Ny forskning: Kræft skyldes ydre påvirkninger - kun sjældent uheld

Rygning, rødt kød, stress, alkohol eller bare regulært uheld. Der har i årenes løb været mange videnskabelige forklaringer på, hvad årsagen til forskellige kræftformer kan være.

I en ny undersøgelse bliver uheldet som forklaring dog drastisk neddroslet til fordel for den miljømæssige påvirkning af kroppen. Det skriver BBC.

Ifølge den amerikanske undersøgelse, der er bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature, skyldtes mellem 70 og 90 procent af britiske kræfttilfælde i 2012 eksterne faktorer. Resten var et resultat af tilfældige cellemutationer i kroppen, som ikke i samme grad var påvirket af ydre omstændigheder som usund livsstil eller forurening.

»Rygere har alle odds mod sig«

Lægerne fra Stony Brook Cancer Center i New York gjorde blandt andet brug af omfattende befolkningsdata og nye metoder til genetisk kortlægning.

»Man kan ikke ryge og sige, at det skyldes almindeligt uheld, hvis man får kræft,« lyder det Dr. Yusuf Hannun fra Stony Brook til BBC. Han sammenligner den iboende risiko for kræft med én kugle i en ladt revolver.

»I russisk roulette får én ud af seks kræft - det er den latente risiko, der findes. En ryger til gengæld tilføjer to eller tre ekstra kugler til revolveren og trækker så på aftrækkeren. De har stadig lidt held tilbage, men har samtidig vendt alle odds mod sig,« siger han, men tilføjer, at der stadig er uafklarede faktorer tilbage i forhold til at identificere flere eksterne risikoer.

Studiet betegnes dog som velunderstøttet af flere fagfolk.

»Selv hvis en person udsættes for eksterne risikofaktorer, er det selvfølgelig ikke sikkert, at personen udvikler kræft. Men undersøgelsen viser, at vi er nødt til at kigge langt ud over ren held for at kunne forstå og beskytte mod kræft,« siger Kevin McConway, professor i anvendt statistik på Open University. Han fremhæver, at studiet byder på 'overbevisende dokumentation' i forhold til databehandling.

Tidligere i år påstod et omtalt amerikansk studie det stik modsatte. Her fandt forskerne frem til, at to tredjedele alle kræfttyper mere eller mindre var et spørgsmål om held i forhold til den naturlige celleopbygning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Allerede for 40 år siden blev det sandsynliggjort, at 80-90% af alle cancer tilfælde skyldes miljø og livstil. Den nye undersøgelse benytter nye analysemetoder, men er ikke opdateret mht. kræftfaktorer. Deres "Extended Table 2" er forældet, overfladisk og delvis forkert. De har ikke gjort sig den ulejlighed at gennemlæse alle IARC vurderinger af kræftfaktorer, - men det er naturligvis også et stort arbejde.

  • 2
  • 0

Man udvikler kræft, det kommer indefra, ellers ville immunforsvaret reagere. Der er dog nogle giftige stoffer som kan gå ind og påvirke hormonsystemet og derigennem få kræften til at udvikle sig. Så længe ikke alle rygere udvikler kræft må der være individuelle forskelle som afgør det.

  • 0
  • 0

Så længe ikke alle rygere udvikler kræft må der være individuelle forskelle som afgør det.

Det kan sammenlignes med at slå terninger.... Hvis jeg slår 3 seksere i træk er jeg ikke noget specielt, jeg er bare heldig. På samme måde med populationer der udsætter for carciogener. Du kan i de fleste tilfælde påvirke sandsynligheden for en hændelse, men meget sjældet være i en on/off situation hvor du enten udvikler cancer - eller ej.

At ryge er lidt som at spille fodbold på motorvejen: Det er dumt, fordi du øger sandsyneligheden for at blive ramt af en bil, men det er ikke sådan at du har garanti for at blive remt.

  • 8
  • 0

At specielt infection er kilde til kræft fordi en lokal infektion kan ganske hurtigt køre cellernes givne antal delinger igennem og nå frem til celledøden hvor kræften gerne opstår. Virus nok specielt problematisk og modsat vores ikke så imponerende læger så er vi konstant under angreb uden at det er så tydeligt at det behandles. Der skal proaktiv opmærksomhed til. Bedste forsvar er angreb.

Hvilket gør det ekstra idiotisk at forældre synes det er så fantastisk at deres børn får og spreder så mange sygdomme som muligt. Det er så tåbeligt et gammelkoneråd at man skal udsættes for sygdom.

Desuden bør alle offentlige berøringsflader forsvinde såsom butiksdøre og dankorttastatur. Alle restauranter bør også saniteres og ideelt set skal alle fødevare fremstilles uden menneskelig berøring.

Og medicinbranchen skal checke deres sygelige gudekompleks ved døren så de ikke gør fænomentalt tåbelige ting som at putte kviksølv i vacciner og CT scanneren skal helt forbydes. Jeg så data der siger at 1 ud af 1800 CT scanninger giver kræft og at CT scanninger står for 0.4% af alle kræfttilfælde i dag og det er støt stigende mod 1% pga de kære læger. Apropos russisk roulette. Det glemmer de lige at fortælle Jer, og endnu værre, de er så tankeløse at de slet ikke tænker over den skade de gør. Som er sket mange gange før.

  • 1
  • 9

"Kurt Ravndal":

Jeg så data der siger at 1 ud af 1800 CT scanninger giver kræft

Det tror jeg ikke på du har set validt data for - det giver absolut ingen faktuel mening.

Desuden er dosis meget forskellige for CT-scanninger, foruden dosis rundt regnet er reduceret med ca. en faktor 10 i løbet af de sidste 2-3 år pga. iterativ rekonstruktion.

  • 1
  • 1

Og jo det giver desværre grusom mening. CT scanninger kan være 100-1000x dosis af et normalt torso røntgenbillede. Det er det glade vanvid når nu MRI er totalt harmløst så vidt vides.

  • 1
  • 5

Fra https://en.wikipedia.org/wiki/CT_scan

"If the lifetime risk of developing cancer is 40% then the absolute risk rises to 40.05% after a CT.[24][25]

A person's age plays a significant role in the subsequent risk of cancer.[26] Estimated lifetime cancer mortality risks from an abdominal CT of a 1-year-old is 0.1% or 1:1000 scans.[26] The risk for someone who is 40 years old is half that of someone who is 20 years old with substantially less risk in the elderly."

Hvis jeg var i den ubehagelige/farlige situation, der kunne begrunde CT-scanning, ville jeg sikkert være helt villig til at acceptere den ca. 1 promille ekstra risiko for at få kræft senere i livet!

Blandt de få mennesker jeg kender, der er blevet trafikdræbt, er min onkel ikke. Han havde nemlig ikke sele på, da han blev påkørt af et tog, trinbrættet rev karossen af chassisrammen (Citroen Ami 8 Super), han sad helt uskadt tilbage i bilen, da toget noget senere bakkede tilbage til ham, de opdagede først uheldet ved næste station, hvor karossen stadig hang på et trinbræt!

Havde han haft sele på, var han og chassisrammen blevet slæbt afsted flere kilometer, det havde han næppe overlevet.

Jeg kører altid med sele, statistisk er det langt det sikreste:-)

  • 4
  • 0

Selvfølgelig er en CT-scanner farlig. Derfor er adgangen til at komme i en CT-scanner jo også begrænset til d situationer, hvor der er en lægelig indikation. Og en MR-scanning kan ikke erstatte en CT-scanning. Afhængig af hvad man ønsker at vide, får man forskellige data til brug for en diagnose. Ydermere er de nyere CT-scannere blevet forbedret så den strålebelastning patienten udsættes for r markant reduceret i forhold til for 10 år siden. Samtidig er opløseligheden steget. Det er grunden til at rigtig mange CT-scannere indenfor de sidste 5-6 år er udskiftet. For 10-15 år siden var CT-scanning ved at være dømt ude. Men den teknologiske udvikling har gjort at moderne CT-scannere giver mange flere informationer og udsætter patienten for en langt mindre strålebelastning. Og så er der faktisk en del patienter som ikke må komme i en MR-scanner. Diverse metaldele indsat i tænder (implantater) visse former metalklips på kar i hjernen, pacemakere, insulinpumper, stents i blodkar i hjertets kranspulsåre kan alle være årsag til at netop denne patient IKKE kan komme i en MR-scanner.

  • 4
  • 0

Kurt Ravndal

Det der står på Wikipedia er ikke det samme som det du skriver (at 1 ud af 1800 CT scanninger giver kræft). Din direkte oversættelse holder ikke hvis du læser artiklen. Desuden henvises der kun til en artikel. Der findes tusindvis af artikler om for-og-imod CT-scanninger. Lidt kildekritik ville være på sin plads.

MR scanninger kan ikke bare erstatte CT-scanninger. Det er 2 meget forskellige modaliteter og har hver deres styre og svagheder.

  • 0
  • 0

"The absolute excess incidence rate for all cancers combined was 9.38 per 100 000 person years at risk, as of 31 December 2007." [1]

Bemærk: for 8 år siden. Som nævnt er rigtig mange CT-scannere blevet udskiftet indenfor de sidste 5-6 år.

[1] John D Mathews & al.: "Cancer risk in 680 000 people exposed to computed tomography scans in childhood or adolescence: data linkage study of 11 million Australians" https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten