Ny folkesygdom på vej: Hver fjerde lider af paranoide tanker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny folkesygdom på vej: Hver fjerde lider af paranoide tanker

Daglige historier i medierne om trusler, en stadigt mere kompliceret verden og mere ensomhed gør, at et stigende antal mennesker rammes af forfølgelsesvanvid.

Forskerne vurderer, at 25 procent af befolkningen lider af paranoide tanker hver uge, og efter forskernes mening er lidelsen på vej til at blive det 21. århundredes største psykiske sygdom.

Konklusionen kommer fra den engelske psykolog Daniel Freeman, Kings College i London, der har gennemført et forsøg med 200 helt almindelige, raske mennesker.

Forsøgspersonerne blev sendt på en fem minutters tur i en virtuel engelsk undergrundsbane. I simulationen bevægede de virtuelle mennesker sig naturligt. De lavede åndedrætsbevægelser og så sig tilfældigt omkring. Men op mod halvdelen af forsøgspersonerne havde angstprægede reaktioner, og det var et uventet resultat:

»Man ved fra tidligere undersøgelser, at en betydelig del af befolkningen har paranoide tanker. Men det overraskede os, at så mange reagerede på denne måde inden for så kort tid,« siger Daniel Freeman.

Paranoia kan muligvis behandles med samtaleterapi

Tidligere har forskerne betragtet paranoia som en sindssygdom, men på baggrund af undersøgelsen mener Daniel Freeman, at paranoia ikke nødvendigvis kan opfattes som sygeligt.

»Der er snarere tale om et spektrum, hvor mange mennesker har paranoide tanker, men kun nogle få udvikler en sygdom,« forklarer han.

Forståelsen af paranoia har stor betydning for en behandling. Hvis paranoia kan anskues som et spektrum, åbner det mulighed for, at patienten kan bringe sin sygdom under bevidst kontrol. Eksempelvis kan man bruge samtaleterapi til at håndtere selv en sygelig paranoia. Faktisk tror Freeman, at vi hele tiden justerer vores paranoide tanker ved samtale med andre og ved at revurdere vores oplevelser.

Fremtidens bygninger skal gøre os mindre paranoide

Josef Parnas, der er professor i psykiatri på Københavns Universitet og en af Danmarks førende paranoiaeksperter påpeger, at der ikke er nogen tydelig vækst i antallet af behandlingskrævende paranoide.

»Men alene den stigende kompleksitet i vores sociale netværk vil uvægerligt give flere paranoide tanker,« siger han.

Daniel Freeman arbejder allerede på de næste forsøg. Især vil han gerne forstå, hvad der udløser paranoia, og målet kan være at udforme offentlige transportmidler og bygninger, der gør os mindst muligt paranoide.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er typisk. Når der er nogle fjolser der har studeret sig ind i en økonomisk blindgade, så prøver de at reklamere for sig selv, ved at sygeligegøre et eller andet område der kun "kan klares af personer med lige deres specielle uddannelse."

Dermed håber de på, at der bliver frigivet midler som de kan få fingre i.

  • 0
  • 0

Det er typisk. Når der er nogle fjolser der har studeret sig ind i en økonomisk blindgade, så prøver de at reklamere for sig selv, ved at sygeligegøre et eller andet område der kun "kan klares af personer med lige deres specielle uddannelse."

Dermed håber de på, at der bliver frigivet midler som de kan få fingre i.

Ingeniørens læsere lider åbenbart også af paranoia...

  • 0
  • 0

Ingeniørens læsere lider åbenbart også af paranoia...

  • det kan du mene! Men Bjarke har nu ret i, at der sjældent går en uge, uden at en ny 'lidelse', 'fobi' el. lign. (som kan og bør behandles - samt gøres til genstand for yderligere (intensiveret) forskning) er 'identificeret'! :)
    Her til morgen var det vist (jeg tillod mig at blunde lidt!) noget à là 'procrastinering', den var gal med: Tilsyneladende en ('accelererende') lidelse, der manifesterer sig ved, at den angrebne hverken kan komme i gang eller 'få nosset sig færdig' med nogetsomhelst! :)
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten