Ny forskning: Kulfiber-proteser giver ingen fordel til Blade Runner

Oscar Pistorius fra Sydafrika, også kendt som Blade Runner, har verdensrekorden i 100 meter løb for handicappede, der løber på kunstige ben. Den lyder på 10,91 sekunder. Imponerende, men der er dog et stykke vej til Usain Bolts verdensrekord på 9,58 sekunder.

Alligevel vil Oscar Pistorius gerne deltage i konkurrencer med almindelige løbere. De hævder til gengæld, at Oscar Pistorius' specialdesignede kulfiber-proteser giver ham en konkurrencefordel, så han alt andet lige kan løbe hurtige på proteserne, end han ville kunne, hvis han havde sine egne ben at løbe på.

Alena Grabowski fra Massachusetts Institute of Technology i USA fastslår nu, at det ikke er tilfældet. I en artikel i Biology Letters beskriver hun resultatet af en undersøgelse af seks sprintere - alle et amputeret ben - som løber med protese på det amputerede den.

I modsætning til Pistorius, som har to amputerde ben, gør det det muligt direkte at sammenligne effekten af protesen og det rigtige ben for den enkelte løber.

Grabowski fandt, at den begrænsende faktor for løberens tophastighed er, hvor hårdt løberens fød eller protese rammer jorden. Hun målte desuden, at denne kraft var 9 pct. lavere for protesen end for det rigtige ben.

Simon Choppin, der er sportsingeniør ved Sheffield Hallam University, forklarer til den britiske avis The Guardian, at kontroversen om Pistorius drejer sig om, hvorvidt hans protester øger effektiviteten, så han kan opnå højere hastighed for mindre anstrengelser. Den nye undersøgelse viser, at det ikke er tilfældet.

Simon Choppin mener, at den mindre kraftpåvirkning fra protesen skyldes en relativ muskelmangel i det amputerede ben.

Det betyder dog ikke, at sprintere med amputerede ben nødvendigvis vil være langsommere løbere. Grabowski fandt, at de typisk flyttede benene hurtigere for at kompensere for den mindre kraftpåvirkning.

Så måske kan vi snart se Pistorius og Bolt konkurrere direkte mod hinanden.

Dokumentation

Grabowskis artikel i Biology Letters
Grabowskis tidligere artikel i Journal of Applied Physiology