Ny fremskrivning: Solcellerne vil dække 8 pct. af elforbruget i 2025

Ny fremskrivning: Solcellerne vil dække 8 pct. af elforbruget i 2025

Solcelleteknologien er for alvor begyndt at figurere i fremskrivninger af det danske energisystem. Energistyrelsen regner nu med, at solcelle-kapaciteten firedobles frem mod 2025.

Solceller tildeles nu omsider en plads i fremtidens danske energiforsyning.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Baseret på nye og mere tidssvarende tal for økonomien i solceller skønner Energistyrelsen i en baggrundsrapport til sin basisfremskrivning, at solceller skal levere henholdsvis 5 pct. og 8 pct. af elforbruget i 2020 og 2025.

Ny basisfremskrivning varsler kraftig vækst i solcelleudbygningen. (Kilde: Energistyrelsen)

I den tilsvarende basisfremskrivning fra 2014 blev solceller blot spået at skulle dække det halve - omkring 2,7 pct. - af elforbruget i 2020. Der blev dengang ikke sat tal på produktionen i 2025.

Læs også: Så meget fylder solceller, der kan dække 5 pct. af elforbruget i 2020

Hvad angår solcellekapaciteten, forventes den at stige fra dagens 680 MW til 1.750 MW i 2020 og over 3.000 MW i 2025, hvilket i parantes bemærket er samme effekt, som havmøller forventes at stå for i 2025.

De nye tal, som dog beskrives som ’behæftet med betydelig usikkerhed’, baserer sig dels på, at elproduktionsprisen pr. kWh solcellestrøm reduceres til 45 øre pr. kWh for et lille solcelleanlæg (husstandsanlæg) og bare 32 øre pr. kWh for et stort solcelleanlæg i 2030. Og dels baseres tallene på en model, som styrelsen har udarbejdet, der omsætter de faldende priser til en vis udbygningsgrad.

Sådan forventes priserne at udvikle sig på el fra solceller. (Kilde: Energistyrelsens Teknologikatalog 2015)

Prisfremskrivningerne stammer fra styrelsens Teknologikatalog fra marts 2015, og man regner med 1.000 årlige fuldlasttimer for solceller.

Ifølge modellen vil udbygningen frem mod 2020 hovedsageligt ske i private husstande, mens store kommercielle solcelleanlæg først efter 2020 forventes at blive rentable og komme ind i billedet i større stil.

Forbrugerne tøver - trods lav pris

Brancheforeningen Dansk Solcelleforening har tidligere kritiseret Energistyrelsen for at være for langsomme til at opdatere priserne på solcelleteknologien. Nu er kritikken imidlertid forstummet:

Læs også: Effektivisering gør solceller til billigste VE-teknologi

»Vi er glade for, at styrelsen nu bruger mere realistiske solcellepriser,« siger han og tilføjer, at et nyt, tysk udbud på leverance af 200 MW solcelle-kapacitet - for værker mellem 500 kW og 10 MW - er gået til værker med en kWh-pris på 60 øre.

Samtidig med at priserne på teknologien tilsyneladende falder, falder også borgernes interesse for at investere i solcelleanlæg – i hvert fald målt på antal ansøgninger til at få del i de udbudte puljer med tilskud til anlæggene.

Læs også: Husejere er gået kolde i solceller

Således blev mere end halvdelen af de udbudte MW i 2015 slet ikke brugt, viser et notat fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Når solcelle-teknologien er så billig, hvorfor bliver puljerne så ikke brugt?

»Puljeordningen er simpelthen for besværlig,« siger Søren Rise.

Læs også: Så åbner solcelle-ballet igen for private - for en stund

»Man kan kun søge to gange om året, og ansøgningsproceduren er meget besværlig. Hvis solceller skal blive en naturlig del af energiforsyningen, skal vi væk fra puljeordningen,« siger han.

Solcelleudbygning vil komme i hop

Fra Energistyrelsen bekræfter kontorchef Mikkel Sørensen, at man i fremskrivningerne af solcellekapaciteten har forudsat, at puljerne bliver brugt op:

»Nu skal man aldrig lægge et enkelt år til grund for en langsigtet vurdering. Men søgning til puljerne er jo én af de usikkerheder, der er i fremskrivningen,« siger han og tilføjer, at usikkerhederne kan gå begge veje, og at man før har set, at udviklingen pludselig går langt hurtigere, end nogen havde forestillet sig.

»Derfor regner vi heller ikke med, at solcellekapaciteten vokser lineært, men at det kommer til at foregå i hop,« siger han.

Læs også: 20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler

Det første udbud af solcellekapacitet her i Danmark skal afholdes som forsøg i løbet af 2016.

Her skal byderne dyste om prisen på strømmen fra solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 20 MW.

Læs også: Nyt udbud skal bane vej for kommerciel solstrøm-produktion

Endnu er der ikke sat dato på udbudsstart.

Kommentarer (19)

Jeg mener generelt ikke at det er relevant at sammenligne VE produktion med det nuværende forbrug. Hvis vi skal jagte lavere emission af drivhusgasser, så er det nødvendigt at meget mere af energiforbruget bliver omlagt et elektrisk energi.

  • 10
  • 0

De bureaukratiske regler for støtte fra den årlige tilskudspulje på 20 MW er skyld i den manglende etablering af solcelleanlæg. Især de alt for restriktive regler for deltagelse i solcellelav er en barriere, som hindrer en decentral og effektiv udnyttelse af solenergien. Det har vi fra lokale og landsdækkende miljøorganisationer gjort opmærksom på i flere høringssvar og fortalt energipolitikere ved enhver given lejlighed, men der er ikke hul i gennem til administratorer og politikere. Den store folkelige interesse for decentral elproduktion, som vi møder ude i landet og som blev demonstreret i 2012 med opsætning af mange private anlæg, er effektivt blevet blokeret. Der er brug for at politikere og administration åbner op for folkelig deltagelse i energiproduktionen. Teknikken findes og der er vilje til at investere, hvis den politiske kurs ændre fra at opstille hindringer til at facilitere folkeligt ejet decentral produktion. Hvis man er i tvivl om hvordan det kan gøres, kan man bare lytte mere til miljøorganisationer som NOAH og VedvarendeEnergi.

  • 8
  • 7

Hvad angår solcellekapaciteten, forventes den at stige fra dagens 680 MW til 1.750 MW i 2020 og over 3.000 MW i 2025, hvilket i parantes bemærket er samme effekt, som havmøller forventes at stå for i 2025.

... så er der bare lige den store forskel at vindmøller også virker om natten, og især om vinteren, hvor det store behov er.

  • 11
  • 8