Ny flise køler storbyens varmeøer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny flise køler storbyens varmeøer

Langelands Plads var et af de varmeste steder i Danmarks varmeste kommune, inden pladsen blev klimatilpasset. Illustration: Frederiksberg Kommune

Artiklen er forkortet. Se den fulde version hos Ingeniørens PRO-medie WaterTech.

På Frederiksberg ligger en lille flise med et stort potentiale – og et underspillet navn.

’No NOx-flisen’ hedder den, og den renser da også luften for op mod 20 procent af NOx-partiklerne fra trafikken. Det sker ved at spalte NOx'en på vej ned gennem stenen, så de skadelige partikler forsvinder til kloaksystemet i stedet for at genere især ældre og personer med luftvejssygdomme oppe i gadeniveau.

Men flisen har to andre egenskaber, der er meget nyttige i en verden, der bliver stadigt mere præget af klimaændringer:

Flisen er permeabel og tilbageholder en del af regnvandet i et bassin nedenunder. Det begrænser ikke blot oversvømmelser: Den langsomme fordampning af vandet virker også dæmpende på temperaturen i storbyens varmeøer, såkaldt Urban Heat Islands.

»Det er der virkelig brug for her på Frederiksberg,« understreger Dorte Winkler Nilsson, projektchef for skybrudsprojekterne i kommunen.

Nattehede kan være fatal

Vi står på Langelands Plads midt på Frederiksberg, det første sted, hvor No NOx-flisen er kommet i brug – og en af kommunens typiske varmeøer: Etageejendomme står tæt, og der er relativt langt til større grønne områder. Det er disse to faktorer - kombineret med, at Frederiksberg ikke køles ned af vind fra havet - der især er baggrunden for, at kommunen ifølge DMI er Danmarks varmeste.

Varmeø-effekten forekommer i storbyer verden over, fordi de mange befæstede områder optager mere varme og nedsætter fordampningen, som ellers virker kølende. De generelt stigende temperaturer giver således klodens byområder flere udfordringer, specielt i kombination med højere luftfugtighed og længerevarende hedebølger, der i perioder vil gøre det vanskeligt for mennesker og dyr at opretholde en tilpas kropstemperatur.

Fordampning køler

De fleste storbyer har traditionelt bekæmpet Urban Heat Islands ved at plante træer og lave grønne tage – eller i hvert fald tage, der ikke var sorte og tiltrak solen. Men flere undersøgelser viser, at man i høj grad også kan bruge fordampning, blandt andet et kinesisk studie i Journal of Integrative Agriculture: 'Effects of Evapotranspiration on Mitigation of Urban Temperature by Vegetation and Urban Agriculture'. Her konkluderes det, at et vandlegeme på blot 16 m2 kan afkøle op til cirka 2.800 m3 med 1 grad. Dermed kan det være mere effektivt end både grønne tage og at plante træer.

På Langelands Plads er der et 300 m2 soppebassin, og det kan således afkøle store dele af de omkringliggende gader og ejendomme.

Derudover er bassinet under pladsen på hele 800 kubikmeter. Når vandet trænger ned gennem fliserne, møder det rockflow – sammenpressede stenfibre – der forsinker det på vejen ned. Hver kvadratmeter flise kan rumme op til 14 liter vand. Og bagefter kan vandet ligge nede i bassinet, indtil kloaksystemet har kapacitet til at modtage det – i princippet op til 3-4 dage.

»Det betyder altså, at fordampningen fra bassinet her kan dæmpe Urban Heat Island-effekten i op til 3-4 dage efter et skybrud,« fremhæver Dorte Winkler Nilsson.

WaterTech kan du læse mere om, hvor idéen til de kølende fliser kommer fra, hvordan de egentlig fungerer og hvad prisen er i forhold til normale betonfliser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan har de her fliser det med frost?

Sker der ikke frostsprængning i vinterhalvåret med både massere af vand og til tider meget lave termperaturer?

  • 0
  • 0

Fordampning har jeg længes syntes var ineressant, fordi der er en sammenhæng mellem at solen skinner og der er kølebehov.
Hvis man forestiller sig at eksisterende tage simpelthen holdes fugtige, burde der være en ikke ubetydelig køleeffekt, drevet af VE.
Ulempen er at det kræver vand, som kan være en sparsom ressource, hvis det altså skal være rent.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten