Ny forening skal bringe dansk kvanteteknologi i front
Efter et langt tilløb blev foreningen Danish Quantum Community stiftet 31. august på et møde på H.C. Ørsted Instituttet i København.
Det formelle forarbejde begyndte for præcist et år siden, men tankerne om en dansk kvanteforening går endnu længere tilbage.
Foreningen består foreløbig af 18 betalende partnere i form af universitetsinstitutter, virksomheder og organisationer.
Herudover optager kvante-foreningen også individuelle medlemmer, som ikke betaler kontingent, men heller ingen indflydelse har på foreningens drift. De kan deltage i foreningens aktiviteter.
Ifølge den nye forenings formålsparagraf skal den »øge kendskabet til kvanteteknologi, forbedre mulighederne for forskning og innovation i kvanteteknologi samt at illustrere anvendelsesmuligheder for kvanteteknologi til gavn for det danske samfund.«
Endvidere skal foreningen »arbejde for at opbygge et stærkt dansk økosystem, der kan indfri det erhvervsmæssige potentiale i kvanteteknologi, ved at sikre de bedste vilkår for innovation, forskning, uddannelse og ekstern finansiering med det formål at accelerere udvikling, vækst og eksport af dansk kvanteteknologi.«
Bredt funderet
Initiativet til foreningen kommer fra en bredt sammensat gruppe med Niels Bohr Institutet og IT-Branchen i spidsen.
Rundt omkring i krogene har disse personer gennem et stykke tid arbejdet for at få styrket dansk kvanteteknologi.
Som det burde være Ingeniørens læsere bekendt, er det et forskningsområde, hvor Danmark både historisk og i dag har en førende position, og som mange lande rundt omkring i verden har erkendt, har et stort erhvervspotentiale og derfor har etableret store nationale programmer for.
Blinken var en øjenåbner
For mange beslutningstagere gik dette dog måske nok først for alvor op, da den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i maj besluttede sig for at prioritere et besøg hos kvanteforskerne på Niels Bohr Institutet over andre arrangementer i et meget presset program i Danmark,
Læs også: Antony Blinken på tys-tys besøg hos kvantefysikerne på Københavns Universitet
Ved den stiftende generalforsamling blev det fremhævet, at det danske udenrigsministerium gennem flere år har været med til at promovere dansk kvanteforskning og skabt relationer til kvanteforskere i andre lande ikke mindst Japan.
Man aner derimod en vis frustration hos kvanteforskere - og i øvrigt også hos forskere inden for andre områder rundt omkring på universiteterne - at de øvrige ministerier og ikke mindst politikerne stort set ikke har andet end grøn forskning i hovedet, når det drejer sig om forskningspolitik.
Lobbyarbejdet går i gang
Men nu sker der måske noget.
I forbindelsen med den stiftende generalforsamling kunne Peter Viereck, der har fungeret som konsulent for Niels Bohr Institutet i forbindelse med etableringen af foreningen, oplyse, at der den 10. september var aftalt et møde med ikke mindre end fem ministerier omkring kvanteteknologi.
Et godt delresultat for foreningen vil være at få ministeriernes embedsfolk med på kvante-vognen, en anden og sværere bliver nok at få nogle kvantespydspidser blandt politikerne.
Jan W. Thomsen, institutleder for Niels Bohr Institutet, var dog grundlæggende optimistisk.
Både i sin indledning og afslutning fremhævede han, at når vi i Danmark vil opnå noget, har vi tidligere vist, at det sagtens kan gennemføres.
Det vil også ske inden for kvanteteknologi, mente han.
Og nu er der i hvert fald en forening, der vil arbejde herfor.
Skuffeplan er klar
Vi kommer sikkert snart til at høre, hvad foreningen helt konkret vil foreslå for at gøre kvanteteknologi til et dansk fokusområde.
Peter Viereck er også en af medforfatterne til en endnu ikkeoffentliggjort hvidbog om kvanteteknologi, som han fortalte den stiftende generalforsamling, indeholder en række konkrete anbefalinger til det politiske system.
Han ville dog ikke løfte sløret for, hvad disse præcist går ud, før de er drøftet af den nye bestyrelse for Danish Quantum Community, og hvidbogen er offentliggjort.
