Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne

22. november 2015 kl. 16:0011
Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne
Fem repræsentanter fra IDAs fagtekniske selskaber diskuterede rapportens konklusioner. Fra venstre er det Michael Søgaard Jørgensen, IDA Grøn Teknologi, Hans Brodersen fra IDA Teknologivurdering, Leif Amby fra IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg, Anders Dyrelund fra IDA Energi samt Kurt Emil Eriksen fra IDA Byg. Illustration: Henrik Frydkjær.
IDAs Energivision 2050, som blev præsenteret tirsdag, viser et opdateret bud på et 100 pct. grønt energisystem med en kraftig integration mellem varme, gas, el og transport.
Artiklen er ældre end 30 dage

Seks år efter at IDAs seneste klima­plan ramte energidebatten i Danmark, sender Ingeniørforeningen nu ud med en ny analyse af, hvordan det danske energisystem mest effektivt kan omstilles til at klare sig uden fossile brændsler i 2050.

I forhold til sidst tager den nye plan, IDAs Energivision 2050, dog et noget anderledes udgangspunkt, fastslog professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet ved fremlæggelse af planen i Ingeniørhuset tirsdag:

»I dag spiller usikkerheden om fremtidens el- og brændselspriser en stor rolle. Derfor har vi designet et effektivt energisystem uden fossile brændsler, der er robust over for disse uforudsigelige parametre,« sagde han.

Læs også: IDA: Smart energisystem bringer os effektivt i mål i 2050

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder i praksis, at energi­visionen, der er udarbejdet af energi­forskere fra Aalborg Universitet i samarbejde med IDAs fagtekniske selskaber, opererer med, at vi i Danmark selv skal kunne anvende eller lagre en meget stor del af den grønne strøm og dermed kun behøver at sælge og købe på elmarkedet, når det er fordelagtigt. Samtidig prøver planen også at reducere brugen af biomasse så meget som muligt for at eliminere usikkerheden om brændselspriserne.

Vi må have en stor elkapacitet, hvis vi skal kunne agere uafhængigt på det nordeuropæiske elmarked.
--Brian Vad Mathiessen, professor, Aalborg Universitet

For at opnå dette er integration af energisektorerne lidt af et kodeord i rapporten, hvor man arbejder med udstrakt samspil mellem el-, varme-, køling-, gas- og transportsektoren. Altså at vi lagrer VE-strøm i fjernvarmen eller omdanner den grønne strøm til gas eller flydende brændsel til transportsektoren – såkaldte elektrofuels. Det nye begreb dækker omdannelse af brint fra elektrolyse plus kulstof fra biomasse eller CO2 fra forbrænding af biomasse til forskellige flydende brændsler.

Brug for stor elkapacitet

For at opnå robusthed i systemet skal både forbrug og produktion af el (og varme) være så fleksibelt som muligt, og derfor vil den installerede elkapacitet i 2050 komme til at ligge relativt højt, ligesom en del af de biomassebaserede værker ikke vil blive brugt ret tit, påpegede professor Brian Vad Mathiessen, lige­ledes fra Aalborg Universitet:

»Vi må have en stor elkapacitet, hvis vi skal kunne agere uafhængigt på det nordeuropæiske elmarked. Det kan godt lyde dyrt i investering, men når vi ser på det samlede system, er det en økonomisk fordel at gøre sådan,« sagde han ved præsentationen af rapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brian Vad Mathiessen tilføjede, at det konkrete behov på 30.000 MW elkapacitet i 2050 baserer sig på analyser af samspillet mellem de mange komponenter i energisystemet time for time.

Ved konferencen tirsdag var der ros til IDA-visionen fra de inviterede opponenter. Blandt dem var overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, som kaldte IDAs Energivision 2050 ‘et godt input til Klimarådets arbejde’, mens Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd kaldte det ‘en stor styrke’, at rapporten netop tager fat på udfordringen med at sikre forsyningssikkerheden i et Europa med masser af vedvarende energi.

Grøn el skal dække 60 procent

Som nævnt påviser IDAs Energi­vi­sion 2050, hvordan et effektivt dansk energisystem kan strikkes sammen udelukkende med ved­varende energikilder:

60 procent af energiforsyningen i 2050 kommer fra grøn el fra store mængder land- og offshore-vindkraft samt solceller og en lille smule bølgekraft. Hertil kommer 8 pct. solvarme og jordvarme. Resten af energiforbruget skal klares af biomasse, der konverteres til biogas eller flydende brændsler.

På forbrugssiden er energibesparelser en vigtig del af planen, hvor man opererer med totale energi­besparelser på 25 pct. inden for både el, varme og i industrien. Fjernvarme skal dække 66 pct. af varmebehovet mod dagens 52-53 pct., fjernvarme og -køling skal tænkes sammen, og boliger uden fjernvarme skal opvarmes med solvarme og små varmepumper.

Transportens energibehov dækkes af batteridrevne køretøjer, opladelige hybridkøretøjer, elektriske sporvogne og tog samt varevogne og busser, der kører på el. Tunge lastbiler, fly og skibe drives af elektrofuels.

IDAs nye bud på et energisystem på 100 pct. vedvarende energi præsenteres i øvrigt ved COP21 i Paris 10. december.

Læs hele rapporten IDA's Energy Vision 2050

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
25. november 2015 kl. 22:14

...det er svært at glæde sig over de fine visioner for 2050, når vi i dag har et afgiftssystem der åbentlyst står i vejen for mange gode eksisterende og velafprøvede teknologier der kunne øge værdien af el produceret fra vind, sol og kraftvarme.

Det vil jeg rigtigt gerne have på plads før vi begynder at kigge frem mod 2050.

Et eller andet sted er det også ret tankevækkende at man politisk kan blive enige om store milliard investeringer til produktion af ved varende energi - men man tør ikke politisk at vedtage de nødvendige reformer af afgiftspolitikken der skal til før man får det maksimale ud af investeringerne.

10
24. november 2015 kl. 22:20

Noget formål med den ændring, udover at gøre installationen meget dyrere. ?

Der er vel stadig 40% af boligerne som ikke har fjernvarme, skal de ikke også have glæde af denne "overskudsel"? Hvor dyrt det er svæver vel lidt i det uvisse. Findes der ikke varmekabler man kan vikle rundt om fremløbet/ returløbet, eller blot en elradiator. Det behøver jo ikke være alt eller intet. Det er trods alt kun i størrelsen 1 til 3kW de enkelte boliger behøver.

6
24. november 2015 kl. 10:34

Hvordan skulle det være muligt at langtidslagre VEKSELSPÆNDINGs ENERGI ?

Ja - vi hører desværre hele tiden mest om "lagring af energi" i varmt vand. Lang henad vejen er det naturligvis intelligent at gøre dette med store varmepumper, men der er intet af dette som sikrer nettets stivhed og backup.

Der er dog en mulighed: Kraftværkerne bør alle i fremtiden være biomasse baserede, idet biomasse repræsenterer et kemisk lager dannet af solen - en perfekt "ellagringsteknologi", som vi behersker til fuldkommenhed og det er en stabil parallel backup teknologi til vandkraft.

Hermed også implicit sagt, at vi netop har behov for store højeffektive kraftværker med høj elvirkningsgrad i kondens og gode moduleringsegenskaber, så de kan følge det fluktuerende behov nedad og "iværste fald" lukke ned - men varmholdt af "overskudsel fra vind", så hurtig opstart kan ske når behovet er der.

Af hensyn til muligheden for at kunne modulere op bør nye kraftværksblokke dimensioneres, så deres "normale" varmelevering passer til ca. 50 - 70% af maks last. Der må så findes en afregningsform, som tilgodeser denne "overdimensionering" af hensyn til netstabilitet

5
24. november 2015 kl. 07:57

Hvordan skulle det være muligt at langtidslagre VEKSELSPÆNDINGs ENERGI ?
DC-lagring (eller en omvej via 'kemi'). Jeg har intet hørt om DC-motor drift af AC-generator, der vil give 'støjfri' levering af vekselspænding. Der er Tekniske problemer med Inverterstationer. 12 pulsteknik med støjflanker.

Erik.

Det er heller ikke det der beskrevet.

Citat: For at opnå dette er integration af energisektorerne lidt af et kodeord i rapporten, hvor man arbejder med udstrakt samspil mellem el-, varme-, køling-, gas- og transportsektoren. Altså at vi lagrer VE-strøm i fjernvarmen eller omdanner den grønne strøm til gas eller flydende brændsel til transportsektoren – såkaldte elektrofuels Citat slut.

4
24. november 2015 kl. 01:05

Hvordan skulle det være muligt at langtidslagre VEKSELSPÆNDINGs ENERGI ? DC-lagring (eller en omvej via 'kemi'). Jeg har intet hørt om DC-motor drift af AC-generator, der vil give 'støjfri' levering af vekselspænding. Der er Tekniske problemer med Inverterstationer. 12 pulsteknik med støjflanker.

Der kan etableres energilagring ved at pumpe vand op i et reservoir. 50 Hz AC Jeg har ikke hørt meget om tryklagring af luft og de tekniske aspekter herved. Hvor megen energi ønskes lagret pr. enhed; Volumen - Tryk; Virkningsgrad økonomi. 50 Hz AC Skal størrelsen sammenlignes med Bølgekraftværk eller Vindmøller. Er der nogen der har mulighed for at give noget info herom.

Stabilitetskravet til nettet kræver udbygning = kabling hvilket mindsker netimpedansen. Problemet ved kablingen er imidlertid, at der skal kompenseres for den kapacitive ladestrøm for hver ca. 25 (20-30) km. (til nød 40 - 50 km afhængigt af spændingsniveauet). Dette kræver koblingsstationer (Større bygninger eller åbne anlæg). Derfor benyttes primært allerede eksisterende stationer. Det bliver noget anderledes, hvis der ønskes etableret et 400 kV AC-net gennem Jylland.

Jævnstrømsforbindelserne vil ikke forstærke nettets "stivhed" selv om den nyeste 12 puls konverteringsteknik benyttes. Energitransport kan udføres, men den styres af AC-nettets "stivhed", som SKAL udbygges, samt supportes af roterende synkronkompensatorer. De udførte Reaktiv-effekt reguleringer via HVDC-inverteranlæg kan ikke udføre Genratorernes funktion (Kraftværker der skal nedlægges) til sikring af fasevinklen. Den skal vedligeholdes, også når der kommer udkoblinger af større dele af nettet - forårsaget af netfejl m.m.

Jeg og flere andre mener, at dette totalt mangler i samtlige betragtninger vedr. fremtidens Elforsyning.

2
22. november 2015 kl. 21:42

Men der mangler lidt troværdighed, når IDA baserer sig på at lagring af el er muligt. Stabilitet i el-nettet er en udfordring efterhånden som de centrale kraftværker forsvinder. Der mangler store roterende maskiner på nettet. Vindmøller og solceller har ikke den egenskab. Jævnstrømsforbindelser giver heller ikke samme stabilitet som vekselstrømsforbindelser. Så der er udfordringer nok.

1
22. november 2015 kl. 17:36

Tak for jeres energiske og seriøse arbejde for en bedre fremtid. Hvornår mon politikerne holder op med at opføre sig som æsler?