Fremover skal bygninger ikke bare designes til at kunne rumme mennesker, men også deres elbiler. Det er Europaparlamentet, Kommissionen og det estiske formandskab, der for tiden styrer EU, blevet enige om. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministerrådet:
Aftalen handler om en revision af EUs Bygningsdirektiv. Revisionen er en del af kommissionens såkaldte Vinterpakke, der skal fremme energieffektivitet, vedvarende energi og gøre det indre energimarked mere sammenhængende.
Et af kravene i aftalen er, at nye bygninger og bygninger, der bliver hovedrenoveret, skal forberedes til elbiler.
Nye erhvervsbygninger, og erhvervsbygninger, der bliver hovedrenoveret, skal således have mindst en ladestander og der skal trækkes tomrør til hver femte parkeringsplads, så der senere kan etableres flere ladestandere. Kravet gælder dog kun, hvis bygningen har mindst ti parkeringspladser indbygget eller i umiddelbar nærhed.
I nye boligbyggerier eller boligbyggerier, der bliver renoveret, skal der trækkes tomrør til alle p-pladser. Ligesom for erhvervsbygninger gælder kravet imidlertid kun, hvis bygningen har mindst ti parkeringspladser indbygget eller i umiddelbar nærhed.
Kravet om at opsætte ladestandere går imod den danske regerings ønsker. I et høringsnotat om ændringerne i Bygningsdirektivet, skrev Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at:
»Regeringen lægger betydelig vægt på, at krav til infrastruktur alene omfatter forberedelse af kabelrør frem for ladestandere, og at eventuelle krav uanset udformning er proportionelle i forhold til forventet udvikling af elbilsparken. Ydermere lægger regeringen meget betydelig vægt på, at obligatoriske kvantitative krav om etablering af ladestandere ved eksisterende bygninger udgår af direktivet.«
Men kravene til ladestandere var vigtige for kommissionen – så vigtige, at den spanske kommissær for klima og energi, Miguel Arias Cañete, efterfølgende tweetede, at han var skuffet over, at der ikke var enighed om skrappere krav, fordi det ville have været i bedre overensstemmelse med EU's forpligtelser i Paris-aftalen og unionens strategi for en mindre forurenende transportsektor.
Deal on #EPBD: step in the right direction, but I'd have wanted more ambitious commitment to e-vehicles charging points for non-residential buildings. This would've been more consistent with the #ParisAgreement and the European clean mobility strategy. #CleanEnergyEU pic.twitter.com/z9epnCYsFJ
— Miguel Arias Cañete (@MAC_europa) December 19, 2017
Også Lærke Flader, der er chef for elbilalliancen i Danmark er skuffet.
»Det positive er, at kravene på sigt kan understøtte elektrificeringen af transportsektoren. Men i forhold til den positive udvikling vi for øjeblikket ser på elbilmarkedet, så virker det ret sent, hvis laderne først skal være etableret i 2025.«
Desuden er hun ærgerlig over, at kommissionens mere detaljerede krav til ladestanderne blev droppet under de langvarige forhandlinger.
»Vi havde også gerne set, at man stillede krav til ladeeffekten, for hvis det skal gøre det attraktivt at køre elbil, nytter det ikke noget, at man kun kan oplade langsomt. Desuden ville det være godt, hvis man havde stillet krav til ladestationernes intelligens, så de eksempelvis vil kunne reagere på prissignaler under opladningen.«
Fordi der kun er tale om minimumskrav, håber hun, at Danmark og de andre lande vil gå endnu videre og endnu hurtigere end EU kræver.
»Det er meget lettere og billigere at installere kabler, hvis der er trukket tomrør, så jeg håber, at de danske politikere vil vise større ambitioner, fremskynde kravene og stille krav til ladeeffekt og intelligens.«
Cowi har tidligere beregnet, at det er 2-9 gange dyrere, at installere en ladestation, hvis der ikke er trukket tomrør til formålet.
Ifølge Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd kan både staten og kommunerne stille krav om installering af tomrør ved nybyggeri.
Før aftaleteksten bliver til lov skal forhandlingspartnerne imidlertid igennem en række møder og i januar skal de europæiske energiministre godkende resultatet. Hvis og når aftalen bliver godkendt, går der 20 måneder, før den træder i kraft.
