Ny ESA-rumsonde skal helt ind til Solen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny ESA-rumsonde skal helt ind til Solen

ESA's videnskabelige komité har besluttet, at ESA's næste to videnskabelige rummissioner skal gå helt tæt ind til Solen for at udforske den mystiske mørke energi i universet.

De to nye rumsonder, Solar Orbiter og Euclid, er nye mellemklassemissioner, der bliver en del af ESA's videnskabelige 'Kosmisk vision'-program, der løber fra 2015 og til 2025.

Helt tæt på Solen

Solar Orbiter-missionen består af en rumsonde, der skal kredse omkring Solen i blot 42 millioner kilometers afstand. Det er tættere, end nogen anden rumsonde har været på stjernen.

Rumsonden skal sendes op i 2017 og kommer til at koste tæt ved 7,5 milliarder kroner. Den skal udvikles i samarbejde med Nasa, der vil levere to videnskabelige instrumenter og opsendelsen af en amerikansk Atlas-raket.

Rumsonden skal være med til at levere et afgørende gennembrud i vores forståelse af, hvordan Solen påvirker sine omgivelser, specielt solvinden.

Solaktivitet på overfladen påvirker solvinden og gør den meget turbulent. Soludbrud skaber kraftige forstyrrelser i solvinden og er med til at danne polarlys på Jorden og andre planeter.

Der skal bl.a. indsamles prøver af solvinden kort efter, at den har forladt Solens overflade, mens man samtidig studerer, hvordan solvinden accelererer på Solens overflade.

Universets mørke side

Euclid bliver et kombineret optisk og infrarødt teleskop, der skal kunne kortlægge de store strukturer i universet med en hidtil uhørt detaljeringsgrad. Observationerne vil strække sig ti milliarder lysår ud i universet og skal være med til at afsløre dets historie med udvidelse og udviklingen i de store strukturer.

Et af de største mysterier i den moderne astronomi er, hvorfor universet udvider sig med en stadigt voksende hastighed. Mange astronomer mener, at universets udvidelse drives af det, de kalder 'mørk energi'. Ved at undersøge udvidelsens effekt på galakser og galaksehobe samt store strukturer i universet håber forskerne på at få en forståelse af den mørke energi.

Forståelsen af universets udvidelse var netop det, som i denne uge gav de tre fysikere Saul Perlmutter fra University of California, Berkeley, Adam Riess fra Johns Hopkins University i Baltimore, USA, og Brian Schmidt fra Australian National University nobelprisen i fysik.

Rumsonden skal sendes op med en Soyuz-raket fra Kourou-rumcenteret i Fransk Guyana, Sydamerika, i 2019.

Taberen

Taberen i konkurrencen om at blive ESA's næste mellemklassemissioner var Plato-planetteleskopet. ESA valgte dog at holde Plato i reserve til, når fremtidige missioner skal udvælges.

Dokumentation

ESAs pressemeddelelse
Artikel på BBC

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først