Ny EU-aftale: Alle større bygninger skal have ladestandere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny EU-aftale: Alle større bygninger skal have ladestandere

Senest fra 2025 skal man opsætte ladestandere i nye større erhvervsbyggerier - og i større boligbyggerier skal der trækkes tomrør til alle p-pladser, så der let kan etableres ladestationer ved senere lejlighed. Illustration: Clever

Fremover skal bygninger ikke bare designes til at kunne rumme mennesker, men også deres elbiler. Det er Europaparlamentet, Kommissionen og det estiske formandskab, der for tiden styrer EU, blevet enige om. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministerrådet:

Aftalen handler om en revision af EUs Bygningsdirektiv. Revisionen er en del af kommissionens såkaldte Vinterpakke, der skal fremme energieffektivitet, vedvarende energi og gøre det indre energimarked mere sammenhængende.

Ladestanderkrav

Et af kravene i aftalen er, at nye bygninger og bygninger, der bliver hovedrenoveret, skal forberedes til elbiler.

Nye erhvervsbygninger, og erhvervsbygninger, der bliver hovedrenoveret, skal således have mindst en ladestander og der skal trækkes tomrør til hver femte parkeringsplads, så der senere kan etableres flere ladestandere. Kravet gælder dog kun, hvis bygningen har mindst ti parkeringspladser indbygget eller i umiddelbar nærhed.

Læs også: Om tre år skal bygninger gøres klar til elbil-opladning

I nye boligbyggerier eller boligbyggerier, der bliver renoveret, skal der trækkes tomrør til alle p-pladser. Ligesom for erhvervsbygninger gælder kravet imidlertid kun, hvis bygningen har mindst ti parkeringspladser indbygget eller i umiddelbar nærhed.

Dansk regering imod

Kravet om at opsætte ladestandere går imod den danske regerings ønsker. I et høringsnotat om ændringerne i Bygningsdirektivet, skrev Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at:

»Regeringen lægger betydelig vægt på, at krav til infrastruktur alene omfatter forberedelse af kabelrør frem for ladestandere, og at eventuelle krav uanset udformning er proportionelle i forhold til forventet udvikling af elbilsparken. Ydermere lægger regeringen meget betydelig vægt på, at obligatoriske kvantitative krav om etablering af ladestandere ved eksisterende bygninger udgår af direktivet.«

Læs også: Elbilaftale gør opladning på gaden markant dyrere

Men kravene til ladestandere var vigtige for kommissionen – så vigtige, at den spanske kommissær for klima og energi, Miguel Arias Cañete, efterfølgende tweetede, at han var skuffet over, at der ikke var enighed om skrappere krav, fordi det ville have været i bedre overensstemmelse med EU's forpligtelser i Paris-aftalen og unionens strategi for en mindre forurenende transportsektor.

Elbilalliance: Krav kommer for sent

Også Lærke Flader, der er chef for elbilalliancen i Danmark er skuffet.

»Det positive er, at kravene på sigt kan understøtte elektrificeringen af transportsektoren. Men i forhold til den positive udvikling vi for øjeblikket ser på elbilmarkedet, så virker det ret sent, hvis laderne først skal være etableret i 2025.«

Desuden er hun ærgerlig over, at kommissionens mere detaljerede krav til ladestanderne blev droppet under de langvarige forhandlinger.

»Vi havde også gerne set, at man stillede krav til ladeeffekten, for hvis det skal gøre det attraktivt at køre elbil, nytter det ikke noget, at man kun kan oplade langsomt. Desuden ville det være godt, hvis man havde stillet krav til ladestationernes intelligens, så de eksempelvis vil kunne reagere på prissignaler under opladningen.«

Danmark bør fremskynde krav

Fordi der kun er tale om minimumskrav, håber hun, at Danmark og de andre lande vil gå endnu videre og endnu hurtigere end EU kræver.

»Det er meget lettere og billigere at installere kabler, hvis der er trukket tomrør, så jeg håber, at de danske politikere vil vise større ambitioner, fremskynde kravene og stille krav til ladeeffekt og intelligens.«

Læs også: Kronik: Elbilen er meget mere end et skatteanliggende

Cowi har tidligere beregnet, at det er 2-9 gange dyrere, at installere en ladestation, hvis der ikke er trukket tomrør til formålet.

Ifølge Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd kan både staten og kommunerne stille krav om installering af tomrør ved nybyggeri.

Før aftaleteksten bliver til lov skal forhandlingspartnerne imidlertid igennem en række møder og i januar skal de europæiske energiministre godkende resultatet. Hvis og når aftalen bliver godkendt, går der 20 måneder, før den træder i kraft.

Har jeg forstået det korrekt? Vores regering modarbejder at der om 8 år stilles krav om tomrør til fremtidig opladning?

Det virker som anti-elbils fundamentalisme...

Gad godt vide hvad argumentet er?
Tomrør fra 2025 lader til at være meget lidt fordyrende og stå mål med selv konservative vurderinger af udviklingen.

  • 10
  • 2

Mange tak for den opklarende kommentar - Det var mig der læste det som fanden læser biblen :-)

Det giver mere mening. Ladestandere er det nok også bedre at private udbydere får lov at tage sig af - ikke bygherrer.

  • 3
  • 0