Ny fedtafgift gør magert kød dyrere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny fedtafgift gør magert kød dyrere

Regeringens kommende sundhedsskat på mættet fedt vil ikke få danskerne til at vælge det magre kød. Det bliver nemlig beskattet nøjagtigt lige så meget som de fuldfede pølser og krølfedtet.

Det er ganske underordnet for den sundhedsskat, som danskerne møder ude i supermarkederne, om der er 5 eller 25 procent fedt i det hakkede kød, eller om der ryger fed medister eller mager filet i indkøbskurven. Hvis kødet - og fedtet - stammer fra en gris, er der afgift på godt et par kroner per kilo, uanset fedtprocenten.

»Det virker da åndssvagt,« lyder den umiddelbare kommentar fra professor Harald S. Hansen fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Han er formand for Selskabet for Ernæringsforskning, men understreger, at han udelukkende udtaler sig på egne vegne.

En ren pengemaskine uden sundhedsmæssige argumenter

Ifølge formanden for Landbrug og Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, viser den ulogiske sundhedsskat »med al tydelighed, at der ikke ligger nogen som helst sundhedsmæssige overvejelser bag«.

»Det her er en ren pengemaskine for statskassen,« siger han.

Branchedirektør Ole Linnet Juul fra Dansk Industri mener, at afgifterne på kød fjerner argumenterne for sundhedsskatten.

»Hvis der skulle være noget argument overhovedet for, at skatten får folk til at ændre adfærd, så skal der være en direkte sammenhæng med prisen på varen og indholdet af fedt,« siger han.

Ministerium: Vi kan ikke kigge ned i alle kødbakkerne

Sundhedsskatten vil indbringe staten 1,1 milliarder kroner om året. Der bliver lagt en afgift på 13,50 kroner på hvert kilo fedt, men kun af den mættede slags. Det umættede fedt slipper for afgift.

Regeringen ville gerne have undtaget netop kødprodukter fra fedtskatten, men det var ifølge EU konkurrenceforvridende. Nu er kød kommet med i pakken, og afgiften på kødprodukter indbringer en halv milliard kroner om året.

Det er ifølge chefkonsulent Thorbjørn Christensen fra Skatteministeriet alt for administrativt tungt at skelne mellem, om slagteren hælder fem eller 20 procent fedt i det hakkede kød ude i butikkerne.

»Det vil kræve et meget stort administrativt apparat, hvis vi skal stå ude hos slagteren og kigge ned i kødbakkerne for at konstatere, om fedtindholdet er, som det skal være,« forklarer han.

Han tilføjer, at fedtindholdet i en kotelet afhænger af, hvor godt pudset den er, og at en fed flæskesteg kan skæres i skiver, der igen kan få fjernet sværen og ende som koteletter i køledisken.

Kan du forstå, at nogle synes, at det er åndssvagt, at magre produkter har samme fedtskat som fede produkter?

»Det kan du godt sige, men det skal sammenholdes med, hvor stor administrationen ville være, hvis du skulle lave en detaljeret form for måling,« siger Skatteministeriets chefkonsulent.

Usundt oksekød slipper billigere end svinekød

For andre typer af fødevarer er der ifølge Thorbjørn Christensen krav til indholdsdeklarationen, som gør det enklere at opkræve fedtskatten. Da det ikke er tilfældet med kødet, har regeringen valgt at se på, hvor meget mættet fedt forskellige dyr gennemsnitligt indeholder.

Det betyder, at der kommer samme afgifter på alt oksekød, uanset fedtindhold, ligesom svinekød og kyllinger får egne afgiftssatser. Thorbjørn Christensen pointerer, at kylling bliver beskattet mindre end oksekød, fordi det generelt er mere fedtfattigt. Til gengæld bliver magert kyllingebryst beskattet nøjagtigt lige så meget som fede lår og vinger.

Professor Harald S. Hansen peger også på netop kyllingekødet som generelt bedre end andre typer af kød.

»Men svinekød er modsat oksekød også meget fint magert, hvis man skærer fedtet fra,« siger han med henvisning til, at fedtet i oksekødet sidder inde i musklerne.

Alligevel bliver svinekød straffet med en 20 procent højere sundhedsskat end oksekød, fordi grisene samlet set indeholder mere fedt end køer.

Dansk Industri: Butikkerne skal opkræve fedtskatten

Ole Linnet Juul fra Dansk Industri mener, at sagen understreger, at afgiften skal lægges på den færdige vare i supermarkederne og ikke på producenter eller grossister, som regeringen nu lægger op til.

»Som den er skruet sammen nu, fjerner den ethvert incitament hos forbrugeren og al transparens,« siger han.

Thorbjørn Christensen fra Skatteministeriet understreger, at der endnu ikke er skrevet et lovforslag om sundhedsskatten på fedt, og at det vil blive udformet »i dialog med de berørte parter«.

Skatteministeriets eksempler på sundhedsskat

.tblGenFixed td {padding:0 3px;overflow:hidden;white-space:normal;letter-spacing:0;word-spacing:0;background-color:#fff;z-index:1;border-top:0px none;border-left:0px none;border-bottom:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;} .dn {display:none} .tblGenFixed td.s0 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:left;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-top:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;border-left:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s2 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:left;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-top:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s1 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-top:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s7 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s5 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s6 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:right;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;} .tblGenFixed td.s3 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:left;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-top:1px solid #CCC;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid black;} .tblGenFixed td.s4 {background-color:white;font-family:arial,sans,sans-serif;font-size:100.0%;font-weight:normal;font-style:normal;color:#000000;text-decoration:none;text-align:left;vertical-align:bottom;white-space:normal;overflow:hidden;text-indent:0px;padding-left:3px;border-right:1px solid #CCC;border-bottom:1px solid #CCC;border-left:1px solid #CCC;}

. VægtAfgifts.-grundlag pr 100 gNuværende prisAfgift på 13,50 kr. Ny pris, kr. .Afgift på 13,50 kr. Ændring procent
.Hk. oksekød 9-15 pct.500 g1033,334,142,5
.Entrecote500 g1092,893,640,9
.Hk. svinekød 9-15 pct.500 g1219,9520,965,1
.Medisterpølse500 g1226,527,513,8
.Koteletter500 g1231,2532,263,2
.Hel kylling1600 g3,459,9560,871,5
.Kyllingebryst500 g3,441,6541,940,7
.Piskefløde250 ml24,88,59,5512,3
.Creme fraiche 18 pct.500 g1215,9516,966,3
.Smør (dansk)250 g51,815,517,6914,1
.Kærgården250 g39,513,9515,6211,9
.Margarine 60 pct.400 g1867,5325,4
.Olivenolie1 liter1338,9541,717,1
.Rapsolie1 liter6,49,9511,0310,9
.Franske kartofler250 g13,87,58,087,8
.Fedtfattige franske kartofler220 g2,919,9520,070,6
.Ost 45+500 g16,734,435,814,1
.Ost 30+500 g10,436,837,682,4
.Digestive400 g84,955,6313,6

Kommentarer (13)

Fedt skal vi have, men lav en afgift på fødevarer der både har højt sukker/simple kulhydrater og fedt indhold på samme tid, det er sku dem der er usunde og feder og iøvrigt er unaturlig kost for kroppen.

Tag dog og brug forskningen når nu vi specielt her i Danmark forsker så intensivt i det!

En afgift på kød giver ingen mening, vi skal have kød, og det er jo ikke for sjov at læger og kosteksperter faktisk råder folk som skal tabe sig til at spise kød og absolut ikke droppe det i deres daglige kost.

  • 0
  • 0

Det er simpelthen utroligt, hvad de finder på inde på Christiansborg, det er helt korrekt, at det er en pengemaskine uden hold i virkeligheden og man venter på, hvor næste skat bliver indført. Brug dog den tid I har tilbage, som regering til at få styr på den "Grønne" debat.

Min politiske overbevisning har taget en drastisk ændring og jeg stemmer anderledes næste gang

  • 0
  • 0

Troels Lund Poulsen sagde i går, at afgiften er nødvendig for at finansiere skattelettelserne - altså for at få penge i kassen.

Derfor kunne en anbealing være, at droppe kødafgiften, og i stedet sætte afgiften op på benzin og diesel.

Det giver meget lettere penge i kassen - helt uden ny administreation - og så har det grønne effekter, som andre ovenfor også efterlyser.

  • 0
  • 0