Ny forskning: Aircondition kan sprede smitte

Illustration: landio/Bigstock

Dråber med viruspartikler kan fragtes via luftstrømme fra aircondition, og på den måde smitte med coronavirus. Det er konklusionen i en forskningsartikel, der er offentliggjort af det amerikanske CDC (Centers for Disease Control and Prevention), der har ansvaret for folkesundheden i USA.

»Vi konkluderer at aircondition styrker dråbe transmissionen. For at undgå smittespredning i restauranter, anbefaler vi at øge afstanden mellem bordene og forbedre udluftningen,« skriver CDC i artiklen.

Læs også: Forskere undsiger sundhedsmyndigheder: Øg ventilationen og minimer risikoen for smittespredning

Forskerne bag artiklen undersøgte virusspredning blandt gæsterne på en kinesisk restaurant i Guangzhou. Her bragte en gæst smitten videre til flere andre gæster. Restauranten havde ingen vinduer, og udluftningen foregik via aircondition. 10 ud af 91 personer i restauranten blev efterfølgende syge, og de smittede sad alle i den samme luftstrøm fra det samme airconditionanlæg.

forskerne mener at airconditionanlægget blæste dråber med viruspartikler fra den oprindelige smittebære (A1) over til gæsterne ved bord B, og at udsugningen på samme måde spredte smitten fra A1 til bord C. Illustration: CDC

Læs også: Ny undersøgelse: Corona kan spredes når vi taler

Store eller små dråber

Coronavirus spreder sig gennem små dråber. Dråberne er ikke luftbårne, men er så tunge, at de falder til jorden. Forskerne peger på, at de smittede gæster sad med så tilpas stort mellemrum, at dråberne fra den oprindelige smittebærer ikke burde nå dem. Derfor går forskerne ud fra, at luftstrømmen fra aircondition anlægget blæste dråberne rundt mellem gæsterne og på den måde spredte smitten.

Der har længe været diskuteret om aerosoler (helt små luftbårne partikler), også bidrager til at sprede virussen. Aerosoler kan svæve over lange afstande gennem luften, og forskerne peger på, at ingen af de andre gæster blev smittet, og at der ikke blev fundet smittepartikler i airconditionanlægget.

Derfor mener forskerne ikke, at der er belæg for at tro, at virussen er luftbåren gennem aerosoler. De gør dog også opmærksom på, at luftstrømmen fra ventilationen kan have påvirket, hvilken retning aerosolerne fløj, og at det kan være grunden til, at ingen andre gæster blev smittet.

Uanset om smitten spredte sig med aerosoler eller størrer dråber, er konklussionen dog klar: smitten spredte sig i luftstrømmen fra ventilationen.

Læs også: Chile planlægger at indføre verdens første immunitets-pas

SSI og WHO tror ikke på luftbåren smitte

Det er ikke første gang, at nogen udtrykker bekymringer om ventilationsystemernes indflydelse på smittespredning. Tidligere har en række nordiske forskere advaret imod at smitten kan spredes gennem luften.

»At ignorere denne smittevej vil være uansvarligt, fordi man så risikerer at overse flere af de måder, hvorpå man kunne reducere smittespredningen, heriblandt via ventilation,« skrev de nordiske forskere i en opfordring til myndighederne..

Statens Serums Institut mener derimod ikke at der er belæg for at virussen skulle kunne spredes gennem luften. Dermed lægger de sig på linje med WHO, der dog heller ikke mener, at det modsatte er bevist.

Læs også: Kinesisk studie sår tvivl om effekten af Covid-19-håbet Remdesivir

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vælter ud med undersøgelser der viser, at det ene og det andet KAN forværre smitten. Det er da udmærket, selvom de fleste nok kunne regne det ud selv. Hvorfor er det ikke nær så spændende at komme med en undersøgelse der viser hvad der kan mindske smitten?

  • 7
  • 4

Er nok at smitten spredes med vinden, og særligt når vi taler. Det er måske derfor vi skal danse, så vi altid er i vindsiden af den der siger noget.

  • 2
  • 4

...at aircondition / ventilation kan sprede smitte, noget spredes mindre godt og noget spredes bedre og hvis smitten kan leve i anlægget kan hundreder mennesker smittes på kort tid (bl.a. en kendt sag med legionella i et hotels aircon). Selv 'ikke luftbåren smitte' kan spredes effektivt hvis det bare kan overleve turen gennem anlægget fordi f.eks. dråber mv. kan sendes rundt. I sidste ende er spørgsmålet hvor godt er anlægget bygget, hvor langt sidder udblæsning fra indsuning og hvilke filtre er der i anlægget.

  • 1
  • 1

Biofilmen på fordamperen/kølefladen og drypbakken derunder er sikkert også en fortrinlig vært for virus, foruden de skimmelsvampe der er der i forvejen.

  • 1
  • 1

Forudsætingen for at et ventilatiomnsanlæg kan sende "dråber" retur til lokalet er at der er RECIRKULATION . Inden frygten breder sig så lad mig slå fast at recikulation langt fra er i alle ventilationsanlæg og de anlæg der har det kan justeres så der IKKE er recirkultion . Som udgangspunkt er ventilationsanlæg opbygget således at det luft der kommer ind lokalet / rum er firsk luft udefra ( genopvarmet af en krydsveklseler ) og det gamle luft blæses ud til ude omgivelserne .

I akriklen : "Derfor går forskerne ud fra, at luftstrømmen fra aircondition anlægget blæste dråberne rundt mellem gæsterne og på den måde spredte smitten."

"Går forskerene ud fra " Er det videnskabeligt ?

Hvis denne "rapport " medføre at mange både private og store ventilationsanlæg bliver slukket kan det ende med at være ganske sundhedsskadeligt . Ventilationsanlæg der ikke køre kan medføre at der dannes sundhedskadelig skimmelsvamp i ventilatonsrørne.

ps. På et ventilationsanlæg sidder der både på indblæsing og udsugings siden filtre der i stor omfang ( hvis ikke helt ) vil forhindre luftbående dråber i at komme retur til lokalerne / rum. Se evt fotos af ventilationsanlægs opbygning : https://www.dantherm.com/media/1931705/ven...

  • 1
  • 1

Kan man forestille sig anlæg hvor luften passere et kraftigt ultraviloet lys ved indsugningen, som så dræber vira undervejs og før luften spredes i anlæg og lokaler?

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/fo...

Iøvrigt, så synes det at ultraviolet lys måske er undervurderet i bekæmpelsen af vira og til generel desinficering, måske det kan bruges mange flere steder så som: storcentre, supermarkeder, restauranter, tandlæge, svømmebade, biografer m.v.

https://ing.dk/artikel/fynske-robotter-ska...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten