Ny fremskrivning: Regeringen skal bygge en ny havmøllepark hvert år i 10 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny fremskrivning: Regeringen skal bygge en ny havmøllepark hvert år i 10 år

I 2020 vil ca. 40 procent af det danske energiforbrug være dækket af vedvarende kilder. Ti år senere, i 2030, vil vedvarende kilder levere knap 40 procent af energien herhjemme. Med andre ord: Den grønne omstilling går fuldstændig i stå, med mindre politikerne sætter sig sammen og vedtager nye initiativer, der kan få investorerne til lommen.

Det er hovedkonklusionen i en fremskrivning fra Energistyrelsen. Basisfremskrivningen hedder den, og fagfolk elsker den, fordi den leverer den mest nøjagtige prognose af, hvad der sker med energiforbrug, energiproduktion og udslip af klimagasser, hvis den nuværende politik fortsætter uden ændringer.

Skidt for det grønne image

Basisfremskrivningen har derfor været ventet med spænding, fordi den viser, hvilken grøn kurs regeringen har lagt for Danmark. Den går altså mod stagnation, hvilket umiddelbart ikke ser så godt ud for et grønt image.

Læs også: Tal fra Klimarådet: Regeringen sætter CO2-udledning for lavt

Derfor havde energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) forberedt en pressemeddelelse og et interview fra morgenstunden mandag, da fremskrivningen blev offentliggjort.

Heri fastslår han, at regeringen i efteråret indkalder til forhandlinger, der skal lande i en ny og bred politisk aftale. Den nuværende aftale udløber i 2020, og det er årsagen til, at udviklingen derefter går i stå.

Regeringen har i sit grundlag lovet at sørge for, at 50 procent af energibehovet i 2030 bliver leveret af vedvarende kilder. Selv om der har været tvivl om den statistiske definition af energibehov, så lægger ministeren ikke skjul på, at den skal op i gear.

Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang

»Vi ser ud til at kunne dække knap 39 pct. af vores energibehov med vedvarende energi i 2030. Regeringens mål er at nå op på at dække mindst halvdelen. Det svarer billedligt talt til, at der skal bygges 10 kæmpe havvindmølleparker fra 2020 til 2030. Det kommer vi ikke til at gøre i praksis, men det viser, hvor store investeringer, der skal foretages for at nå vores ambitiøse mål,« siger Lars Chr. Lilleholt i sin pressemeddelelse.

I sit interview nævner han specifikt Kriegers Flak, som bliver på 600 MW og dermed større end de nuværende havmølleparker.

Så prøv med biomasse i stedet

Ministeren nævner derimod ikke, hvordan han vil gøre, når han ikke ønsker ti nye havmølleparker. Energistyrelsen og Dong Energy kommer ham dog lidt til hjælp. For hvis Dong omstiller alle sine kulkraftværker til biomasse inden 2023, som selskabet har bebudet, så vil det i sig selv føre til, at yderligere fire procent af det danske energiforbrug dækkes med vedvarende energi, i dette tilfælde fra træ, viser fremskrivningen.

Oppositionen var ikke sen til at påpege, at regeringen har en enorm opgave foran sig. Vi napper lige tre ordførere her i rækkefølgen Alternativet, SF og Socialdemokratiet.

Debatten om både fremskrivningen og klimapolitikken kommer til at fortsætte de næste dage, og redaktionen dykker også lidt længere ned i tallene. Hjælp fra læserne er meget velkommen, så skriv meget gerne de punkter, I finder mest interessante og kontroversielle, i debatten under denne artikel.

Læs også: Fortællingen om det grønne Danmark smuldrer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hydrogen har flere dårlige egenskaber, især til personbiler, men til tung trafik (skibe, lastbiler) kan den være nødvendig. Det kræver omvendt at dens store energispild i produktion (elektrolyse af vand) udnyttes til fjernvarme, fx i Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. København er næppe interessant pga. den dårlige adgang til billig elforsyning.

  • 1
  • 1

Klimamål handler ikke kun om forbrug af fossil energi men også produktion.
Et flertal i folketinget støtter stadig en fortsat udbygning af Danmarks olie og gasudvinding. De fleste af de nuværende licenser løber til få år før 2050 og samtidig planlægger man en 8 udbudsrunde af licenser. Ikke engang Skifergas kan man blive enige om at lave permanent stop for trods de voldsomme miljø og sundhedsproblemer denne udvinding skaber. England har gang i skifergasprojekter og her viste en rapport fra regeringens egne rådgivere at et fuld skala udvindingsprogram ville kræve endnu flere reduktioner i co2 udledning i andre sektorer. Læs:
https://www.theguardian.com/environment/20...
Der er også et stort problem med den manglende indsats i forhold til at kontrollere og begrænse methan udslip fra biogas i Danmark som Ingeniøren har belyst i flere artikler.
Denne politik på udvindingsområdet sammenholdt med den manglende vilje til hurtigt at ændre de uhensigtsmæssige skævvridninger i afgiftsystemet og den fortsatte udbygning af luftfart og fossilbaseret privatbillisme viser at meget af snakken om grøn omstilling er rent spin.
Udviklingen i den globale opvarmning viser at der skal ske omfattende reduktion af CO2 og methan udledningen nu og ikke først i 2030.

  • 9
  • 4

En teknologisk mulighed som er blevet bortdømt til en fjern fremtid er tilsyneladende allerede ankommet. Det blev tydeligt i Australien i weekenden da et folkeligt pres mod den private energi sektor blev så stort at den lokale regering blev tvunget til at love at indføre en lov så det blev muligt at indsætte energilager i nettet.

http://reneweconomy.com.au/billionaire-twe...

Det er sådan at med private selvskaber der har monopol på at levere strøm så vil der opstå to kendte problemer. Store prisudsving og strømudfald. Strømudfald fordi man venter for længe til at sætte reserver anlæg i drift, fordi det jo ikke kan betale sig at stå standby hvis nu behovet ikke opstår.
Indtil videre er det kun de store prisudsving der kendes herhjemme, samt momentvis overproduktion af vedvarende energi.
Altså hvis nu sagen er at dette kan løses, ved overproduktion kunne strøm gemmes og ved peak kunne leveres, så vil prisen kunne udlignes og samtidig ingenting vil gå til spilde. Kun med batteri systemer vil man kunne planlægge hvor mange nye møller der i virkeligheden er brug for.

Det diskussionen i Australien i virkeligheden handler om er hvem skal kompenserer de manglende indtægter til det private eventyr der har "fejl"investeret til at kunne klare dage med en stor belastning på traditionelle energikilder. Eller de markedskræfter der har budt ind på at distribuerer strøm fra Herodes til Pilatus, eller de hajer der har sat sig på strømbørsen hvor man sælger til højeste bud.

  • 4
  • 3

"Det kommer vi ikke til at gøre i praksis, men det viser, hvor store investeringer, der skal foretages for at nå vores ambitiøse mål"

Hvorfor ikke?

Er det fordi industrien skal anspores til at lave elproduktion på et brændsel, som på et senere tidspunkt kan beskattes?

Hvad har vi reelt at gøre godt med ud over vindmøller.

Sol? Her kan vi få maks omkring 20% fra

Biomasse? Her er det så som så med CO2 neutraliteten.

  • 4
  • 0

Ingeniøren henviste fornylig til de nye rapporter af Duncan Brack fra Environment, Energy and Resources Department inden for The Royal Institute of International Affairs, Chatham House. Her er et link:https://www.chathamhouse.org/publication/i....
Og et kort uddrag vedrørende deres anbefalinger under punktet om regnskaber for kulstof-emissioner:
"...Countries that import biomass for energy should be required to report on whether and how the
country of origin accounts for biomass-based emissions. Emissions associated with biomass
imported from a country that does not account for such emissions, or from one that has built
biomass energy demand into its accounting baseline, should be fully accounted for by the
importing country..." med tilføjelsen: "If the land-use accounting rules are not reformed as suggested
above, a more radical option would be to account for carbon dioxide emissions from biomass burned for energy for within the energy sector, with additional rules to avoid double-counting in the land use-sector."

Data vedrørende det sidste foreligger allerede delvis i rapporten fra Danmarks Statistik DST-Analyse 25.11.15 "Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013". I arbejdet med et grønt nationalregnskabet er det naturligvis statistikernes opgave, at vise de årlige emissioner fra fyring med biomasse helt usminket - uden at regne med en forventet efterbevilling, der på forhånd bortdiskonterer de realt forøgede CO2-udslip til atmosfæren (som den grønne tænketank Concito allerede i november 2011 gjorde opmærksom på). Eller vil man af politiske (eller økonomiske: modtagne CO2-kvoter for fortrængt fossilt brændsel) årsager ikke vedkende sig den CO2-gældsopbygning, som Danmark er foregangsland i, bare sminket som del af den grønne omstilling?

  • 2
  • 5

Er denne artikkel om Danmarks samlede energiforbrug til El, varme, transport osv, eller kun el_forsyningen?
Hvis vindmøller skal dække hele energforbruget, skal el-forsyningsnette vel udbygges med en faktor 5 og antallet af elbiler med en faktor 1000 til 5000?

  • 2
  • 0

"Hjælp fra læserne er meget velkommen, så skriv meget gerne de punkter, I finder mest interessante og kontroversielle, i debatten under denne artikel"

Hej Magnus
Jeg vil gerne følge din opfordring og foreslå, at du/I sætter fokus på energibesparelser. Vi kan jo i princippet øge VE-procenten til de 50 % ganske uden ny VE, hvis vi reducerer energiforbruget nok.
I basisfremskrivningen ØGES energiforbruget igen efter 2020 efter et jævnt fald. Det går jo slet ikke. Vi skal tværtimod sætte mere fart i besparelserne - gerne 100 eller 200 PJ frem til 2030 - men hvordan kan vi gøre det - og hvad skal der til for at nå det? - det kunne være interessant at bore ned i.....
Dansk Byggeri peger jo løbende på store energibesparelsespotentialer i bygningsmassen - men hvor meget kan nås til 2030 og hvilke virkemidler skal tages i brug?
På transportområdet kræver elbiler/busser langt mindre energi end benzin- og dieselbiler - hvor meget kan vi mon sænke energiforbruget på transportområdet alene ved omlægning til el/brint - og hvordan gør vi det?
Erhvervslivet kan ifølge rapporter spare 30 % på energien med tilbagebetalingstider på max. 10 år. Hvor meget heraf kan realiseres i 2030 og hvilke virkemidler skal tages i brug..?
Hvis vi samtidig udbygger med VE (havmøller, solceller og geotermi) frem til 2030 - hvor ender vi så i VE-procent...?
Lad os få nogle scenarier på bordet fra forskere og erhvervsliv...så må vi se, hvad der kan kæmpes igennem i Folketinget...

mvh
Karl Vogt-Nielsen
Grøn rådgiver for EL's folketingsgruppe

  • 5
  • 3

Hvis vindmøller skal dække hele energforbruget, skal el-forsyningsnette vel udbygges med en faktor 5 og antallet af elbiler med en faktor 1000 til 5000?

- godt spørgsmål!: For 2 1/2 år siden skrev Energinet.dk:

http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

I 2020 skal 30 procent af det danske energiforbrug dækkes af vedvarende energi. Et væsentligt bidrag til målet kan være, at op mod halvdelen af det danske elforbrug bliver dækket af vedvarende energi, primært vindmøller...

, mens der i artiklens første linie står:

I 2020 vil ca. 40 procent af det danske energiforbrug være dækket af vedvarende kilder

Jeg har svært ved at forestille mig, at prognosen for 'dækningen' om blot tre år skulle ændre sig meget på kort tid!?

  • 2
  • 1

Den mængde EV vi får ved at sætte flere vindmøller op må falde med mængden af møllekapacitet.
Den første MW der sættes op erstatter 100% fossil kraft, men procenten falder med mængden af vindmølle effekt. I øjeblikket har vi overdækning når det blæser, men det kan ikke fratrækkes i underdækningen når blæsten løjer af.
Selv med den store kapacitet vi har kan vi godt over dage kun producere 200 til 500MW fra møllerne.
En fordobling af kapaciteten vil give en minimumproduktion på 500 til1000MW, som stadig er alt for lidt. Til gengæld står vi til andre tider med en gevaldig overproduktion. Det kræver enten flere kabler til udlandet og at de vil aftage det, eller at vindmøllerne drosles ned.
Energinet må have nogle vurderinger af omkostninger og muligheder, samt om neddroslede møller kun skal betales for den el der kan afsættes.
Kort sagt, hvilken elpris (for private forbrugere) giver en sådan udbygning?

  • 4
  • 5

Kan det gøres hurtigere end 10 år, måske endda med privat finansiering?

Hvad mon der ville ske hvis vi gav folket lov til Fjernplaceret nettomåler ordning på andels basis?
Måske endda betalt via pensions opsparingen?
Ville vi så mon ikke også købe andele i etablering af lagring samt lokal lagring på matriklerne?

Og lige fjerne afgiften på EL biler i samme moment.

  • 2
  • 2

Hvad jeg synes I kunne fokusere på:

1) Energibesparelser - stadig det mest effektive våben. Og så mindsker elbesparelser behovet for backup kapacitet i elnettet, fordi grundlasten sænkes...

2) Det er ved at være kritisk at få store varmepumper og elkedler til fjernvarmeproduktion, så vi har steder at bruger den meget strøm, når sol og vind producerer mere og mere. Endnu et tiltag, hvor analyserne viser samfundet bliver rigere af det, men hvor afgiftsregler blokerer for muligheden. Men afgiftsproblematikken er kompliceret, fordi gode vilkår for udnyttelse af "spildvarme" flytter det økonomiske optimum i retning af mere energifråds....

3) Skov er lavteknologisk og det er en sikker CO2 besparelse, som oven i købet er "ægte", da det ligger udenfor kvoteområdet....

4) Hvad kræver det at få flyttet dele af den tunge landevejstransport over på jernbanen? Kræver det nye jernbaneskinner at laste fra skibe til tog i stedet for lastbiler, og er der realistiske muligheder for at anlægge containerterminaler langs jernbanen, hvorfra lastbiler kan plukke dem til videre distribution i nærområdet? Findes der automatiske lasteanlæg til tog der er til at komme i nærheden af, så omlastningen ved containerterminalerne langs jernbanenettet kan ske ligeså rationelt, som fra skibe (eksempelvis den berømte Europa terminal i Rotterdam)? Og er det muligt med batteridrevne lokomotiver, så eltog også kan dække jernbaneområderne der ikke er elektrificeret?

Bare nogle få områder jeg kunne tænke mig at se noget seriøst omkring...

  • 4
  • 1

Det går jo slet ikke. Vi skal tværtimod sætte mere fart i besparelserne - gerne 100 eller 200 PJ frem til 2030

Karl.
Ja. og så ikke helt alligevel.
Hvis vi taler besparelser i sparet ton brændsel. Så ja bestemt.
Men absolut NEJ, hvis vi kun taler besparelser PJ eller kWh.

Fordi vi efterhånden kan skaffe både el og varme uden at der forbruges brændsler, så er det nu opgaven for Jer, at sammenligne omkostningen til en sparet kWh med omkostningen til en leveret kWh fra et ikke-ressourceforbrugende forsyningsnet.

I kan passende starte med Bygningsreglementet.

Læg hertil at I, i enhver vurdering inddrager samfundsøkonomiske beregninger.
Også her kan i passende starte med Bygningsreglementet, der for de seneste stramninger næppe viser nogen form for positiv samfundsøkonomi.

På tilskudssiden, bør I, i større og større grad lade udbud være bestemmende for tilskudsbehovet.
De seneste udbud på vindmøllerne viser jo at der er masser af besparelser for statskasse og elregning at hente, hvis tingene udbydes i konkurrence.

Det næste sted I får en udfordring bliver på biogasområdet.
Biogas får i dag et fast og pænt stort tillæg for gassen, som, hvis den stipulerede udbygning realiseres, vil give et voldsomt træk på tilskudsmidlerne.
Lad rationaliseringsgevinsterne komme os alle tilgode. Ikke kun biogas selskaberne.

Og slutteligt.
Undlad at give tilladelse til egenproduktion af el.
Det giver et forplumret billede af hvad der er rentabelt og hvad der ikke er rentabelt.
Elproduktion for sig. Forbrug for sig. Behandlet efter regelsættene for disse. Det vil sige evt. tilskud til produktion. Og afgift på forbrug.

  • 1
  • 8

Det kræver enten flere kabler til udlandet og at de vil aftage det, eller at vindmøllerne drosles ned.

Sydtyskerne undlader at udbygge kabelnettet mod nord, fordi møllerne ødelægger økonomien i de nødvendige kraftværker, der allerede eksisterer.
I Polen bygger man faseskiftere, der skal sikre, at overskudsstrømmen fra møller, ikke løber ind i det polske elnet.
Hvor forventer man egentlig at hælde strømmen fra de mange møller hen?

  • 2
  • 9

Undlad at give tilladelse til egenproduktion af el.
Det giver et forplumret billede af hvad der er rentabelt og hvad der ikke er rentabelt.
Elproduktion for sig. Forbrug for sig. Behandlet efter regelsættene for disse. Det vil sige evt. tilskud til produktion. Og afgift på forbrug.

Javel Hr. Kammerat Stalin, skal straks ske!
Vi skal også huske at forbyde Kammerat Folket at dyrke deres egne tomater, den spildtid tid kan de jo bruge i minerne!

Er du virkeligt så bange for at miste dit job som fjernvarmekonsulent at du er tilhænger af både Stalinisme og middelalderens Inkvisition?

Dit job som fjernvarmekonsulent er hverken det første eller sidste der forsvinder som følge af Moderne tider.
Andre har prøvet det før dig, vi overlevede skam ganske fint.

  • 5
  • 4

Jeg vil gerne følge din opfordring og foreslå, at du/I sætter fokus på energibesparelser. Vi kan jo i princippet øge VE-procenten til de 50 % ganske uden ny VE, hvis vi reducerer energiforbruget nok.
I basisfremskrivningen ØGES energiforbruget igen efter 2020 efter et jævnt fald. Det går jo slet ikke. Vi skal tværtimod sætte mere fart i besparelserne - gerne 100 eller 200 PJ frem til 2030 - men hvordan kan vi gøre det - og hvad skal der til for at nå det? - det kunne være interessant at bore ned i.....
Dansk Byggeri peger jo løbende på store energibesparelsespotentialer i bygningsmassen - men hvor meget kan nås til 2030 og hvilke virkemidler skal tages i brug?
På transportområdet kræver elbiler/busser langt mindre energi end benzin- og dieselbiler - hvor meget kan vi mon sænke energiforbruget på transportområdet alene ved omlægning til el/brint - og hvordan gør vi det?
Erhvervslivet kan ifølge rapporter spare 30 % på energien med tilbagebetalingstider på max. 10 år. Hvor meget heraf kan realiseres i 2030 og hvilke virkemidler skal tages i brug..?
Hvis vi samtidig udbygger med VE (havmøller, solceller og geotermi) frem til 2030 - hvor ender vi så i VE-procent...?
Lad os få nogle scenarier på bordet fra forskere og erhvervsliv...så må vi se, hvad der kan kæmpes igennem i Folketinget...

mvh
Karl Vogt-Nielsen
Grøn rådgiver for EL's folketingsgruppe

Hej Karl,

Det er simpelthen forkert, at energibesparelser hjælper med udfordringen med at blive 100% forsynede med VE. Det er grundlæggende forkert.

Problemet med 100% VE afhænger overhovedet ikke af, hvor stort energiforbruget er, men udelukkende af samtidigheden mellem forbrug og produktion.

Energiforbrug i moderne huse er efterhånden endnu længere fra det opgivne end biler er det. Vi påfører flere og flere krav og restriktioner på husbyggeri, men resultaterne udebliver. Og hvorfor er det så vigtigt hvor meget vores huse bruger - set i forhold til deres komfort og design - når energien til at opvarme dem i fremtiden er produceret uden at forbruge fossile brændsler.

I industrien kan de lave et regnestykke: hvad koster mest i investering, at ombygge vores maskiner til at forbruge mindre energi, eller at opsætte flere solceller på taget til at dække merforbruget? Oftest vil det falde ud til fordel for flere solceller, fordi de nødigt piller ved den proces, de tjener penge på.

Den gang energiforbrug entydigt betød afbrænding af kul eller olie, blev der dannet en holdning om, at energiforbrug er dårligt, fordi det medfører forbrænding af disse brændsler, med alle de dårligdomme det medførte. Men det er forkert, at se energiforbrug som noget grundlæggende negativt. Den tanke skal vaskes ud, specielt hos folk fra venstrefløjen (hvor jeg selv holder til). Det er emissionerne, der skal bekæmpes. Der er en overvældende korrelation mellem samfunds energiforbrug og deres velstand, menneskerettigheder og miljøindsats. Før man fandt energikilder til at udføre det arbejde, som svarer til ca. 100 slaver pr. dansker, levede mange mennesker en kummerlig tilværelse.

Økonomer og pengefolk kan lide at sige at penge er, "what makes the wheels go round". Men det er er - bogstaveligt talt - ENERGI, der får hjulene til at køre rundt.

Energibesparelser er godt for folks egen privatøkonomi (og plejer at medføre merforbrug - f.eks. holder jeg en lille håndfuld LED pærer tændt døgnet rundt, så der ikke springer trolde frem fra hjørnerne, og så man kan gå på toilettet uden at tænde lys, der blænder)

Er det så moralsk forkasteligt at bruge energi? Well, solen omdanner energi med en effekt på 10^20 (hundrede milliarder milliarder) gange mere end menneskehedens energiforbrug. Og der er en million milliarder milliarder stjerner i universet.

Udfordringen er ikke at reducere energiforbruget, men at finde metoder og teknologier til at udligne forskellen mellem produktion af VE og forbrug af energi - så vi kan fortsætte med at øge vores energiforbrug.

  • 10
  • 0

Det er så ikke helt rigtigt, at energibesparelser ikke hjælper med at nå den grønne omstilling. Det gør de af to årsager:

1) Energibesparelser reducerer den mængde energi der skal produceres, når vindmøller og solceller ikke producerer. Dette gælder naturligvis især effektiviseringer af elforbruget og fjernvarmeforbruget. Dette mindsker omkostninger til grøn backup kapacitet

2) Grøn omstilling hæver alt andet lige prisen på energi (pr GJ). Dermed rykker det økonomiske optimum imod energibesparelser, når man laver grøn omstilling. Omvendt betyder merprisen på grøn energi mindre, hvis der ikke skal bruges så meget af den.

Vi får kort sagt den billigste omstilling ved at kombinere effektiviseringer med grøn energiproduktion

  • 4
  • 1

1) Energibesparelser reducerer den mængde energi der skal produceres, når vindmøller og solceller ikke producerer. Dette gælder naturligvis især effektiviseringer af elforbruget og fjernvarmeforbruget. Dette mindsker omkostninger til grøn backup kapacitet

Det som er realiteterne er at en utætbolig som bruger 30 Mwh/år fjernvarme det koster minimum 1 mio at reducere forbruget til det halve.

En varmepumpe som yder fjernvarme ved en cop på 4 og råder over 20 M3 akkumuleringstank til fjernvarmen når der skal yde effekt når de møller som kun skal yde strøm til varmepumpen ikke yder effekt at der da også kan ydes fjernvarme til boligen. Hvis byens fjernvarmenet taber 20 % og møllestrømmen antages at koste 300 kr/mwh så er den årlige brændselsomkostning til at yde boligen varme 2800 kr.

De 8 Kw varmepumpekapacitet og lidt vand til at akkumulere varme i, koster en brøkdel af det som det koster at isolere og renoverer boligen for at mindske varmetabet.

2) Grøn omstilling hæver alt andet lige prisen på energi (pr GJ). Dermed rykker det økonomiske optimum imod energibesparelser, når man laver grøn omstilling. Omvendt betyder merprisen på grøn energi mindre, hvis der ikke skal bruges så meget af den.


Hele problemstillingen er at Grønenergi fra varmepumper hvis der tales fjernvarme er billigere end fossil. Gas koster 200 kr/mwh uden afgift.

  • 0
  • 8

"Det kræver omvendt at dens store energispild i produktion (elektrolyse af vand) udnyttes til fjernvarme"

Jeg har funderet over noget ala dette.
Hvis elektrolyse foregår under tryk svarende til et kogepunkt >150C hvad ville det betyde for elektrolysen med det hævede tryk?
Den producerede hedvand kunne anvendes I en termisk varmepumpe for at øge den effektive varmeproduktion.
I et større anlæg hvor elektrolysen producerer "grundlast" på varme området ville der kunne skabes "produktionsfølge" ved at kombinere med et varmelegeme I same kedel.

  • 4
  • 0

Sydtyskerne undlader at udbygge kabelnettet mod nord, fordi møllerne ødelægger økonomien i de nødvendige kraftværker, der allerede eksisterer.


Det er vist igen din egen personlige, postfaktuelle udlægning af årsagen, Preben!

Hvis sydtyskerne gerne vil undgå mere vindmøllestrøm i deres net, hvorfor i alverden er de forestående landmølle-udbud så fortrinsvis målrettet Sydtyskland?

"Only 258MW out of the 800MW will be allocated to projects in Northern Germany, in what are known as grid-bottleneck areas."

http://renews.biz/106203/germany-launches-...

  • 6
  • 0

Måske Søren vil berige os med, hvordan vindmøller i sydtyskland vil afhjælpe dansk mølleudbygnings afsætningsproblemer, når der mangler kabelkapacitet mellem den nordlige og sydlige del af det germanske naborige?

Måske du vil berige os med, hvordan du allerede har glemt, hvad du argumenterede for?

Men så kan vi da lige citere det. Og så kan du måske forklare, hvorfor sydtyskerne bygger så mange vindmøller, når de efter dit udsagn er interesserede i at holde vindmøllestrøm ude af deres net:

Sydtyskerne undlader at udbygge kabelnettet mod nord, fordi møllerne ødelægger økonomien i de nødvendige kraftværker, der allerede eksisterer.

  • 6
  • 0

Måske du vil berige os med, hvordan du allerede har glemt, hvad du argumenterede for?


Jeg er i tvivl om hvad jeg skulle have glemt - måske refererer du til Sørens udlægning (fordrejning).

Jeg står ved mit udsagn, som du citerer, Allan - ellers må du være mere specifik med, hvad du ønsker forklaret.

P.S. det er naturligvis møller uden for det sydtyske område der ødelægger økonomien - hvorfor man ikke udbygger kabelkapaciteten mod nord - hvordan man indpasser sydtysk møllestrøm i forsyningen, har jeg intet kendskab til.

  • 0
  • 5

Og så kan du måske forklare, hvorfor sydtyskerne bygger så mange vindmøller

Næh; men man kunne forestille sig, at man har en eller anden forbundsforpligtigelse til at bruge grøn strøm - og af mange onder vælger man så at opsætte møller lokalt, i stedet for at udbygge kabelkapaciteten; men det er ren spekulation fra min side.

Tyskerne vælger måske ligesom danskerne, at give skattefordele, forkøbsret af andele til kostprisen for lokale beboere, gratis kabelforbindelser etc..
Pengene bliver så i sydtyskland, og sendes ikke til fx Danmark - men igen, det er ren spekulation fra min side.

  • 0
  • 6

Preben Rose

Der findes ingen nødvendige kraftværker der ikke er baseret på VE. Alle eksisterende kraftværker, der ikke er VE er kun overgangsfænomener - bestemt ikke nødvendige.

Kloden har mindre brug for kraftværker der forurener end fisk har for cykler.

Lige nu er det eneste som gælder at vi skal øge andelen af VE energiproduktion hurtigst muligt.

Det ser rigtigt godt ud med udviklingen, men der skal holdes tempo.

  • 4
  • 0

Der findes ingen nødvendige kraftværker der ikke er baseret på VE. Alle eksisterende kraftværker, der ikke er VE er kun overgangsfænomener - bestemt ikke nødvendige.

Det er mit indtryk, Jens, at du som sædvanligt overfortolker mine indlæg - jeg er ikke hverken for eller imod tyskernes beslutninger om, hvordan de vil forsyne sig med energi - jeg refererer kun mine erfaringer.
Plus som skrevet, nogle spekulationer, da jeg blev spurgt direkte om jeg kunne forklare den lettere besynderlige udbygning af en uønsket energikilde.

Spekulationer kan være forkerte, delvist rigtige eller overvejende rigtige, ligesom jeg end ikke tager stilling til sandsynligheden af hvilken gruppe mine spekulationer skulle befinde sig i.
Jeg hører da gerne andre synspunkter, hvis nogen skulle have sådanne! Eller endnu bedre, hvis nogen skulle besidde viden om området.

Ligegyldige polemiske indlæg, som der desværre er mange af her, interesserer mig ikke en høstblomst, Søren gæt-selv-hvem.

  • 1
  • 3

Det som er realiteterne er at en utætbolig som bruger 30 Mwh/år fjernvarme det koster minimum 1 mio at reducere forbruget til det halve.

En varmepumpe som yder fjernvarme ved en cop på 4 og råder over 20 M3 akkumuleringstank til fjernvarmen når der skal yde effekt når de møller som kun skal yde strøm til varmepumpen ikke yder effekt at der da også kan ydes fjernvarme til boligen.

Lige lidt basal viden om varmepumper, som du tilsyneladende ikke har forstået: COP-værdien af varmepumper afhænger kraftigt af, hvor stort et temperaturløft der skal foretages. I det gamle utætte hus du omtaler skal temperaturen løftes til en gammeldags radiator, så her bliver COP-værdien lav. Varmepumper forudsætter med andre ord en fornuftigt isoleret bolig, før de er en god ide.

Man ville heller aldrig begynde at kombinere varmepumper til privatbolig med en akkumuleringstank på 20 m³. Det giver for store varmetab, ligesom det er for dyrt. Derimod er der en mulighed for, at man visse steder steder kan gemme varmen i et borehulslignende U-rør, men ideen er mest oplagt sammen med enten solvarme eller køling af huset om sommeren: https://ing.dk/artikel/nye-fynske-parcelhu... Også denne ide virker bedst med forholdsvis velisolerede huse...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten