Ny forskning: Bilos er lige så skadeligt som passiv rygning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny forskning: Bilos er lige så skadeligt som passiv rygning

Forurening fra trafikken er grund til flere sygdomstilfælde end hidtil antaget, viser ny forskning. Kvælstofdioxid (NO2) og andre udstødningsgasser fra trafikken er årsag til ca. 14 pct. af tilfælde af astma hos børn, mens mellem 4 og 18 pct. af tilfældene skyldes passiv rygning.

Det konkluderer en ny, stor europæisk undersøgelse, der er blevet offentliggjort i European Respiratory Journal.

»Disse nye resultater om gadetrafikken må inddrages for at forbedre vores byplanlægning og politiske beslutninger«, siger undersøgelsens hovedforfatter, professor Laura Perez fra Schweizerisches Tropen- und Public Health Institut i Basel.

Kvælstofdioxid nedsætter lungernes modstandskaft mod infektioner og lungefunktionen. Forureningen rammer derfor særligt hårdt hos folk, der i forvejen har luftvejssygdomme.

Miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) lover over for Politiken, at et lovforslag til efteråret vil sikre bedre luftkvalitet.

Samtidig har en række organisationer netop klaget til EU over den københavnske luftforurening.

Dokumentation

Politikens artikel

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Aversionen mod rygning drejer sig hverken om luftens renhed eller folks sundhed.
Det drejer sig om at have en minoritet som det er i orden at sparke til.

Bilisterne kommer først når sådan ca. 70-80% af alle personbiler er elbiler. Der går desværre nok lang tid endnu.

I mellemtiden, når der på et tidspunkt ikke er flere rygere, så komme vi nok lige omkring de overvægtige.

  • 4
  • 4

-- Sundhedsskadelige gasser og partikler fra den motoriserede trafik!
Forskere har dokumenteret at både aktiv og passiv tobaksrygning har gjort og gør mange syge, og har krævet mange dødsfald. Men et lige så stort eller større sundhedsproblem er den motoriserede trafik til lands, til vands og i luften!
Fra den motoriserede trafik udledes der til luften mange sundhedsskadelige gasser og et utal af uhyre små faste partikler med forskellig kemisk sammensætning.
Fra bilernes og togenes udstødning, fra dæk, vejbane og bremsebelægninger frigøres slidtage-partikler, der forurener luften med sundhedsskadelige stoffer og partikler.

-- Tvunget til indånding af bilos! –
Det er simpelt hen uacceptabelt, at man er tvunget til, og ikke selv kan fravælge, at skulle indånde de sundhedsskadelige partikler og stoffer, der udledes fra den motoriserede trafik. Man kan ikke færdes uden for sin bolig uden at indånde bilos og larm fra trafik.
Mange udendørs cafeer befinder sig tæt på bilosende trafik. Tak for mad blandet med usunde kemiske stoffer udledt fra trafikken! Sikke et paradoks! Det bør forbydes!

-- Bilerne ud af bl.a. bycentre --
Da man tidligere planlagde byer, tænkte man ikke over, at den automobile og motoriserede trafik ville blive så udbredt, massiv og skadelig for sundhed, miljø og klima.
Biler, tog og fly der forurener vores livsvigtige indåndingsluft bør ikke have lov til at køre ind i bycentre og andre områder, hvor der færdes mennesker!

-- Adskil trafikområder og boligområder --
Tænk på sundhed og velvære også for de næste generationer af mennesker. Luftforurenende og støjende trafik skal adskilles fra områder, hvor der bor og færdes mennesker.

-- Forureningsfri indåndingsluft? Ja tak!
Det er på tide, at vi alle bliver bevidste om de sundhedsskadelige, miljøskadelige og klimaskadelige partikler og gasser som, ikke mindst, den motoriserede trafik er årsag til!

-- Menneskeskabte luftforureningskilder bør ultimativt fjernes --
Den sundhedsskadelige tobaksrøg er blevet forbudt mange steder. Det er fornuftigt.
Nu må det være andre sundhedsskadelige menneskeskabte forureningskilder, der bør fjernes fra vores nærmiljøer.
Hvis vi skal begrænse den stigende, energikrævende, støjende og forurenende motoriserede trafik, så kræver det en stor ændring af vanetænkning og ændret trafikadfærd! Tænk bevidst over det og foretag handlinger, politikere og andre ansvarlige!

’TEMPUS MUTATIO EST’.
Tid er forandring. Uden forandringer ingen udvikling!

Hilsen fra
Louis Nielsen
Næstved

  • 5
  • 1

Du skriver "•et forbud mod biler i det offentlige rum.."

Jeg går ud fra, at du har en god del ironi i dit indlæg.
For hvis man med biler mener, alt der kører på fossilbrændsel. Busser, taxa, dieseltog, last- og varebiler, ambulancer, brandbiler, knallert, motorcykel etc, ser jeg en del problemer.
Så skal det hele klares med hestevogn som i gamle dage, med masser af mulighed for at hente gødning direkte på vejen, og deraf følgende forurening. Ambulancen er der ikke på 10 minutter, men måske i løbet af 30 minutter, transporten til hospital er ikke 15 minutter, men måske en time i tæt bebyggelse, på landet er det timer, man skal regne i. Det sænker selvfølgelig vores udgifter til sygehusvæsenet, da mange ikke har brug for hjælp, når de når frem. Men om det svarer til de 40 - 50 mia. bilerne betaler til statskassen hvert år, er nok tvivlsomt.
Lidt ironi kan forekomme.

  • 2
  • 0

bør placeres under jorden. Med frisk luft indtag hentet ude fra landområderne. Evt med nogle store lcd skærme på væggene, som illustrere livet ude på gaderne....som så vil være biler der kører forbi.

Biltrafik vil blive reduceret kraftigt i byerne i fremtiden, og menneskene vil tilbage erobre by rummet.
Det er faktisk en utroligt behageligt fornemmelse at befinde sig i en storby der ikke er domineret af biler. Det er absolut absurd at det skal fylde så meget at transportere et menneske, når det drejer sig om noget så kedeligt som daglig transport.

  • 1
  • 1

Man skal se en stor del af privat billismen som et menneskes mulighed for at vise sig frem over for omverdenen - et banalt statussymbol.

Og når der i medierne med mellemrum dukker kritik op af billismens skadelige virkninger og når nogle formaster sig til at udtrykke ønsker om begrænsninger, er reaktionen jo næsten sammenlignelig ned NRA's reaktionsmønster på ønsker om mere kontrol med våben.

  • 1
  • 1

Mere handling, mindre forskning tak, vi ved jo godt at bilos er skadeligt, vi kan bare ikke rigtig vælge det fra.

Det er derfor hybridløsninger kan være interessante indtil vi er klar til at droppe de fossile brændsler helt. Meget bilos i nærmiljøet kunne undgås ved at have en hybrid bil med blot 25 km rækkevidde på batteriet, ladning af batteriet via benzinmotoren (når man kører uden for byen), og ladning ved ladestandere på parkeringspladser ved supermarkeder osv, kombineret med en intelligent styring af hvornår der køres på EL og benzin (primært EL i tætbebyggede områder naturligvis). Teknologien er der, i hvert fald for personbilerne, nok ikke så meget for den tunge trafik, men der skal politisk styring til, for markedskræfterne er ligeglade med ren luft....

Man kunne f.eks. pålægge bilproducenter at hver gang de sælger en benzin/diesel-bil skal de også sælge en hybrid, så må de selv finde ud af hvordan de vil prissætte deres produkter, det de evt. taber på hybriderne skal de så vinde på benzinbilerne, det ville give lavere priser på hybrider og højere priser på benzinbiler, det ville virke rigtig godt, hvis det blev et EU krav, det ville være ens for alle producenter, og det ville pludselig være rentabelt/nødvendigt for producenterne at investere i at udvikle bedre og billigere hybrider pga. disse skal udgøre halvdelen af salget.

  • 1
  • 1

Den dag batterierne er udviklede, kommer elbilerne af sig selv. Det er jo klart smartere teknisk end al den mekanik og pumper og gøgle der er i en traditionel bil.

Jeg er den største tilhænger af elbiler, men det skal komme fra bilfirmaerne. Man skal vente, til forbrugeren gider, og så skal den store konkurrence der er mellem bilfabrikanterne nok sørge for resten.

  • 0
  • 0

Batterierne er udviklet tilpas meget til at hybridteknologien kan løse problemerne med bilos i nærmiljøet, forskningen dokumenterer at det er skadeligt, vi kan dertil lægge forskning vedr. skadelige effekter af larm fra biler der kører i byen osv. osv.. Forbrugerne vil gerne have disse biler, de er bare for dyre og der er for få at vælge imellem.

En politisk regulering af markedet efter den model jeg nævnte ovenfor vil løse problemet. Dvs. hver gang en producent sælger en almindelige bil skal denne også sælge en hybrid. Man kunne også sige at hver gang en producent sælger x g CO2/km skal denne sælge en hybrid, og så gradvist reducere x, så vil producenterne samtidig blive belønnet for at forbedre CO2-regnskabet i de "gammeldags" biler de trods alt bliver nødt til at sælge en tid endnu for at de har det økonomiske fundament til at videreudvikle fremtidens biler.

  • 0
  • 1

NOx fra skibstrafikken dræber 50.000 europæere årligt og koster 7% af sundhedsudgifterne. Desværre er det ikke sådan at luften udenfor byerne er væsentligt renere. Pga. Øresund og krydstogt skibene så har vi særligt høj forureningseksponering hvor flest mennesker lever i Danmark.

Brændeovne og skibsfart er betydelige lavthængende frugter vi bør prioritere først.

Mit gæt er at elbiler tager over om ca. 20 år og vi inden da skal stille skarpe bindende krav til emissioner for hver ny bil der ønskes markedsført. Så vil de dyreste luksusbiler hurtigt af sig selv blive hybrid eller rene elbiler.

Porsche Ferrari maserati Aston Martin osv henvender sig jo til biltosser der kan betale og der er ingen grund til at de ikke skal tvinges til miljøforsvarlig kørsel.

  • 1
  • 0