Ny forskning afdramatiserer havstigning omkring Danmark

Havstigningen bliver væsentligt mindre end hidtil forudset, viser ny forskning, der er på konfliktkurs med eksisterende viden.

For en måned siden fik Klimaministeriet et dystert notat af DMI og Geus. Notatet var et svar på klimaminister Martin Lidegaards ønske om at vide, hvor meget havniveauet, på grundlag af temperaturstigninger, er steget om 100 og 200 år.

Notatet opjusterede den hidtil prognosticerede middelstigning fra 1 til 1,4 meter på 100 år. Det skulle dels ruste ministeren til at tage CO2-initiativer, dels geare miljøministeren og kommunerne til at indrette landet, så det kan modstå havniveaustigningerne.

Et allerede planlagt tiltag er Det 3,2 meter høje og 7 km lange dige fra Kalvebodbroen til Kongelunden er planlagt forhøjet til 5,9 meter, men måske er det slet ikke nødvendigt. (Foto: Klimatilpasning.dk). Illustration: Klimatilpasning.dk.

Men nu viser ny hollandsk forskning, der flugter godt med en opdatering af norske, svenske og tyske vandstandsmålinger, at de dramatiske prognoser for såvel hollandske diger og sluseværker som for danske kystegne sandsynligvis er overdrevne.

Det får imidlertid ikke Geus og DMI til ændre i notatet, siger statsgeolog Karen Edelvang, der er leder af Geus' afdeling for marin geologi og glaciologi.

»Derimod planlægger vi at arbejde videre med de spændende nye videnskabelige undersøgelser og inddrage flere nationale spillere som Kystdirektoratet, Kort- og Matrikelstyrelsen og DTU. Vi vil selvfølgelig arbejde på at blive klogere,« siger Karen Edelvang, der selv var med til at udarbejde klimaministerens notat.

»Hvis vi dermed får væsentlig ny viden, vil vi selvfølgelig publicere det videnskabeligt. Og da Geus også er ministeriets rådgiver, vil vi nok også nævne, at nogle af forudsætningerne nu er ændret. Men det er ikke på trapperne,« fastslår Karen Edelvang og gør opmærksom på, at der er tale om to forskellige ting:

»Den nye undersøgelse kigger tilbage på data fra 90'erne og siger, at der var en stigning, men at den ikke var accelererende. I vores notat har vi gjort brug af en slags krystalkugle, dvs. en model, der laver forudsætninger for fremtiden. Og der har vi har selvfølgelig taget udgangspunkt i vores bedste viden om fremtiden,« forklarer hun.

»Men selv om der nu ser ud til ikke at være en accelererende stigning i målingerne, kan man ikke sige, at notatet ikke stemmer overens med de nye fund. Der er anvendt andre forudsætninger,« mener Karen Edelvang.

Netop nu udarbejder myndighederne planer for, hvilke klimabegrundede initiativer, der skal tages. Kommer hollændernes, Jens Morten Hansens og Troels Aagards fund til at ændre på den viden, som ministerier og kommuner arbejder på basis af?

»Nej, ikke umiddelbart. Man skal huske, at det er svært at spå om fremtiden, som Storm P sagde. Og det er det virkelig. Når vi siger noget om, hvordan det ser ud om 100 og 200 år, vover vi et øje. Det øje er vovet på grundlag af de forudsætninger, der er lagt ind i modellen. Der er selvfølgelig nogle grove forudsætninger. Vi står jo ved starten af de næste 200 år,« siger Karen Edelvang og fortsætter:

»Men det man kan sige er, at både de nordiske og hollandske målinger viser, at det lige nu er umuligt at bevise, at den nuværende havniveau-stigning accelererer. Havniveauet stiger, men det går ikke hurtigt, sådan som det ses med temperaturen.«

Kronik i Ingeniøren

De nye oplysninger blev offentliggjort i martsnummeret af Journal of Coastal Research og er skrevet af fem hollandske eksperter fra universitetsinstitutter og kystmyndigheder.

I dagens udgave af Ingeniøren bliver undersøgelsen, i kronikform, anmeldt af lic.scient. Jens Morten Hansen, der er statsgeolog ved Geus og adjungeret professor ved KU og af dr.scient. Troels Aagaard, lektor ved Institut for Geografi og Geologi på KU. De skriver bl.a.:

'De fem eksperter viser, at hvis man korrigerer vandstandsmålingerne for disse naturlige udsving som følge af Månens position, så forsvinder den acceleration af havets stigning, som prognoserne bygger på.'

Og:

'De fem forskere viser også, at der på samme måde er sket en fejltolkning af satellitdata fra Nordsøen, fordi man her har valgt tidsserier, der begynder, hvor nodalcyklen giver et minimum, og slutter, hvor den kulminerer.'

De fem eksperter konkluderer, at også de satellitbaserede prognoser er fejlagtige 'fordi de, tilfældigvis, anvender et tidsvindue, der begynder ved bunden og slutter ved toppen af en nodalcyklus'.

»Det var altså hollænderne, der kom først med det glade budskab,« konkluderer Jens Morten Hansen.

»Der er foretaget utrolige fejl i de hollandske prognoser for havstigningen, som de fem nu reducerer til en femtedel af hidtidigt 'worst case' for Holland,« siger han og fortsætter:

»Troels Aagaard og jeg har fundet helt tilsvarende forhold for østlige Nordsø, Skagerrak, Kattegat, sydlige og centrale Østersøen i nyligt opdaterede vandstandmålinger fra Norge, Sverige og Tyskland.«

Men da Danmark i modsætning til Holland ikke har en landsænkning, men en landhævning i det meste af landet, indebærer den hollandske betragtningsmåde, at vi her til lands kun i begrænsede områder kommer til at mærke en havstigning, fremgår det af kronikken.

Notatet mangler sammenhæng

Jens Morten Hansen var også med til at udarbejde notatet til klimaministeren. Om det siger han:

»Det baserer sig ikke på vandstandsmålinger, men på forestillingen om, hvordan klimaet vil udvikle sig. Det forudsætter bestemte afsmeltninger på den nordlige halvkugle og tager ikke højde for, hvad det betyder for nedbør på Antarktis. For der er typisk en modsatrettet virkning fra den nordlige til den sydlige halvkugle, så når det er varmt dér, er det koldt her og vice versa.«

»Og så tager notatet lidt højde for, at hvis der sker en særlig stor afsmeltning på den nordlige halvkugle, bevirker det, at Jordens tyngdepunkt forskydes en anelse mod syd. Og derfor bliver effekten størst på den sydlige halvkugle og mindre her. Men man kan man jo ikke vide, om det sker, så det er en ren modelberegning,« siger Jens Morten Hansen og tilføjer, at han tror, modelberegningen er rigtig.

»Jeg tror derimod ikke på, at man bare kan antage nogle temperaturforhold. Det vigtige er efter min mening at se en sammenhæng mellem det, man vil prognosticere, og det, som man bygger modellen på.«

Du har tidligere vakt opsigt med lavere havstigningsvurderinger end eksempelvis FN's klimapanel på grund af landhævninger. Hvad betyder denne seneste opdatering så i forhold til dine seneste tal?

»Det betyder nok, at havstigningen bliver væsentligt mindre end prognosticeret. Indtil nu har den været lineær og har fulgt et mønster, vi på strandlinjerne har set de sidste 300 og på vandstanden et mønster, vi har set de seneste 150 år.«

Hvad er så dit bud på, hvad vi vil se om 100 år herhjemme?

Cirka 0,5 mm om året på disse breddegrader. Mindst på den nordlige halvkugle, og i den kommende periode mindst på denne side af Atlanterhavet, tiltagende mod sydpå ned til Antarktis,« forudser Jens Morten Hansen, der sammen med Troels Aagaard arbejder på en ny prognose, baseret på vandstandsmålinger.

Prognosen bliver afleveret inden sommer, men derefter går der lang tid med bedømmelse og publicering.

Læs også: Månecyklus giver overdrevne tal for havstigning

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er så dit bud på, hvad vi vil se om 100 år herhjemme?

Cirka 0,5 mm om året på disse breddegrader. Mindst på den nordlige halvkugle, og i den kommende periode mindst på denne side af Atlanterhavet, tiltagende mod sydpå ned til Antarktis,« forudser Jens Morten Hansen, der sammen med Troels Aagaard arbejder på en ny prognose, baseret på vandstandsmålinger.

Det er godt nok nogle fine målinger der skal til?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Det må være meget svært at beregne en troværdig 100 års fremskrivning. Hvilke parametre og faktorer kan man forudse har betydning og i hvilken grad, hvad er de sandsynlige varianser af det hele. Er der tale om en retlinet fremskrivning, eller er der tale om eksponentielt stigende eller faldende tendenser. Jeg kan ikke forestille mig, at der er ret mange, der anser spådomme af den art som ædruelige.

  • 0
  • 0

Notatet var et svar på klimaminister Martin Lidegaards ønske om at vide, hvor meget havniveauet, på grundlag af temperaturstigninger, er steget om 100 og 200 år.

Spørgsmålet havde vel en vis bias i form af "temperaturstigninger". Det havde været mere rimeligt blot at spørge om vandstandsstigninger. Årsagerne må forskerne så selv redegøre for. Svaret kunne jo være rigtigt, hvis de bruger IPCC's temperatur fremskrivninger ukritisk som den gyldne sandhed.

  • 1
  • 0

50 års fremskrivning er nemmere det klan jo baseres på den viden vi har fra de sidste 50 år. Der sker rent faktisk ikke noget! I midten af 60erne sagde de "kloge hoveder" at stigningen ville blive minimum 50 cm inden år 2000, men de skulle jo også leve af de offentlige midler der kunne klemmes ud af statsbudgettet, helt det samme sker stadigvæk, og det er næsten den samme bølge af aktører. Man glemmer totalt at vi lever på en Ø, nemlig en tektonisk plade der "svømmer" på et varmt "hav", der til stadighed giver forskydninger i både horisontal og vertikal retning.

Steen Nielsen

  • 0
  • 0

Jeg synes, det er meget interessant at gøre en større indsats for at forudse vores fremtid, så vi i god tid kan forberede os på at gå den imøde. Det er ikke kun havniveauet, der er vigtigt. Der er en række andre områder, der bør følges, så det bliver muligt at prioritere de sager, der er vigtigst for hvem.

Der findes faktisk meninger om, hvad der vil blive skrevet om i aviserne om 20-40 år. Det er sikkert ikke særligt videnskabeligt, men der er dog nogle gode bud på forventede, betydende udviklingstendenser:

http://www.newsoffuture.com/year_2050/

  • 0
  • 0

Det har altid undret mig, at forskellen på en meteorolog og en klimaforsker tilsyneladende er, at klimaforskeren ved præcist hvor varmt det vil være om hundrede år. Meteorologen ved ikke engang hvor varmt det bliver i morgen !

  • 2
  • 0

Jooohh, med en vis sandsynlighed kan de godt forudse temperaturen. De plejer at sige f.eks. 7-10 gr C, og det er klogt af dem at oplyse om en vis spredning omkring en gennemsnitstemperatur, og jo flere dage de regner frem, jo mindre er sandsynligheden for rigtigt gæt. Jeg giver dig dog ret i, at klimaforskeren minder meget mere om en spåkone på meget tynd is end en meteorolog.

  • 2
  • 0

Det er surrealistisk at høre politikere have så lange briller på, som når de bruger klimaordet. Normalt har de en tidshorisont på 4år, og sommetider lidt længere. Med klimaet arbejder de pludselig med 50, 100 eller sågar 200år, man bliver helt forbavset. Se blot på jernbanen, der lider under kortsynede planlægninger og hovsa-løsninger. Forklaringerne er flere. Klimaet for det første ændrer sig jo meget langsomt, så intet tiltag kan forsvares med en tidshorisont på under 50år. Klima er blevet politisk populært og accepteres som årsag til alle mulige uhyrlige skatter og afgifter. Uanset hvilke tiltag der gøres, vil effekten eller manglen på effekt, ikke kunne ses på klimaet. Alle tiltagene er for at frelse os fra unævnelige ulykker i en fjern fremtid, så de er pr. definition gode. Endelig og måske væsentligst er, at klima er så vagt et ord i sig selv at det kan bruges i alle sammenhænge, og egentlig er et rigtigt management bull-shit ord. I den sammenhæng er AGW alt for specifikt, så "KLIMA" blev grebet med kyshånd. Har I måske nogensinde hørt en politiker nævne hvilket klima vi skal have? Nej, vi skal undgå at det ændrer sig eller vi skal bevare det. (Helt absurd) Vi skal passe på det, vi skal være klimasmarte, klimavenlige, klimakampen osv. Så er det op til hver enkelt at tænke på hvordan man gør det, og vi er nu i 20år blevet indoktrinerede til tro at "noget skal gøres". Den mest nærliggende mulighed, nemlig ikke at gøre noget eller afvente i ro og mag, den er blevet censureret bort.

  • 2
  • 0

Jeg tillader mig at gengive nogle kloge ord,som jeg har "sakset" fra Den korte Avis. "Hvis en person har vrangforestillinger, kalder man det for psykisk sygdom, men hvis mange lider af samme vrangforestilling hedder det religion, men er lige så farligt, lige så uacceptabelt" Disse ord passer også fint på Klima-Religionen.

  • 0
  • 1

Det er vel rimeligt at sætte skel mellem religion og nyreligiøsitet. Religionen har vi levet med i årtusinder og er velkendt. Nyreligiøsitet har ikke en fast kulturel ramme så det er altid spændene at se hvordan den forvaltes?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Religion er ofte forbundet med dommedagsprofetier. Rammerne for en ny religion kunne vel bestå af

1) Meteornedslag i Danmark 2) III Verdenskrig med brug af nukleare våben 3) Oversvømmelse af Danmark

Heldigvis har vi Guden DONG og disciplene Lidegaard, Arnold Schwarzenegger og Bruce Willies, som mod gyldne løfter sikkert kan redde de fleste af os.

  • 0
  • 0

Den mest nærliggende mulighed, nemlig ikke at gøre noget eller afvente i ro og mag, den er blevet censureret bort.

Hvordan bærer man sig ad med ikke at gøre noget Svend? Hvad skal vi vente på? Døden?

Det er jo absurd.

  • 0
  • 0

Det har altid undret mig, at forskellen på en meteorolog og en klimaforsker tilsyneladende er, at klimaforskeren ved præcist hvor varmt det vil være om hundrede år. Meteorologen ved ikke engang hvor varmt det bliver i morgen !

Det kan måske skyldes at du fuldstændig har misforstået hvad de to gør. Lidt ligesom både stærk og svagstrømsingeniører begge arbejder med strøm, men derudover ikke har meget med hinanden at gøre.

Jeg er dog enig i at visse politisk orienterede klimaforskeres præcision er latterlig, grænsende til det absurde.

M

  • 0
  • 0

Hvordan bærer man sig ad med ikke at gøre noget Svend? Hvad skal vi vente på? Døden?

Den er jo sikker nok, uanset hvor meget du sætter i gang af tiltag for at bekæmpe et selvopfundet skrækscenarie om 100år. Ikke fordi vi skal lade stå til, men 100år er altså meget lang tid, og til drastiske tiltag kræves altså tilsvarende solide beviser. De ændringer der hidtil har været ser faktisk ud til at være gode, uanset årsagen. Hvis vi nu ser på havstigninger, som startede denne debat, så er der absolut intet alarmerende som kræver hurtig indgriben. Al alarmen skyldes modeller som igen og igen har vist sig ikke at holde. Prøv at tænke på hvor lidt fremskridt der er sket på 20 eller sågar 30år i betragtning af de penge der er brugt. Det eneste er faktisk at udsagnene er blevet mere hysteriske og rapporterne flere.

  • 0
  • 1

I indledningen til artiklen skriver forfatteren,"viser ny forskning, der er på konfliktkurs med eksisterende VIDEN". Mon ikke der rettelig burde have stået TRO?

  • 0
  • 1

Mon ikke der rettelig burde have stået TRO?

Nu burde man jo ikke komme med gode ideer til at redde regeringens hastigt synkende skude, men de kunne jo overveje at slå kirke- og klimaministeriet sammen så man havde en skør radikal minister mindre :-)

  • 0
  • 1

Det har altid undret mig, at forskellen på en meteorolog og en klimaforsker tilsyneladende er, at klimaforskeren ved præcist hvor varmt det vil være om hundrede år. Meteorologen ved ikke engang hvor varmt det bliver i morgen !

Noget tyder på at klimaforskerne til gengæld for den præcise fremtid, så har mistet fortiden. De ændrer hele tiden på den.

  • 2
  • 1

Klimaforskninger er et naturvidenskabelig projekt.

Påstanden om at det er en religion kan efter min mening kun komme fra personer uden en naturvidenskabelig uddannelse.

En religion kan i princippet ikke falcificeres, men derimod vil en naturvidenskabelig hypotese altid stå for skud både i form af nye hypoteser og eksperimenter. Intet er i princippet helligt i forbindelse med forsøg på falcificere .

Den omtalte artikel om vandstandstigninger i Nordsøen er et sådan eksempel på at falcificere en hypotese. Ganske interesant - glæder mig til at læse den. Har nogen et link ?

  • 0
  • 1

Nu burde man jo ikke komme med gode ideer til at redde regeringens hastigt synkende skude, men de kunne jo overveje at slå kirke- og klimaministeriet sammen så man havde en skør radikal minister mindre :-)

Det lyder rigtig fornuftigt.

Påstanden om at det er en religion kan efter min mening kun komme fra personer uden en naturvidenskabelig uddannelse.

Klimavidenskab kan være udmærket, men det er deres fremskrivninger der er problemet. Det er jo umuligt at falsificere en 50års forudsigelse, når processerne bagved er så dårligt kendte at det er det rene gætværk. Man skulle jo tro de var blevet mere ydmyge efterhånden som deres gamle forudsigelser fejlede, men de er tværtimod blevet mere skingre.

  • 3
  • 1

Følgende publikation er relevant i relation til Ingeniørens behandling af emnet:

“Global influences of the 18.61 year lunar nodal cycle and 8.85 year cycle of lunar perigee on coastal flooding”,Ivan Haigh, Matt Eliot and Chari Pattiaratchi:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=glob...

Denne publikationen omhandler ikke den globale vandstand med derimod månens indflydelse på tidevandet lokalt set og den er relevant i forståelse af Ingeniørens behandling af emnet.

Som det fremgår af Ingeniørens fremstilling af emnet, er der tale om den globale vandstand og at satellitmålingerne er fejlbehæftede, hvilket ikke korrekt.

Der er tale om et teknisk vanskeligt emne, idet man skal være helt inde i forståelse af tidevandets bevægelse - hvad jeg ikke er - for at kunne gennemskue problemstillingen.

Derfor er der behov for, at det er tidevandseksperter formidler resultaterne. Det er sandsynligt, at Jens Morten Hansen og Troels Aagaard er eksperter på området, men jeg mener ikke, at de har videreformidlet budskabet korrekt, nemlig at der er tale om tidevandet lokalt og ikke globalt.

Nu vil det køre rundt i blogsfære, at satellitmålingerne er fejlbehæftede og at vandstanden ikke er accelererende. Alt peger på en accelererende vandstand i verdenshavene, men med store lokale variationer.

Der er visse områder, hvor de især en påvirkning fra 18,6 cyklen, nemlig den Engelske Kanal, den nordvestlige del af Stillehavet og Sydøstasien. Derimod ser det ikke ud til, at effekterne er markant i Nordsøen og slet ikke i de indre danske farvande, men der kan jeg selvfølgelig tage fejl.

Så vidt jeg forstår den omtalte præsentation, kan 18,6 års cyklen påvirke det maksimale tidevand med op til 20 cm og de påvirkninger kan være op til 20 % af udsvinget i tidevandet. Igen kan jeg have foretage et fejllæsninge..l

Det er derimod korrekt, at der ved lokale fremskrivninger af vandstande, hvor man kun benytter tidevandsmålinger af kortere varighed en 18,6 år, at man kan fortage en fejlagtig vurdering af vandstandsstigningerne i fremtiden.

Spørgsmålet er om de omtalt forskere kun har brugt dataserie af mindre end 18,6 års varighed i deres fremskrivninger. I så fald er der tale om en systematisk fejl, der selvfølgelig skal rettes af de omtalte forskere.

Eksperterne har også lavet en stråmand mht. vandstandsstigninger i Danmark ved, at påstå at DMI/GEUS arbejder med en accelererende vandstand i havet omkring Danmark. Dette mener jeg ikke fremgår af

http://www.geus.dk/geus-general/announceme...

Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men det kan eksperterne også…

  • 0
  • 1

Ikke fordi vi skal lade stå til, men 100år er altså meget lang tid, og til drastiske tiltag kræves altså tilsvarende solide beviser.

Jeg ved ikke hvor du har dit hoved Svend, men det forekommer mig at det enten er godt begravet nede i jorden eller måske snarere under dynen. Mener du helt alvorligt at vi skal overlade det til de frie og uregulerede markedskræfter at bestemme vores fremtid? Plyndring af naturen som overlevelsesstrategi. Profitoptimering gennem forurening?

  • 1
  • 3

Som det fremgår af Ingeniørens fremstilling af emnet, er der tale om den globale vandstand og at satellitmålingerne er fejlbehæftede, hvilket ikke korrekt.

Her tager du nu grundigt fejl - nærværende artikel siger på ingen måde at satellitmålingerne er fejlbehæftede.

Det den derimod siger er at konklusionerne draget på grundlag af disse målinger er forkerte idet man "tilfældigvis" har glemt at modificere for et fænomen der burde være almen kendt.

M

  • 2
  • 0

Det må egentlig være yderst komfortablet at have en så ignorant tilgang til klimaforandringerne! Det er jo relativt nemt i lille DK, hvor vi endnu ikke påvirkes på vores komfortable andedam omend den af og til oversvømmes lidt. Er I uenige i, at Olie er en begrænset ressource? Er I enige i, at afbrænding af fossile brændsler udleder CO2? Er I enige i, at der kan måles på mængden af CO2 i atmosfæren og at den er steget ekspotentielt og nu for første gang i menneskets historie er over 400 ppm? I så fald, ville en aaaaaaaaaanelse ydmyghed overfor betydningen af menneskeskabte klimaforandringer måske være på sin plads. Jeg ved, at mange er uden for pædagogisk rækkevidde når der drejer sig om religion - og der er en høj grad af ignorant komfortreligion over stædigt at nægte enhver snak og handling ift. menneskeskabte klimaforandringer!

  • 3
  • 6

Det den derimod siger er at konklusionerne draget på grundlag af disse målinger er forkerte idet man "tilfældigvis" har glemt at modificere for et fænomen der burde være almen kendt

- endnu en 'korrektion' med pil nedad':

...We therefore study individual tide gauge data on sea levels from the Permanent Service for Mean Sea Level (PSMSL) during 1807–2010 without recourse to data reconstruction. Although mean sea levels are rising by 1mm/year, sea level rise is local rather than global, and is concentrated in the Baltic and Adriatic seas, South East Asia and the Atlantic coast of the United States. In these locations, covering 35 percent of tide gauges, sea levels rose on average by 3.8mm/year. Sea levels were stable in locations covered by 61 percent of tide gauges, and sea levels fell in locations covered by 4 percent of tide gauges. In these locations sea levels fell on average by almost 6mm/year

Kilde:

http://pluto.mscc.huji.ac.il/~msdfels/wpap...

  • 2
  • 2

@ Mette Rasmussen

Her på dette sted fremmer overdrivelser ikke forståelsen!

Men hensyn til CO2 forøgelsen, så er den ikke eksponentielt stigende( du skriver ekspotentielt), men temmeligt nær liniært stigende. Se selv;

http://scrippsco2.ucsd.edu/graphics_galler...

Så skal du huske, at vi danskere ikke er alene om at danne CO2 og det mærkelige er, at selv om vi fordoblede eller halverede vort udslip så ville det ikke kunne måles.........Men danskerne vil ikke halvere deres udslip. Det besluttede de endeligt i 1985.

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/...

  • 3
  • 1

Nej, en forståelse som ikke er til stede kan næppe fordobles. Vi er ikke alene om at udlede CO2 skriver du - Nej netop. Det kan heller ikke registreres synderligt på dødsstatistikken i verden, hvis alle i DK ryger i det offentlige rum. Sådan er der jo så meget - men det betyder ikke at man skal læne sig tilbage og fortsætte en destruktiv adfærd blot fordi man bor i et lille land (desuden er vores udledning per borger er høj). Det er næppe det vi ønsker at lære vores børn - når knægten siger "jamen alle de andre må....", så vil de fleste forældre nok mene at det argument ikke er gældende. Beklager - linært stigende - hvilket heller ikke er positivt eller ændrer ved at rekorden på 400 ppm er nået!! Det ændrer iøvrigt heller ikke ved det faktum, at olie er en begrænset ressource, som kan give langt større nytte ved anden produktion end at brænde det af.

  • 1
  • 2

Med hensyn til at brænde olie af istedet for at anvende den til plast og smøremidler er jeg enig.

Der er bare den hage ved nogle af oliens bestanddele, at de er ret flygtige og nogle ret giftige i sig selv.At omforme disse til noget brugbart andet, frem for at fyre dem af i en motor, skulle være ret energikrævende tilmed spild af tid.

Man skal erindre sig at i begyndelsen af havolieudvindingen brændte man naturgassen af ude på boreplatformene , da man ikke havde afsætningsmulighed for denne type gas, der var svær at komprimere til væskeform.

Det vakte et ret stort påstyr politisk og beslutningen om at føre den i land og fordele den ud via et gasnet til hele landet, blev taget omkring 1980 og blev aktuelt i 1984.

Der er intet i vejen for at vi kan lave CO2 fri energi, men i 1985 fravalgte vi danskere den mulighed for altid..........indtil man bliver klogere og ikke vil have mere CO2 udledning.

Jeg kan forstå, at du Mette, er imod unødvendig CO2 energiudledning, så meld dig på det hold, der ønsker at omgøre folketingets 1985 beslutning.

Politikerne inde på borgen, prøver på alverdens måder at vise, at de er imod CO2 udledning, ved at støtte vindmøller og især solceller ,hvor den gode Martin Lidegaard der er præstesøn og cand com og antageligt ikke er istand til at kende forskel på et kilo vat og en kilowatt, har dummet sig og har fået en næse af rigsrevisionen, for at som det påstås, smide 400 milloner ud af vinduet. Ja og den atuelle sag med Løkkes overforbrug som formand for den "grønne" pengetank GGGI, der med Rdikale Friis Bachs velsignelse får flere penge.

Alle de smukke og flotte feminine overklassetiltag fra folketingsmedlemmernes skriveborde, kan ikke forhindre arbejdspladsflugten ,der skader de svageste her i landet, netop fordi man ikke vil indføre CO2 frie energiformer.

  • 3
  • 1

I så fald, ville en aaaaaaaaaanelse ydmyghed overfor betydningen af menneskeskabte klimaforandringer måske være på sin plads.

Nu kan ydmyghed jo også være at man erkender problemet men samtidig også erkender at man ikke kan gøre noget ved det. Vi er på et ingeniørforum og hvis man efter at have forstået opgavens omfang og de virkemidler vi kan tænke os til at reducere verdens CO2-udledning når frem til vi ikke kan gøre noget af betydning så er det den ydmyghed du ser!

Omvendt er det faktisk en sær form for storhedsvanvid når nogen i lille Danmark eller lille Europa forestiller sig at sparepærer, solceller eller russiske træpiller i stedet for kul får nogen som helst indflydelse på den globale opvarmning når det store boom i anvendelse af fossile brændsler sker i den 3. verden fremover.

Vi kan gøre en lille forskel ved eksport af energibesparende teknologier, en lidt større forskel ved eksport af uran fra Grønland men så er stort set alting også sagt.

Og dog, hvis vi kunne få nogle af verdens største aktører på energiområdet med på nogle af vore ideer så er det måske også en mulighed? Men hvad hvis det nu kræver at vi sender en toppolitiker afsted på 1. klasse for at matche dem på lige fod, kan vi så holde ud at tænke på det, eller vil vi alligevel hellere grave os ned i vort provinshul og surmulende håndhæve janteloven og lade sådan en chance gå fra os fordi vi ikke vil forstå at andre steder spiller klaveret anderledes end vi er vant til?

Det sidste bare ment som et spørgsmål, ikke som et forsvar for unødige rejser på 1. klasse :-)

  • 2
  • 1

Jeg ved, at mange er uden for pædagogisk rækkevidde når der drejer sig om religion - og der er en høj grad af ignorant komfortreligion over stædigt at nægte enhver snak og handling ift. menneskeskabte klimaforandringer!

Mette Rasmussen: Oven på dette følelsesudbrud, kunne du så ikke i det mindste fortælle os hvilke konkrete handlinger du tænker på?

Hvad er dit bud på handling som kan gøre en forskel så det ikke bare bliver en gang tom snak?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten