menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Mitokondriebehandling har verden over skabt håb for par, hvor kvinden bærer gener til arvelige sygdomme i sine mitokondrier. Ved at erstatte det sygdomsbærende mitokondrie-dna fra kvindens æg med rask dna fra et donoræg, kan man undgå at overføre sygdommen. Senest blev en jordansk dreng født i april i år med dna fra både far, mor og en kvindelig donor. Og uden at have arvet nervesygdommen Leigh-syndrom, som moderen er bærer af.
Læs også: Barn med tre forældre født
Men trods en vellykket fødsel af en rask dreng ved brug af 'tre-forældre-teknologien', viser et nyt studie nu, at der kan være risiko for, at de arvelige sygdomme ikke er helt fortrængt ved hjælp af mitokondriebehandlingen, selv når 99 procent af morens oprindelige mitokondrie-dna er blevet fjernet. Det skriver Scientific American.
Et nyt laboratoriestudie publiceret i Nature i denne uge demonstrerer, hvordan morens mitokondrier i nogle tilfælde replikerer hurtigere end donorens. Dermed opstår en dominans af morens mitokondrie-dna og medfører en risiko for, at arvelige sygdomme alligevel kan overføres.
I studiet har forskerne undersøgt mitokondriebehandling med den såkaldte spindle-metode. Samme metode som også blev brugt hos det jordanske par, hvis søn i dag er omkring syv måneder gammel. Som beskrevet i Scientic Americans artikel tager man her populært sagt "blommen" fra morens æg og indsætter i "hviden" fra donoren, idet man tager dna fra cellekernen af morens æg og indsætter i donorægget, hvor kernen er fjernet. På den vis har ægget morens kerne-dna, men donorens mitokondrie-dna.
Læs også: Mitokondrier fra donoræg kan redde liv
Sådanne mitokondriebehandlede æg fra fire sygdomsbærende kvinder blev befrugtet og fik herefter lov til at udvikle sig ved celledeling over fem dage. I en proces fra dette spirende fosterstadie blev der udviklet først stamceller, dernæst blandt andre hjerne- og hjerteceller, som til sidst kunne udvikle sig. I disse specialiserede organceller fra ét af æggene registrerede forskerne, at mitokondrierne udviklede sig til den sygdomsbærende slags, som burde være fjernet ved spindle-metoden.
I Scientic American's artikel beskriver én af forskerne bag studiet resultatet som 'sjældent'. Alligevel peger han på, at det er nødvendigt at forske mere i årsagen til den uventede dominans af sygdomsbærende mitokondrier.
