygningen frem mod 2020 hovedsageligt ske i private husstande, mens store kommercielle solcelleanlæg først efter 2020 forventes at blive rentable og komme ind i billedet i større stil.
Brancheforeningen Dansk Solcelleforening har tidligere kritiseret Energistyrelsen for at være for langsomme til at opdatere priserne på solcelleteknologien. Nu er kritikken imidlertid forstummet:
»Vi er glade for, at styrelsen nu bruger mere realistiske solcellepriser,« siger han og tilføjer, at et nyt, tysk udbud på leverance af 200 MW solcelle-kapacitet - for værker mellem 500 kW og 10 MW - er gået til værker med en kWh-pris på 60 øre.
Samtidig med at priserne på teknologien tilsyneladende falder, falder også borgernes interesse for at investere i solcelleanlæg – i hvert fald målt på antal ansøgninger til at få del i de udbudte puljer med tilskud til anlæggene.
Læs også: Husejere er gået kolde i solceller
Således blev mere end halvdelen af de udbudte MW i 2015 slet ikke brugt, viser et notat fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Når solcelle-teknologien er så billig, hvorfor bliver puljerne så ikke brugt?
»Puljeordningen er simpelthen for besværlig,« siger Søren Rise.
»Man kan kun søge to gange om året, og ansøgningsproceduren er meget besværlig. Hvis solceller skal blive en naturlig del af energiforsyningen, skal vi væk fra puljeordningen,« siger han.
Fra Energistyrelsen bekræfter kontorchef Mikkel Sørensen, at man i fremskrivningerne af solcellekapaciteten har forudsat, at puljerne bliver brugt op:
»Nu skal man aldrig lægge et enkelt år til grund for en langsigtet vurdering. Men søgning til puljerne er jo én af de usikkerheder, der er i fremskrivningen,« siger han og tilføjer, at usikkerhederne kan gå begge veje, og at man før har set, at udviklingen pludselig går langt hurtigere, end nogen havde forestillet sig.
»Derfor regner vi heller ikke med, at solcellekapaciteten vokser lineært, men at det kommer til at foregå i hop,« siger han.
Det første udbud af solcellekapacitet her i Danmark skal afholdes som forsøg i løbet af 2016.
Her skal byderne dyste om prisen på strømmen fra solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 20 MW.
Endnu er der ikke sat dato på udbudsstart.
