menu close Teknologiens Mediehus
Ludwig van Beethoven døde kun 56 år gammel i 1827. Ved sin død var han fuldstændig døv og led af en lang række sygdomme, som muligvis var medvirkende til at tage livet af ham. Den nøjagtige dødsårsag kendes dog ikke og diskuteres den dag i dag.
Flere af sygdommene kan have medført, at Beethoven led af hjertearytmi, som er den generelle betegnelse for forstyrrelser i hjertets elektriske system.
I en ny artikel i tidsskriftet Perspectives in Biology and Medicine forklarer kardiologen Zachary Goldberger fra University of Washington i Seattle i USA, at dele af Beethovens kompositioner kan være inspireret af hans uregelmæssige hjerterytme.
»Hans musik kan både figurativt og bogstaveligt være komponeret med hjertet,« siger lægen Joel Howell fra University of Michigan, der sammen med musikforsker og Beethoven-ekspert Steven Whiting fra samme universitet er medforfattere til artiklen ‘The heartfelt music of Ludwig van Beethoven’.
Goldberger erkender, at vi ikke i dag med sikkerhed kan vide, om Beethoven havde hjertearytmi, men lidelsen ses ofte i forbindelse med mange af de sygdomme, som Beethoven led af. Så han mener, det er en fornuftig antagelse.
I den videnskabelige artikel ser forskerne nærmere på tre værker, hvor hjertearytmi kan forklare dele af kompositionen.
Det ene er strygekvartet nr. 13 i B-dur (opus 130), som er skrevet i 1825 – mindre end to år før Beethovens død – på et tidspunkt, da komponisten var stokdøv.
Den femte sats, betegnet Cavatina, skal spilles adagio molto espressivo (langsomt, meget udtryksfuld).
Musikprofessor Robert Hatten har i en bog beskrevet, at Beethoven har sagt, at denne sats altid fik ham til at græde.
På et tidspunkt skifter musikken til Ces-dur. Beethoven giver dette sted betegnelsen Beklemmt som en vejledning til musikerne.
Beklemmt kender vi også på dansk som beklemt i betydningen betænkelig eller utryg, men det kan også på tysk have en betydning som klemt eller åndenød. I den engelsksprogede artikel oversætter Goldberger ordet til ‘heavy at heart’.
Pianisten Jonathan Biss har i bogen ‘Beethoven’s Shadow’ beskrevet, at netop denne del af satsen giver ham åndenød på grund af den intense stemning.
‘Men det kan også associeres med hjertearytmi,’ tilføjer Goldberger, Whiting og Howell i deres artikel.
Hør satsen fra starten af 'Beklemmt'-stykket her.
Beklemmt indeholder kun syv takter og slutter med en pause, hvorefter det originale tema vender tilbage. Om Beklemmt-sektionen konkluderer de:
»Det arytmisk udtryk er ubestrideligt – en skæv rytmisk metrik hænger sammen med en ændring af karakter, en mørkfarvning af følelser, der involverer en følelse af usikkerhed, desorientering, eller endda frygt. Denne korte, urolige del af kvartetten antyder et kort anfald af en atrial takyarytmi (hurtigt uregelmæssigt hjerte), måske med tilhørende hjerteiskæmi (reduceret ilttilførsel til hjertemusklen som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer).«
De tre amerikanske forskere understreger, at de hverken kan bevise eller modbevise, at Beethoven led af hjertearytmi, så der er kun tale om en formodning.
Dernæst forklarer de, at deres artikel er baseret på en antagelse om, at Beethoven var klar over sin egen hjerterytme.
De skriver, at man ofte kan mærke sin egen hjerterytme ved at være helt rolig i stilhed. Beethovens døvhed kan have hjulpet ham til dette. Så de mener heller ikke, at dette er en urimelig formodning.
Afslutningsvis skriver de, at der naturligvis også er den mulighed, at den musikalske arytmi simpelthen blot kan være et udtryk for Beethovens geni som komponist.
På den anden side mener de, at der er flere steder i Beethovens værker som eksempelvis Beklemmtsektionen, der virker, som om de kommer direkte fra hjertet.
Det er tilladt at studse over ordet "kun".
Mozart blev 35 (1756-1791)
Schubert 31 (1797-1828)
Der var enkelte undtagelser fra den korte livslængde ("Papa" Haydn), men generelt har musikken aldrig været særlig lukrativ eller livsunderstøttende for andre end dem der hører den.
Det er det samme i dag hvor korstillinger og orkesterstillinger i både Tivoli, DR og Operaen (København) er blevet nedlagt.
"Beklemmt kender vi også på dansk som beklemt i betydningen betænkelig eller utryg, men det kan også på tysk have en betydning som klemt eller åndenød."
Det er ikke helt korrekt.
Beklemmung er en slags indelukket angstfølelse eller tristhed som kan føre til åndenød, men det bruges ikke direkte i betydningen "åndenød" (se evt. http://symptomat.de/Beklemmung).
Men det er korrekt at Beethoven er den første komponist der bruger så voldsomme kontraster i musikken, selv i værker som "Don Giiovanni" og "Requiem" af Mozart virker kontrasterne mildere og venligere.
Da Mozart hørte den unge Beethoven spille klaver udtalte han at "Han vil komme til at lave megen larm i verden" (efter hukommelsen). Og det fik han ret i, allerede de første klaversonater har en smule "Sturm und Drang" over sig.
Stærkere kommer det til udtryk i hans 3. symfoni hvor "Efter lang tids kvaler over begyndende døvhed og overvejelser om selvmord besluttede Beethoven sig for at tage kampen op" (http://da.wikipedia.org/wiki/3.symfoni%28Beethoven%29).
Personlig havde jeg for et par dage siden et problem da jeg hørte hans 4. klaverkoncert (1807) 2. sats andante con moto med Rubinstein. Jeg vidste ikke hvad det var og det var mig umuligt at placere tidsmæssigt. Så store og romantiske kontraster, så mange afbrydelser af musikken i dialogen mellem klaver og orkester... Det er et smukt værk som dog står i skyggen af den mere kendte 5. koncert.
Endelig var det måske oppe i tiden at udtrykke voldsomme kontraster, vi finder dem også hos Schubert i hans "Ufuldendte" symfoni fra 1822. Det af artiklens forfattere citerede værk er fra 1825.
Off topic. Man kan spekulere over hvorvidt uregelmæssig livsførelse, voldsomme kontraster og store følelsesudbrud (romantikken) fører til depression og krige (19. århundrede) og tiltagende nøgternhed (vor tid).
Endelig skal siges at al god musik "kommer fra hjertet". Derfor er hjertevarme musikere også at finde blandt verdens bedste,, det er ligesom det der slår blivende an i befolkningen (Andrea Bocelli, Wilhelm Furtwängler, Kathleen Ferrier, Louis Armstrong osv.)
Det har været et stort problem i den danske musikkultur at alt skulle være metronomisk og korrekt. Det befordrer ikke musik fra hjertet. Men heldigvis er der sket en opblødning i de senere år.
Jeg kan ikke tro, at amerikanske forskere lever af at skrive videnskabelige artikler i konjunktiv irrealis (ville-kunne-have-været). Hvis det er tilfældet, vil jeg foreslå dem at lytte til den senest nyopdagede menuet af P.D.Q. Bach. Så vil de fastslå, at hans ene ben var kortere end det andet. Deres opdagelse vil måske række til en alternativ nobelpris.
Jeg ville nu nok foretrække gode gamle J.S. Bach...
P.D.Q. ;)
Finn, det er sikkert mig, men jeg blev lige i tvivl om hvorvidt du faktisk kender PDQ Bach...
Det er skam en meget alvorlig sag!
Send konen og børnene i byen og find Ludwigs 4. klaverkoncert med Krystian Zimerman, Wiener Philharmonikerne og Leonhard Bernstein frem. Det er bedre end Castrol 10W-40 og 3 x korpulering.
Ja er den ikke smuk:-)
For os, der ikke har erhvervet den endnu:
http://www.youtube.com/watch?v=_x2HpERjg7c
Ja de to meget ekspressive kunstnere lader til at have fundet hinanden.
Personlig sætter jeg stor pris på den ro, modenhed og afklarethed vi finder hos Rubinstein http://youtu.be/e7DJMtEu4_4.
Hvis du ikke har hørt Østrigs og Tysklands fantastiske (skotøjsæske-) koncertsale så gør det.
Den dejlige akkustik kan ikke opleves i nogen koncertsal i Danmark - mig bekendt.
@Carsten Wagner:
Bare af nysgerrighed, fik du bygget din rørforstærker? Og hvis ja, hvordan lyder den så?
Hilsen
Internettet glemmer intet, wa ?
Rørforstærkeren blev aldrig bygget, fordi det var forkert strategi. Lyden af dårlige højttalere (B&W-s tidlige metaldiskanter) kan ikke kompenseres med den ene eller anden forstærker. I et stereoanlæg skal man rette fejlen der, hvor fejlen er. Ergo: andre højttalere i stuen, og alle er glade; også konen.
Her er det dirigenten, der ender med lige at gnide øjnene, efter frankfurternes opførelse af Beethovens 3. klaverkoncert. Say why.
https://www.youtube.com/watch?v=02bxAzWn0JM
Synes jeg, at sidde og lede efter "hvorfor"- at en kunstner lavede sine værker. Man kan sådan set tænke på van Gogh- alle ved han skar sit øre af. Hvorfor har der været mange og lange debatter om. Fra tinnitus til en sjælden slags epilepsi. Min egen favoritkunstner Frida Kahlo led livet igennem af følgerne af et trafikuheld. (Rygskade). Men det gør mig ikke mindre facineret af hendes surrealistiske selvportrætter.
Hvad Beethoven angår, nu jeg ikke er fra et hjem med klaver så synes jeg, "Eroica"- med kor er enormt opløftende: "Freude schöner Götterfunken.."
Men jeg har så selv en arvelig sygdom, der giver progressiv hørenedsættelse. så musik skal lyde- som jeg husker det. Nu har jeg ikke meget tinnitus, men rigtigt mange udøvende musikere lider af det, så man kan måske med lige så meget ret plædere, at Beethovens afvigelse, kan skyldes tinnitus. (Jeg kan da ikke høre mit hjerte! Jeg skal op på 55 dcb for at høre noget!)
Hørenedsættelse kan i sig selv give depression, stress og en tendens til at være introvert. Det er fantastisk anstrengende at være sammen med flere mennesker på en gang. Man bruger sindssygt meget energi for at "være på". Så samtaler ikke ender i "Goddav mand!- Økseskaft!" som er en fortælling af Bdr. Grimm, men som egentlig illustrer meget godt, hvordan man som hørehandikappet må tænke forud og hvorfor man nogengange svarer forkert på latterlige måder, og andre gange rammer plet! Det er ikke fordi, man hører det man vil høre!
Jeg er forresten ret musikalsk, og selvom jeg desværre ikke behersker noget instrument, så kan jeg ikke have, at folk synger eller spiller falsk! Men jeg er mere til Sebastian end til Beethoven eller Bach. Meget klassisk musik bygger op og bygger op, der kommer aldrig en forløsning, så det virker stressende på mig.
Og jazzmusik er endnu værre!
Mvh
Tine- undkyld det mere blev et personligt fremfor faktakritisk indlæg. Men folk ved desværre meget lidt om hørehandikaps, også selvom de fleste vil opleve det med alderen.
- jaså(?); dén version har jeg nu aldrig hørt!?
Til gengæld nyder jeg den ofte i slutningen af Beethovens 9. symfoni! :)
Mendelsohn 38
Schumann 46
Hugo Wolf 42
Og alle sammen med symptomer der ligner tungmetalforgiftning. Åbenbart er det en forudsætning for at lave beklemt romantisk musik.
https://www.youtube.com/watch?v=LNU4RbZp0rw
Sandsynligvis var det blyforgiftning fra vinflasker og vinglas der var lavet af blyglas.
Mozart og Chopin havde tuberkulose.
Hvaffen 4de vil Du tage med på en VE-sommerlejr?
Min favourit er Gould/Bernstein og i nogen grad Beethoven.
@Henning Wettendorff: Det må være Fazil Say's NOGET egenartige kadence i første sats, han gned øjnene over. Sådan har jeg heller aldrig hørt den før.
I øvrigt ses den kvindelige fløjtenist Clara Andrada de la Calle flere gange (f.eks. 2:50). Hvis jeg kunne spansk, ville jeg smide alt fra mig og tage sydpå......
Ja ja- den femte eller den niende.
Som sagt er jeg ikke fra et hjem med klaver!
(Derimod er jeg glad for Pink Floyd, som nok er nogen af dem, der har lavet symfonisk rockmusik? Så...).
Monet var muligvis synshandikappet- derfor hans have-/åkandebilleder- og hvad så?! Giver det en: Aha! Nu forstår jeg værket, og dermed reproducere det (eller reducere det) til- hvad det nu er-
Som jeg indledningsvis skrev- er det måske ikke videre vigtigt at kende kunstnerens specielle handikaps/fysiske forudsætninger. For en kunstner (digter) som Paul Celan eller Sylvia Plath: Deres baggrund er vigtig, men ikke nødvendigvis en forudsætning for at nyde deres værker. (Paul Celan er lige udkommet i ny-oversættelse- en bog jeg ikke har lyst til at læse)
Mvh
Tine