Ludwig van Beethoven døde kun 56 år gammel i 1827. Ved sin død var han fuldstændig døv og led af en lang række sygdomme, som muligvis var medvirkende til at tage livet af ham. Den nøjagtige dødsårsag kendes dog ikke og diskuteres den dag i dag.
Flere af sygdommene kan have medført, at Beethoven led af hjertearytmi, som er den generelle betegnelse for forstyrrelser i hjertets elektriske system.
I en ny artikel i tidsskriftet Perspectives in Biology and Medicine forklarer kardiologen Zachary Goldberger fra University of Washington i Seattle i USA, at dele af Beethovens kompositioner kan være inspireret af hans uregelmæssige hjerterytme.
»Hans musik kan både figurativt og bogstaveligt være komponeret med hjertet,« siger lægen Joel Howell fra University of Michigan, der sammen med musikforsker og Beethoven-ekspert Steven Whiting fra samme universitet er medforfattere til artiklen ‘The heartfelt music of Ludwig van Beethoven’.
Goldberger erkender, at vi ikke i dag med sikkerhed kan vide, om Beethoven havde hjertearytmi, men lidelsen ses ofte i forbindelse med mange af de sygdomme, som Beethoven led af. Så han mener, det er en fornuftig antagelse.
I den videnskabelige artikel ser forskerne nærmere på tre værker, hvor hjertearytmi kan forklare dele af kompositionen.
Det ene er strygekvartet nr. 13 i B-dur (opus 130), som er skrevet i 1825 – mindre end to år før Beethovens død – på et tidspunkt, da komponisten var stokdøv.
Den femte sats, betegnet Cavatina, skal spilles adagio molto espressivo (langsomt, meget udtryksfuld).
Musikprofessor Robert Hatten har i en bog beskrevet, at Beethoven har sagt, at denne sats altid fik ham til at græde.
På et tidspunkt skifter musikken til Ces-dur. Beethoven giver dette sted betegnelsen Beklemmt som en vejledning til musikerne.
Beklemmt kender vi også på dansk som beklemt i betydningen betænkelig eller utryg, men det kan også på tysk have en betydning som klemt eller åndenød. I den engelsksprogede artikel oversætter Goldberger ordet til ‘heavy at heart’.
Pianisten Jonathan Biss har i bogen ‘Beethoven’s Shadow’ beskrevet, at netop denne del af satsen giver ham åndenød på grund af den intense stemning.
‘Men det kan også associeres med hjertearytmi,’ tilføjer Goldberger, Whiting og Howell i deres artikel.
Hør satsen fra starten af 'Beklemmt'-stykket her.
Beklemmt indeholder kun syv takter og slutter med en pause, hvorefter det originale tema vender tilbage. Om Beklemmt-sektionen konkluderer de:
»Det arytmisk udtryk er ubestrideligt – en skæv rytmisk metrik hænger sammen med en ændring af karakter, en mørkfarvning af følelser, der involverer en følelse af usikkerhed, desorientering, eller endda frygt. Denne korte, urolige del af kvartetten antyder et kort anfald af en atrial takyarytmi (hurtigt uregelmæssigt hjerte), måske med tilhørende hjerteiskæmi (reduceret ilttilførsel til hjertemusklen som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer).«
De tre amerikanske forskere understreger, at de hverken kan bevise eller modbevise, at Beethoven led af hjertearytmi, så der er kun tale om en formodning.
Dernæst forklarer de, at deres artikel er baseret på en antagelse om, at Beethoven var klar over sin egen hjerterytme.
De skriver, at man ofte kan mærke sin egen hjerterytme ved at være helt rolig i stilhed. Beethovens døvhed kan have hjulpet ham til dette. Så de mener heller ikke, at dette er en urimelig formodning.
Afslutningsvis skriver de, at der naturligvis også er den mulighed, at den musikalske arytmi simpelthen blot kan være et udtryk for Beethovens geni som komponist.
På den anden side mener de, at der er flere steder i Beethovens værker som eksempelvis Beklemmtsektionen, der virker, som om de kommer direkte fra hjertet.
