Ny forskning dokumenterer: Campylobactersmitte er vildt underdiagnosticeret

I 2012 blev 3.500 danskere smittet med den fødevarebårne bakterie campylobacter. Det vurderede Statens Serum Institut, og på det tal baserer myndighederne deres bestræbelser på at bekæmpe smitten. Men nu viser tallet sig at være markant undervurderet og i stedet ligge på 41.120 sygdomstilfælde og 21 dødsfald.

Det dokumenterer seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Sara Monteiro Pires sammen med kolleger fra både DTU og Statens Serum Institut i en ny undersøgelsesrapport 'Burden of disease of foodborne pathogens in Denmark'.

De har beregnet den reelle sygdomsbyrde fra infektioner forårsaget af ikke alene fødevarebåren campylobacter, men også af salmonella og verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC). Og når de korrigerer for underrapportering og underdiagnosticering, finder de tallene for, hvor mange mennesker der faktisk bliver syge af de tre bakterier.

Campylobacter er den fødevarebårne bakterie med størst sundhedsskadelig effekt i Danmark. Illustration: Foci

Kun 1 af 31 rapporteres

»Forskerne har fundet frem til, at kun 1 af 31 tilfælde af smitte fra campylobacter bliver rapporteret. Dermed er campylobacter, der hyppigst rammer voksne mænd mellem 18 og 50 år, den mest underrapporterede fødevarebårne sygdom,« fortæller Sara Monteiro Pires.

Undersøgelsen skal give myndigheder og politikere et solidt videnskabeligt grundlag for at øge fødevaresikkerheden og mindske de helbredsmæssige konsekvenser ved infektion med en af de tre bakterier.

»Vores beregninger giver myndighederne sammenlignelige data og dermed bedre mål for den samfundsmæssige betydning af forskellige sygdomme. Resultaterne kan understøtte beslutninger om, hvor der bedst kan sættes ind, for at så få som muligt bliver syge af den mad, de spiser,« siger Sara Monteiro Pires.

Selv om hun som forsker på området ikke selv er overrasket over graden af underrapportering, bl.a. fordi andre sammenlignelige lande som Holland er nået frem til nogenlunde samme vurdering, finder hun det bemærkelsesværdigt, at det – selv i lande som Danmark med robuste og gode overvågningssystemer på sygdomsområdet – er ukendt, hvor mange mennesker der får en fødevarebåren sygdom.

Kyllinger den største kilde

»Men det er bekymrende, og jeg håber virkelig, at det er en øjenåbner for både fødevaremyndigheder og politikere, så de indser nødvendigheden af at gribe ind - både for at reducere graden af underrapportering og selvfølgelig først og fremmest det store omfang af smittede,« siger Sara Monteiro Pines.

Hun anbefaler at intensivere arbejdet med at bekæmpe campylobacter i slagtekyllingeproduktionen, eftersom kyllinger er den største kendte kilde til sygdom pga. campylobacter.

Forklaringen er dels, at danskere som mange andre nationaliteter ikke nødvendigvis går til lægen, når de får dårlig mave, dels, at laboratorieundersøgelser ikke altid identificerer de bakterier, som gør folk syge. Sygdommene bliver dermed ikke altid registreret og indgår derfor ikke i den officielle statistik. Derfor er deres sande betydning undervurderet, forklarer hun.

Sygdomsbyrden angives i enheden DALY, som står for Disability Adjusted Life Years eller sygdomsjusterede leveår. Det er et mål for, hvor mange leveår den samlede danske befolkning mister, når mennesker må leve med nedsat livskvalitet og/eller dør tidligere end forventet som følge af sygdom.

Emner : Bakterier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske burde artiklen udbygges med en ekstra lille oplysning, hvis nogen skulle være interesseret:

Risikoen for, at mennesker får en infektion med den fødevarebårne bakterie campylobacter er mere end tre gange så, når de spiser økologisk kyllingekød, som når de spiser kød fra konventionelt opdrættede kyllinger.

Målinger foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser nemlig, at 28,2 procent af de konventionelt opdrættede kyllinger var smittet med bakterien i 2013, mens tallet for de økologiske slagtekyllinger var hele 90,3 procent.

Så vil du være næsten sikker på at få en kylling med campylobacter, så vælg økologisk!

  • 3
  • 1

Se nu er Campylobacter jo en naturlig forekommende bakterie. Og dybest set er det jo ligegyldigt om Campylobacterne findes i 1/3 eller 9/10 af de slagtede kyllinger. ALT kyllingekød skal behandles og forarbejdes i hjemmet som værende inficeret med Campylobacter.

Men kunne den enkelte kylling selv få lov at give sin mening til kende om opvækstsvilkår, er jeg ret sikker på at den ville vælge et liv på landet med adgang til jord, græs etc. end et liv i en stald sammen med 10.000 andre!

  • 3
  • 3

Der er ingen tvivl om at økologiske dyr er mere udsat for diverse mikro-organismer end dyr der går hermtisk indelukket i en bygning - til gengæld slipper de for en masse antibiotika og nok også for resistente mikro-organismer.

Men det er da væsentligt at forbrugerne at vide både fordele og ulemper ved økologisk/ikke-økologisk, både de positive og de negative ting som f.eks. øget forekomst af (nogle) mikro-organismer.

Mikro-organismer er en del af livet - og tidligere kendte man ikke så meget til dem. Endvidere gennemstegte/-kogte husmoderen maden, og man spiste kun små mængder rå grøntsager, så da havde man ikke så mange problemer med mikro-organismer (borset fra en "mave-forkølelse" en gang imellem :- )

Et andet eksempel på fritlevende contra opdrættet mad er sushi - der skal der normalt bruges frosne fisk, undtagen i få tilfælde hvor fisken kommer fra et beskyttet opdræt så vidt jeg er orienteret.

Jeg køber selv nogle økologiske varer, men også mange ikke-økologiske, så jeg er både/og.

Med hensyn til velfærd: Sønnike og svigerdatter har en håndfuld høns som de fik i sommers - de render frit rundt i haven (på landet) --- det eneste tidspunkt jeg hører utilfredshed i flokken er nå de ikke bliver lukket ud af hønsegården tidligt nok om morgenen :-)

  • 1
  • 0

En meget omtalt undersøgelse, som desværre lider af skræmmende dårlig og farvet journalistik viser ganske vist at andelen af økologiske kyllinger med campylobacter er større end konventionelle kyllinger. Men det fremgår ingen steder af denne artikel, men i slutrapporten fra DTU som artiklen er baseret på at andelen af kyllinger med flere end 1000 cfu/g campylobacter er størst hos de konventionelle. Så risikoen for at blive syg er nok større ved de konventionelle. Der er målt på konventionelle kyllinger fra 2 slagterier og der er meget stor forskel på de 2 slagterier. Der er kun målt på 1 slagteri for de økologiske og det fremgår ikke hvilket af de konventionelle dette er. Om det er det med meget eller lidt campylobacter.... Bemærk også at der ikke er testet på kyllingerne før slagt, så det er umuligt at sige om det er slagteriet der spreder smitten. Det er kendt fra f.eks England som Guardian viste i sommers. Den sidste, og nok vigtigste ting er at det HELLER ikke fremgår om der er testet for resistens. Det er overmåde vigtigt, for "farligheden" af disse campylobacter. Eksempelvis har jeg en risikovurdering fra DTU på nogle polske kyllinger med campylobacter og her er tallet ikke særligt stort, men da det er resistent overfor nogle rigtig "gode" antibiotika vurderes risikoen høj. Så en sammenligning af tal alene er tæt på ubrugelig! Der skal indgå en vurdering af resistens også (og her viser andre undersøgelser at konventionelle har mere resistente bakterier).

  • 4
  • 2

Enhver ved, at bakterier i kyllinger mv dør ved passende opvarmning, og at man skal have ordentlig køkkenhygiejne, så bliver man ikke smittet.

Derfor undrer det mig, hvorfor det "hyppigst rammer voksne mænd mellem 18 og 50 år".?

Spiser vi rå/ikke gennemstegt kylling, parterer vi kyllingen på skærebrættet før vi snitter salat (spiser mænd overhovedet salat hvis de selv laver maden?), rammer det mest enlige mænd eller hvad!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten