Ny FN-rapport: Verden styrer mod en temperaturstigning på langt over 1,5 grad
Hvert år udkommer FN´s såkaldte Emission Gap Report, og hvert år indeholder den samme fortælling: Vi har alle teknologier til at redde kloden, os selv og klodens dyr fra ødelæggende klimaforandringer, men hvert år stiger den økonomiske vækst, overbefolkningen og dermed også CO2-udledningerne.
Nu er Emission Gap Report 2019 udkommet og historien er den samme. Dog udkommer den med en endnu mere desperat opfordring til handling forud for den kommende FN-klimakonference i Glasgow om et år, COP nummer ...26.
»Vores konklusioner er dystre. Verdens lande har kollektivt fejlet i forsøget på at bremse væksten i globale drivhusgasser,« skriver forfatterne i deres indledning i rapporten fra FN’s miljøorganisation UNEP.
Kløften vokser år for år
I kolde tal ser situationen således ud: I 2017 var den globale udledning af drivhusgasser på 53,5 gigaton. I 2018 var den steget til 55,3 gigaton. Drivhusgasniveauet i atmosfæren er konstant stigende og nåede rekordhøje 407 ppm i 2018 ifølge en rapport fra meteorolog-organisationen WMO i mandags.
For hvert ton CO2 vi sender ud i atmosfæren, stiger udfordringen for al holde temperaturen under 1,5 grader celsius, som er det mål en stor del af verdens ledere enedes om med Parisaftalen i 2015.
Fem år inden Paris-aftalen blev indgået kunne man i den første Emission Gap Report læse, at verden “kun” skulle begrænse udledningen af drivhusgasser med 0,75 procent hvert år frem mod 2030 for at holde temperaturen under 1,5 grad celsius. I den nye rapport lyder det, at vi skal skære 7,6 procent af udledningen hvert år frem mod 2030, hvis vi vil holde temperaturen under 1,5 grad celsius. Det bliver nu anset som umuligt af flere danske og internationale forskere. Og ifølge UNEP-rapporten har verden da også kurs mod en global temperaturstigning på knap fire grader i 2100 - alt afhængig af om temperaturstigningen vil skubbe ved balancerne i naturens systemer på en måde, som vil udløse såkaldte tipping points, der vil foreværre situationen yderligere.
Verden, som vi kender den, vil ændre sig
Ifølge FN-rapporten vil det koste i omegnen af 11-26 milliarder milliarder kroner i investeringer årligt for at holde temperaturen under 1,5 grader. Gør vi det ikke vil omkostningerne ligeledes være enorme.
Ifølge forfatterne vil det være ødelæggende for den globale økonomi, biodiversiteten på kloden og vores fødevaregrundlag. Og hvis vi ikke investerer voldsomt i klimabeskyttelse- og tilpasning, så styrer vi direkte mod krig og ustabilitet, lyder det i rapporten.
»Der er brug for en hidtil uset indsats for at forandre samfund, økonomier, infrastruktur, og vores ledende institutioner,« konkluderer forfatterne til rapporten og fortsætter:
»På samme tid er der brug for dybe og hurtige strategier til at gøre os fri af afhængighed af fossile energikilder, og det vil kræve fundamentale strukturelle ændringer i den økonomiske sektor, virksomheder, arbejdsmarkedet og handelsmønstre,« lyder det.
Opgaven er med andre ord så enorm, at den kan forekomme uoverskuelig, så rummer rapporten ikke et glimt af håb? Jo:
»En række opmuntrende udviklinger finder sted i disse år, og det politiske fokus på klimaudfordringen vokser i mange lande, med vælgere, og protester, især fra unge, der gør det klart, at klimakrisen er deres vigtigste tema,« lyder det også i rapporten.
