Ny fremskrivning kridter banen op før energiforlig
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny fremskrivning kridter banen op før energiforlig

Illustration: MI Grafik

Fredag landede Energistyrelsens årlige fremskrivning af, hvordan det danske energisystem vil udvikle sig frem til 2030 med allerede vedtagne politikker og de bedst tilgængelige prognoser for priserne på brændsel, el og CO2-kvoter med mere.

En fremskrivning, som indirekte viser politikerne og os andre, hvilken opgave de står over for i forhandlingerne om et kommende energiforlig, når regeringen går efter 50 pct. vedvarende energi i 2030 og vi samtidig skal overholde diverse EU-mål.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Figuren viser den akkumulerede manko i mio. ton CO2-ækvivalent mellem de ikke-kvoteomfattede udledninger 2017-2030 og reduktionsforpligtigelsen i samme periode. Illustration: Energistyrelsen

På klimaområdet skal politikerne til at skrue endnu mere op for indsatsen, for ifølge rapporten er opgaven blevet større i løbet af året: Den såkaldte akkumulerede CO2-manko er vokset fra 17-34 mio. ton til 32-37 mio. ton med en usikkerhed på +/- 10 mio.

Det skyldes blandt andet, at man nu har tal på methan-læk fra biogasanlæg, og at transportens udledning vokser.

CO2-manko vokser

Mankoen er forskellen på, hvor meget vi må udlede i 2030 i henhold til EU-krav inden for de ikke-kvotebelagte sektorer (landbrug, transport og bygninger) og hvor meget vi vil udlede, hvis vi fortsætter uden nye initiativer.

Konkret skal DK i EU-regi reducere CO2-udledningen i de nævnte sektorer med 39 pct. i forhold til 2005-udledningen. En stor del af den omtalte manko kan dog klares med nogle særlige mekanismer, hvor man modregner kulstofoptag i jord og skove.

Læs også: Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

For andet år i træk opskriver Energistyrelsen også det forventede bruttoenergiforbrug i 2030 i forhold til sidste år med knap 30 PJ (4 pct.).

Stigningen skyldes hovedsageligt et større elforbrug til potentielle, kommende datacentre, som sidste år var sat til 5 TWh, men som efter nøje granskning foretaget af Cowi i en separat rapport nu er vokset til 7 TWh, hvilket svarer til 16 pct. af elforbruget i 2030. Også transportsektoren og industrien øger forbruget pga. mere transportarbejde og øget vækst.

Læs også: Rapport: Datacentre vil stå for en tredjedel af Danmarks elforbrug

Varmepumper overhaler træpillefyr

Pudsigt nok betyder det ikke, at der efter denne fremskrivning skal bygges mere sol og vind for at nå 50 procents-målet, idet det øgede brutto-energiforbrug modsvares af øget andel af vedvarende energi frem mod 2030.

Ligesom sidste år skal politikerne fortsat enten udbygge med VE eller spare omkring 70 PJ for at nå målet i 2030.

Læs også: OVERBLIK: Sådan kan et nyt energiforlig skrues sammen

Husholdningernes anvendelse af varmepumper i opvarmningen overhaler træpillefyr og naturgas frem mod 2030. Illustration: Energistyrelsen

For eksempel sker der det i perioden, at anvendelse af individuelle varmepumper vokser, og at de overhaler træpiller i 2022 og naturgas i 2027 som den mest anvendte energiform i husholdningerne. Forklaringerne er først og fremmest, at elvarmeafgiften er nedsat med 10 øre pr. kWh permanent, 15 øre i en kort periode og at PSO-tariffen på elprisen falder.

Energistyrelsen opskriver ligeledes anvendelse af elbiler en anelse i årets opgørelse, men dog så beskedent, at det ikke får nogen nævneværdig indflydelse på energiforbruget.

Læs også: Internationale rapporter forventer langt flere elbiler end Energistyrelsen

Konkret skønner rapporten, at 22 pct. af nysalget i 2030 er el- eller hybridbiler, og at de udgør 7 pct. af den samlede bestand i 2030.

Vi må kunne kræve, at alle datacentre skal sørge for at opstille både vind og solceller samt batterikapacitet til at udjævne belastningen foruden at lever al overskudsvarme til boliger og virksomheder. Det bør mindst være et neutralt energi og CO2 regnskab for Danmark, at der opstilles store datacentre i landet.

Det bør også være muligt at reducere udledninger fra både landbrug, transport og opvarmning med mere end der er lagt op til.

Specielt så jeg gerne, at der snarest (inden 2025) blev sat stop import af nye fossilbrændere, samt at der bliver sat krav til skibsfarten.

  • 8
  • 2

Længe hørte vi om at en Kattegatforbindelse med bil og tog ville være en klimagevinst. Men en ren bilbro vil ifølge bla trafikforskere og Det Økologiske Råd medføre problemer med at opfylde klimamålene.
Ole Birk Olesen manede dog til besindighed med vanlig jubeloptimisme i vækstens hellige navn:
“I takt med, at flere biler bliver eldrevne og kan køre på grøn energi fra vindmøller og lignende, så vil bilerne gradvist blive lige så miljøvenlige som eltog. Det samme gælder elbusser. Til den tid, hvor en Kattegatforbindelse vil kunne stå klar, vil bilparken se meget anderledes og grønnere ud end i dag," Ole Birk iflg Altinget.
DF mener en bro allerede kan stå klar i 2030 (mon ikke vækstoptimist Ole deler den betragtning). Men til den tid vil der iflg Energistyrelsens beregninger kun være 7% elbiler. Man må derfor formode det vil vare meget længe før kattegatbroen vil være klimavenlig og grøn.

Energistyrelsen har

  • 3
  • 0

Kattegatbroen får i størrelsesordenen 30.000 køretøjer pr. dag. Det er ingenting i forhold til den samlede trafik, en del af de 30.000 vil være nogle der alternativt ville køre over Storebælt og vi sparer de forurenede hurtigfærger. Kattegatbroen har ingen relevans i denne diskussion.

  • 2
  • 2

Kattegatbroen er relevant i denne sammenhæng, fordi den bliver italesat - som du også gør her - som en af flere måder at skære ned på CO2 udslippet på. Naturligvis spiller den ikke en afgørende rolle alene, men den er et symbol på den altomfattende vækstfilosofi som præger vores samtid og som udgør det egentlige problem ifht. vores bestræbelser på at sænke CO2 udslippet. Kattegatforbindelsen vil ikke give mindre trafik - den vil give mere - og det er et problem når denne trafik i mange år efter forbindelsens opførsel vil være benzindrevet og ikke eldrevet. Vi skal ikke have mere pendling og mere trafik, men mindre. Det er ineffektiv udnyttelse af arbejdskraften, tidspilde og klimamæssigt uholdbart at vi skal sidde i en bil og køre så meget alle sammen og hele tiden.

  • 3
  • 2

"En fremskrivning, som indirekte viser politikerne og os andre, hvilken opgave de står over for i forhandlingerne om et kommende energiforlig, når regeringen går efter 50 pct. vedvarende energi i 2030 og vi samtidig skal overholde diverse EU-mål."
Målet er jo politisk bestemt, så med lidt politisk velvilje kan det vel ændres.
Det er jo ikke et mål der er givet af ufravigelige naturlove, som for eksempel kloakkers størrelse, eller satellitters bane.

  • 0
  • 3

Kan man overhovedet forestille sig at nå det mål uden at størstedelen af transportsektoren går væk fra benzin og diesel?
Og i så fald haster det jo lidt med at omstille, det tager jo tid inden hele parken bliver udskiftet...

  • 2
  • 0

Mon ikke du i din skriveiver har byttet om på faktorerne ?
Det helt centrale må være, at overskudsvarmen (kølingen) genbruges.

Det kan ske på flere måder:
- til et lokalt fjernvarmenet (nyt eller eksisterende)
- til lokal industri (ny eller eksisterende), som har energibehov.

Det væsentlige er her, at et datacenter hverken larmer, sviner eller har behov for mange medarbejdere. Det kan derfor placeres hvor som helst - og altså der hvor varmen kan udnyttes. Det skal derfor ikke være en mark uden for lands lov og ret, men en varmegenbrugsrigtig placering.
Det vil være en kommunal / landsplansopgave at sikre dette !

P.S.: solceller og batterier - regn lige efter; det har ingen praktisk betydning.

  • 2
  • 0

Det væsentlige er her, at et datacenter hverken larmer, sviner eller har behov for mange medarbejdere. Det kan derfor placeres hvor som helst - og altså der hvor varmen kan udnyttes. Det skal derfor ikke være en mark uden for lands lov og ret, men en varmegenbrugsrigtig placering.
Det vil være en kommunal / landsplansopgave at sikre dette !

Et datacenter kan ikke placeres hvor som helst. Her er det afgørende faktisk ikke overskudsvarmen, det er Apple, Facebook, Google m.fl. stort set lige glade med.
Nej det afgørende er adgangen til stabil og rigelig elforsyning. Derfor vil du også se, at datacentrene er placeret ved 400 KV knudepunkter i elnettet.

  • 2
  • 0

Selvfølgelig kan det det !

El er noget som kan fremføres i kabler uden særlig vanskelighed.
Er det lettere at lægge et kort kabel end et langt ? Naturligvis.
Er det lettere, mere effektivt, med et kort rørpar til fjernvarme end et langt ? Naturligvis.
Er det, under gældende love og regler, naturligt at lægge et datacenter nær elforsyningen og sende kølingen ud til fuglene ? Naturligvis.

Men det sidste betyder ikke, at det er acceptabelt og skal / behøver være sådan.

Indtil det tidspunkt, hvor energi er et frit gode uden forurening, eller ihvertfald har lav pris og ringe forurening, så virker det som sund fornuft IKKE at spilde energi.
Derfor virker det fornuftigt ikke at smide x.000 MWh ud i køletårne, men pine den sidste MWh ud af kølingen. I den situation er ulemperne måske mindre end fordelene ?

Men det kan jo OGSÅ være sådan, at Danmark IKKE vil have denne industri ?
Den kræver flere vindmøller, flere 400 kV højspændingslinier (eller HVDC kabler i jorden), flere udendørsanlæg for højspænding, og ....... Måske er det samlet set en uønsket udvikling ? Måske er det ikke pengene værd ?

OG hvis vi vil have den, så kan der naturligvis stilles krav (el-kabler, varmegenvinding, osv).

På samme måde, hvilket lige netop er den nye diskussion, er det ikke indlysende, at Danmark (Jylland) vil være transitområde for el til Tyskland - hvilket kræver en ny 400 kV linie ned gennem Vestjyllad. Måske er det ikke pengene værd ?

  • 1
  • 1

I artiklens korte indledende opsummering:

”” En ny såkaldt basisfremskrivning af situationen i 2030 viser, at vores CO2-regning bliver større, og at energiforbruget stiger mere og mere – hvilket betyder, at det kræver endnu mere vind og sol eller flere besparelser at nå målet om 50 pct. VE. ””

hæfter jeg mig ved udeladelsen af bio-energi, der harmonerer dårligt med:

1: Behovet for back-up til fluktuerende vind og sol (inkl. til datacentre, der næppe vil synes om prisen på især langtids-ellagring vha. batterier).

2: Betydelige indenlandske biomasseressourcer udnyttes pt. ikke, hvilket repræsenterer: et uudnyttet VE-produktionspotentiale, ophobning af miljømæssigt problematiske stoffer på dyrkningsarealer og/eller i vandmiljøet, samt unødig emission af (også stærke) klimagasser som følge af biologisk nedbrydning i det fri.

3: For både importeret og ligeledes udnyttet indenlandsk biomasse er der et stort potentiale i exergetisk optimering, inkl. forskydning fra kun/overvejende varmeproduktion imod regulerbar kraftvarme med høj elvirkningsgrad. Det er længe gået den forkerte vej.

4: Der synes at blive brug for en hel masse ”bioCCS” for at gøre noget alvorligt ved CO2-balancen på det ikke kvotebelagte område. BioCCS kan samtidigt medføre øget fødevareproduktion og tilsvarende økonomiske fordele for især planteavlere med grovsandede jorde (Vestjylland mv.).

5: Især ”fast biomasse” og tilsvarende kraftvarme er erfaringsmæssigt stadig langt den mindst støttekrævende el-producerende VE-form (se: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/efk/... ).

6: Med de biomassefyrede kraftvarmeværkers elproduktion følger endda en stor ikke støttet produktion af fjernvarme, som ville koste rigtigt mange yderligere støtte-kr, hvis leveret fra el-producerende ”vind og sol” og især hvis via tabsbehæftet lagring.

7: Mistede indtægter til danske biomasseleverandører i bl.a. økonomiske yderområder.

Måske er udeladelsen bare en banal forglemmelse(?), men den er desværre temmelig meget i tråd med Ingeniørens aktuelle tilgang til VE/bioenergi i mange andre artikler.

Mere konkret foreslås (exergetisk) effektive kraftvarmeværker med brændselsfleksibel, samt næringsstof- og biokoks-recirkulerende forkoblet lavtemperaturforgasning, hvilket jeg har skrevet om i en række andre debatindlæg. (Uvildig er jeg ikke.)

  • 1
  • 0